Budget 2023
Budget 2023-2026 sendes nu i høring frem til 7. september kl. 8
Link til budgetmateriale som sendes i høring, finder du herunder.
Høringsmateriale budget 2023-2026
Frist for at indsende høringssvar til budget 2023 er den 7. september kl. 8.00.
Efter høringsperioden indledes de politiske forhandlinger om budgettet. Alle indkomne høringssvar offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside og vil blive inddraget i den videre proces.
Budgettet skal vedtages endeligt på byrådsmøde den 14. oktober.
Høringssvar
Ingen rolle
-
Se venligst vedhæftede høringssvar.
-
Det er ærgerligt at prioritere en lukning af Skørping Bibliotek under præmissen at afstand til Støvring Bibliotek er tilstrækkelig.
Velvidende at ikke alle i kommunen er priviligeret med et nærbibliotek, så er Skørping Bibliotek en central del af og omdrejningspunkt for kulturlivet ifm. kulturstationen og kinorevuen.
Skørping Bibliotek skaber liv omkring kulturstationen og dets aktivitet fra tidlig morgen til sen aften. Og har får herfor effekt af et anker i byen, hvor borgere møder hinanden, når de krydser hinandens vej.
Et forslag til bevarelse af biblioteket kunne være en reduktion af den bemandede åbningstid, så den reduceres til ca. 2 dage á et par timers varighed. Det øvrige åbningstid er herefter styret af selvbetjening. Dette vil give biblioteket mulighed for at holde sig aktivt og tilgængeligt på trods af en reduceret bemanding.
-
Ang. eventuelt lukning af Blenstrup Skole
Kirken har et fantastisk samarbejde med skolen hvor vores kulturmedarbejder løbende udvikler vores samarbejde. Det handler om mini konfirmander og egentlig deltagelse i skolens religions undervisning. Senest også et tiltag ang. vild med vilje hvor skolen følger udviklingen på et af kirkens arealer der er lagt ud med vilje.
Kort sagt vil lukning af Blenstrup skole betyde at kirkens kontakt til de unge mennesker mistes. Det er kirkens væsentlige grundlag at lave kirke / skole arbejde.
Om skolen forsvinder vil vores kulturmedarbejder miste sin berettigelse og stillingen vil skulle justeres eller nedlægges.
Derfor kan kirken kun anbefale en fastholdelse af skolen i Blenstrup
Mvh. Kjeld Juhl Nielsen
Menighedsråds formand -
Hermed høringssvar fra Øster Hornum Børneunivers vedr. forslag til budget 2023-2026
Med venlig hilsen
Søren T Olesen
Formand for Øster Hornum Børneunivers -
Kulturskolens bestyrelse kan konstatere at forvaltningen har peget på en mulig besparelse på 100.000,- på kulturskolens budget. Det skaber narturligvis bekymring da en gennemført besparelse vil betyde at vi må sætte ansættelsen af en danse- og teaterlærer på stand-by og dermed skuffe de 18 elever der p.t stå på venteliste til dette fag.
Desuden mener vi selvsagt at et rigt og varieret kulturudbud af høj kvalitet er afgørende vigtigt for kommunen og dens borgere. Derfor er reduktioner i de tilskud der netop understøtter kulturelle aktiviteter betænkelige, for eksempel reduktion af Kulturrådets midler.
Derudover kan vi se der er lagt op til en række besparelser i form af reduktioner af en række tilskud til foreninger og direkte aktivitetstilskud. Når støtten til foreninger nedsættes vil aktiviteterne falde og dermed også den synergi der er mellem foreningslivet og kulturskolen, hvor en række samarbejder kan risikere at formindskes. En del af kendskabet til Kulturskolens skabes netop gennem disse samarbejder, og hvis denne væsentlige del at markedsføringen svækkes, kan det få negative konsekvenser for elevsøgningen.
Det samme gør sig gældende hvis biblioteket i Skørping lukker, da der også her er et væsentligt samarbejde, som ikke blot er til gavn for de kulturskoleelever der er direkte involverede i aktiviteterne, men også fungerer som en udstillingsvindue for Kulturskolens aktiviteter og dermed igen øger søgningen til Kulturskolen.
Helt konkret arbejder Kulturskolen p.t. sammen med biblioteket i en proces som skal understøtte sprogudviklingen i dagtilbudsområdet som en del af velfærdsaftalen under regeringens frikommuneforsøg.
Der har desuden hen over årene været en lang række samarbejder om skriveværksted, kunstudstillinger og koncerter og vi samarbejder på fast basis med biblioteket og sundhedsplejen om barselstræf, hvor forskolelærere fra kulturskolen kommer og laver musik med forældre og børn.Rebild Kulturskoles bestyrelse
-
Så står vi her igen! Ved sidste valg og valg møde i Blenstrup var skolen med i “spare kataloget”. Den gang blev der beklaget mange gange - Det var en fejl og selvfølgelig skulle Blenstrup skole ikke lukkes. Det blev lovet fred til skolen.
I de små landsbyer er det så vigtigt at det blandt andet er en skole og et godt foreningsliv - Hvilet Blenstrup har. Så ødelæg ikke det!
Inden for de sidste par måneder er der solgt 4 huse. Måske det er 4 familier der lige præcis har valgt Blenstrup pga beliggenhed, foreningslivet, sammenholdet, indkøbs mulighed og SKOLE.
Som nybagte forældre drømmer vi om at vores barn skal gå på Blenstrup skole. En skole vi begge gik på som barn og elskede.
Glem ikke landsbyerne.
Glem ikke Rebild Øst - Vi har så meget at byde på.
Blenstrup - et godt sted at bo. -
Øster Hornum Fitness
Nibevej 151
9530 Støvring
06/09/2022Ang. høringssvar i forbindelse med budget 2023, konkret ang. råderumsforslag i sektorområde Kultur og Fritid – pkt. 94.
Indledning
Øster Hornum Fitness (ØHF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring vedrørende budget 2023 og budgetudfordringer og forvaltningens råderumsforslag på Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets område.
ØHF vil gerne udtrykke bekymring for de opstillede råderumsforslag på kultur- og fritidsområdet herunder især for reduktionen af lokale- og aktivitetstilskud. For en mindre, men meget aktiv, forening som ØHF, vil en reduktion i lokale- og aktivitetstilskuddet få betydning for fortsat at kunne fastholde og videreudvikle foreningens tilbud til borgere i lokalområdet. I en by som Øster Hornum bærer foreningslivet og øvrige tilbud til borgerne om aktiviteter et stort ansvar for byens udvikling og vækst.
ØHF er i dag en demografisk blandet forening, der har tilbud til en lang række af byens borgere. Tilbud der er specialiseret til brugergruppernes behov. Foreningen har på nuværende tidspunkt 115 aktive medlemmer, der spænder fra unge til børnefamilier og seniorer. Vi arbejder kontinuerligt på at have tilbud for alle. Under Corona-pandemien mistede foreningen en stor del af medlemsbasen og niveauet før pandemien er fortsat ikke nået, hvilket har øget afhængigheden af lokale- og aktivitetstilskuddet.
ØHF arbejder aktivt med at forbedre tilbud til borgerne og har i indeværende år særligt haft fokus på at tilbyde træning til børnefamilier, hvor mor og far kan komme til træning og tage børnene med. Men vi mangler plads og de fysiske rammer er ikke gearet til holdtræning, yoga og samling i fællesskab. Dette i sig selv er en udfordring for en forening, der har potentiale til at vækste sammen med byen.
Foreningen tilbyder i dag programlagt individuel træning, holdtræning, indoor cycling og seniorfitness til en pris hvor alle byens borgere, uagtet økonomisk råderum, kan være med. ØHF ønsker ikke at hæve kontingentet, fordi det vil udelukke en række brugere, der i forvejen er udfordrede i den generelle breddeidræt herunder især unge piger over 15 samt seniorer. Disse grupper har en plads i ØHF.
Vi ønsker fremadrettet at øge vores tilbud til borgerne i lokalområdet og har lige nu et særligt forløb til kræft- og sygdomsramte i samarbejde med Sund Rebild på tegnebrættet. Dette er et initiativ, der tilbydes til de sædvanlige lave kontingenter, så alle kan være med.
Konsekvensen ved gennemførsel af råderumsforslaget vil være, at ØHF ser sig nødsaget til at hæve kontingenterne for at kunne sikre den videre drift af foreningen. Dette vil potentielt føre til reduktioner i medlemsbasen, og det vil ligeledes utilsigtet medfører, at nogle borgergrupper ikke længere har det økonomiske råderum til at være en del af foreningen.
En fitnessforening har naturligt mange konkurrenter i kommercielle fitnesscentre, der både har større udbud af holdtræning samt bedre faciliteter til individuel træning, og vores stærkeste konkurrenceparameter er vores kontingent. Derfor er kontingentstigninger ikke en løsning, foreningen ynder at tage i brug.
Afsluttende kommentarerØHF betragter de opstillede forslag som værende i direkte konflikt med kommunens egen 2030 vision for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets område. Om sammenhængskraft i kommunens 2030 vision står der:
“Vi har borgere, foreninger og erhvervsliv, som tager ansvar, og sikrer, at der er let
adgang til kommunens fællesskaber for alle, lige fra børn til ældre. Vi bruger fællesskabet
som en vigtig værdi i vores formidling.”Vedtages det forslåede råderumsforslag vil dette medføre en direkte påvirkning på ØHFs mulighed for at vækste foreningen og ramme borgerne i lokalsamfundet endnu bredere. På sigt kan det betyde en væsentlig forringelse af tilbuddene til borgerne i Øster Hornum og nærmeste omegn.
På baggrund af ovenstående vil ØHF på det kraftigste opfordre Rebild Kommune til at genoverveje de fremlagte reduktioner i aktivitets- og lokaletilskuddene. Dette for at sikre den fortsatte udvikling af Øster Hornums foreningsliv.
På vegne af bestyrelsen i Øster Hornum Fitness,
Formand
Camilla Ejstrup Tuure -
Angående eventuelt lukning af Blenstrup skole.
Jeg husker tilbage til er vælger møde i Blenstrup hallen hvor netop skolen og dens eksistens blev diskuteret.
Samtlige partier var helt enige om at i denne valgperiode skulle de små skoler have fred.
Det et skammeligt at den efter så kort tid igen står for skud.
For mig at se handler dette om at prioritere om man vil de små samfund eller ikke. En mindre skole vil og skal selvsagt være dyrere pr. Elev og derfor må økonomi ikke være de eneste parameter dens eksistens på.
Vi har en fantastisk skole der drives med engagement og drive fra ledelse og medarbejder. Eleverne trives og lærer noget i trykke rammer. Der er et stort netværk omkring skolen med bl.a. idræt, spejder, kirke mv. hvor samarbejdsviljen er enorm.
Om skolen nedlægges vil alle disse organisationer få meget svært ved at fastholde børn og unge i Blenstrup.
Måske en anden løsning var at stoppe udstykningen i Støvring og starte med at prioritere de små samfund.
Jeg har selv en dreng i 1 klasse og er meget glad for skolen.
Transport af elever til andre skoler med bus kan ikke være hensigtsmæssigt hverken med tanke for miljø eller økonomi.
Henstiller til at politikerne tager en klog beslutning til fordel for de små og ikke bøjer sig for de mange. Husk hvad i lovede ved vælgermødet i Blenstrup inden valget.
Mvh. Kjeld Juhl Nielsen
-
Hermed vedhæftes høringssvar fra Ravnkilde by incl 240 underskrifter som viser deres støtte
-
Ønsker Rebild Kommunes at nedlægge foreningernes tilbud til børn og unge?
Høringssvar fra hovedbestyrelsen for IF Frem Skørping
I en kommune, der bryster sig af en vision med titlen ’Sammen udvikler vi Rebild’ og hvis politik har som formål at ’… understøtte borgernes livs kvalitet gennem sunde fælles skaber og oplevelser i naturen, kulturen og fritidslivet.’, så er kataloget over spareforslag på kultur- og fritidsområdet til budget 2023 håbløst.
I sparekataloget fremlægges tre forslag som i uskøn forening vil rykke tæppet væk under foreningslivet, hvis de realiseres:
1) En reduktion i aktivitetstilskud på idræts- og fritidsområdet på 6% fordelt efter medlemstal
2) Et reduceret lokaletilskud til foreninger fra 85% til 60%
3) En reduktion af tilskud til selvejende haller og tilpasning af råderetDe tre forslag gør det umuligt at opretholde det lokale foreningsliv, som vi kender det.
Vedtages de to første forslag om reduceret aktivitets – og lokaletilskud vil det betyde en voldsom indtægtsnedgang for foreningerne i kommunen. For IF Frem Skørping vil det betyde ca. 260.000 kr. mindre i tilskud, og dermed 260.000 kr. mindre til at drifte og udvikle vores lokale idrætsfællesskab.
Som om det ikke var nok, så vil det tredje besparelsesforslag helt entydigt betyde øgede udgifter til halleje.
IF Frem Skørping er sammen med Skørping skole de suverænt største brugere af vores lokale Skørping Idrætscenter, og en reduktion i deres tilskud vil ikke kunne undgå at betyde en halleje-stigning hos os. Og selv en mindre procentvis stigning vil have stor betydning, da halleje er vores største udgiftspost.
Foreningslivet rammes derfor dobbelt, når der på samme tid foreslås besparelser, som reducerer vores tilskud og øger vores udgifter.
Vi kan selvfølgelig kigge i retning af vores medlemmer og hæve vores kontingenter – men vi taler en 30-50% stigning, hvis det skal kompensere for de foreslåede besparelser.
Gør vi det, hæver vi barrieren for at deltage i fællesskaberne.
Fællesskaberne får en social slagside, og vi risikerer at udelukke mindre bemidlede familier, samtidig med at foreningerne får færre medlemmer.
Så hvordan vil kommunen lykkes med visionerne om at …
• udvikle Rebild
• sikre de sunde fællesskaber med plads til alle
• løfte folkesundheden
• modvirke ensomhed og
• styrke sammenhængskraften
… når I trækker tæppet væk under det lokale foreningsliv? -
Høringssvar er vedhæftet denne kommentar.
-
Danske Handicap organisationers medlemmer af Rebild kommunes handicapråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til budget 2023-2026.
Vi har vedhæftet vores kommentarer til forvaltningernes råderumsforslag -
Jeg må siger det er utroligt skuffend at læse om skole lukning af kilden. Der sad en enige skarer af kandidater i Blenstrup hallen, her i blandt vores nuværende borgmester og lovede ro omkring skolerne, og det første man gør er at bringe det i spil. Enten lider man af voldsom glemsomhed, ellers er man villig til at lyve vælgerne lige op i hovedet for simple stemmer.
Det ville havde klædt politikerne, at være ærlige omkring deres holdning til skolelukning i denne periode. I hallen den aften var der nærmest ikke grænser for hvad Rebild kommune havde af finansielle midler, og nu kan man ikke se andre muligheder end at fører vælger bag lyset, og bryde valgløfter.Dertil har vil en skole som levere på faglighed, og skaber et trykt nær miljø for de yngrebørn i lokal området. En skole tæt på giver også mulighed for en trykker dag for børn som ikke trives i stordrift skolemiljøet, og giver et tilbud med trykhed i nærmiljøer. Det er med til at holde Blenstrup by i gang, og gør byen mere attraktiv for børne familieer. Jeg er med på at der er stor vækst i Svøring lige nu, og det kalder på investeringer, men det skal ikke være på bekostning af os i yder områderne.
Det er skuffende at opleve at skulle skrive dette oven på valget, hvor politikerne lovede ro omkring skolerne. Det er ikke mig så fremmet længere hvorfor at politiker, topper listen over utroværdige mennesker i Danmark hvert år.
-
Det er muligt at der skal spares penge, men hvorfor de skal findes i at lukke en velfungerende skole forstår jeg intet af.
Det er helt fundamentalt for et lille samfund, at der er noget som samler os. Vi har stadig kirken og købmanden, men skulle skolen blive lukket, ville det være som at sætte Blenstrup og de omkringliggende byer i respirator. Skole, daginstitutioner og hallen er stærkt forbundet og integreret med hinanden. At fjerne dette ene ben, vil starte en bevægelse hvor resten også kan vælte.
Hvis I vælger at fratage Blenstrup deres skole, skal I vide, at det har konsekvenser for byen og området. Det kan ikke være det samme uden den, og det er jer der forvandle et velfungerende lille samfund med et hav af frivillige kræfter, til endnu et udkantsområde, som skal have kunstigt åndedræt, og som med tiden vil syne hen.
-
Det vil være en katastrofal dårlig beslutning at lukke Skørping Bibliotek.
Biblioteket er en af hjørnestenene i det kulturelle liv i Skørping, der er kendetegnet ved altid at være i udvikling.
Det er tilmed en levende pulserende del af livet på "Stationspladsen" som der ligger fine planer for. Det er svært at forestille sig uden et bibliotek.
Glem disse dystre planer, vi har brug for udvikling, ikke afvikling! -
På vegne af udstillingsplatformen Fraktal - Ventesal for samtidskunst, lyd og poesi, som ligger i den tidligere ventesal på Skørping Station: Vi ønsker at advare Rebild Kommune mod at lukke Skørping Bibliotek, ja vi beder jer indtrængende om at bevare biblioteket og om at forstå hvor stor betydning biblioteket har for Skørping og opland.
Skørping Bibliotek er nemlig andet og mere end den oprindelige og fortsat utrolig vigtige kerneopgave - udlån af bøger!
Biblioteket er en uundværlig del af Skørpings kulturelle DNA og måske kommer det som en overraskelse for nogle af vores lokalpolitikere, men Skørping har faktisk en ret markant litterær profil: Udover biblioteket har vi det foreningsdrevne antikvariat Bogby, et Herman Bang-selskab, en årlig litteraturfestival, et litterært folkemøde og om alt går vel også en årligt tilbagevendende poesi-og-natur-festival, som Fraktal kommer til at stå for fra 2023 i samarbejde med biblioteket. Derudover er der flere læsekredse og en skrivegruppe, hvis ikke flere. Det hele spiller ind i en synergi-effekt, som har uvurderlig betydning for byen og alle der bor her og for os der forsøger at stable et nyt kulturtilbud på benene; vi bygger videre på den interesse, der allerede er her og samarbejder med de andre institutioner på kryds og tværs.
Biblioteket er, fra tidlig morgen til kl. 21 om aftenen, møde- og opholdssted for mange forskellige mennesker og i høj grad medvirkende til at Skørping ikke er en soveby; et sted at gå hen for alle de mennesker, som ikke forlader byen om morgenen for at tage på arbejde: studerende, folk der hjemmeskoler, børn i hjemmeskole, folk på barsel, dagplejere, pensionister og andre der står udenfor arbejdsmarkedet, selvstændige og hjemmearbejdende der selv kan strukturere deres arbejdsdag.
Biblioteket er et vindue mod verden, ligesom Bogby og Kinorevuen og de andre kulturtilbud i byen er det og ligesom vores udstillingsplatform søger at være det. Vi beder jer indtrængende om ikke at lukke det vindue!
-
Som familie i Skørping med Skørping har vi stor gavn af byens bibliotek i hjertet af Skørping lige ved Kulturstationen. Tilgængeligheden har stor betydning for, hvor ofte og hvornår vi bruger biblioteket. Vi kan cykle dertil og når børnene er hentet fra dagsinstitution har vi glæde af lige at svinge forbi for at hente eller aflevere bøger. Vi vil som småbørnsfamilie i Skørping med en enkelt bil ikke komme til at bruge biblioteket i Støvring - der er for langt på cykel i hverdagene. De personer, ældre, unge, andre familier, der slet ikke har bil er endnu ringere stillet. Jeg håber virkelig, at kommunen vil genoverveje, om dette er den rette løsning.
-
Som lokal ejendomsmægler må jeg meget kort konstatere, at skolelukning desværre skaber AFVIKLING - måske besparelser på den korte bane, ja, men alvorlige konsekvenser på sigt = faldende huspriser, fraflytning, svigtende foreningsliv og i værste fald en lukket dagligvareforretning!...
I de seneste år har Bælum været i kraftig UDVIKLING på alle parametre - og det skal naturligvis ikke ødelægges nu!...
Rebild Kommune skal ikke kun bestå af Støvring og Skørping - vi betaler alle til fællesskabet, også her i ØST!...
Brug nu den sunde fornuft og spar på ANLÆG i stedet for DRIFT - tag hensyn til det bynære og det menneskelige og tænk LANGSIGTET!...
Jeg er sikker på, at store veje og broer godt kan undværes i nogle år - det kan vores små lokalsamfund derimod ikke!...
Tænk jer rigtig godt om!...
-
En af grundene til, at vi som familie valgte at flytte til Skørping, og at vi holder af at bo her, er de mange kulturelle muligheder - ikke mindst biblioteket. Vi bruger biblioteket ofte til at låne bøger, til at vente på toget eller hinanden, til at høre foredrag, til at være i læsekreds m.m. Der er altid andre på biblioteket, uanset hvornår man kommer, hvilket vidner om, at vi ikke er de eneste, der bruger det flittigt.
En lukning af biblioteket vil være ødelæggende for byen og kan være med til, at nye borgere fravælger byen. -
Overhovet at begynde at pille ved kulturlivet i Skørping blandt at nedlægge biblioteket i byen er helt ude i hampen. Biblioteket er sammen med Kulturstationen og Biografen samlingsstedet for kulturlivet i byen har været det i mere ind 30 år.
Hvis man skal tage penge fra kulturlivet i kommunen og lægge i asfalten i ny Nibevej, kunne byrådet f.eks. tage ved lære af hvordan Kultustationen er blevet drevet. Og så kunne man måske finde pengene til asfalten ved at afskedige den helt unødvendige betalte leder af Stubhuset. Den opgave er blevet løst i Skørping af frivillige på bedste vis. Stop nedlæggelsen af biblioteket i Skørping. -
darknet market links <a href="https://darkfox-onlinedrugs.com/ ">dark markets malta </a>
Biblioteket er et fast element i mange familiers hverdag her i Skørping. Da vi flyttede til byen for fem år siden var biblioteket afgørende for, hvorfor vi fandt Skørping så attraktiv og hvis man vælger at lukke det, gør man byen mindre attraktiv for nye tilflyttere og os der bor her i forvejen. Hvad mere er, så sender det et signal om at man ønsker at skrue ned på de kulturelle tilbud i Skørping, i en tid hvor rigtig mange iværksætter nye tiltag - det kan sætte en stopper for borgernes lyst til fortsat at gøre byen mere og mere attraktiv.