Referat

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender dagsordenen.

I forlængelse af byrådets konstituerende møde den 2. december 2021, skal der udpeges en formand samt en næstformand for udvalget, jfr. Styrelseslovens § 20.

Der er ikke særlige regler for hvem, der skal lede det første møde, indtil der er valgt en formand. Det foreslås derfor, at mødet ledes af det længstsiddende medlem af kommunalbestyrelsen. Er der flere medlemmer med samme anciennitet kan valget i stedet ledes af det ældste medlem.

Valget af hhv. formand og næstformand sker ved flertalsvalg, jfr. Styrelseslovens § 22.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget vælger en formand og en næstformand.

Det stående udvalg fastsætter selv sin forretningsorden jfr. Styrelseslovens § 20, stk. 3. 

Der er ingen særlige formkrav. 

Udkast til forretningsorden er vedlagt.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender udkast til forretningsorden.

Politisk mødekalender for 2022 er godkendt på byrådets konstituerende møde den 2. december 2021.

Principperne for afholdelse af møder i fagudvalgene er efterfølgende aftalt således:

Møde tirsdagen 2 uger før byrådets møde:

Beskæftigelsesudvalget kl. 13.00.

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget kl. 16.00.

Møde onsdagen 2 uger før byrådets møde:

Børne- og Familieudvalget kl. 13.00.

Teknik- og Miljøudvalget kl. 16.00.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget kl. 16.00.

Bemærk i forbindelse med mødeplanlægning, at flere byrådsmedlemmer er repræsenteret i mere end et fagudvalg.

Studietur for udvalget

Udvalget har mulighed for at beslutte eventuel deltagelse i studietur i løbet af 2022.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager mødekalender og mødetidspunkt til efterretning.

Forvaltningen indstiller, at der tages stilling til, om der skal reserveres datoer til studietur for udvalget.

Teknik- og Miljøudvalget introduceres i løbet af de første møder til de forskellige lov- og fagområder indenfor udvalgets kompetencefelt jf. styrelsesvedtægten.

På det første møde præsenteres de forskellige fagområder og organisationen i Center Natur og Miljø og Center Plan, Byg og Vej.

Der gives en introduktion til hovedopgaverne og rammerne for udvalgets opgaver og rammerne for arbejdet. Det drejer sig bl.a. om byggesagsbehandling, kommuneplan, lokalplanlægning, områdefornyelser, anlægsprojekter, trafiksikkerhedsprojekter, drift af offentlige veje og beredskab samt tilsynsopgaver, naturprojekter, vandløbsopgaver, grundvandsbeskyttelse mv.

Udvalgte temaer inden for udvalgets ansvarsområder, præsenteres grundigere i løbet af foråret. Et foreløbigt forslag til temaer er:

• Februar: Introduktion til kommuneplan og lokalplanlægning
• Marts: Besøg på og introduktion til driftsenheden
• April: Introduktion til grundvandsområdet og vandløbsvedligehold
• Maj: Introduktion til landbrug og virksomheder

Der kan desuden planlægges besøg på andre lokaliteter eller gennemgang af flere temaer efter ønske fra udvalget.

Et fælles møde og/eller ekskursion med Forsyningens bestyrelse kan også tænkes ind i introduktionsprogram - evt. med fokus på klima og fælles løsninger til håndtering af klimaregn etc. Forsyningen har informeret om, at der i foråret tilbydes et omfattende introduktionsprogram til nye bestyrelsesmedlemmer, hvorfor et fælles møde/ekskursion evt. kan henlægges til sensommeren.

Det Grønne Råd har sit næste ordinære møde den 3. marts. Rådet vil gerne hilse på udvalget og invitere til fælles drøftelse.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager introduktionen til efterretning og drøfter, hvilke temaer og møder der ønskes prioriteret i løbet af foråret 2022.

Forvaltningen har i dialog med det afgående udvalg udarbejdet et overleveringspapir, som er vedhæftet som bilag. Overleveringspapiret indeholder både beslutninger, der skal følges op på, igangsatte indsatser eller tiltag - samt anbefalinger i forhold til kommende fokuspunkter indenfor området. Overleveringsnotat er suppleret med status notat for alle anlægsprojekter, som hører under TMU, således at de nye medlemmer har et samlet overblik.

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes med henblik på at sikre den bedst mulige introduktion for de nye udvalgsmedlemmer

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i december 2015 en servicemålsaftale om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for blandt andet byggetilladelser. Servicemålene angiver den tid, som en ansøger skal påregne i den enkelte kommune for at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse. Konkret blev der aftalt følgende servicemål for byggesager:

• 40 kalenderdage for mindre kompliceret byggeri
• 50-60 kalenderdage for mere kompliceret byggeri.

Som følge af den statslige aftale om fælles servicemål for samtlige kommuner, er det ikke længere et krav, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre egne mål for deres sagsbehandlingstid på byggeområdet. Rebild Kommune har dog hvert år fastlagt servicemål.

Forvaltningen foreslår;

• at de lokale servicemål for 2022 er de samme som de gældende servicemål for 2021, om end disse er mere ambitiøse end i KL-aftalen. Servicemålene for 2022 er i bilag 1.
• at servicemålene fortsat offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside.

Oversigt over byggesager fra 2018 til 2021

Nedenfor kan ses den udvikling, der har været på byggesager i Rebild Kommune fra 2018:

2018: 796 byggesager

2019: 950 byggesager

2020: 964 byggesager

2021: 1.012 byggesager

Forvaltningen har i 2021 modtaget 1.012 forespørgsler og byggesager, heraf er 232 modtaget via Byg og Miljø. Dette giver en forøgelse af indkomne sager på ca. 2,5% i forhold til 2020. Antal byggesager kan ses i bilag 2, hvor der ses en udvikling i antal sager i årets første ni måneder, mens der i slutningen af året er sket et fald.

Forvaltningen har også i 2021 haft stor fokus på at kunne overholde servicemålene og der er gjort en væsentlig indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Dette har medført, at servicemålene på nuværende tidspunkt overholdes med et gennemsnit på alle slags sagstyper, der er kommet via www.bygogmiljoe.dk på knap 82%. Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt en ansøger har indsendt en fuldt oplyst ansøgning, og indtil kommunen har truffet afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiden tælles som kalenderdage, hvor ansøgers svartid på opfølgende spørgsmål fra kommunen ud over syv dage trækkes fra. I sagsbehandlingen kan der være behov for sagsbehandling hos anden myndighed, ligesom der er lovpligtige høringer, der skal gennemføres. Dette tælles med som sagsbehandlingstid.

Se bilag 3 (Servicemålstatistik - udtræk fra Byg og Miljøportalen).

Nye tiltag til at optimere sagsbehandlingen

Forvaltningen har de seneste år arbejdet med særlige tiltag for at optimere sagsbehandlingen af de enkelte byggesager og de administrative opgaver i forbindelse hermed. Disse tiltag vil forsætte i 2022.

De forskellig tiltag er følgende:

• Forhåndsdialog med ansøgere på byggesager med henblik på at hjælpe ansøgningsprocessen på vej. Dette støttes af muligheden for at booke en byggesagsbehandler via hjemmesiden.
• Indledende screening af alle byggesager i forbindelse med sagsoprettelse. Dette består i, at det bliver kontrolleret om sagen indeholder de nødvendige tegningsmaterialer og øvrige relevante dokumenter, før byggesagsbehandlingen startes op.
• Byggesagsbehandler slipper byggesagen, efter der er truffet afgørelse i en byggesag, hvorefter en administrativ medarbejder sørger for både modtagelse og rykker af enten påbegyndelse eller færdigmelding. Dette giver byggesagsbehandler mere tid til at sagsbehandle, hvilket medfører hurtigere sagsbehandling.
• Fortsat samarbejde med Business Rebild, hvor der vil være fokus på at kunne nyttiggøre de fælles kontakter og netværk.
  I 2022 vil vi invitere store som små håndværkere og virksomheder til fyraftensmøde, hvor der vil være fokus på byggeloven, relevant dokumentation i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, samt ansøgning via Byg og Miljø.
• Fokus på præcist formulerede bestemmelser i lokalplanerne med henblik på at forenkle byggesagsbehandlingen.
• Opdatering af hjemmesiden med henblik på at gøre denne mere brugervenlig og tilrette i forhold til ændringer i Bygningsreglementet.
• Udarbejdelse af procedurer til internt brug, som vil give en mere ensartet sagsbehandling og hjælp til nye medarbejdere.

Opsummering af 2021

Forvaltning har i løbet af 2021 først og fremmest været præget af den store succes, der har været med at afsætte bygge- og erhvervsgrunde. Dette har givet travlhed og særligt på erhvervsområdet er der brugt meget tid på dialog og på at støtte ansøgere gennem sagsbehandlingen.

Derudover har forvaltningen i første halvår fortsat arbejdet med at få afviklet puklen af ældre lovliggørelsessager. Denne er således i 2021 bragt ned fra 235 til 155 sager, der afventer påbegyndelse.

Et særligt emne som skal fremhæves, er lovliggørelsessagerne på de første to etaper af Høje Støvring i lokalplanerne nr. 288 og 318. Sagsbehandlingen af de indledningsvis 109 lovliggørelsessager udspringer af en række henvendelser og klager, hvor særligt terrænregulering i det stærkt kuperede terræn, er et fremtrædende emne. Aktuelt lægger sagsbehandlingen heraf beslag på en stor del af fire byggesagsbehandleres tid, hvilket naturligvis påvirker den øvrige sagsbehandling.

Bygningsreglementet fra 2018 (BR18) giver fortsat udfordringer i forbindelse ansøgninger og færdigmeldinger. Dette resulterer i længere dialoger, samt anmodning om supplerende materiale i 90 % af de indkommende byggesager. BR18 er fra 1. januar 2022 revideret, så forvaltningen ikke længere skal gennemgå dokumentationen i forbindelse med en færdigmelding. Ansvaret herfor ligger fremadrettet alene ved bygherre. Forvaltningen oplever i øjeblikket, at det kan være vanskeligt for bygherrer at få indsendt færdigmelding, idet flere certificerede rådgivere ikke længere ønsker at levere den ydelse grundet kompleksiteten i BR18. Herved kan der opstå ventetid for bygherre i forhold til at få ibrugtagningstilladelse.

Der er pr. 1. august ansat en funktionsleder for Byg og Ejendomsdata med henblik på både at aflaste centerchefen og prioritere ledelsen af byggeteamet.

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget samt Byrådet anbefaler, at servicemålene for 2022 godkendes jf. vedlagte bilag 1.

Der er vækst i Rebild Kommune. Der planlægges for flere by- og erhvervsområder, der er solgt mere erhvervsjord, og der byggemodnes flere boligområder.

Der er som følge heraf igangsat en række anlægsprojekter de seneste år. Der er både tale om byggemodninger, områdefornyelser, cykelstiprojekter, trafiksikkerhedsprojekter samt nye veje.

Forvaltningen må erkende, at det ikke har været muligt at overholde de udmeldte tidsplaner for anlægsprojekter i 2021. Der er igangsat flere anlægsprojekter, om der er ressourcer til at gennemføre, og det betyder, at der er et efterslæb på anlægsprojekter som videreføres til 2022. Der er flere anlægsprojekter, som ikke er igangsat eller som kun er i den indledende afklarende fase, og det betyder, at der pt. ikke er de fornødne ressourcer til, at alle de anlægsprojekter, der fremgår af budgettet, kan igangsættes og gennemføres i 2022.

Der er i flere tilfælde tale om komplicerede projekter, hvor der skal bruges en del ressourcer på indledende afklaring og myndighedsbehandling. Ud over projektering og udformning af anlægget, så er der en række tilladelser og forhold, der skal håndteres, inden projektet kan anlægges.

Der er bl.a. tale om:

• Myndighedstilladelser og dispensationer – herunder fra andre myndigheder
• Afgørelse om evt. miljøkonsekvensvurdering (VVM)
• Borgerinddragelse – indledningsvist og i løbet af projektet
• Arealerhvervelse og evt. ekspropriation.
• Koordinering med forsyning og andre ledningsejere i forhold til byggemodning, vejafvanding mv.

Der er pt. følgende større anlægsprojekter, der bør prioriteres i 2022:

• Byggemodning – Nøragervej i Nørager (boligområde)
• Byggemodning – Kildebakken i Ravnkilde (boligområde)
• Byggemodning – Kildebakken i Ravnkilde (boligområde)
• Byggemodning - Sørup (boligområde)
• Cykelsti – Bælum – Terndrup
• Cykelsti Hellum – Skørping
• Områdefornyelse Terndrup
• Områdefornyelse Skørping
• Ombygning af Nibevej og Buderupholmvej med svingbaner
• Trafiksikkerhed Skørping
• Ny Nibevej – planlægning, VVM og arealerhvervelse.

En samlet liste over anlægsprojekter er i bilag 1. Af listen fremgår ikke, de byggemodningsprojekter som må forventes at komme som følge af, at Økonomiudvalget har besluttet at indgå i forhandling om arealerhvervelse i bl.a nye erhvervsområder. Der er nævnt den igangværende vurdering af rundkørslen i Skørping, hvor løsning og budget pt. er ukendt. Projektet forventes dog at skulle kunne prioriteres i 2022. Der er desuden en række mindre anlægsprojekter, færdiggørelser samt planlægningsopgaver for veje, trafiksikkerhed mv.

Øget fremdrift i opgaverne kan ikke alene løses ved at hyre eksterne rådgivere til projektering af anlægsprojekterne, idet der fortsat vil være en væsentlig arbejdsmængde i forvaltningen. Dette skyldes, at forvaltningen skal have ressourcer til dialog med rådgivere og lodsejerne, herunder information om projekter, deltage i åstedsforretninger, dialog med borgere, koordinering af myndighedsbehandling, politisk behandling, erstatningsudbetaling mv.

Der er søgt optimeret på alle parametre, og yderligere fremdrift fordrer, at forvaltningen har flere ressourcer og kompetencer til at projektlede og projektere anlægsprojekterne.

Erfaringsmæssigt udgør rådgiverydelser omkring 13-15 % af anlægsentreprisen. Timeprisen for rådgivning er 800-1200 kroner, hvor en ansat i forvaltningen koster ca. 400-450 kr. i timen.

For at sikre fremdrift i anlægsprojekterne vil forvaltningen primo 2022 opslå en stilling som vejingeniør til planlægning, trafiksikkerheds- og anlægsprojekter. Stillingen kan holdes inden for eksisterende økonomi og finansieres af anlægsbudgettet jf. tidligere beslutning som beskrevet under økonomi.

Forvaltningen vil fremadrettet hvert kvartal give Teknik- og Miljøudvalget en status for anlægsprojekter.

Økonomiudvalget har den 13. februar 2019 besluttet: "At vejområdet fremadrettet varetages af egne medarbejdere, samt at der fra 2019 og fremadrettet kan anvendes op til kr. 600.000,- af anlægsbudgettet på vejområdet til nyansættelse af intern anlægsingeniør til projekterings- og tilsynsopgaver."

Der er ansat en medarbejder på denne bevilling.

Økonomiudvalget har den 19. august 2020 besluttet, ”at op til 3,5 % af anlægsbudgettet til vej- og trafiksikkerhedsprojekter, cykelstier, byggemodninger mv. kan anvendes til ansættelse af personale som alternativ til brug af eksterne konsulenter”.

Der er pt. ansat en medarbejder på denne bevilling.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning .

Rebild Kommune blev i oktober 2021 officielt optaget i den sidste runde af det nationale DK2020-projekt, hvor vi kan drage nytte af erfaringerne fra de resterende kommuner i igangværende og tidligere runder. Deltagelsen i DK2020-projektet blev vedtaget i Byrådet den 26. august 2020 og er derudover en del af budgettet fra 2021 til og med 2023.

Rebild Kommunes deltagelse i DK2020-projektet betyder, at der skal ske et markant gearskifte i klimaindsatsen for at kunne leve op til Parisaftalen og dermed anskueliggøre nettonul samt klimarobusthed i 2050.

I øjeblikket er udviklingen af klimahandlingsplanen i gang. Denne udarbejdes indenfor rammerne af C40’s internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF) og skal indeholde indsatser for både klimatilpasning og minimering af CO2-udledninger. Klimahandlingsplanen skal omfatte alle sektorer inden for Rebild Kommunes geografiske område, hvorved inddragelse og partnerskaber har et særligt fokus. For yderligere information om projektet se Bilag 1 Faktaark for DK2020.

DK2020 Klimahandlingsplanen forankres i Teknik og Miljøudvalget jf. Rebild Kommunes styrelsesvedtægt § 14, stk. 5 "Udvalget varetager opgaver med udvikling og koordinering af, samt opfølgning på, kommunens arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål.". Teknik og Miljøudvalget vil derfor løbende blive forlagt sager om indhold og valg af tematisering for klimahandlingsplanen samt inddragelsesindsatser. I februar orienterer forvaltningen om procesplanen for 2022 med forslag til den politiske proces, herunder anbefaling om afholdelse af temamøder for byrådet.

Der er ansat én medarbejder til projektet fuld tid samt nedsat en intern styregruppe og et tværgående team, der blandt andet bidrager til udvikling og kvalitetssikring samt er med til at sikre sammenhæng mellem klimaområdet og øvrige bæredygtighedsinitiativer.

Forvaltningen orienterer om krav, status og proces for DK2020 Klimahandlingsplanen.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

I forbindelse med ansøgninger fra almene boligselskaber om opførelse af almene boliger behandler Byrådet ansøgningerne, herunder skema A, B og C. Disse skemaer indberettes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB.

Revisor udarbejder hvert år en erklæring på hvorvidt kommunens indberetninger er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 2020 om støtte til almene boliger m.v. samt bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015 om etablering af friplejeboliger.

Revisors konklusion på indberetninger i BOSSINF-STB:

"Det er vores opfattelse, at indberetningen til Bolig-, og Planstyrelsens informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020 i alle væsentlige henseender er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 14 af 9. januer 2020 om støtte til almene boliger m.v. samt bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015 om etablering af friplejeboliger."

Rebild Kommune har de seneste år afsat penge på anlægskontoen til nedrivning af faldefærdige ejendomme i kommunen - i den forbindelse kan vi søge om refusion på en del af de afholdte udgifter, hvilket jo reelt betyder, at der kan bruges mere på nedrivningsprojekter end der er afsat i budgettet, da vi får en del af udgifterne refunderet fra staten. Beløbene indberettes for de enkelte projekter i statens informations- og forvaltningssystem BOSSINF, og udbetalingen sker fra Udbetaling Danmark i umiddelbar forlængelse af indberetningen. Der er i 2020 sket udbetaling på 13 nedrivningsprojekter på kr. 1.560.340 ud af samlet afholdte udgifter på knap kr. 2.350.000. Hertil kommer at der er sket refusion på kr. 680.000 på byfornyelsen i Terndrup. Revisor udarbejder hvert år en erklæring om at de har revideret kommunens opgørelse af statsrefusion.

Revisors konklusion på statsrefusion:

"Vi har revideret statsrefusionsopgørelsen for regnskabsåret 2020. Opgørelsen er udarbejdet af kommunen i henhold til bekendtgørelse nr. 2115 af 11. december 2020 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Opgørelsen udviser samlet refusion på 2.245.503 kr.

Det er vores opfattelse, at opgørelsen i alle væsentlige henseender er rigtig, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 2115 af 11. december 2020 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer."

Revisor udarbejder hvert år en erklæring om Rebild Kommunes indberetning og erklæring i henhold til bekendtgørelse n. 1624 af 18. december 2017 om kommunernes indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 A og varmeforsyningslovens §§ 23 L og 23 M.

Revisors konklusion på indberetning og erklæring efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 A og varmeforsyningslovens §§ 23 L og 23 M:

"Det er vores opfattelse, at kommunens indberetning og erklæring for perioden 1. januar - 31. december 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen."

Ingen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at tage revisors erklæringer til efterretning.

Naturområdet ved Mastrup Søerne er et projekt, som udspringer af vandplanerne, hvor Rebild Kommune er forpligtet til at adskille vandløb og søerne. Projektet er siden udviklet til et klimatilpasningsprojekt i samarbejde med Rebild Vand & Spildevand A/S. Projektet omfatter etablering af nyt vandløbstracé, to nye regnvandsbassiner, en rentvandssø, samt rekreative områder. Projektet har et samlet anlægsoverslag på 6,2-7,5 mio. Anlægsperioden forventes at starte i april/maj, hvor søernes vandspejl sænkes, og slutte til januar 2023.

Naturområdet ved Mastrup Søerne er på nuværende tidspunkt i gang med at blive detailprojekteret og forventes udbudt til marts/april 2022. Projektet stiller nogle krav til entreprenørerne, som gør at det er et begrænset antal entreprenører, som kan udføre opgaven. Det er blandt andet større gravemaskiner, som er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. Forvaltningen ønsker derfor at projektet udbydes i indbudt licitation, med indbydelse af 5 tilbudsgivere. En anden begrundelse for at anvende indbudt licitation er at der kan udvælges entreprenører med erfaring fra lignende projekter.

Projektet med naturområdet ved Mastrup Søerne forventes uændret. Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om, at naturområdet ved Mastrup Søerne udbydes i indbudt licitation.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler at Økonomiudvalget træffer beslutning om, at naturområdet ved Mastrup Søerne udbydes i indbudt licitation.

Et kommende nyt boligområde i Terndrup har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i gældende spildevandsplan.

Der udsendes et lokalplanforslag og derfor har der også været udsendt et tillæg til gældende spildevandsplan, som har været i offentlig høring i 8 uger.

Der er ikke modtaget kommentarer/bemærkninger til tillægget og der er heller ikke modtaget klager over afgørelsen vedrørende miljøvurderingen.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Øst.

Overfladevandet afledes til et nyt regnvandsbassin, hvor det forsinkes inden udledning til Skibsted - Lyngby Å, via Terndrup Grøften.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af Byrådet.

Til en eventuel ekspropriation skal der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.

Området udstykkes af privat byggemodner.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

Et kommende nyt erhvervsområde i Suldrup har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i gældende spildevandsplan.

Der udsendes et lokalplanforslag og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye erhvervsområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest.

Overfladevandet afledes til et nyt regnvandsbassin, hvor det forsinkes inden udledning til Suldrup Sø.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af byrådet.

Til en eventuel ekspropriation skal der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.

Nærværende tillæg har nu været i 8 ugers offentlig høring. Der er ikke modtaget klager over miljøvurderingen og der er heller ikke modtaget bemærkninger/kommentarer til tillægget.

Området udstykkes af Rebild Kommune.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Dette tillæg ændrer på et eksisterende kloakopland ved Støvring Erhverv Nord, så kloakoplandet omfatter hele "Lokalplan 345 - Aflastningsområde". Derudover giver tillægget mulighed for ekspropriation i forbindelse med etablering af nyt regnvandsbassin, udvidelse af to regnvandsbassiner, ledningsarbejde m.v.

Det eksisterende kloakopland A05.6, Erhverv Nord E2 er et planlagt separatkloakeret kloakopland, hvor spildevandet ledes til Aalborg Renseanlæg Vest. Regnvandet ledes til et eksisterende regnvandsbassin, som skal udvides, syd for området med udløb via to andre regnvandsbassiner til Katvadgrøften. Kloakoplandet er omfattet af en eksisterende lokalplan 154 – Erhverv Nord – Hermesvej. En del af lokalplanen ændres med en ny lokalplan Lokalplan 345, Aflastningsområde ved Hobrovej, Støvring.

Kloakoplandet forbliver separatkloakeret.

Udkast til tillæg nr. 16 har været i 8 ugers offentlig høring og der er ikke blevet indsendt høringssvar.

Ingen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at tillæg nr. 16 vedtages til offentliggørelse.

Beskrivelse af lokalplanforslag

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. marts 2021 at prioritere planlægning for Volstrup Golfcenter.

Formålet med lokalplanen er at give Volstrup Golfcenter mulighed for at udvide med flere ferie- og fritidsaktiviteter samt at opføre yderligere bebyggelse.

Lokalplanområdet er ca. 2,4 ha, og omfatter bebyggelsen omkring golfcenterets klubhus. Det er beliggende ved Rosbjergvej og er omkranset af golfbanerne, som hører til centeret. Oversigtskort er i Bilag 1.

Der er en eksisterende lokalplan 289 for området med tilhørende tillæg. Lokalplanen med tillæg ophæves med denne lokalplan. Denne lokalplan indeholder hovedsageligt de samme bestemmelser som de eksisterende lokalplaner, men giver mulighed for yderligere bebyggelse og udvider anvendelsen fra golfformål til en bredere anvendelseskategori indenfor ferie- og fritidsformål.

Udkast til forslag til lokalplan 348 er i Bilag 2 og udkast til forslag til Kommuneplantillæg 2 er i Bilag 3.

I planlægningen har der været et særligt fokus på det landskabelige indtryk af bebyggelsen ved regulering af bebyggelsens ydre fremtræden samt på beskyttelsen af naturværdier omkring Simested Å.

Lokalplanen regulerer følgende for at sikre hensyn til landskab og naturværdier:

• at ny bebyggelse skal opføres indenfor udlagte byggefelter for at placere ny bebyggelse i tilknytning til den eksisterende,
• at facader på bygninger ud mod ådalen skal fremstå med farver med et sortindhold på mindst 70% på NCS-skalaen,
• at ny bebyggelse højst må opføres i 8 m højde.

Ejer af Volstrup Golfcenter ejer også en pelsdyrfarm, som ligger ca. 210 m øst for lokalplanområdet. I følge planloven må man ikke planlægge for rekreative formål indenfor lugtbelastede områder. Der er ikke beregnet en lugtkonsekvenszone på farmen, men med udgangspunkt i beregning på et tilsvarende dyrehold formodes lugtkonsekvenszonen at strække sig ind over lokalplanområdet, som det kan ses på kortet i bilag 4. Den nye lokalplan kommer ikke nærmere på farmen end den eksisterende lokalplan nr. 4.5 for golfbane i området, som vil indgå ved vurdering af evt. udvidelser.

Kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2021. Derfor er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

Med tillægget hæves byggehøjden fra 6,5 m til 8 m og etagetallet hæves fra 1,5 etager til 2 etager. Foruden bebyggelsens højde og etagetal ændres der ikke i rammen.

Miljøvurdering

Planen og tillægget er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagenes mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

Under udarbejdelsen af lokalplan 348 for Volstrup Golfcenter er forvaltningen blevet gjort opmærksom på, at der ikke er overensstemmelse mellem lokalplan nr. 4.5 for Volstrup Golfbane og det aktuelle golfbaneanlæg. Der er derfor behov for en ny lokalplan for golfbanen med en udvidet afgrænsning i forhold til den eksisterende lokalplan, som kan retligt lovliggøre den del af golfbaneanlægget, som ikke er omfattet af eksisterende lokalplan. Se oversigtskort over eksisterende lokalplanafgrænsning og ny plangrænse i bilag 1.

Området ligger i landzone, og den eksisterende lokalplan nr. 4.5 fastlægger anvendelsen til golfbane. En ny lokalplan skal give mulighed for at anvende et større område til golfbane end der er mulighed for i dag. Udover afgrænsningen af området er der ikke planer om at ændre i områdets muligheder.

Der er mange natur- og landskabsinteresser i området. Området ligger placeret i både større sammenhængende landskab og bevaringsværdigt landskab. Derudover er området omfattet af retningslinje for særligt naturområde og en del af området omfatter en økologisk forbindelse. Der er derfor mange interesser i beskyttelse af både natur og landskab i området. Lokalplananmodningen lægger dog ikke op til ændring af anvendelsen af området, da det allerede anvendes til golfbane i dag. Der skal i lokalplanen sikres hensyn til både natur og landskab.

Ejer af golfbanen ejer også en pelsdyrfarm, som ligger ca. 90 m nord for lokalplanområdet. I følge planloven må man ikke planlægge for rekreative formål indenfor lugtbelastede områder. Der er ikke beregnet en lugtkonsekvenszone på farmen, men med udgangspunkt i beregning på et tilsvarende dyrehold formodes lugtkonsekvenszonen at strække sig ind over lokalplanområdet, som det kan ses på kortet i bilag 2. Forvaltningen vurderer, at anvendelsen til golfformål ikke er en lugtfølsom anvendelse.

Lokalplanen påvirker ikke den eksisterende tilladelse til at holde dyr på farmen. Men søges der ny tilladelse til dyrehold, kan lokalplanen begrænse farmens muligheder, fordi der ved ny tilladelse skal tages højde for farmens afstand til det rekreative rammeudlæg. Den nye lokalplan vil komme nærmere farmen end den eksisterende lokalplan er i dag, hvilket reducerer størrelsen på nye dyrehold, der kan gives ny tilladelse til.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, så den senere kan prioriteres til udarbejdelse.

Forslag til lokalplan nr. 344 omfatter Rafns Alle 3 i Støvring. Lokalplanområdet er ca. 0,29 ha. Ejendommen har tidligere været benyttet til midlertidig vuggestue, og på nuværende tidspunkt benyttes den til institutionslignende boliger med bostøtte.

Lokalplanen giver mulighed for daginstitution eller boligformål i form af tæt-lav eller åben-lav bebyggelse. Et mindre areal på maks. 100 m2 af bruttoetagearealet må anvendes til offentlig administration. Lokalplanen er blevet udarbejdet for at give mulighed for ungetilbud, overvåget samvær, virtuel bostøtte og som en base for medarbejdere, der udfører kontaktpersonsopgaver.

Oversigtskort er i bilag 1. Forslag til lokalplan nr. 344 har været i offentlig høring i 4 uger. Forslag, som har været i offentlig høring, er i bilag 2.

I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar fra Grundejerforeningen Rafns Alle 5-13 samt Rafns Alle 1, 4, 8, 10, 12 og 15 - i alt 11 husstande, som omhandler lokalplanens anvendelse og trafik. Høringssvar er i bilag 3. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 4.

Anvendelse

Høringssvaret omhandler et ønske om, at lokalplanen bliver ændret, så der kun er mulighed for anvendelse til administrative opgaver, som er nødvendige for driften af institution på matriklen.

Lokalplanen er opstartet på baggrund af konkrete ønsker om anvendelse indenfor området herunder ungetilbud, overvåget samvær, virtuel bostøtte og som en base for medarbejdere der udfører kontaktpersonsopgaver. Den virtuelle bostøtte og basen for medarbejdere der udfører kontaktpersonsopgaver er ikke mulige, hvis der ikke gives mulighed for offentlig administration. Ejendommen vil også kunne bruges til andet end det konkrete ønske, hvis det falder ind under anvendelserne i lokalplanen. I lokalplanen er der reguleret en grænse på etagearealet i forhold til offentlig administration for, at det skal være med til at begrænse påvirkningen af kvarteret.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Trafik

Høringssvaret omhandler en bekymring for, at en evt. udvidelse med kommunale administrative funktioner, der ikke vedrører institutionsformålet, vil medføre en uhensigtsmæssig trafikal belastning på vejen Rafns Alle. Der er også bekymring for, at yderligere trafik og eventuel parkering kan være til gene for fremkommeligheden.

Forvaltningen vurderer at der er sikret tilstrækkelige parkeringspladser i lokalplanområdet ud fra anvendelserne. Erfaringsmæssigt medfører institutioner mere trafik end kontorer og offentlige administration. En lokalplan kan ikke regulere forbud mod parkering på veje, men kan kun regulere antallet af parkeringspladser indenfor lokalplanområdet.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Forslag til ændring

Forvaltningen foreslår, at §8.3 for oplag bliver tilrettet for, at gøre den mere præcis. Forvaltningen foreslår, at sætningen: ”(evt. i direkte tilknytning til bebyggelsen)” fjernes i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Det har ingen betydning for bestemmelsen, da sætningen oplyser en mulighed, og bestemmelsen stadig regulerer, at udendørs oplag kun må finde sted indenfor tæt hegnede arealer.

Ændringen medfører ikke supplerende høring.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at ændringer vedr. oplag indarbejdes i planen og vedtages.

På baggrund af beslutning i Økonomiudvalget den 14. november 2019 er der igangsat en proces for bæredygtigt byggeri på Stendalsvej 1. Det fremgår af budgetforlig for 2022-2025, at "der skal igangsættes en proces med henblik på at realisere et bæredygtigt verdensmålsbyggeri på adressen Stendalsvej 1 i Rebild".

Det er en kommunalt ejet grund med én af de større gårde, der udgjorde den oprindelige bebyggelse i Rebild. Bilag 1 viser grundens beliggenhed.  

Stendalsvej 1 grænser op til et kommunalt ejet areal (markeret med rødt), der er udlagt til offentlige formål i en byplanvedtægt. Arealet anvendes bl.a. til fællesarrangementer i byen. Derudover grænser Stendalsvej 1 op til et areal (markeret med grønt), der er ejet af Stentoftens Grundejerforening. Området er udlagt til boligformål i en byplanvedtægt. Disse områder skal ikke udbydes, men kan evt. indgå som rekreative områder i tilknytning til en ny bebyggelse, hvis der kan indgås en aftale om et samarbejde med grundejerforeningen herom. På et møde med grundejerforeningen gav den udtryk for, at de anser deres areal som et grønt areal, der evt. kan indgå i et "Vild med Vilje"-projekt eller tilplantes med frugttræer. Der blev på mødet ikke taget stilling til, hvorvidt grundejerforeningen indgår i et samlet projekt.

I samarbejde med Aalborg Universitet er der udarbejdet et projektoplæg til et bæredygtigt byggeri på studieretningen Arkitektur og Design. Projektoplægget blev udformet for at få studerendes kreative tilgange til udvikling af grunden. Det udmøntede sig i et projekt med følgende fokus på bæredygtighed.

• Reduktion af CO₂-aftryk via genanvendelse af bygninger og materialer i forhold til nedrivning og udelukkende brug af nye materialer, samt ved valg af nye materialer med lang levetid og lavt CO₂-aftryk.
• Kulturel bæredygtighed idet renovering og genbrug af materialer skaber forbindelse mellem den oprindelige anvendelse og det omdannede område.
• Tiny Living med smart udnyttelse af boligkvadratmeter og fællesområder.
• Social bæredygtighed i form af fællesskab og fællesfaciliteter.

Projektet blev præsenteret for byrådet den 20. september 2021.

I den videre i proces foreslår forvaltningen, at grunden udbydes til salg, og at der i samarbejde med en rådgiver udarbejdes udbudsmateriale. Samtidig med udarbejdelse af udbudsmateriale foreslås det, at der gennemføres en foroffentlighed omkring rammerne for byggeriet på grunden. Formålet med foroffentligheden er at få en tidlig dialog med byens borgere om udnyttelse af grunden. Derved får borgerne mulighed for at komme med forslag til, hvordan et fremtidigt byggeri kan harmonere med omgivelserne. På baggrund af foroffentligheden kan byrådet fastsætte rammer for bebyggelsen. Desuden bliver det nemmere at sammenligne de tilbud, der kommer ind i forbindelse med udbuddet, når de udformes på baggrund af de samme bygningsmæssige rammer.

Udvælgelseskriterierne foreslås at være bæredygtighed, sammenhæng til omgivelserne og grundpris, med størstedelen af vægtningen på bæredygtighed. De endelige kriterier og vægtningen mellem dem, fastsættes i udbudsmaterialet.  

Studieprojektet viser én tilgang til at arbejde med bæredygtighed, men der kan også være flere andre. Bæredygtighed dækker bredt, bl.a. indenfor områderne miljø, social og kulturel bæredygtighed. Derfor foreslås det, at bæredygtighedsbegrebet vurderes på flere faktorer, men at der ikke stilles krav om, at tilbuddene skal indeholde samtlige faktorer. 

• Miljø (Det handler bl.a. om reduktion af CO₂-aftryk i byggeri, energiforbrug klimaløsninger, materialevalg, certificering og udearealer)
• Social (Det handler bl.a. om at understøtte sociale fællesskaber i området, fællesfaciliteter og områdets sammenhæng med resten af byen)
• Kulturel (Det handler bl.a. om bevaring af bebyggelse og bebyggede strukturer)

Vægtning og endelig beskrivelse af bæredygtighedsfaktorerne sker i udbudsmaterialet. Den største vægt forventes dog at ske indenfor den miljømæssige bæredygtighed.

Sammenhæng til omgivelserne handler om, at projektet skal skabe sammenhæng mellem grunden og de nære omgivelser i byen samt de nærliggende naturområder.

De tilbud, der indsendes, vurderes af forvaltningen i samarbejde med rådgiver, hvorefter byrådet vælger det tilbud, der bedst opfylder kriterierne. Derefter kan der opstartes en lokalplanproces.

Økonomi til udformning af udbudsmateriale, håndtering af udbudsprocessen samt forhandling med tilbudsgivere forventes at beløbe sig til 300.000 kr.

Dertil kommer udgifter til bl.a. servitutredegørelse, landinspektørrids og koteplan.

Det foreslås, at udgifterne finansieres fra konto til køb og salg.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd træffer beslutning om

I 2019 blev der nedsat et rådgivende udvalg (§ 17, stk. 4), kaldet Verdensmålsudvalget, der fik til opgave at komme med ideer til, hvordan Rebild Kommune de kommende år kan arbejde med verdensmålene. Verdensmålsudvalget bestod af seks byrådsmedlemmer og otte borgere udpeget af byrådet. I slutningen af 2020 fremlagde Verdensmålsudvalget et katalog med 19 anbefalinger, hvoraf de havde udvalgt én anbefaling som den vigtigeste, deres stjerneanbefaling omkring 'Fast punkt i sagsfremstillinger om indvirkning på bæredygtigheden'.

På baggrund af Verdensmålsudvalgets stjerneanbefaling, har Teknik og Miljøudvalget mulighed for at vise retningen i et pilotprojekt med et nyt afsnit til bæredygtighed i sagsfremstillingerne. Verdensmålsudvalget skrev, at afsnittet skulle indeholde:

”(…) en vurdering fra forvaltningen for, hvordan indstillingen påvirker bæredygtigheden på de tre parametre økonomisk, socialt, miljømæssigt, samt mulighed for forbedringer.” og at ”Bæredygtighed skal tænkes bredt ind, så alle de 17 Verdensmål inddrages i effekten”

Under et afsnit om bæredygtighed vil både de positive og negative påvirkninger på de tre parametre, socialt, miljømæssigt og økonomisk, blive vurderet ud fra en helhedsorienteret betragtning. Her kan verdensmål indtænkes som et element, uden at et direkte krav om anvendelse af verdensmålene som ramme bidrager til unødvendig kompleksitet, idet de mange mål og delmål hurtigt vil komme til at fremstå uoverskuelige.

Formålet med, at bæredygtighed får sit eget afsnit i sagsfremstillingerne, er at give plads til at fremhæve merværdier og indirekte effekter samt alternative løsninger, der vægter eksempelvis langsigtet totaløkonomi eller samfundsøkonomi. Det er dermed ikke hensigten, at afsnittet udløser en omfattende analyse på hvert parameter. For at sikre, at afsnittet skaber værdi og samtidig er enkelt at anvende, er der derfor udarbejdet en vejledning med hjælpespørgsmål og eksempler. Denne vejledning er vedlagt som Bilag 1.

Effekten af Bæredygtighed som selvstændigt afsnit i sagsfremstillingerne forventes at være:

1. Øget fokus og fælles sprog Indledningsvis forventes effekten at være, at der sættes fokus på bæredygtighed og påvirkningen italesættes. Dette vil ske ved, at påvirkningen på bæredygtighed beskrives ud fra de tre parametre. Beskrivelsen kan både være kvalitativ og kvantitativ, begge dele bidrager til, at der opbygges et fælles sprog omkring positive og negative påvirkninger.
2. Flere bæredygtige alternativer Derudover forventes effekten at være, at der kommer flere forslag til bæredygtige alternativer i sagsfremstillingerne. Bæredygtighedsvurderingen af sagsfremstillingerne forventes at bidrage til at gøre det nemmere at foreslå bæredygtige alternativer. Der skabes plads til, at der i sagsfremstillinger lægges fokus på merværdier som jobskabelse og sundhed. Forslag til bæredygtige løsninger vil gøres mere sammenlignelige i takt med, at der løbende opbygges erfaring.
3. Mere langsigtede og bæredygtige valg Afslutningsvis forventes effekten at være, at de mest rentable bæredygtige løsninger vælges. Når der både kommer flere bæredygtige alternativer i sagsfremstillingerne og elementer som indirekte omkostninger medtages, så bliver det nemmere at tage det langsigtede valg og stille de rette krav til bæredygtighed. I takt med, at bæredygtige alternativer bliver mere sammenlignelige, forventes effekten at stige.

Forvaltningen foreslår, at pilotprojektet gennemføres i første halvår 2022 og afgrænses til at omfatte Teknik- og Miljøudvalgets sager. Denne afgrænsning vil medføre, at effekterne ikke kan forventes at blive realiseret indenfor pilotforsøgets rammer. Formålet er derfor primært at opnå erfaring med anvendelse af afsnittet, både i forvaltningen og i udvalget. Herefter skal der udarbejdes en evaluering af, om der er tilført værdi til sagsfremstillingerne som grundlag for beslutninger samt en eksempelsamling til brug ved en potentiel bredere implementering.

Forvaltningen foreslår, at der ved evalueringen af pilotforsøget vil blive lagt vægt på følgende kriterier:

• Andelen af sagsfremstillinger, hvor afsnittet er udfyldt, hvilke parametre, der er anvendt samt hvilke sagstyper afsnittet har været særligt relevant.
• Kvaliteten af de udfyldte afsnit, særligt i form af konkrete alternative løsninger, merværdier og øget målbarhed.
• Læring og kompetenceløft hos forvaltningen i helhedsvurdering af bæredygtighed i sagsfremstillinger gennem sammenligning af afsnittenes udfyldelse fra start til slut.
• Den oplevede værditilførsel til sagsfremstillingernes beslutningsgrundlag
  • Input fra forvaltningen omkring læring og oplevelse af pilotforsøget. Har afsnittet bidraget til nytænkning i forhold til alternativer og merværdier?
  • Evaluering hos Teknik og Miljøudvalget gennemføres med en opsamlende sagsfremstilling, der indeholder den opdaterede eksempelsamling samt evaluering på baggrund af ovenstående kriterier. Her lægges der op til en drøftelse af udvalgets vurdering af værditilførsel til sagsfremstillingernes beslutningsgrundlag.

Pilotprojektet foreslås implementeret fra februar 2022 med henblik på evaluering og drøftelse af det videre forløb efter sommerferien.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at der igangsættes et pilotprojekt for bæredygtighed i sagsfremstillinger i første halvår af 2022 som beskrevet

Byrådet vedtog i 2013 ”Vandforsyningsplan 2013-2023” for Rebild Kommune. Planen samlede og opdaterede vandforsyningsplaner fra de 3 tidligere kommuner.

Sidenhen er der opstået et behov for et redskab til at prioritere investeringerne i grundvandsbeskyttende indsatser, så de foretages der, hvor det giver bedst mening i forhold til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen. På den baggrund er der i vandforsyningsplantillægget foretaget en kategorisering af kommunens 41 almene vandværker (Primær, Basis+, Basis eller Distributionsselskab) og en prioritering af vandværkernes 51 kildepladser (Høj, Mellem eller Lav). Med kategoriseringen defineres de enkelte vandforsyningers rolle i den fremtidige forsyningsstruktur og prioritering af kildepladserne kan anvendes til at afveje omfang og rækkefølge af de grundvandsbeskyttende tiltag. I første omgang beskyttes de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som vi allerede er i gang med, men senere skal der foretages beskyttelse af de vigtigste indvindingsoplande, og det skal planlægges i indsatsplaner.

Prioriteringen af kildepladser kan vi bruge til at målrette grundvandsbeskyttelsen. Kategoriseringen kan vi bruge til at sikre, at der er vandværker som kan overtage de vandværker, som f.eks. ønsker at lukke eller får problemer med vandkvalitet. I de næstkommende år skal vandforsyningsplantillægget anvendes i en dialog med de almene vandværker, som skal bidrage til planlægningen af den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen.

Tillægget består af 4 kapitler. Rebild Kommunes almene vandforsyninger er placeret i fire overordnede geografiske samarbejdsgrupper og der angives hvilken langsigtet kapacitet, som skal sikres indenfor disse grupper (Kapitel 1). Herefter gennemgås de afvejningsparametre, som ligger til grund for vandværkskategoriseringen (Kapitel 2). Efterfølgende præsenteres kildepladsprioriteringen, som dels baseres på en afvejning af trusselsniveauet og dels baseres på det pågældende vandværks vigtighed i forsyningsstrukturen (Kapitel 3). Afslutningsvist skitseres de opgaver og forventninger, der knytter sig til de forskellige vandværkskategoriseringer og kildepladsprioriteringer (Kapitel 4). Alle vurderinger er fortaget ud fra aktuelle data som vandkvalitet, arealanvendelse, vandværkers fremtidsplaner, vandmængder og naturlige beskyttelse.

Udkast til vandforsyningsplantillæg er præsenteret for de almene vandværker den 9. september 2021 på det årlige vandværksmøde og herefter sendt ud til kommentering i perioden 17. september 2021 til den 30. september 2021. Der er ikke modtaget bemærkninger. Vi har også haft tillægget i intern høring hos Center Natur og Miljø og Center Plan, Byg og Vej fra den 5. november 2021 til den 3. december 2021. Der var ingen bemærkninger i forhold til indholdet.

Hvis udvalg, ØK og Byråd følger forvaltningens indstilling, sender vi vandforsyningsplantillægget i 8 ugers offentlig høring, hvorefter det kan vedtages endeligt.

Vandforsyningsplan 2013-2023 står til en revidering i 2023, så der kommer vi til at kigge på det igen og til at inddrage de input vi har fået gennem dialogen med de almene vandværker.

Bæredygtighed:

Fokus i vandforsyningsplantillægget og vandforsyningsplanen er, at vi indvinder bæredygtigt på velbeskyttede kildepladser spredt ud over hele kommunen. Samtidig sikrer vi, at påvirkningen på omgivelser ikke er for stor. Tillægget er en del af en strategi til at sikre fremtidens drikkevandsforsyning, da den skal anvendes som et redskab til at prioritere, hvor beskyttelsen af drikkevandet skal ske, så det både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Der er også fokus på samarbejdet mellem vandværkerne, som kan sikre en robust vandforsyningsstruktur, hvor flere kobler sig sammen og har en beredskabsplan.

Tillægget beskriver hvordan kommunens vandværker kategoriseres som primær-, basis+-, basis- og distributionsvandværker og kildepladser prioriteres som enten høj, mellem og lav prioriteret i forhold til grundvandsbeskyttelsesindsatser. Udgifter til f.eks. beskyttelse af kildepladser finansieres af forbrugerne via vandværkernes takster. Så dermed er tillægget udgiftsneutral for kommunen.

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget godkender Tillæg til vandforsyningsplan 2013-2023 og sender det i 8 ugers høring.

I forbindelse med regeringens ”Aftale om infrastrukturplan 2035” er der afsat 200 mio. kr i 2022 til medfinansiering af kommunale cykelprojekter.

Ansøgningsfristen er 31. marts 2022 kl. 12. Ved evt. tilsagn skal kommunen være i stand til at skrive under på, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden det bevilligede tilskud. Der kan søges kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. For viden- og innovationsprojekter kan der søges op til 100 pct. i tilskud.

Følgende kriterier vil indgå i udvælgelsen af, hvilke projekter der vil kunne opnå tilskud:

• Større trafiksikkerhed for cyklister. Tryghed og sikkerhed for cyklister er vigtige parametre ifm. cykelfremme. Forbedringerne skal ske, uden at det forringer den generelle trafiksikkerhed.
• Flest muligt får gavn af projektet. Gavn af projektet vil tage hensyn til de lokale forhold og skal derfor ikke alene måles i absolutte tal.
• Projektet bidrager til bedre sammenhæng. Sammenhæng omhandler forbindelser mellem cykelinfrastruktur og kollektiv trafik samt sammenhæng i cykelinfrastrukturen, herunder sammenkobling af cykelstinettet.
• Projektet koordineres med relevante aktører. Her tænkes i høj grad på videns- og innovationsprojekter.

Tilsagn og afslag planlægges at være afklaret inden de kommunale budgetforhandlinger i efteråret 2022.

Projekter som opnår støtte skal overholde Vejdirektoratets regnskabs- og revisionsinstruks, og tilskudsmodtageren er forpligtet til som minimum at levere brugbare trafikdata for anlægsprojektet, herunder før- og eftertællinger af cyklister i området.

Forvaltningen foreslår, at der søges puljemidler til finansiering af cykelstiønsker fra rapporten "Oversigt over cykelstier i Rebild Kommune – status og ønsker". Rapporten er vedlagt i bilag.

Der blev i 2021 søgt om midler til anlæggelse af cykelsti langs Hobrovej mellem Støvring og Gravlev (overslag 13,8 mio. kr incl effektundersøgelse mv.), og for anlæggelse af nord-sydgående cykelsti i Støvring Ådale (overslag 3,8 mio. kr incl effektundersøgelse mv.) - projektet er ikke indeholdt i kommunens oversigt over cykelstiønsker. Ingen af projekterne fik tildelt midler.

De projekter der i 2021 blev givet midler til, havde typisk en anlægssum på mindre end 5,5 mio. kr, og cykelstierne var bynære. Det er derfor tvivlsomt, om der vil kunne opnås støtte til længere cykelstiprojekter i åbent land.

Forvaltningen kan anbefale, at der søges midler til gennemførelse af følgende projekter:

• Cykelsti i Støvring Ådale (Der udarbejdes en revideret ansøgning med en mere uddybende projektbeskrivelse og med fokus på den forventede effekt)
• Cykelstier langs Jyllandsgade i Skørping mellem Møldrupvej og byzonetavler. Pga. begrænset plads vurderes det nødvendigt at etablere fællessti/delt sti for gående og cyklende, og der vil ikke blive mulighed for parkering langs vejen. Projektet kan ses i sammenhæng med de trafikale tiltag der gennemføres ifm. den igangværende områdefornyelse. Den samlede udgift vurderes til 6,2 mio. kr.

Der gøres opmærksom på at projekterne ikke er undersøgt i forhold til anlægstekniske- eller myndighedsmæssige problemstillinger, hvorfor den anførte økonomi er bedste bud. Der er tillagt 15% til administration og effektundersøgelse/afrapportering af projekterne.

Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres indenfor kommunens anlægsramme.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

1. Overskrift

KL's politiske konference på teknik- og miljøområdet TEKNIK & MILJØ ´22 afholdes i 2022 i perioden 20. - 21. april 2022 hos ODEON i Odense.

Nærmere program kommer senere.

2. Udbringning af Biokompost indeholdende spildevandsslam

Rebild Kommune har d. 10. december 2021 meddelt forbud mod opbevaring og udbredning af affaldsproduktet biokompost på marker beliggende i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og i indvindingsoplande. Biokomposten indeholder spildevandsslam og forvaltningen har vurderet, i tråd med tidligere politiske beslutninger (senest BY 21-3-2018, pkt. 60) at udbringning af spildevandsslam er uønsket i områder med særlige drikkevandsinteresser.

3. Sløjfning af ubenyttede boringer

Vi har seks ældre sager om sløjfning af boring, hvor der er givet påbud og indskærpelse af påbud uden der er modtaget en sløjfningsrapport. Ejere af de seks adresser blevet kontaktet telefonisk i november/december 2021 for at høre til status i sagen. Modtager vi ikke en sløjfningsrapport inden 1. februar 2022 er næste skridt politianmeldelse, da vi fortsat ikke har modtaget dokumentation for sløjfning.

Forvaltningen planlægger som hidtil at sende sagerne til politiet i form af en politianmeldelse i de seks sager.

4. Invitation fra Agri Nord

Forvaltningen har modtaget invitation fra AgriNord, som gerne vil invitere til møde hos Agri Nord, Tårnsalen, Hobrovej 437, 9200 Ålborg den 3. februar kl. 9-12, afsluttende med let frokost.

På mødet vil Agri Nord give eksempler på emner, som optager landboforeningen og rådgivningsvirksomheden og inviterer til dialog om disse. Agri Nord oplyser at de til mødet har inviteret repræsentanter fra der naturlige opland, som er Jammerbugt, Aalborg, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Brønderslev. Agri Nord vil gerne vil invitere ”to politikere fra jeres udvalg og et par ledende medarbejdere og evt. tovholder for DK2020”. Der ønskes fælles tilmelding senest 28. januar.

5. Aftale om mere liv i bymidter og landdistrikter

Der er ultimo november indgået en politisk aftale om mere liv i bymidter og landdistrikter. Med aftalen afsættes der i 2022-2025 mere end 550 mio. kroner til levende bymidter og landdistrikter med stærke lokalsamfund.

Aftalen består bl.a. af:

• 180 mio. kroner i 2022-2027 til fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre
• Forsøgsordning med frie bymidter, hvor 10 bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter. Under forsøgsordningen afsættes 25 mio. kr. årligt i 2024-2027 til medfinansiering af fornyelse af bymidter og 30 mio. kr. i 2024 til medfinansiering af placering af lokale velfærdsfunktioner. Det forudsætter mindst 40 % kommunal finansiering.
• 102 mio. kroner ekstra til landsbyfornyelse – områdefornyelse og nedrivninger i 2022
• Bedre bredbånd i hele landet, hvor der afsættes 100 mio. kr. i 2022 til Bredbåndspuljen.
• Forsøgsordning med frilandsbyer, hvor der igangsættes en afdækning af interessen for deltagelse i en forsøgsordning med frilandsbyer med henblik på i 1. halvdel af 2023 at træffe beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en forsøgsordning med frilandsbyer.

Forvaltningen vil gennemgå udspillet nærmere og forelægge en sag om stillingtagen til evt. yderligere områdefornyelse, når den økonomiske ramme for Rebild Kommune er kendt.

6. Udstykning af Hjedsbækvej 266, Suldrup

Ejeren af Hjedsbækvej 266 har henvendt sig med ønske om at udvide kommuneplanens rammeområde til boliger med den del af ejendommen, der er udlagt til rekreative formål. De ønsker i så fald at købe de kommunale byggegrunde Søskrænten 1 og 3 med henblik på at skabe vejadgang til arealet. Hensigten er at kunne etablere yderligere 2-3 byggegrunde på arealet.

Ansøgningen indgik ved behandlingen af Kommuneplan 2021, hvor den ikke blev imødekommet.

Arealet er i kommuneplanen udlagt til rekreative formål og er omfattet af retningslinjer for Grønt Danmarkskort, særligt naturområde og økologisk forbindelse.

Hvis den vestlige del af Hjedsbækvej 266 skal inddrages til boliggrunde, forudsætter det en ændring af kommuneplanens rammer og retningslinjer samt vedtagelse af en lokalplan, der udlægger arealet til boligformål og overfører til byzone.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.