Referat

Teknik- og Miljøudvalget 

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender dagsordenen.

Teknik- og Miljøudvalget.

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at forslag til årshjul for 2024 drøftes og godkendes.

For at skabe overblik over forventede sager, der skal behandles i Teknik- og Miljøudvalget 2024, har forvaltningen udarbejdet et forslag til en foreløbig arbejdsplan for året.

Af årshjulet fremgår de større sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, skal behandles i udvalget. Dette er i form af aktiviteter såvel som årligt tilbagevendende dagsordenspunkter, temadrøftelser, status og projekter. Årshjulet er udarbejdet med afsæt i den politiske mødekalender. Dokumentet forventes opdateret løbende ved behov og vedhæftes fremadrettet 'Siden sidst' ved opdateringer.

Forslaget fremgår af Bilag 1 - Årshjul for Teknik- og Miljøudvalget 2024.

Teknik og Miljøudvalget

Håndtering af regnvandet i regnbede, ved nedsivning eller afledt på terræn til den omkringliggende natur vil kunne give mulighed for at mindske oversvømmelser i området ligesom det understøtter biodiversiteten i området.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget beslutter

Dette tillæg tilføjer to nye kloakoplande til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018-2029. De nye kloakoplande er en del af den nye byggemodning i den nordøstlige del af Støvring, som er omfattet af forslag Lokalplan 362 – Boligområde, Grævlingen etape 2. Byggemodningen er placeret umiddelbart øst for boligområdet Grævlingen etape 1, og nord for boligområdet Bæveren.

Det nye kloakopland A15.4 omfatter et samlet areal på ca. 2,39 ha som skal spildevandskloakeres. Rebild Vand & Spildevand A/S håndterer spildevandet.

Det er ikke muligt at gravitere spildevandet til det nærmest liggende spildevandssystem. Derfor etableres der indenfor projektområdet en ny pumpestation. Pumpestationens endelige placering afklares ved en senere myndighedssagsbehandling af et konkret kloakprojekt. Spildevandet vil blive ledt til Aalborg Renseanlæg Vest. Spildevandsmængden fra de to kloakoplande er 57,5 PE, svarende til en spildevandsføring på ca. 0,11 l/s.

Regnvandet håndteres indenfor lokalplansområdet ved LAR-løsninger. Regnvandet fra de enkelte grunde skal håndteres i et regnbed. Lokalplanen skal sikre at der reserveres nødvendigt areal til etablering af regnbed på hver enkelt grund. Overløb fra regnbedene ledes enten ud til vejen, eller mod naturområder udenfor lokalplanområdet.

Det nye kloakopland A15.41 omfatter et samlet areal på ca. 0,85 ha. Kloakoplandet omfatter vejarealerne, og det er privatejet. Vejvandet håndteres i nedsivningsbassin/-er i fællesområdet (delområde 2 i lokalplanen). Bassinet/-er skal tage også højden for overløb fra regnbedene fra de enkelte grunde i kloakopland A15.4. Krav til dimensioneringsforudsætninger samt endelig udformning og placering af LAR‑bassinet/-er fastsættes under myndighedsbehandling af et konkret projekt.

Ekspropriation

I forbindelse med kloakarbejdet kan der være behov for ekspropriation i forbindelse med etablering af spildevandsledninger og pumpestationen indenfor byggemodningen. De berørte matrikler er angivet i afsnit 7 vedrørende ekspropriation.

Ingen.

Det er Rebild Vand & Spildevand A/S der vil stå for udgifterne forbudne med etablering spildevandssystem i området.

Håndtering af regnvandet fra vejarealer etableres og finansieres af bygherren. Håndtering af regnvandet på enkelte grunde etableres og finansieres af enkelte grundejere.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

-

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler

Etablering af cykelstien på Nibevej fra Gammel Viborgvej til Volstrupvej er afsluttet, og anlægsregnskabet for cykelstien på Nibevej skal godkendes.

I 2017 blev det besluttet, at der skulle etableres en dobbeltrettet cykelsti på Nibevej fra Gammel Viborgvej til Volstrup, henholdsvis nord og syd for Øster Hornum.

Projektet har i 2018 været udsat grundet manglende finansiering og en ekspropriation, der blev afbrudt i oktober 2018 af samme årsager.

I december 2019 blev der gennemført en ny åstedsforretning, og ekspropriationen blev godkendt af byrådet i februar 2020, hvor der også blev frigivet 8,12 mio. kr. til projektet.

Projektet blev udbudt i offentlig licitation, og der blev indgået entreprisekontrakt i april 2020 med lavest bydende entreprenør, som var Jokumsen A/S med en samlet tilbudssum på 5.504.999 kr.

Der blev afholdt aflevering af projektet i december 2020, og i 2021 blev der udlagt slidlag på cykelstien.

Der blev i Investeringsoversigten 2015-2018 afsat 5.0 mio. kr. til cykelstier i 2016, 2017 og 2018, heraf blev 5.0 mio. kr. afsat til cykelstien Nibevej

På byrådsmøde den 10. oktober 2019 blev flyttet 1.56 mio. kr. til projektet fra cykelstien langs Rebildvej, der blev droppet.

I budgetforliget 2018-2021 blev der flyttet 2.2 mio. kr. til projektet.

Den samlede anlægsbevilling til cykelstien udgør i alt kr. 8.760 mio. kr.

Anlægsudgiften på projektet har været som følgende:

Rådgiverudgifter – 1.027 mio. kr.

Arealerhvervelse – 0.802 mio. kr.

Anlægsudgifter – 6.007 mio. kr.

Samlet anlægsudgift – 7.836 mio. kr.

Der har dermed været et mindreforbrug på 0,924 mio. kr. på cykelstiprojektet, som er tilgået kommunekassen.

Teknik- og miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og byrådet anbefaler

Hanehøjvej var inden projektet en smal vej med ca. 4 meters bredde. De bløde trafikanter delte vejen med biler i begge retninger, hvilket var meget utrygt som blød trafikant. Samtidig steg trafikken, da der har været flere nye boligudstykninger. Derfor besluttede byrådet i 2020 at igangsætte anlæggelsen af en dobbeltrettet cykelsti samt at udvide Hanehøjvej.

Projektet krævede ekspropriation fra 5 lodsejere, og anlægsarbejdet gik i gang i starten af 2021. Projektet blev forsinket på grund af omfattende omlægning af forsyningsledninger, samt en nødvendig projektændring, da den planlagte afvandingsløsning viste sig ikke at være holdbar. Projektet blev færdiggjort i foråret 2023.

Byrådet bevilligede i marts 2020 200.000 kr. til det indledende arbejde ifm. ekspropriationsforretningen. Byrådet bevilligede i august 2020 4.500.000 kr. til anlæg af cykelsti, arealerhvervelse og udvidelse af Hanehøjvej

Den samlede bevilling var således på 4.700.000 kr.

Det samlede forbrug på projektet har været på 5.002.128,36 kr.

Der har dermed været et merforbrug ift. de forventede udgifter på 302.128,36 kr.
Merforbruget skyldes opsætning af vibrationsmålere i anlæggelsesperioden pga. rystelser i nærliggende huse og ekstra udgifter til håndtering af vejafvandingen.

Forbruget har været som følgende:

2019 -  11.200,00 kr.

2020 -  377.183,41 kr.

2021 -   2.370.117,69 kr.

2022 -  1.932.376,10 kr.

2023 -  311.252,16 kr.

Forvaltningen anbefaler, at merforbruget på 302.128,36 kr. finansieres af kommunekassen.

Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Med planstrategiens overordnede fokus på "Bæredygtig vækst og udvikling" har der i udarbejdelsen været et gennemgående fokus på at indarbejde bæredygtige aspekter i alt fra målsætninger til handlinger. Processen har ligeledes været præget af, at udviklingen af planstrategien har haft en tæt kobling til Vores Klimaplan.

I forhold til den sociale bæredygtighed er der opsat målsætninger, der understøtter, at der skabes plads til fællesskaber og mangfoldighed. Konkret i form af boligområder, hvor der er plads til forskellige målgrupper med mulighed for at blive boende hele livet på baggrund af diversitet i boligsammensætningen.

I forhold til den miljømæssige bæredygtighed fokuserer målsætningerne på både natur og klima med vægt på at finde plads til både klimatilpasning, natur og energianlæg. Her begrænses nye arealer til byudvikling, og i den efterfølgende kommuneplanrevision arbejdes med arealinteresserne i det åbne land. Her dykkes særligt ned i, hvordan de forskellige interesser skal afvejes i forhold til hinanden.

I forhold til den økonomiske bæredygtighed er der opsat målsætninger, der understøtter vækst og udvikling for, at vi også i fremtiden sikrer arealer til både boligområder og erhvervsområder.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Byrådet behandlede den 22. juni 2023 forslag til "Bæredygtig vækst og udvikling - Planstrategi 2023" og besluttede at sende planstrategien i offentlig høring. Planstrategien er afsættet for den kommende kommuneplanrevision. Planstrategien har været i 10 ugers offentlig høring fra den 26. juni til den 4. september. Forvaltningen har modtaget 21 høringssvar fra 10 forskellige afsendere, der fordeler sig på private borgere, myndigheder, interesseorganisationer, lokalråd og landsbyråd. Alle høringssvarene kan ses i sin fulde længde i bilag 1. Et resume af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og forslag til ændringer på baggrund af høringssvarene fremgår af bilag 2.

Høringssvarene omhandler i hovedtræk nedenstående emner:

Udvikling i hele kommunen

I nogle høringssvar udtrykkes bekymring for, at der i planstrategien kun er fokus på udvikling i Støvring og Skørping, og at man glemmer de andre områder i kommunen. Der savnes mere fokus på at sikre udvikling andre steder i kommunen, herunder også fokus på livet i landsbyerne og på landet og mødesteder i både store og små byer. Det udtrykkes, at bæredygtig vækst også er at opretholde og understøtte byernes funktioner, som der ønskes mere arbejde med i den videre planlægning. Der er positive forventninger til målet om strategisk planlægning for landsbyer.

Forvaltningen bemærker, at planstrategiens emner ikke er tiltænkt de større byer, men omtaler byer og bysamfund under ét. Byerne har forskellige roller i kommunens samlede bymønster og skal udvikle sig på forskellige måder og ud fra byens eget udgangspunkt. Selvom udviklingen er forskellig, har alle byer en væsentlig rolle for Rebild Kommune. Forvaltningen anbefaler, at bymønsteret skærpes i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i sammenhæng med arbejdet med strategisk planlægning for landsbyer.

På den baggrund anbefales følgende ændringer i planstrategien:

• at der i indledningen indarbejdes et skærpet fokus på byernes interne rollefordeling og forskellige udvikling, og at naturen er et værdifuldt aktiv, som skal prioriteres i fremtidens udvikling.
• at det generelt skærpes, at emnerne omhandler både større og mindre byområder.
• at nogle af billederne i rapporten udskiftes, så der er billeder med fra flere dele af kommunen.
• at der i afsnit om kvalitet i udviklingen tilføjes et afsnit om udvikling af områder, hvor udviklingen ikke handler om befolkningsvækst.
• at der i afsnittet om kvalitet i udviklingen indarbejdes, at der også er fokus på mødesteder i de mindre lokalsamfund, men mødestederne skal tilpasses byen og lokalsamfundet, de skal være i.

Erhvervsudvikling

Der udtrykkes bekymring for, at der i Terndrup mangler erhvervsareal til mindre erhvervsdrivende, der vil etablere sig lokalt. Samtidig er der kommet et ønske om større muligheder for at etablere erhverv i landsbyerne og landdistriktet.

Forvaltningen bemærker, at der i august 2021 blev vedtaget en ny lokalplan for at udvide erhvervsområdet i Terndrup, som ikke er udnyttet. Muligheden for at etablere erhverv i landdistriktet er begrænset, hvis det er udenfor tiloversblevne landbrugsbygninger og landsbyrammerne. I forbindelse med revision af kommuneplanen tages der stilling til udlæg af nye arealer til erhvervsudvikling.

Der udtrykkes, at det er positivt, hvis der skal arbejdes med strategisk planlægning for bymidter andre steder end Støvring og Skørping. Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med revision af kommuneplanen tages stilling til, hvordan og i hvilket omfang der skal arbejdes strategisk planlægning for bymidter.
På den baggrund anbefales det ikke at ændre i planstrategien.

Boligudbud

Der udtrykkes ønske om flere seniorvenlige boliger og et bredere udvalg af boliger i landsbyerne for at give mere mangfoldige bysamfund.

Forvaltningen bemærker, at dette falder i tråd med planstrategiens mål om et varieret boligudbud, da der i de fleste af Rebild Kommunes bysamfund er mangel på et bredere udvalg af mindre boliger.
På den baggrund anbefales det ikke at ændre i planstrategien.

Forbindelser

Der bemærkes i et høringssvar, at Hovedvej 507, som er en væsentlig transportkorridor og pendlerrute for borgerne i den østlige del af kommunen, er glemt i planstrategien. Derudover spørges der til, hvordan cykelstier prioriteres fra landsbyerne til skolebyerne. Forvaltningen bemærker, at der i kommuneplanen kan indarbejdes principper for cykelstier, men at de konkrete strækninger ikke indgår i kommuneplanen, men kan indgå i anlægsønsker for nye cykelstier.

På den baggrund anbefales følgende ændringer i planstrategien:

• at Hovedvej 507 indarbejdes i afsnittet om Rebild Kommunes placering.

Natur

Der efterspørges konkrete initiativer til beskyttelse og genoprettelse af natur i planstrategien og mål for naturbeskyttelsen. Samtidig spørges der ind til, hvad kommunen gør for at udvikle potentiel natur til reel natur, og hvilken betydning kommuneplanens udpegning af potentiel natur har for administrationen og beskyttelsen af natur.

Forvaltningen bemærker, at naturarealer udlægges i kommuneplanen. Der kan udpeges flere arealer i kommuneplanen til naturinteresser, og retningslinjerne for udpegningerne kan skærpes. Flere udpegede områder øger dog ikke nødvendigvis kvaliteten, fordi der ikke er handlepligt på naturforbedrende tiltag.

Der er indkommet ønsker om flere blågrønne byrum med højere naturværdi samt krav om naturværdi i grønne arealer i erhvervsområderne. Det foreslås, at naturarealer opdeles, så der udlægges arealer med plads til aktiviteter og områder, hvor naturen beskyttes. Forvaltningen anbefaler, at både krav om kvalitet i de grønne områder i byerne og opdelingen i de grønne områder vil indgå i den kommende kommuneplanrevision. Samtidig anbefaler forvaltningen, at der i den kommende kommuneplanrevision tages stilling til om der skal udpeges flere områder til særlig naturområder og nye potentielle naturområder.

På den baggrund anbefales det ikke at ændre i planstrategien.

Beskyttelse af vandløb

Der er blevet udtrykt bekymring for beskyttelse af kommunens vandløb mod forurening, da de er centrale for biodiversiteten. Der foreslås at lave beskyttelseszoner rundt om kommunens vandløb. Forvaltningen bemærker, at vandløb allerede er beskyttet mod forurening i forskellige lovgivninger.
På den baggrund anbefales det ikke at ændre i planstrategien.

Landbrug

Der udtrykkes bekymring for, at landbrugenes vækst hæmmer både landsbyernes udvikling og naturens vilkår. Store landbrug tæt på landsbyerne skaber gener for beboerne, der gør dem mindre attraktive. Samtidig begrænser de adgangen til naturen for landsbyerne og landet. Der efterspørges beskyttelseszoner omkring landsbyer, der holder store husdyrbrug længere væk, for at gøre bosætning mere attraktivt i landsbyerne og skabe plads til mere natur i tilknytning til landsbyerne. Der spørges ind til muligheden for at ændre praksis og nægte dispensationer til store husdyrbrug uden for arealer udpeget til store husdyrbrug i kommuneplanen.

Forvaltningen bemærker, at kommunen er forpligtet efter husdyrbrugsloven til at foretage en konkret, individuel vurdering af den enkelte ansøgning om udvidelse eller etablering af driftsbygninger og -anlæg. Formålet med retningslinjen for store husdyrbrug er at sikre en hensigtsmæssig placering af store husdyrbrug i forhold til andre arealinteresser i det åbne land. Alle husdyrbrug har dog fortsat krav på at få vurderet ansøgninger om udvidelser. Lovgivningen sætter rammer og grænser for placeringen og udvidelsen af husdyrbrug, og til emissioner, lugt og støj. Forvaltningen arbejder ud fra et princip om, at de nuværende husdyrbrug har mulighed for at udvikle sig inden for lovgivningens rammer. Dette princip skal medvirke til at begrænse nye barmarksprojekter, som kan have en negativ konsekvens for lokalområdet.
På den baggrund anbefales det ikke at ændre i planstrategien.

Det åbne land

Der udtrykkes bekymring for, hvordan alle interesserne i det åbne land sikres, og om der er plads til biodiversiteten, hvis der også skal være plads til vækst.

Forvaltningen bemærker, at der er igangsat en temarevision for vedvarende energianlæg i det åbne land, som er det første skridt i prioriteringen af det åbne land. Med temarevisionen afvejes interesserne for VE-anlæg mod de øvrige interesser i det åbne land. Vækst og biodiversitet vil ikke nødvendigvis være modsætninger, hvis naturens vilkår tænkes ind i udviklingen.
På den baggrund anbefales det ikke at ændre i planstrategien.

Der har i den offentlige høringsperiode været afholdt et borgermøde, hvor borgere og andre interessenter havde mulighed for at høre mere og stille spørgsmål til strategien. I bilag 3 er der en opsamling på drøftelser fra borgermødet. Opsamlingen på borgermødet fremgår ikke af bilaget til behandling af høringssvar, da de overordnet afspejler de høringssvar, der er indkommet.

Forslag til den tilrettede planstrategi er vedlagt som bilag 4, hvori de anbefalede ændringer er tilføjet. Tekst med orange anbefales tilføjet.

Med endelig vedtagelse af ”Bæredygtig vækst og udvikling - Planstrategi 2023” opstartes arbejdet med revision af kommuneplanen i starten af 2024. I den kommende kommuneplanrevision indarbejdes planstrategiens visioner og målsætninger i relation til fysisk planlægning. Kommuneplanen bliver revideret og konsekvensrettet med udgangspunkt i planstrategiens strategiske retninger og målsætninger. Der foretages en fuld revision af kommuneplanen med særligt fokus på de temaer, der er beskrevet i planstrategien. De bemærkninger fra den offentlige høring, som er kommuneplanrelateret, vil blive inddraget i den videre planproces med kommuneplanen. Se bilag 5.

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet

Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne. Idet området ikke tidligere er bebygget, skabes indirekte en negativ klimapåvirkning, idet nyt byggeri ikke er CO2 neutralt.

Gennem lokalplanen er der sikres fælles opholdsarealer og adgang til naturen, hvilket har en positiv påvirkning på den sociale bæredygtighed. Den miljømæssige bæredygtighed understøttes ved, at løsninger for klimatilpasning er indtænkt i området, hvilket er med til at gøre området klimarobust i fremtiden. Derudover er der sikret hensyn til det omkringliggende landskab ved, at bebyggelsen er indtænkt deri med hensyn til eksisterende natur.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

Beskrivelse af lokalplanforslag

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede planlægning og godkendte belyst projekt d. 16. august 2023 for boligområde ved Grævlingen etape 2. Beslutning for godkendelsen af det belyste projekt betød, at udstykningsplanen skulle tilrettes, så stiforbindelse og opholdsarealer blev rykket mod syd.

Planområdet udgør et areal på ca. 3,7 ha og er beliggende i den nordøstlige del af Støvring i direkte forlængelse af Støvring by øst for jernbanen. Planområdet er bynært og stationsnært, og området grænser mod øst op til de nærrekreative arealer ved Lindenborg Ådal. Lokalplanområdet er en del af det større sammenhængende byudviklingsområde Støvring Ådale. Lokalplanområdet er omgivet af nyere boligområder i Støvring Ådale. Oversigtskort ses af bilag 1.

Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 12 kan ses i bilag 2 og udkast til forslag til lokalplan nr. 362 kan ses i bilag 3. Planerne kan også findes i digital version via links nedenfor:

Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 12

https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=75

Udkast til forslag til lokalplan nr. 362

https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=483

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at området kan anvendes til boligformål i form af åben-lav boligbebyggelse. Ønsket om at udstykke området til boligparceller er i tråd med intentionerne og den fastlagte struktur i "Dispositionsplan for Støvring Ådale", vedtaget i 2005. Med denne lokalplan inddrages dog et mindre areal mod øst til regnvandshåndtering og fælles opholdsareal. Der er i planen særligt fokus på at sikre, at det nye boligområde indpasses i det særlige ådalslandskab, som boligområdet grænser op til. Herunder at fastholde oplevelsen af, at boligområdet fremstår som en hævet "ø" omgivet af grønne kiler, der integrerer det omkringliggende store ådalslandskab med bylandskabet. Desuden er der i planen lagt vægt på at sikre en tværgående stiforbindelse, der skaber en sammenhæng med eksisterende boligområder og de nærrekreative arealer og kig til ådalslandskabet mod øst.

Lokalplanområdet opdeles i delområde 1 og 2. Delområde 1 skal anvendes til boligformål i form af åben-lav boligbebyggelse med et centralt placeret nærkreativt udendørs fælles opholdsareal, mens delområde 2 skal anvendes til udendørs fælles opholdsareal og anlæg til håndtering af overfladevand fra lokalplanområdet.

I lokalplanen har der været fokus på at sikre indpasning af ny bebyggelse i landskabet. Lokalplanen stiller krav til maks. etageantal, maks. bygningshøjde, materialer og farver. I september 2022 besluttede Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget bl.a. at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer etageantallet til højst 2 etager. Bebyggelse i op til 2 etager afviger fra principperne i dispositionsplanen for Støvring Ådale, hvoraf det fremgår, at bebyggelsen skal nedtrappes mod øst. Flere af boliggrundende fremstår med kuperet terræn, hvor flere grunde har et terrænspring på op til 3 m. For at bevare stedets særlige landskabstræk, skal terrænregulering begrænses. Lokalplanen regulerer bestemmelser omkring at bebyggelsen kan opføres i forskudte planer, da det kan være nødvendigt at indpasse bebyggelsen i terrænet. Lokalplanen regulerer ligeledes at bebyggelse, der opføres i forskudte planer, må fremstå i op til 2 etager mod det lavest liggende terræn.

Dele af planområdet ligger indenfor kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Ved lokalplanens udarbejdelse er der igangværende undersøgelser om det konkrete vådområdeprojekt Skiveren, som Aalborg Kommune aktuelt arbejder på. Lokalplanområdet indgår ikke i projektområdet. Realisering af lokalplanen forventes ikke at hindre, at vådområdeprojektet kan realiseres.

Ved lokalplanens udarbejdelse er der, jf. matrikelkortet, udlagt privat fællesvej på matr. nr. 5b og matr. nr. 10ap begge Støvring By, Buderup. Vejen på matr. nr. 5b findes ikke i marken, og vejen på matr. nr. 10ap er ikke brug som vej. Der må ikke opføres bebyggelse på vejarealer, hvorfor det er nødvendigt, at vejen slettes i matrikelkortet for, at lokalplanen kan realiseres.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2021 med hensyn til afgrænsning, opholdsarealer og etageantal. Derfor er der gennemført en forudgående offentlighed fra den 18.09.2023 til 02.10.2023 og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

I den forudgående offentlighed indkom der 4 høringssvar, som omhandler:

• At der skal bevares større afstand mellem Grævlingen etape 1 og 2 for at bibeholde naturskønhed og grønne kiler, som var en del af dispositionsplanen.
• Sætte begrænsning for etageantallet, så der kun gives mulighed for én etage, hvorved der sikres mest muligt udsyn for flest mulige matrikler i hele Støvring Ådale. Samtidig er der bekymring for indbliksgener, hvis der gives mulighed for 2 etager.
• For at området giver et sammenhængende helhedsindtryk bør der i planlægningen tages hensyn til byggestil og arkitektur for de nærliggende boligområder ved Grævlingen.
• at der ikke må bebygges på naturarealer såsom §3 overdrev eller eng. De bør heller ikke indgå i friarealer eller klimatilpasningsarealer.

Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 5.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af kommuneplantillæg nr. 12.

Ved kommuneplantillægget sker der mindre justeringer af rammerne 09.B20, 09.B11 og 09.R2. Udover justeringerne ændres der i rammebestemmelserne for boligramme 09.B20. Den specifikke anvendelse ændres, så der kun gives lov til åben-lav bebyggelse. Den maksimale bebyggelsesprocent ændres til 30% af den enkelte grund. Etageantallet ændres til 2 etager. Ved opholds- og friarealer fastholdes rammebestemmelsen om private opholdsarealer, men rammebestemmelsen om fælles opholdsarealer ændres til 10% af lokalplanområdet, hvor 3% er centralt placeret.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Ejere af ejendommene skal underskrive en fraskrivelseserklæring. Erklæringen skal være underskrevet og tinglyst inden vedtagelse af lokalplanen. Det betyder, at Rebild Kommune ikke kan blive påkrævet at overtage ejendommene, når de overføres til byzone.

Teknik- og Miljøudvalget

Generelt er indvirkningen på miljøet ved etablering af byggeri selve byggeriet. CO₂ påvirkningen kan reduceres, men aldrig fjernes. Derfor kan det give mening at bygge mindre, hvorved den enkelte boligs CO₂ påvirkning mindskes.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om

På Haren i Støvring er der meddelt byggetilladelse til tæt-lav boliger indenfor lokalplan 321. Lokalplanen giver mulighed for at etablere en blanding af tæt-lav og åben-lav boliger i området. I delområde 1, 2 og 3b kan der enten opføres tæt-lav eller åben-lav, i delområde 3a skal der opføres tæt-lav, mens delområde 4 skal anvendes til åben-lav boliger.

Ansøger har tidligere ansøgt om at kunne etablere tæt-lav boliger i delområde 4. Det blev vurderet, at det ville kræve udarbejdelse af et lokalplantillæg til lokalplan 321. Den ansøgning blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 11.1.2023, pkt. 7. Formålet med tillægget var at give mulighed for tæt-lav bebyggelse i delområde 4, og dermed give mulighed for tæt-lav i hele lokalplanområdet.  Det blev besluttet, at der ikke skulle udarbejdes et tillæg til lokalplan 321, hvilket bl.a. var begrundet i et ønske om variation i bebyggelsen og kig mod søerne. På bilag 1 ses et oversigtskort. Bilag 2 viser delområde 4, som er delt op i 2 områder.

Ansøger har indsendt en ny ansøgning, hvor de ønsker en dispensation fra lokalplanens bestemmelser omkring grundstørrelser. Der ansøges konkret om at etablere kompakthuse med en grundstørrelse på mellem 450 m² og 530 m². Et kompakthus er sammenligneligt med et traditionelt parcelhus, dog opføres det på mindre grunde og boligerne er mindre. Der arbejdes typisk med minimale løsninger for optimering af boligerne. Jf. lokalplan 321 skal grunde i delområde 4 udstykkes med en mindste størrelse på 700 m². På bilag 3 ses ansøgers forslag til ny udstykning af delområde 4.

Forvaltningen vurderer, at der kan gives dispensation. Inden der kan meddeles dispensation, skal relevante parter orienteres. Af udstykningsforslaget fremgår det, at der på det sydligste område etableres 4 kompakthuse, mens der på det nordlige område etableres 7. Udstykningen beholder intentionerne fra parcelhuse, hvor det er enkeltstående huse med luft omkring. Det er også med til at sikre et større udsyn fra de bagvedliggende områder. Kompakthusene kan bidrage til variation i området, da det er fritliggende boliger, blot på mindre grunde. Derudover understøtter etablering af kompakthuse et varieret boligudbud i Støvring generelt. I forbindelse med opstarten af Bæredygtig Vækst og Udvikling (planstrategien) er der udarbejdet en bosætningsanalyse. Dispensation til mindre grundstørrelser er i overensstemmelse med den efterspørgsel, som bosætningsanalysen peger på for Støvring. Derudover falder boligtyperne i tråd med principperne fra planstrategien.

Hvis det besluttes at forvaltningen skal arbejde videre med grundstørrelser under 700 m², skal der ske nogle justeringer i projektet. Disse håndteres i forbindelse med sagsbehandlingen. For eksempel kan nævnes placering af boliger for at sikre udsyn fra bagvedliggende grunde og, at vejadgangen til de bagerste grunde i området med 7 grunde sikres ved tinglysning af en vejret.

Ansøger har oplyst, at deres ønske er at udvikle kompakthuse i delområde 4. Såfremt der ikke kan meddeles dispensation hertil, er ansøger ikke afklaret om det udstykkes til parcelhuse, eller om arealet i første omgang henligger ubebygget.

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Miljøudvalget

Generelt for konkrete lokalplaner gælder, at påvirkningen af bæredygtighed er indirekte, idet den reelle påvirkning først sker ved realisering på baggrund af planerne. Idet området ikke tidligere er bebygget, skabes indirekte en negativ klimapåvirkning, idet nyt byggeri ikke er CO2 neutralt. Derudover kræves potentielt store investeringer i spildevandsanlæg og vejudvidelser, hvis der muliggøres boligudvikling i området.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om

Der er indsendt en anmodning om en lokalplan for matrikel 42ab og 42aa, Fræer by, Fræer. Bilag 1 viser ejendommens beliggenhed. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 08.R51, som er et rekreativt område. Rammen blev udlagt i Kommuneplan 2021 og hensigten var at sikre grundlag for naturudvikling og grundvandsbeskyttelse. Samtidig angiver den rekreative ramme også en grænse for byudvikling. I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2021 var der også indsendt en ansøgning omkring et andet projekt på matrikel 42ab, Fræer by, Fræer.

Teknik- og Miljøudvalget præsenteres for denne ansøgning på et tidligt tidspunkt, da ansøgningen er afhængig af, at kommuneplanen ændres.

Ansøger har ansøgt om et projekt, som består af tre dele:

• Flytning af ejendom og indretning af hestestutteri
• Storparceller
• Naturpark

Bilag 2 viser det ansøgte projekt. Overordnet omhandler projektet, at der skal udvikles 5 storparceller. Grundene skal være et alternativ til det klassiske boligområde, hvor grundstørrelserne er mindre, og man bor tættere. De resterende arealer omkring storparcellerne udlægges til skov og afgræsning efter reolpløjning og tilplantning for biodiversitet. Det ønskes at flytte nuværende ejendommen på matrikel 42ab, Fræer by, Fræer, ca. 50 meter syd for eksisterende ejendom, og etablere hestestutteri. Projektet indeholder en naturpark, som støtter op om naturpleje, biodiversitet og grundvandsbeskyttelse. Det er tanken, at området udnyttes på en måde, der tager hensyn til bilag IV-arter, natur, landskaber og drikkevandsinteresser. Desuden skal offentlighedens adgang til arealet fremmes.

Dele af projektet er i overensstemmelse med planlægningen, idet naturparken er i tråd med den rekreative ramme. Storparcellerne kan isoleret set understøtte Skørpings udvikling, men der er nogle udfordringer, som foldes ud i nedenstående afsnit. Afsnittene er opdelt ud fra projektets tre delelementer.

Flytning af ejendom

I ansøgningen anmodes der om at flytte ejendommen ca. 50 meter syd for eksisterende ejendom, som er beliggende på matrikel 42ab. Fræer by, Fræer.

Denne del af projektet skal vurderes konkret på baggrund af en ansøgning om landzonetilladelse. Der er dog ikke registreret erhverv på ejendommen, og det er derved ikke erhvervsmæssigt nødvendigt at flytte ejendommen.

Hestestutteri

Ansøgningen indeholder etablering af hestestutteri på ejendommen, når den flyttes. Der er en konflikt imellem, at ansøger både vil etablere hestestutteri, men også have boliggrunde indenfor meget kort afstand af hinanden. Der må jf. planloven ikke lokalplanlægges for boliger, som bliver lugtbelastet.

Store parceller

I ansøgningen anmodes der om at udstykke 5 store parceller på 10.000 m² i den vestlige del af området.

Området er omfattet af en rekreativ kommuneplanramme, og den blev udlagt i forbindelse med Kommuneplan 2021. Rammen blev udlagt i dialog med Naturstyrelsen for at kunne benytte arealerne til skovrejsning og rekreativt område. Naturstyrelsen er en nøglespiller til, at Rebild Kommune kommer i mål med klimahandlingsplanen ift. skovrejsning. Hvis Naturstyrelsen bidrager med skovrejsning, vil det have stor indflydelse på om Rebild Kommune kan opnå målet omkring skovrejsning i Klimahandlingsplanen.

Kommuneplan 2021 peger på, at byudvikling i Skørping skal ske i nordlig retning. Det indsendte projekt er beliggende i den østlige del af Skørping.

Landskabet indenfor det ansøgte er et karakteristisk dødislandskab, som fremstår småbakket med talrige afløbsløse lavninger, der fremtræder som søer eller moser. Hvis der skal udvikles i det ansøgte område, må det ikke sløre landskabssammenhængene eller påvirke karakteren og oplevelsesværdierne negativt. Derved skal der fastsættes krav til hvad der må ske indenfor grundene, hvis der gives mulighed for boligudvikling.

Vejadgangen ned til området er en privat fællesvej, og er anlagt i ca. 3 meter. Hvis projektet skal realiseres, skal der indtænkes en udvidelse af vejen, som kræver tilladelse fra vejejerne. Rebild Kommune kan risikere at blive pålagt at sikre vejrettighederne ved ekspropriation, hvis kommunen planlægger for et område, hvor der ikke er tilfredsstillende vejadgange. Det kan potentielt give Rebild Kommune en udgift.

Området er beliggende indenfor indvindingsområde, og derved kan der ikke ske nedsivning. Der er meget kuperet terræn, og derved vil en spildevandskloakering være en dyr løsning, da det vil kræve flere pumpestationer. Mulighederne for håndtering af spildevand i området vil være f.eks. et beplantet filteranlæg, samletank eller pileanlæg.

Skørping Jagtforening har en skydebane i den østlige del af Skørping. Hvis der skal udarbejdes en lokalplan for det ansøgte projekt, skal der udarbejdes en støjberegning for skydebanen.

Naturområde

Det ansøgte indeholder etablering af naturområder, hvor der skal være vild natur, biodiversitet og vandhuller. Det er i overensstemmelse med den rekreative ramme, men det er en udfordring at sikre etableringen af naturdelen via planlægning. Hvis det indgår i en lokalplan, kan Rebild Kommune blive overtagelsespligtig, da naturområderne er offentligt tilgængelige.

Der bør indgås dialog med Naturstyrelsen, hvis det besluttes, at der skal udarbejdes en lokalplan, da de har været i dialog om arealerne i forbindelse med kommuneplanen 2021. Naturstyrelsen har nogle kræfter til at kunne udvikle nye naturområder, og derfor er det vigtigt at inddrage dem i processen, hvis disse skal sikres. Naturstyrelsen bør også udtale sig om boliger indenfor den rekreative ramme, da det kan få betydning for styrelsens samlede projekt, og om de ønsker at fortsætte.

Videre forløb

Forvaltningen vurderer, at området ikke er oplagt til boligudvikling i Skørping. Samtidig er der interessekonflikter i det ansøgte projekt mellem boligområde og hestestutteri. Flytning af landbrugsejendommen og indretning af hestestutteri skal behandles ved konkret sagsbehandling. Fraværet af erhverv på ejendommen, gør det dog svært at realisere. Hestestutteri bør ikke indgå i projektet, hvis der skal arbejdes videre med udvikling af storparcellerne.

Hvis det besluttes, at der skal udarbejdes planlægning, der kan bane vejen for projektet, skal ansøger indgå en aftale, om udvikling af arealet, med ejeren af den sydlige del af projektområdet for at sikre en samlet udvikling af hele arealet. Hvis der tages beslutning om at udvikle området, vil det formentligt medvirke til flere henvendelser vedr. byudvikling i området. Derved skal det overvejes, om det er i denne retning, udvikling af Skørping skal placeres.

Forvaltningen foreslår, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Skørping, som kan afveje de forskellige interesser og give en strategisk retning for den videre udvikling i Skørping by. Bilag 3 viser perspektivpilen for udvikling af Skørping sammen med Grønt Danmarkskort, bevaringsværdige landskaber og Natura2000-områder. Ud fra de overordnede interesser, bør helhedsplanen fokuseres på udvikling af Skørping Nord herunder om byudviklingen bør være tættere end det ansøgte projekt i Skørping øst, da der er begrænset udviklingsmuligheder i Skørping by. For at understøtte identiteten af Skørping, bør natur og landskab indarbejdes i planen. Forvaltningen bemærker, at det med det nuværende ressourcebillede ikke kan forventes, at en helhedsplan kan prioriteres til opstart i 2024.

Hvis der planlægges for naturarealerne i lokalplanen, kan Rebild Kommune blive overtagelsespligtige.

Samtidig kan Rebild Kommune risikere at blive pålagt, at sikre vejrettighederne ved ekspropriation, hvis kommunen planlægger for et område, hvor der ikke er tilfredsstillende vejadgange.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Anlæg af vej har en miljømæssig påvirkning i både anlæg af asfalt og efterfølgende vedligehold og drift af vejstrækningen. Vejføringen i scenarie 1 kræver det samlet set mindste vejanlæg, og vil derfor have mindst påvirkning på den miljømæssige bæredygtighed, og scenarie 3 vil have størst påvirkning, da den kræver størst anlæg af ny vej.

Som det fremgår af økonomiafsnittet nedenfor, kan projektøkonomien stige, hvis projektet forskydes tidsmæssigt. Det vil have en negativ bæredygtig indvirkning på den sociale bæredygtighed, fordi det medfører en stigning i huslejen.

Vejføringen i scenarie 1 vil påvirke de berørte beboere i etape 1, som med denne vejføring betyder, at flere biler kan passere deres boliger. Ved de øvrige alternativer, vil det i stedet være boligerne nærmest vejadgangen i etape 2, der påvirkes af forbikørende og aktivitet på vejen.

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at der arbejdes videre med vejføring i scenarie 1, hvor den foreslåede vejadgang fastholdes.

I forbindelse med godkendelse af skema A for etape 2 af det almene boligprojekt på Sygehusgrunden i Terndrup besluttede byrådet den 12. oktober 2023, at forvaltningen skulle undersøge muligheden for en alternativ vejføring af projektet efter bekymring fra beboere i første etape af byggeriet. Bekymringen går på at få mere færdsel forbi deres boliger. Forvaltningen har genbesøgt vejføringen af boligprojektet og ser 3 mulige scenarier for, hvordan området kan vejbetjenes. Scenarierne har forskellige konsekvenser for projektet, som udfoldes i det efterfølgende.

I bilag 1 kan ses et oversigtskort over placering af etape 1 og 2. Første etape af boligprojektet rummer 18 boliger, der stod færdige i sommeren 2020. Anden etape planlægges til at rumme 14 boliger, der opføres som en videreførelse af det eksisterende byggeri fra første etape. Når projektet på anden etape står færdigt, lægges de sammen til en samlet afdeling hos boligselskabet.

Nedenstående 3 scenarier er fremlagt for Nørresundby Boligselskab, der er bygherre og ejer af den eksisterende etape. Boligselskabet har kommenteret på scenarierne i notatet i bilag 2 og anbefaler scenarie 1.

Scenarie 1: Fastholde projekt

Et scenarie er at fastholde den vejføring, der indgår i det fremlagte projekt ved skema A. Projektet kan ses i bilag 3. Ved dette scenarie vil både første og anden etape af boligprojektet vejføres af samme vejadgang. Trafikalt vurderes der ikke at være udfordringer ved, at i alt 32 boliger vejbetjenes af samme boligvej. En fastholdelse af nuværende vejføring vil friholde den stiforbindelse, der etableres gennem området fra Hadsundvej til Mølleskoven mod vest. Det vil dog ikke imødekomme de bekymringer, som udtrykkes af beboere i den eksisterende del.

Vejføringen, som den fremgår af det nuværende projekt, vil kræve mindst nyt anlæg af vej, og der vil være færrest mulige boliger, der placeres direkte ud til vejen. Det vil også være den løsning, som skaber størst sammenhæng i det samlede projekt mellem de to etaper. Trafikalt vurderes scenarie 1 ikke at være et problem for afviklingen af trafikken i området eller for trafiksikkerheden.

Scenarie 2: Vejadgang fra Krogsholmvej

En anden mulighed er at vejbetjene den anden etape ad Krogsholmvej, der ligger syd for området, se placering på bilag 1. Krogsholmvej er en privat fællesvej til de boliger, der ligger syd for sygehusgrunden. Vejadgang fra Krogsholmvej er i strid med den gældende lokalplan for området og vil derfor kræve ny lokalplanlægning. Dette vil medføre en tidsmæssig forskydning i realisering af projektet, indtil ny lokalplan er vedtaget.

Da Krogsholmvej er en privat fællesvej, vil en forudsætning for at kunne få vejadgang herfra være, at der kan opnås enighed med vejejeren om en aftale om brugsret og drift af vejen. Der kan være behov for, at vejen opgraderes, når den skal betjene flere beboere samt mere renovation. Der kan her forventes anlægsudgifter til opgradering af vejadgangen samt ekstra driftsudgifter for boligafdelingen som bidrag til drift af Krogsholmvej.

Hvis adskillelsen mellem de to etaper fastholdes, så vejen ikke bliver gennemgående mellem etape 1 og 2, vil der være behov for at anlægge vendeplads for enden af vejen i etape 2. Det øgede vejanlæg vil kræve mere areal og vil derfor betyde, at der enten reduceres i parkering, fælles opholdsarealer eller antallet af boliger i området, som påvirker kvaliteten af projektet eller projektets samlede økonomi. Hvis vejen laves gennemgående mellem de to etaper, kan vendepladsen undværes, men da forventes gevinsten ved at lave endnu en vejadgang mod syd at være begrænset for de eksisterende boliger i etape 1.

Trafikalt vurderes scenarie 2 ikke at være et problem for afviklingen af trafikken i området eller for trafiksikkerheden.

Scenarie 3: Vejadgang fra Hadsundvej

Lokalplanen for området giver mulighed for at anlægge endnu en vejadgang til området fra Hadsundvej, se placering på bilag 1. En vejadgang på denne placering vil øge antallet af tilslutninger til Hadsundvej, hvilket nedsætter trafiksikkerheden på vejen. Derudover vil det skabe et firbenet kryds med Østermarksvej, som også kan have negativ virkning på både trafiksikkerhed og trafikafvikling.

Mellem Hadsundvej og projektområdet er der et terrænspring, hvor vejen ligger højere end grunden, der bygges på. En vejadgang fra Hadsundvej vil derfor også kræve en større terrænregulering til at hæve vejen mod tilslutningspunktet. Placeringen af vejadgangen vil desuden skære tværs gennem projektet, hvor der i nuværende projekt er placeret boliger. En vejadgang på denne placering vil beslaglægge meget areal til vej og vendeplads og forventes derfor både at reducere i opholdsareal og antallet af boliger i området.

En vejadgang fra denne placering vil koste mere vejanlæg og flere drifts- og vedligeholdelsesudgifter for den samlede afdeling, og den vil være en barriere for sammenhængen i området. Flere beboere vil bo direkte ud til vejen, og vejføringen vil reducere mængden af opholdsareal og boliger i afdelingen. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale at arbejde videre med denne vejføring.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen vurderer, at scenarie 1, hvor den eksisterende vejadgang videreføres til etape 2, er det eneste scenarie, hvor det både er muligt at opretholde et projekt med 14 boliger og den mængde opholdsarealer og parkering, som kræves i gældende lokalplan. Ved denne vejføring vil der være færrest boliger, der placeres i direkte tilknytning til vejen i området. Det kan ikke udelukkes, at en tidsmæssig forskydning i projektet kan have økonomisk betydning for realisering af projektet, som det fremgår af økonomiafsnittet nedenfor. Forvaltningen anbefaler derfor at fastholde vejadgangen som fremlagt ved skema A.

Hvis projektet skal forskydes tidsmæssigt, kan det ikke udelukkes, at det maksimale rammebeløb, som projektet skal holde sig indenfor, vil stige som følge af inflation og generelle prisstigninger. Hvis den samlede økonomi i projektet stiger, vil det både betyde en højere byggeudgift til projektet, og et højere kommunalt grundkapitaltilskud til projektet.

Hvis en ændring i eksisterende projekt betyder, at der bliver plads til færre boliger i området, vil der være færre boliger om at opretholde samme økonomi. Det kan betyde, at huslejeniveauet stiger yderligere i forhold til det estimerede ved skema A. Dette kan påvirke økonomien i både første og anden etape, da de to afdelinger lægges sammen til en fælles afdeling med fælles økonomi, når byggeriet står færdigt.

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at vejen navngives Budstedparken.

I forbindelse med erhvervsudvikling nord for Nibevej mellem Støvring og Sørup, matr.nr 13h, Sørup By, Buderup, lokalplan nr. 353 planlægges der etableret en ny industrivej. Denne skal tildeles et nyt vejnavn.

Oversigtskort med området og industrivejens placering i erhvervsområdet er vist på vedlagte kortbilag 1.

Projektudvikler bag erhvervsbyggemodningen har foreslået, at vejen navngives Visionsparken med reference til, at der forventeligt vil blive anlagt en del virksomheder i området med nogle gode fremtidige visioner. Derudover læner navnet sig godt op ad de øvrige parker i de nærliggende erhvervsområder. Udvikler har ligeledes foreslået navnene Klimaparken eller Klimavej. Se høringssvar i bilag 2.

Der er foretaget høring af Støvring-Sørup Lokalråd og Støvring Lokalarkiv om forslag til navngivning af vejen. Støvring-Sørup Lokalråd har ikke indgivet høringssvar. Støvring Lokalarkiv har meddelt, at de ikke har et konkret forslag. Lokalarkivet skriver, at det vil være oplagt at bruge noget fra navnet på gården, som i dag er på matriklen (Budstedgård). Se bilag 3.

Forvaltningen er på baggrund af høringssvaret fra Lokalarkivet kommet med to interne forslag, Hjedsbækparken eller Bustedparken. De omkringliggende erhvervsområder, Juelstrupparken og Porsborgparken, er begge navngivet efter gårde, der tidligere var i området. Derfor er det oplagt, at det nye erhvervsområde også bliver opkaldt efter gården på matriklen.

Forvaltningen vurderer, at alle forslag lever op til kriterierne for navngivning af veje. Historiske navne, ældre stednavne eller andre navne, som fortæller om stedets kulturhistorie, vil med fordel kunne anvendes. I den endelige vægtning af navneforslag kan det tillægges betydning, at de omkringliggende erhvervsområder ender på ”parken”. Derfor vil et nyt vejnavn, med samme endelse, til det nye erhvervsområde binde områderne godt sammen.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at takstbladet godkendes.

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på bestyrelsesmødet nr. 78 d. 31. oktober godkendt budget 2024 for Rebild Vand & Spildevand A/S, herunder takster og gebyrer for 2024. Takstblad og takstbudget og referat fra bestyrelsesmødet er vedhæftet (bilag 1, 2 og 3).

Bemærk at selskabet d. 19. oktober modtog orientering om udsættelse af den endelige afgørelse vedr. afgørelse om de økonomiske rammer for 2024 - 2025 for spildevandsområdet. Det forventes dog ikke at give nogle ændringer i forhold til rammerne for Rebild Vand & Spildevand A/S (bilag 7).

For Sejlstrup Vandværk er den økonomiske ramme for 2024 på kr. 108.803 og de økonomiske rammer for spildevandsområdet er for 2024 på kr. 61.335.722.

Idet Byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2024 (bilag 5 og 6).

Selskabet har i 2024 forsat en meget høj aktivitetsniveau med baggrund i en meget højt aktivitet på byggemodningsområdet samt aktiviteter i forbindelse med afskæringen af spildevandet til Mariagerfjord mm.

Indtægterne fra det faste bidrag og de variable bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt omkostninger til sanering og renovering.

Investeringsomkostninger vedr. byggemodninger samt nyanlæg, finansieres fortsat delvis ved lånoptagelse, som jf. budget 2024 forventes at blive på 22 mio. kr.

Med de angivne takster for 2024 forventes det at selskabet får en samlet indtægt på ca. 73.3 mio. kr. Heraf udgør indtægter fra tilslutningsbidrag kr. 15.000.000. Indtægter fra tilslutningsbidrag periodiseres over anlæggets levetid ved sammenholdelse med den udmeldte indtægtsramme, hvorfor de samlede reguleringsmæssige indtægter forventes at ligge i størrelsesordenen 58,7mio. kr. i forhold til indtægtsrammen på ca. 61,3 mio. kr.

De samlede forventede investeringer i 2024 er på 68 mio. kr. Af medsendte investeringsplan for perioden 2024 - 2033 fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år (bilag 4).

Teknik- og Miljøudvalget

Fuglehold er for nogen en del af den bæredygtige tankegang om at dyrke sine egne fødevarer. Som en del af dette er der mange, som gerne vil anvende madaffald til foder for at mindske mængden af affald, der skal bortskaffes.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om vedtagelse af fugleregulativ.

Rebild Kommune har brug for et regulativ for fuglehold til at skærpe reglerne for fuglehold i byzoner. Jf. husdyrbrugloven er det tilladt at have op til 30 høns i byzone, men dette giver en del klager primært over hanegal. Derfor har vi udarbejdet et regulativ for fuglehold til at nedbringe mængden af klagesager og for at sikre naboer til fuglehold mod rotter og uhygiejniske forhold. Det er almindelig praksis i kommunerne at stramme reglerne i husdyrbrugloven igennem et regulativ for fuglehold.

Regulativet regulerer:

• Antal fugle - maksimalt 5 høns.
• Støj
• Indretning og drift, herunder gødning
• Mulighed for forbud og påbud
• Mulighed for bøde.

Regulativet er vedlagt som bilag.

Der er ingen økonomisk konsekvens for Rebild Kommune ved at indføre regulativet.

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager udmøntning af Budget 2024 - 2027 inden for Teknik- og Miljøudvalgets område til efterretning.

Med afsæt i Budget 2024-2027 fremlægger forvaltningen hermed forslag til den konkrete udmøntning inden for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Anlæg

For anlægsbudgettet gælder, at igangværende projekter fortsættes og færdiggøres i henhold til gældende aftaler. Nedenstående beskriver således alene nye poster i anlægsbudgettet, eller de poster hvor det kan være uklart, hvordan udmøntning forventes politisk.

Helhedsorienteret og struktureret tilgang til prioritering af anlægsmidler – Puljer

Forvaltningen iværksætter en proces med henblik på forventningsafstemning om udmøntning af de afsatte puljer til trafiksikkerhed, mindre anlægsprojekter, kommunale kulturhuse, haller mv. Liste med projektforslag sendes til politisk prioritering i de respektive fagudvalg.

Harmonisering af veje

Forvaltningen fortsætter det igangværende arbejde med at udpege nyere veje samt grusveje i kommunen med henblik på overdragelse til grundejerne.

Navnene på de påtænkte veje for harmonisering deles i to til tre delpakker med en pakke om året. Der går mellem 4 til 6 år fra igangsætning til den endelige godkendelse. De første veje annonceres i 2023 og forventes dermed til endelig politisk behandling ultimo 2027.

Forvaltningen får i 2024 udført tilstandsrapport for et antal relevante, påtænkte veje med henblik på at kvalificere økonomien forbundet med harmoniseringen. Tilstandsrapporterne forventes at foreligge i foråret 2024, hvorefter byrådet orienteres om resultaterne heraf.

Klimahandlingsplan

Forvaltningen udmønter Klimahandlingsplan (DK2020) bl.a. ved udpegning af klimakoordinator til sikring af fremdrift, koordination af indsatser og årlig statusrapportering.

Driftsbudget

Driftsbudgettet er i 2024 reduceret på nedenstående områder med de anførte konsekvenser:

Reduktion af serviceniveauet på vintertjenesten

Budgetreduktion på 0,221 mio. kr. betyder reduktion af serviceniveauet på klasse 4 vejene i åbent land. Budgetreduktionen kan kun realiseres ved at revidere vinterregulativet og efter forhandling med politiet. Vinterregulativet skal efter politiets godkendelse godkendes af byrådet.

Besparelsen omfatter nedlæggelse af 4 traktorruter, der udfører snerydning på grusveje på landet. Kontrakten på de 4 ruter kan opsiges med 6 måneders varsel, når ændringen af vinterregulativet er godkendt. Kontraktbeløbet for de 4 ruter er på 221.000 kr., heraf udgør 86.000 kr. beredskabshonoraret som er en direkte overførbar besparelse ved nedlæggelse af ruten, da det er beløbet, som entreprenøren får for at stå til rådighed i vinterperioden. De resterende 135.000 kr. er et estimeret beløb afhængig af, hvor mange gange entreprenøren kaldes ud til snerydning.

Forvaltningen reviderer vinterregulativet og forhandler godkendelse med politiet, inden det reviderede vinterregulativ kan godkendes i byrådet. Herefter opsiger forvaltningen kontrakten på de 4 traktorruter. Udmøntningen af besparelsen kan derfor tidligst effektueres fra vintersæsonen 2024/2025, hvorfor budgetreduktionen heller ikke kan hentes i fuldt omfang i regnskabsåret 2024.

Klipning af græs – Større græsflader, arealer

Budgetreduktion på 0,3 mio. kr. udmøntes ved implementering af Rebild Kommunes ”Kvalitetsbeskrivelser for drift af de bynære grønne områder”, som blev taget til efterretning af Teknik- og Miljøudvalget 14. november 2023.

Grusveje

Der udføres vedligeholdelse af kommunale grusveje med forskellig frekvens, afhængig af brugen af grusvejen og vejrliget. Vedligeholdelsen har hidtil svinget mellem 2 og 11 gange årligt, afhængig af, hvilken grusvej, der er tale om.

Budgetreduktionen på 0,1 mio. kr. betyder, frekvensen for vedligeholdelse af grusveje sættes til maks. 5 gange årligt, og der samtidig reduceres i tilførsel af grus.

Borgere og brugere vil derfor forventeligt opleve flere huller i grusvejene, og at grusvejen ikke vil blive vedligeholdt så ofte som tidligere. Serviceniveauet vil falde, da Rebild Kommunes hidtidige praksis med at afhjælpe huller i grusveje inden for kort tid, når brugere af grusvejen ringer ind og gør opmærksom på manglende vedligeholdelse eller klager, forsvinder og erstattes af udbedring i forbindelse med den almindelige turnusordning.

Trafiksikkerhed

Budgetreduktion på 0,05 mio. kr. betyder, at kampagnemidlerne reduceres til 0 kr., og at Rebild Kommune derfor ikke deltager i de landsdækkende trafiksikkerhedskampagner i forbindelse med skolestart mm. Borgerne bliver dermed ikke eksponeret for trafiksikkerhedskampagner.

Rabatter, grøfter og skråninger

Budgetreduktion på 0,1 mio. kr. for vedligeholdelse af rabatter, grøfter og skråninger på strækninger i åbent land. Manglende vedligeholdelse af rabatter, grøfter og skråninger vil betyde, at der kan komme til at stå vand på kørebanen. Vand på kørebanen har store konsekvenser for belægningen, da der kan ske underminering af vejen. Vejen kan få frostskader ved tø/frost. Huller i vejen bliver hurtigt større, når grus og sand hvirvles op ved vand på vejen. Kantgrus langs med vejen forsvinder hurtigere, når vandet ikke kan komme væk fra rabatterne.

Kommunen vil forventeligt blive mødt af flere krav om dækning af forsikringsskader, når bilister kører ud i rabatter, der ikke er vedligeholdt, og der kan ske færdselsulykker, hvis biler m.v. kører ud i rabatten og mister herredømmet over bilen.

Nyetablering – Grønne områder

Budgetreduktion på 0,03 mio. kr. betyder, at udskiftning af bænke og inventar /udstyr på de kommunale grønne områder ikke bliver gennemført, og at inventaret bliver fjernet, men ikke erstattet med nyt, når det er nedslidt og vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko for borgere og brugere.

Matrikulær berigtigelse af veje

Der er på vejvedligeholdelseskontoen afsat 100.000 kr./årligt til at udmatrikulere de offentlige veje.

Rebild Kommune har flere offentlige veje, der ikke er udskilt som en vejmatrikel, som ellers er et lovkrav jf. vejlovens § 61.

Ved at reducere beløbet til udmatrikulering af veje med 0,1 mio. kr. vil der gå flere år, før Rebild Kommune er i mål med at få udskilt de offentlige veje jf. vejlovens §61.

Hvis der efter ønsker fra grundejere opstår behov for at udmatrikulere vejene, kan disse ønsker ikke imødekommes af forvaltningen.

Henkastet affald

Budgetreduktion på 0,03 mio. kr. betyder, at opsamling af henkastet affald langs med de kommunale veje reduceres, og der derfor kun i meget begrænset omfang vil være midler til at hente dumpet affald i naturen og grøfter mv.

Afvandingsledninger, brønde mv.

Budgetreduktion på 0,1 mio. kr. betyder, at serviceniveauet for borgere for afhjælpning af afvandingsproblemer vil blive mindre. Forvaltningen er nødsaget til at prioritere skarpere ved borgerhenvendelser, og flere borgere vil forventeligt få et nej til afhjælpning af afvandingsproblemer.

Forvaltningen udmønter beslutningerne i budget 2024-2027 i forhold til anlægsbudget og driftsbudget inden for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager punktet til efterretning.

Organisering

Foreningen Udvikling Hærvejen er organiseret med et repræsentantskab, en bestyrelse, en styregruppe samt en koordineringsgruppe med dertilhørende arbejdsgrupper. Rebild Kommunes borgmester er medlem af repræsentantskabet for Udvikling Hærvejen. Foreningen har et fælles sekretariat, Hærvejssekretariatet, med tre ansatte, som har ansvar for de tværgående strategiske indsatser og udviklingsopgaver.

Internt i Rebild Kommune er der nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Center Natur og Miljø, Center Sundhed, Kultur og Fritid samt RebildPorten. Derudover bidrager ressourcepersoner fra Business Rebild, Center Plan, Byg og Vej samt LAG Himmerland. Projektledelsen varetages fra Center Natur og Miljø.

Den kommunale styregruppe og arbejdsgruppe har til formål at organisere indsatsen med udvikling af de strækninger af Hærvejen, som ligger i Rebild Kommune. Arbejdsgruppen understøtter de lokale aktører i deres projekter.

Der samarbejdes tværkommunalt med især Vesthimmerland, Mariagerfjord og Aalborg samt med Naturstyrelsen Himmerland.

Status på aktiviteter i 2023:

Start/stop steder
I foråret blev der lavet justeringer af placeringen af start/stopsteder på både vandre- og cykelruten for at sikre mere attraktive etaper for vandrere og cyklister. Med de ændrede etaper, har Rebild Kommune fået etableret et start/stopsted på både vandre- og cykelruten (se kortbilag). På vandreruten er start/stop stedet i Øster Hornum, og på cykelruten ligger det i Rebild v/RebildPorten. Start/stopstederne skal være med til at skabe bedre oplevelser for Hærvejens gæster, og er et afsæt for, at aktører og levedygtige forretninger kan udvikles.

Vurdering af vandre- og cykelrute
Både vandre- og cykleruten er blevet gennemgået at eksperter, som har vurderet ruternes kvalitet i forhold til blandt andet belægning, trafiksikkerhed, services og rekreativ værdi. Rutegennemgangene skal anvendes som et internt arbejdsredskab til at klarlægge og prioritere kommunens indsats langs Hærvejen. Cykelrutegennemgangen i Rebild Kommune viser, at ruten har et fornuftigt højt niveau på alle parametre, men at der er mulighed for forbedringer fx i forhold til trafiksikkerhed, underlag samt services. Vandreruten gennem Rebild Kommune har mange kvaliteter, men der er et stort uudnyttet potentiale, som kan øge oplevelsesværdien betydeligt. Vandrerutens helt store udfordring er, at ca. 80 % af strækningen forløber på offentlig vej, hvilket er uattraktivt for vandrere.

Hærvejspas
Hærvejssekretariatet har lavet et fysisk Hærvejspas, som kan stemples af de hærvejsrejsendes langs ruten. I Øster Hornum stemples med et motiv af Frendrup Nihøje og ved Rebild er det indgangsportalen til Rebild Bakker. Motiverne er udvalgt af Rebild Kommune.

Lokalt engagement
I maj 2023 har der været afholdt et inspirations og -idégenereringsmøde for Hærvejens vandrerute samt et opfølgende møde i august. Til møderne har der været rigtig stor opbakning fra borgere, foreninger, erhverv, politikere mv. Derudover har Rebild Kommune generelt oplevet stor interesse i projektet, og flere lokale aktører arbejder allerede med i projektet. Eksempler på samarbejdspartnere er et bredt udsnit af aktører i og omkring Øster Hornum, hvor der bl.a. arbejdes på at udvikle en certificeret vandrerute, udvikle nye faciliteter for vandrere på Katbakken samt koble og udvikle Menateket ind i en Hærvejskontekst mv.

Forventningen til 2024:

Kvalitetsstandard
Hærvejssekretariatet er sammen med kommunerne i gang med at udvikle en kvalitetsstandard for Hærvejen. Standarden indeholder minimumskrav til kvaliteten af Hærvejen i 2026 samt ambitiøse kvalitetskrav for 2032. Rebild Kommune skal foretage en politisk behandling af standarden i begyndelsen af 2024. Når kvalitetsstandarden er vedtaget, skal kommunerne hver især lave en handleplan for deres indsatser på Hærvejen.

Hærvejens Perler
Det forventes, at Gravlev Ådalsruten, et vandrestiprojekt mellem NST, Rebildcentret, Regan Vest og Rebild Kommune, bliver etableret og certificeret. Stien skal markedsføres som en af Hærvejens Perler (certificerede vandresløjfer på Hærvejen), og vil være et stærkt værktøj til at få flere gæster på Hærvejen og i lokalområdet.

Kommuneplan
Der skal arbejdes på at forbedre de lovmæssige muligheder for at kunne etablere rekreative faciliteter langs Hærvejen.

Lokalt engagement
Der skal afholdes et inspirations- og idegenereringsmøde for cykelruten, således lokale aktører bliver klædt på til at arbejde med udviklingen af cykelruten. Derudover vil der være et fortsat fokus på at understøtte de mange lokale initiativer på både vandre- og cykelruten.

Ruteændring
Rebild Kommune skal i samarbejde med lokale aktører forbedre især vandrerutens forløb til et mere attraktivt forløb jf. rutegennemgangen.

I 2023 og 2024 er der årligt 300.000 kr., og i 2025 er 900.000 kr. (sidstnævnte er en anlægsbevilling) til medlemskab af Udvikling Hærvejen, understøttelse af lokale initiativer samt opkvalificering af Hærvejen. Der vil i kommunens arbejde være et særligt fokus på at få givet vandreruten et kvalitetsløft, idet denne har det dårligste udgangspunkt jf. rutegennemgangen.

Der er en opmærksomhed på, at der ikke er afsat økonomi i det kommunale budget til fremtidig drift af Hærvejen samt udvikling og medlemskab af Udvikling Hærvejen efter 2025. Medlemskab af Udvikling Hærvejen har en ikke uvæsentlig betydning for muligheden for, at lokale aktører samt kommune kan søge fonde til medfinansiering af udvikling af Hærvejen.

Nordea Fonden har afsat et tre cifret millionbeløb til udvikling af Hærvejen, som lokale aktører og kommuner kan ansøge som medfinansiering fra. På nuværende tidspunkt har fonden bevilliget mere end 100 millioner til udviklingen af Hærvejen.

Teknik- og Miljøudvalget 

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

1. Støvring Friplejehjem

Den selvejende institution Støvring Friplejehjem har den 6. oktober 2023 fået en skema A godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen. Støvring Friplejehjem har efterfølgende indsendt materiale til Rebild Kommune, der er myndighed for at godkende den endelige anskaffelsessum i form af skema B.

Forvaltningen har gennemgået det indsendte materiale og har godkendt skema B. Der er for Rebild Kommune ingen økonomiske konsekvenser eller forpligtigelser i forhold til selve etableringen af friplejehjemmet, da det er staten, som garanterer lånet. Der kan dog være kommunale udgifter forbundet med driften af friplejehjemmet.

Friplejehjemmet ligger i Støvring syd og indeholder 30 friplejeboliger med tilhørende serviceareal i 1 etage. Lejlighederne opføres som 2- værelsesboliger på gennemsnitlig 85 m².

I henhold til Lov om friplejeboliger § 26 stk. 2 kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr maksimalt svarende til kommunens faktiske omkostninger ved støttesagsbehandlingen. I tilhørende vejledning anbefales et max. beløb på 2,5 promille.

2. Tungtrafik til grusgrav ved Gl. Viborgvej og Estrupvej

I forbindelse med ibrugtagning af ny grusgrav ved Gl. Viborgvej og Estrupvej, anvendes Gl. Viborgvej frem til Nibevej som tvangsrute for trafikken til og fra grusgraven (Teknik- og Miljøudvalget 12. april 2023)

Kommunen har i forbindelse med Regionens tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet (Økonomiudvalget 24. november 2016), bl.a. med grundlag i infrastrukturen i området, men fået oplyst at vejtekniske forhold ikke reguleres i indvindingstilladelsen.

Gl. Viborgvej er udlagt i 4,6 meter hvorfor lastbiler er nødsaget til at benytte rabatten for at passere hinanden. Ejendomme langs vejen har påpeget problemer med ødelagte rabatter og trafiksikkerhed/tryghed på strækningen i øvrigt.

Kommunen har ansøgt Nordjyllands Politi om at skilte med en hastighedsbegrænsning på 60 km/t på strækningen, men har fået afslag med begrundelse om, at der er gode oversigtsforhold ad strækningen, at der skal køres efter forholdene, og at en skiltning med hastighedsnedsættelse ikke vil blive respekteret af bilister eller løse problemet med passage af modkørende bilister. Politiet finder det trafiksikkerhedsmæssigt problematisk, at vejen ikke er anlagt i større bredde. Udvidelsen af vejen er optaget på kommunens liste med projekter til forbedring af trafiksikkerheden. Meget overslagsmæssigt vil en udvidelse af vejen til 6,1 meter og 1,5 meter rabat koste 1,4 mio. kr excl. ekspropriation af arealer fra nærliggende ejendomme.

3. Fejlkobling i Mastrup-projektet

I forbindelse med Mastrup-projektet var en del af projektet at få koblet vejvand fra selve Mastrupvej på det nordlige regnvandsbassin i området. Dette er ved en fejl ikke sket.

Rebild Kommune har igangsat en afklaring af hvordan de nuværende tekniske forhold ser ud, hvordan det skal udbedres og hvem der skal betale for arbejdet. Umiddelbart er der tale om 5-6 regnvandsriste, der forsat udleder direkte til Mastrup Bæk. Ved arbejdet er det sandsynligvis nødvendigt igen at afspærre Mastrupvej for trafik i en periode.

4. Trafikale udfordringer med parkering i og omkring Støvring by

Forvaltningen har modtaget borgerhenvendelser vedrørende oplevede udfordringer med fremkommeligheden på grund af parkerede biler og trailer i den gamle del af Støvring by. Nedenfor redegøres ift. hvad der er tilladt og ikke tilladt. Hertil kommer en opfordring til at udvise hensyn til naboer og generel opmærksomhed på trafikkerhed ved parkering på villaveje etc.

Rebild Kommune har i 2014 med samtykke fra Nordjyllands Politi godkendt en parkeringsbekendtgørelse, der er offentliggjort på kommunens hjemmeside Parkering og trafiksikkerhed | Rebild kommune.

Da Rebild Kommune ikke har kommunale parkeringsvagter, har kommunen ikke mulighed for at håndhæve bekendtgørelsen, men har overladt denne opgave til politiet.

Rebild Kommunes parkeringsbekendtgørelse - inden for de med byzonetavler afgrænsede tættere bebyggede områder omfatter;

§1. Ved parkeringsplads forstås i denne bekendtgørelse de med færdselstavler afmærkede pladser samt alle steder, hvor der er striber eller på anden måde er indrettet pladser til parkering. Ingen del af et parkeret køretøj må rage uden for et afmærket område.

§ 2. Motordrevne køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg. (lastbiler, busser og lignende) samt påhængs- og sættevogne med tilladt totalvægt over 1000 kg må ikke parkeres i mere end 4 timer:

1. I boligområder eller på andre veje og pladser, hvor der forefindes beboelse inden for en afstand af 100 m, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer
2. På veje, hvor der i henhold til færdselslovens bestemmelser ved skiltning er fastsat en højere tilladt hastighed end den i byzoneområdet gældende

§ 3. Parkering af campingvogne, er kun tilladt i 48 timer, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer.

§ 4. Parkering af påhængsvogne og lignende med tilladt totalvægt på eller under 1000 kg er kun tilladt i 48 timer, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer.

5. Status på vejvedligehold og mulighed for lapning af huller

I lyset af indeværende års anlægsstop følger en kort redegørelse for forvaltningens håndtering af situationen og herunder mulighed for at lapning af huller hen over vinteren.

I forbindelse med anlægsstoppet i marts 2023 er der gennemført nødvendig omprioritering af dele af driftsmidlerne inden for vejvedligeholdelseskontoen, så der er sikret midler til at lappe hullerne i slutningen af 2023. Det har betydet, at forvaltningen blandt andet i 2023 har neddroslet på vedligeholdelsen af rabatter og grøfter.

Derudover er der ikke i 2023 blevet kørt tilstandsregistrering af vejene, som vi har kontrakt på med Vejdirektoratet. Tilstandsregistreringen danner blandt andet grundlag for udvælgelse af de veje, hvor der skal udlægges slidlag. Denne omprioritering har været nødvendig, da der i 2023 ikke var afsat midler til slidlagsarbejder. Derved har forvaltningen forventet, at presset på kontoen for asfaltreparationer har været ekstra stor i 2023.

Med baggrund i ovenstående vurderer forvaltningen derfor, at det både økonomisk og i forhold til opgaveløsningen vil være muligt at håndtere situationen og sikre den nødvendige lapning af huller hen over vinteren. Forvaltningen bemærker samtidig, at udgifter hertil vil afhænge af vejrforhold, og at den afsatte økonomi ikke er tilstrækkeligt til at opretholde vedligeholdsstanden af vejene og dermed ikke er holdbart på længere sigt.

Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning