Budget 2023
Budget 2023-2026 sendes nu i høring frem til 7. september kl. 8
Link til budgetmateriale som sendes i høring, finder du herunder.
Høringsmateriale budget 2023-2026
Frist for at indsende høringssvar til budget 2023 er den 7. september kl. 8.00.
Efter høringsperioden indledes de politiske forhandlinger om budgettet. Alle indkomne høringssvar offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside og vil blive inddraget i den videre proces.
Budgettet skal vedtages endeligt på byrådsmøde den 14. oktober.
Høringssvar
Ingen rolle
-
Lukning af Skørping bibliotek?
Vi har et velfungerende Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv til gavn for Skørping og øvrige brugere i kommunen. Så det er med stor undren at "man" i det kommende kommune-budget foreslår lukning af ovennævnte?
Der må kunne findes alternativer for bevarelse af Vores Bibliotek m.m.
Har "man" analyseret de foreslåede budgettal?- Det er stadig vores/kommunens ejendom, omkostningerne for ejendommen er der stadig?- Hvad har "man" tænkt sig?
Aktiv bruger af af bibliotekets faciliteter -
Jeg har været nabo til Bælum-Solbjerg Skole i 37 år. Mine 3 voksne børn har haft en god skolegang der. Skolen har haft omkring 250 elever gennem mange år. Det er blevet renoveret i flere omgange for store millionbeløb. Der er bygget et helt nyt børneunivers for nyligt. Og skiftet vinduer. Mig bekendt fremstår skolen klar til
folkeskoleundervisning af i dag.
Nu overvejes det at lukke Bælum - Solbjerg Skole og sende børnene til Terndrup Skole, hvor der skal renoveres og bygges for at få plads til dem.
Bælum er en livskraftig by. Vi har f.eks et supermarked, der har til huse i et butikshus, som borgerne selv har oprettet på anparter. Og vi har et levende foreningsliv.
Men alle ved, at en by, der har mistet sin skole, risikerer at sygne hen. Ingen børnefamilier vil flytte til, huse vil stå til salg og forfalde. Måske vil der komme hyppigere sociale problemer? Det bliver dyrt for Rebild Kommune.
Der er PT ikke mange børn i skolen. I stedet for at lukke deres skole skulle Byrådet hellere se på årsagerne hertil. Og på den måde være sin opgave voksen. -
Ang. forslag om lukning af Skørping Bibliotek.
Jeg valgte i 2021 at flytte til Skørping, som jeg via venner havde lært at kende som en venlig og kulturel by. Jeg er meget glad for mit valg.
Nu er der så pludselig forslag om at lukke Skørping Bibliotek. Jeg er dybt rystet!
Skørping Bibliotek er Kulturstationens hjerte. Biblioteket har i den grad fokus på borgere i alle aldre. Jeg kommer der selv flere gange om ugen for at låne bøger. Jeg deltager i foredrag og er lige nu ved bibliotekets hjælp ved at blive medlem af en læsekreds. Jeg er meget imponeret over bibliotekets alsidighed og det meget engagerede og dygtige personale.
De mange aktiviteter, som forgår på biblioteket, er i den grad vigtige for borgernes trivsel, og de er afhængige af bibliotekets beliggenhed. Eksempelvis en lokal børnehave på bogtur med en flok livlige børn, børnefamilier, lånere i alle aldre, pensionister som læser dagens avis, spændende foredrag osv osv. Alle disse aktiviteter kan ikke flyttes til et sted langt væk.
Skørping Bibliotek må bevares! -
Flytning af Business Rebild. Jeg vil være super ærgelig over at flytte denne del her på rådhuset. For mig som erhvervsdrivende i en kommune som Rebild er det vigtig at have Business Rebild med på sidelinjen og jeg synes det kræver de har et netværk ude blandt andre virksomheder. Det får de ikke på rådhuset og jeg vil også ærligt sige at de jo slet ikke hører til på et rådhus, for mig er det inspirerende at besøge dem på en lokation blandt andre virksomheder som giver mig en endnu større motivation for at drive min virksomhed. Jeg tror ikke det er det rigtige sted at spare hvis man vil erhvervslivet noget godt. Det hedder i mit hoved fingeren på pulsen, det får man ikke på rådhuset set ud fra mine øjne.
-
Jeg har hele mit voksenliv, fra jeg var 15, boet i Øster Hornum, som er en virkelig dejlig og aktiv by at bo i, og ikke mindst tryg at have børn i. Har med "glæde" betalt min skat gennem alle årene, men har med bekymring set på den afvikling, byen langsomt bliver udsat for til fordel for støvring by. Skal vi her i byen bare betragtes som skattekvæg, der, når vi ikke længere kan klare os selv, flyttes rundt med, uagtet at vi mister kontakten til vores jævnaldrene familie og venner, da busforbindelser her i byen er meget sjældne. Nu ønsker man at lukke et fyldt, nyrenoveret, og ikke mindst meget velrenommeret plejehjem; vores gode skole blev der taget en ordentlig luns af for nogle år siden, og vi venter egentlig bare på, at l tager resten og flytter til støvring! Mit alternative forslag er, at l , hvis l ikke kan holde fingrene fra Øster Hornum, og vil lave friplejehjem, laver det her i byen. Vi har mange unge børnefamilier, og dem skal vi gerne fastholde ved fortsat at beholde arbejdspladser, butikker og velfungerende institutioner i byen. OG vi betaler altså også skat!
-
Høringssvar til kommunale besparelser i Rebild Kommune.
I vores høringssvar påpeger vi et behov for til stadighed at integrere rekruttering og fastholdelse af faglært personale, på Pleje og Omsorg ÆPOU nr. 4.
FOA Nordjylland vil gerne henlede opmærksomheden på, at det kan blive en udfordring at opretholde fagligheden.
Vi udtrykker desuden bekymring for, om Rebild Kommune, kan tiltrække social- og sundhedspersonale med det parameter, at der i budgettet foreslås reduktioner af personalet de kommende 6 år.
Vi finder, det er et besynderligt signal, på den ene side at Rebild Kommune anerkender rekrutterings- og fastholdelses udfordringer og samtidig stille forslag om personalereduktion i pleje og omsorgsområdet. Herudover en undring over, at Rebild Kommune i sit budget materiale, skriver man vil sikre jobgaranti og fastholdelse i forhold til, nedlukninger af plejecentre. Men på den anden side foreslår reduktion af medarbejderne i årene 2023-2029. Dette i en tid, hvor der er ekstra brug for faglært personale til at løfte de mange opgaver indenfor pleje og omsorg.
FOA lavede i november 2021 en analyse om behovet for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i årene 2020-2030. Dette med afsæt i flere ældre i kommunen og medarbejdere der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
I Rebild Kommune vil personaleomsætningen betyde en nedgang på 111 social- og sundhedsassistenter. Samtidig vil tilgangen af ældre være på 114, da der vil komme flere ældre. Behovet for flere medarbejdere vil i perioden stige med 225 sundhedsmedarbejdere.
Ovennævnte bekymrer og undrer FOA Nordjylland.For at tiltrække fagligt dygtige medarbejdere til social- og sundhedsfaget er der udarbejdet en hensigtserklæring mellem FOA Nordjylland og Center for Pleje- og omsorg. I erklæringen er der taget hensyn til demografi, arbejdskrafts mangel og en række andre udfordringer - grundet de massive rekrutteringsudfordringer, som også andre kommuner står overfor. Med samarbejdet mellem FOA Nordjylland og Center for Pleje- og omsorg er der etableret et godt og fremtidssynet grundlag, som vi forventer at bygge videre på.
Da hensigtserklæringen blev underskrevet af parterne 5. juli 2022, fremgik det, at Center for pleje- og omsorg manglede 40 faglærte medarbejdere til området.Set i lyset af de gode takter, har FOA Nordjylland svært ved at se, hvorledes disse gode initiativer og aftaler mellem parterne fastholdes. Særligt, når Rebild Kommune vil reducere personale, lukke arbejdspladser, og i det hele taget besværliggøre og ødelægge det fornuftige og konstruktive samarbejde.
Forslagene er i direkte strid med partnerskabets vision og handlinger, herunder det at skabe attraktive arbejdspladser, hvor der kan fastholde og rekruttere medarbejdere til ældreområdet.
FOA Nordjylland opfordrer, Rebild Kommune til et højt informationsniveau, at medarbejderne inddrages – særligt, når det gælder de forslåede besparelser.
Mange medarbejdere vil blive berørt af ovennævnte, som følge af omplacering og reduktion af personale. FOA Nordjylland opfordrer til en god og forsvarlig proces med jobsikkerhed og med fokus på de personalets løn- og ansættelsesvilkår.
Det er de ansvarlige politikere, der skal gøre en indsats for at løfte deres ansvar, for at værne om tryghed og gode processer i den omstilling Rebild Kommune står overfor. Det er politikerne der må stå til ansvar for den situation og de konsekvenser forslagene i ÆPOU nr. 4 vil resultere i, da forringelser og besparelser vil rette fokus mod frontpersonalet og mulighed for at løse kerneopgaven.Jesper Hermansen
Sektoransvarlig for social- og sundhedsområdet FOA Nordjylland -
Høringssvar ang. Skørping Bibliotek
Biblioteket i Skørping er en meget vigtig og uundværlig del af KulturStationen og er et vigtig mødested for børn og unge, hvor der kan søges både viden og underholdning væk fra skærmen. Her bygges grundstenen til nysgerrighed og kulturel og menneskelig dannelse. Og med en åbningstid fra 9 - 21 er biblioteket et sted, hvor alle kan mødes og en uundværlig base for alle byens borgere, ikke kun som udlånssted, men også et sted til fordybelse, samarbejde og inspiration. Det gælder alle byens borgere lige fra børnehavebørn til byens ældre.
Biblioteket er et vigtigt omdrejningspunkt for foreningslivet og kulturlivet i Skørping, Rebild og de mindre byer i omegnen af Skørping. Biblioteket er en vigtig samarbejdspartner i både planlægning og afvikling at mange arrangementer på KulturStationen, fx arrangementer som Ord I Nord, Det Litterære Folkemøde, arrangementer i Herman Bang Selskabet for bare at nævne nogle få. Arrangementer, som ikke kun er til glæde for brugerne af biblioteket, men til glæde for hele kommunen.
Vi kunne ønske en udvikling af biblioteket, og IKKE en afvikling. En kommune som Rebild og en by som Skørping, som er en attraktiv by med konstant stigende indbyggertal, har i høj grad brug for et udbygget, offentligt serviceniveau til glæde for de mange forskellige brugere af biblioteket og til glæde for hele kommunen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i BOGBY9520 -
Jeg er en pige på 12 år. Jeg elsker at læse, og biblioteket har tit reddet mig ved at have de bøger jeg mangler. Jeg synes det ville være direkte synd at nedlægge det, det er jo ikke kun mig der godt lide at læse. Jeg håber i vil overveje jeres beslutning.
-Mille -
høringssvar fra sektor børn og unge.
-
Luk ikke Skørping Bibliotek.
Biblioteket er en vigtig del af Kulturstationen og lukning vil bare være et skridt i retning af afvikling i stedet for udvikling af Skørping by. Det kunne måske ligefrem være en mulighed at lukke Støvring Bibliotek og flytte de tilknyttede arbejdspladser til Skørping. Det vil ikke have samme afviklende betydning ift hvis det lukkede i Skørping. Som travl børnefamilie er det desuden af kæmpe betydning at kunne cykle til biblioteket og vække børnenes læselyst og selv gå på opdagelse på hylderne. Vi vil aldrig få brugt biblioteket i Støvring med den smule tid vi i forvejen har. -
Jeg er faktisk målløs over den absurde tanke at lukke biblioteket i Skørping - byen som gennem de 40 år jeg har boet her altid har haft ry for at være den mest kulturelle by i kommunen. Personligt bruger jeg biblioteket op til flere gange om ugen. F. eks. kommer jeg med to børnebørn hver onsdag. Den ældste får klaverundervisning i Kulturskolen og imens hygger jeg med lillesøster på bibl. Det ville jeg sørme være ked af at undvære.
-
Vedr. Foreslaget om lukning af Skørping bibliotek.
Jeg er tilflytter til Skørping og nyder den meget. Er meget glad for at kunne tage min cykel derind. Jeg nyder biblioteket og har endda mulighed for at komme uden for åbningstider. På vores bibliotek er der stille og roligt, ingen hærværk. Hvordan kan det overhovedet være muligt at overveje at lukke noget som fungerer så godt? Som er en nerve i et velfungerende lokalsamfund? Jeg vil ikke tage til en anden by for at gå på biblioteket. Jeg vil bruge MIT bibliotek i MIN dejlige by.
Luk det bibliotek som i forvejen er ramt af hærværk og ændret åbningstider. Kom og brug vores hvis du opfører dig ordentligt. -
“Lokaletilskud fra 85% til 65%”
Vi finder det stærkt bekymrende/livstruende for hallen i Bælum (samt alle haller i kommunen), hvis der reduceres i lokaletilskuddet til kommunens foreninger.
Vi i Bælum hallen ser ind i stærke økonomiske udfordringer i forvejen grundet de nuværende energipriser, som forventes at stige med ca. 175.000,- i 2022. Derudover har lukningen af udskolingen på Bælum Skole betydet en tabt indtjening på ca. 30.000,- i 2022 og årene fremover - en mistet indtjening, som kommunen ligeledes har været med til at påføre hallen.
Ovenstående betyder, at vores “kunder” foreningerne kigger ind i en prisstigning samt en reduktion af tilskuddet, hvilket helt sikkert vil betyde langt mindre aktivitet i vores lokaler, og dermed starter vi en ond spiral. Vi som institution i byen frygter og tror dette vil betyde færre medlemmer i vores foreninger, og dermed færre der dyrker idræt og motion, hvilket på den lange bane vil være dyre for kommunen.
Lige nu frygter vi i bestyrelsen - som frivillige - at kassen hurtigt kan være tom, og kommunen derfor selv kan ende med at stå med hallen og driften heraf. Vi har kæmpet og kæmper benhårdt hvert år for at skabe gode rammer og drive vores optimalt for alle og til gavn for alle, hvilket altid har været gjort i et godt samspil med Rebild Kommune, hvorfor dette tiltag er en mavepuster af dimensioner (føles som et dødsstød) for os frivillige, som kommunen så gerne vil bryste sig af.
Konsekvens af forslag for nuværende:
- mindre aktivitet i drætslivet
- færre medlemmer i vores foreninger
- haller der må overgå til kommunenSå for Rebild Kommunes skyld så er dette et helt forkert sted at spare, det bliver en udgift lige om lidt, hvis dette vedtages.
På vegne af bestyrelsen i Bælum Hallen S/I
Steffen Pedersen
Formand -
Lukning af Biblioteket i Skørping:
Jeg protesterer hermed mod nedlæggelse af Skørping Bibliotek. Begrundelse: Biblioteket et er en vigtig del af vor bys og lokalsamfunds identitet: Vores sted er et sted hvor litteratur, kunst og musik spiller sammen og biblioteket er det rodnet, som kulturen i Skørping står i og trækker kraft fra. Vi kan ikke undvære vor lokale kulturelle rod. Med venlig hilsen Ellen Christiansen -
Forslag om lukning af Skørping Bibliotek vil stå i stærk kontrast med Rebild Kommunes Vision 2035.
I visionen står ”vi har et stort ansvar for udviklingen af vores lokale samfund” –
Kommentar: at nedlægge Skørping Bibliotek er afvikling af et lokalsamfund.
I visionen står: ”De små og store byer blomstrer side om side i vores kommune og forbinder os i et stærkt fællesskab”.
Kommentar: Kommunens kulturinstitutioner bør tænkes sammen, således at fællesskabet styrkes. At nedlægge en kulturinstitution i Skørping bymidte for at opføre et ”Byens Hus” side om side med biblioteket i en anden by er ikke at lade byerne blomstre side om side.
I visionen står: ”Alle borgere skal opleve at høre til og at være en betydningsfuld del af fællesskaber, hvor de trives socialt og fagligt. Vi har plads til både dem, der bidrager til fællesskabet, og til dem, der har brug for, at fællesskabet holder hånden under dem”.
Kommentar: Lukning af Skørping Bibliotek vil være at nedlægge rammen for fællesskaber i Skørping – fællesskaber, der holder hånden under mennesker.
Mit håb er, at Vision 2035 må være ånden i Rebild Kommune og ikke blot tomme ord på en hjemmeside. Og dermed at Skørping Bibliotek vil blive bevaret.
Derudover bidrager det ikke til de 17 verdensmål, som Rebild Kommune også skriver man støtter, at tilføje kloden et CO2 forbrug for ekstra 16 kørte km, hver gang nogen fra Skørping eller opland skal benytte et bibliotek. -
Hvor bliver man ked af, at læse jeres budgetudlæg, når man som ungt par har købt hus i Blenstrup. Vi har valgt Blenstrup med hjertet og ikke pga økonomi. Vi elsker denne lille by og håber vores børn, kan få glæde af skole, idrætshallen og det rige foreningsliv, men det føles godt nok som om, at politikerne har glemt, at vi også er borgere i Rebild øst.
Giv Kilden arbejdsro, så Rebild Øst kan forblive et attraktivt sted at bo. Også for børnefamilier.
-
Jeg kan så absolut ikke se det fornuftige i, at der skal være penge til prestige projekter som en ny Nibevej, men endnu en gang vil I skære fra børnene og de ældre. Terndrup har på ingen måde lokaler eller kapacitet til at tage imod alle elever fra Bælum og Blenstrup allerede fra 0. Klasse. I udsulter også alle jeres små byer ved at lukke skolerne. Og at lukke biblioteket i Skørping? Det er et kulturelt sanlingspunkt.
-
Kulturrådets svar er vedhæftet
-
Mulig lukning af Skørping bibliotek
Det er dybt foruroligende, at der er planer om at lukke Skørping bibliotek pga. besparelser. Da vi flyttede hertil, var det netop det velfungerende bibliotek, som trak os til Skørping. Her kunne vi let hente bestilte bøger samt få ny og god inspiration til vores forskning. Da vi blev forældre, var det her, vi tilbragte mange timer med at finde de helt rigtige bøger til højtlæsning. Og ugens højdepunkt var en tur på dette sted. Det var også her, vi kunne deltage i børnearrangementer uden at skulle fragte os langt væk hjemmefra.
Biblioteket er stedet, hvor vi kender hele personalet og ved, at vi altid kan få hjælp til gode bøger og kulturelle arrangementer. Udadtil er Skørping kendt som byen med bøger og litterære arrangementer. Et brand, som er bygget op gennem årene, og som det vil være forfærdeligt at miste. Desuden er Skørping bibliotek vigtig i forhold til Kulturugerne og Klimaugerne (her er der både information at få og ofte flere spændende arrangementer). Dette spareforslag må være en fejl, og vi håber inderligt, at det trækkes tilbage, så Skørping stadigvæk kan være kendt som stedet med de gode muligheder for litterære og kulturelle oplevelser.
Med venlig hilsen
Stig Bergmann Møller og Elisabeth Barfod Carlsen
Skrænten 3, 9520 Skørping -
Igen trues skolerne i Kilden på deres eksistens. Igen skal vi forsvare dem. Igen trues vores samfund med afvikling i stedet for udvikling, for hvem bosætter sig et sted, hvor man ikke er sikker på der er en skole fremover.
Vi ønsker udvikling i Rebild Øst og vi ønsker at udvikle vores lokalsamfund, men det er godt nok svært, at forsikre unge tilflyttere om, at byens skole består, når vi hele tiden hører sablerne rasle i det fjerne! Vi er konstant i fare og lever hele tiden på lånt tid - på trods af alle de flotte løfter om fred. Vi betaler faktisk også skat herude på landet og vi yder så voldsomt meget mere lokalopbakning og støtte til vores skoler end man gør i større byer, for vi ved, at skolerne i Blenstrup og Bælum er essentielle, når man vil holde liv i de to lokalsamfund.
Vi har en rigtig god skole i Blenstrup. Engagerede lærere, dygtige elever og stor opbakning fra forældrene. Blenstrup er en tryg base med børnehave, SFO/klub, gymnastikforening, spejder og flere andre fritidsaktiviteter med skolen som omdrejningspunkt. Skolen er byens hjerte. Den skal ikke lukkes. Den skal bestå præcis som den er i dag med 0.-6.klasse og så skal der tilføres midler til at holde den vedlige, så vi kan beholde og udvikle Blenstrup og de omkringliggende små bysamfund.
Vi vil udvikling og vi vil beholde vores skole. -
Ang. Skørping Bibliotek
Vi bruger ofte biblioteket, og er glad for den lette adgang. Vi bruger det både i den betjente åbningstid og i selvbetjeningstiden.
Ved en evt. lukning, vil det berøre unge som gamle. Biblioteket i Støvring har en ringe infrastruktur: den ligger langt fra stationen og der er kun ganske få busafgange til og fra Skørping (linje 104).
Skørping biblioteks beliggenhed gør, at børn selv kan komme dertil og mange ældre har nem adgang grundet den perfekte beliggenhed ved stationen.
Der er ligeledes mange gode arrangementer og biblioteket binder byen sammen på en kreativ og aktiv måde. Synd og skam, hvis dette ikke vil være muligt i fremtiden. Også med henblik på den øgede tilvækst af borgere. -
Som formand for Blenstrup Gymnastik Forening vil jeg gerne gøre opmærksom på, at spareforslaget med at lukke Blenstrup skole og Valhalla vil betyde, at vores forening bliver svær at drive og at vi bliver nødt til at lukke.
Vi har gymnastikhold i alle aldersgrupper fra 1,5 til 18 år, og det er hovedsageligt børn fra Kildens distrikter (Blenstrup, Bælum og Terndrup) og vi aktiverer ca. 90 børn hver uge.
Vi bidrager til at børnene får rørt sig, udvikler sig motorisk, skaber sammenhold og glæde samt at børnene har noget at gå til efter skole og børnehave.
Børnene på de yngste hold hentes direkte fra børnehaven til gymnastik. Det giver os en unik mulighed for dels at lave gymnastik, mens børnene er friske og dels for at udnytte halkapaciteten bedst ved at bruge de tidlige timer om eftermiddagen. De større børn på springholdet kommer direkte fra klubben, og er derfor ikke afhængige af forrældretransport
Ved en lukning af skolen og Valhalla, som der er foreslået, vil det betyde at børnene ikke tidsmæssigt kan nå at komme til gymnastik, da de vil være afhængige af at forældrene skal transportere dem eller de vælger fritidstilbud i nærmiljøet ved den nye skole.
Det vil betyde at, det er svært at opretholde det sunde og gode foreningsliv, som vil vi har opbygget gennem flere år.
Vi kan ikke drive en gymnastik forening uden børn, og som gymnastiktilbudene i kommunen er nu, vil børn over 5 år fra distriktet, skulle til Støvring, Valsgaard eller Aalborg for at kunne dyrke gymnastik.
Det vil betyde at nogle vil fravælge gymnastik.
Med en lukning af foreningslivet vil det betyde en klar forringelse af sundhedsfremmende tilbud og gode aktivitetsvaner samt kilden til sammenhold, venskaber og retten til det sunde og gode børneliv. -
Jeg er imod lukningen af Skørping bibliotek
-
Ang lukning af Skørping bibliotek.
Det ville da være en katastrofe at lukke Skørping bibliotek! Hele familie bruger ofte biblioteket, men særligt tænker jeg på børnene. De har brugt det hele deres liv, som en naturlig del af hverdagen går man forbi og låner en bog, bliver inspireret af de temaer der lægges op til, eller låner spil. Her dannes de, udvikler sprog- og læsefærdigheder, får ny viden og mødes. MEN dette sker jo kun fordi de selv kan tage derhen, de ville aldrig selv tage til en anden by. Hvis man ønsker sig at Skørpings børn og unge skal have de samme muligheder som Støvrings børn og unge for dette, må man absolut ikke lukke biblioteket!En lidt langsigtet side af sagen er vel også at uden tilbud og muligheder er byen ikke attraktiv. Vi kan ikke alle "bare" kører til Støvring.
-
Rettidig omhu ??
Lukning af Bælum Skole - i en by, hvor vi i skrivende stund oplever tilflytning af unge børnefamilier og unge borgere, der vælger at blive boende i byen Bælum som har så meget at byde på?
Hvor blev den arbejdsro af på skoleområdet, som I mere eller mindre lovede for kun 1 år siden?
Hvor bliver den cykelsti af, som igen blev lovet, sidst sidste år ifm flytningen af overbygningen i Bælum til Terndrup?
En samlet besparelse på budgettet på 10 mio. kr for lukning af nævnte skoler, står langt fra i forhold til de konsekvenser, det har, for fremtiden for en by som Bælum, Rebild Øst i det hele taget.
Etablering af nye veje til flere mio og andre prestigeprojekter er tiltag som kan udskydes.
Terndrup skole kan næppe rumme alle elever fra de 3 skoler, uden at resultere i at der skal bygges til og det koster en jetjager.
Nej. lukning af Bælum Skole er i den grad en meget dårlig ide; for byen, for vores børn, men også for selve bygningen som er up to date og området i det hele taget.
Bælum er en by i positiv udvikling. Bare i løbet af sommeren 2022 har vi oplevet flere børnefamilier flytte hertil fra storbyen Aalborg.
HVORFOR? Jo, fordi flere og flere vælger at flytte ud ’på landet’, hvor der er luft, natur, plads til børnene, nærhed - både i skolen og i daginstitutionerne og stadigvæk kun 25km til Aalborg.
HVORFOR vælger de Bælum? Vi har en up to date skole, SFO, ny og rigtig fin børnehave, søde dagplejemødre, en aktiv idrætsforening, fantastisk natur lige i baghaven, godt stisystem(banen), rigtig fin købmandsbutik, ungdomsskole, frisører osv.
Vi har en skole t.o.m.6. klasse, SFO og en børnehave, som ligger ved siden af hinanden. Det giver så mange muligheder for samspil mellem børnene og personale. Børnehavebørnene føler sig trygge og kender næsten skolen, inden de drager over på den anden side af hegnet.
Der skal være plads til os alle i Rebild Kommune! Vi betaler også skat i de mindre byer.Giv Bælum Skole og byen mulighed for udvikling i stedet for afvikling.
Skab rammerne for at styrke vores skole; arbejd på at skabe et positivt syn på mindre skoler, vær med til at bevare og fortsat udvikle vores skole; giv lærerne mulighed for at gøre det, de brænder for; nemlig at give vores børn en god, faglig og pædagogisk præget skoletid i et trygt skolemiljø. Lærerne, bygningen og børnene er der, og flere børn vil komme til, hvis de får lov!
God historie: Læs om skolen i byen Asaa som er kåret til Årets Landsby 2022:
https://asaa.aula.dk/vores-skole/om-skolen -
Der er lagt op til hårde budgetforhandlinger i Rebild Kommune.
Det kan få fatale konsekvenser for Kulturlivet, for Skørping Bibliotek - men også for Skørping Midsommer Lounge, hvor vi netop har vedtaget at samle Skørping endnu engang i 2023.Skørpings DNA er kendetegnet ved koblingen mellem natur og kultur.
Støvrings DNA er erhvervsliv og infrastruktur.Behandl byerne lige - ved at behandle dem forskelligt. Støt kulturen og naturen i Skørping!
-
Vores børns læselyst er stor - og det skyldes især vores ugentlige på besøg på Skørping bibliotek med vores to drenge. De elsker at finde bøger og tegneserier og spil - velkendte og nye. De får hjælp af de kompetente og flinke bibliotekarer til at finde nye genrer, de er søde til at finde bøger de nok vil kunne lide ud fra det, de har læst før.
Jeg ser altid folk ved computerne dernede - som sikkert ikke har en derhjemme. De vil miste grundlaget for at kunne benytte sig af en computer og printer.
Jeg ser ældre mennesker læse deres aviser dernede - de mødes til fælles snak om lokalsamfundet.
Bogklubber - som dyrker ordet, litteraturen og kulturen holder til i bibliotekets rolige omgivelser.
Selv er jeg også ivrig læser og bruger biblioteket flittigt. Det ville være så ærgerligt at skulle være afhængig af en bil eller en tur med toget til det nærmeste bibliotek. Jeg og min familie ville helt sikkert få svært ved at komme afsted til biblioteket hvis vi skulle være afhængig af at køre til fx Støvring.
Det er en lille kulturperle - som vi ikke må miste. Her mødes man af bøgernes historier idet man træder ind i det stille rum - som lover mange gode læsestunder for børn som voksne. -
Skørping Bibliotek rummer alt det, der gør livet rigt og mangfoldigt - og vi har alle lige adgang. En lukning vil være en fattiggørelse af vores by.
-
Stor bekymring ifht. Tanker om Skolelukning i Blenstrup og Bælum. Vi ender med en kommune, hvor Støvring er den eneste by med vækst mens de andre byer i kommunen lukker ned. Vi har en aktiv by (i Blenstrup) hvor indbyggerne gang på gang har vist, at de vil deres by og går langt for at hjælpe og støtte hinanden ifht. skolen og byens liv og ungdom. Vi har gang på gang hjulpet med renovering, maling og forskønnelse af skolen fordi pengene var små og der var brug for hjælp, mens det er noget mere komfortabelt og nemt at være forældre i en stor skole i Støvring eller Skørping uden forventningen om, at der ydes det store. Bælum og Blenstrup vil tabe kolossalt hvis skolerne lukkes.
-
Jeg er for knap 2 måneder siden flyttet til Blenstrup. Jeg kommer oprindeligt fra Skive. Jeg er meget imponeret over, at en lille by som Blenstrup, kan have så godt et sammenhold. Jeg synes det er vigtigt at beholde de små samfund udenfor de større byer. Derfor synes jeg det er vigtigt, at skolen ikke bliver lukket. At der er skole i byen, var en af de primære grunde til, at vi turde at købe hus her.
Det er også min overbevisning at når det nye støre supersygehus er færdigt i Aalborg, kan Blenstrup, med kun 12 min. kørsel, bringe nye borgere til kommunen - hvis der fortsat er en skole. -
se venligst vedhæftede
-
Høringsvar på baggrund af reduktionen af lokaletilskud med fokus på konsekvenserne for idrætsforeningens medlemmer
-
Haverslev Hallen
Jeres udkast til besparelser ved hallerne i Rebild Kommune vil have store økonomiske konsekvenser for Haverslev Hallen. I jeres mail vil Haverslev Hallen blive reduceret med 4 % ad rådighedsbeløbet i 2023 og yderlig vil beløbet blive nedskrevet til 50 % i 2024.
Vi mener ikke at fordelingens modellen tilgodeser Haller med de små skoler.
Ligeledes benytter skolen både hallen og de udendørsarealer til idræt og omklædningsrummene, hvilket kræver megen rengøring i alle årets uger.
Kort beskrivelse af Haverslev Hallen. Haverslev Skole har råderet over Haverslev Hallen fem dage om ugen i tidsrummet 8.00-15.00 om året. Her modtager Haverslev Hallen kr. 140.000 samt yderlig kr. 500,00 pr elev. Det er her jeres besparelse har betydning for os. Vi mener, at tiden til rengøring er næsten den samme om der 25 eller 50 elever i hallen.Endvidere så bliver der ikke i jeres forslag taget høje for benyttelse af hallens udendørsarealer som er fælles med skolens arealer, da hallen og skolen ligger lige ved siden af hinanden.
Haverslev Hallen er ikke sat i verden for at vi skal tjene en masse penge – vores opgave er at hallen er til rådighed for byen og skolen. Alle de penge vi tjener i hallen, går til udvidelse og vedligeholdelse, og ved den nuværende model går det kun lige rundt – så det vil få store konsekvenser for os hvis vi skal til at have et mindre bidrag fra kommunen
Vi har kun den mulighed at sætte prisen op for at leje hallen og det kommer idrætsforeningerne til at betale for. Det betyder så at idrætsforeningerne bliver nød til at sætte prisen op på deres kontingenter - det kan så betyde at der er mange forældre der ikke har råd til at have deres børn til fodbold, håndbold, badminton mm - da de også skal bruge penge på mange andre ting som stiger. Hvis der så kommer færre medlemmer i foreningerne, det betyder mindre hal leje til os og hvis kommunens tilskud falder og hal lejen begynder at falde, så kan vi komme ud i den konsekvens vi må lukke hallen.
Rebild Kommune og Haverslev Hallen har en meget stor fælles interesse for hele Haverslev By og omegn.
-
Da min familie og jeg for fem år siden valgte at flytte til skørping var det især p.gr.a. Skøn beliggenhed i fredelig natur.
Byen som sådan er lille og hyggelig men ikke specielt præget af forretningskvarter og spændende butikker.
MEN derimod fornemmer man en vilje og interesse for kultur. Der er kulturskole, og frivillige sørger for, at der er “Bogbyen”. Og så er der et BIBLIOTEK. Netop disse ting gør den lille by speciel og attraktiv.. På et bibliotek ligger mulighed for åndelig føde og inspiration. Og det finder man på det lille hyggelige bibliotek med et ret godt udvalg af bøger. Biblioteket i byen har også givet mulighed for at møde andre borgere bl.a. har en strikke klub på et tidspunkt holdt strikke aftener på biblioteket. Biblioteket har fine brede åbningstider for selvbetjening, og man har mulighed for at besøge det efter en lang arbejdsdag og lige se efter en spændende bog eller tidsskrift, som må med hjem. Ofte møder man så forældre og småbørn , som hygger sig i børnebiblioteksafdelingen. Eller et lidt ældre menneske, som sidder ved en computer eller læser et tidsskrift.
Jeg synes, at det vil være et kæmpetab for Skørping som by, hvis man vælger at lukke biblioteket. at man overhovedet kan få den ide !! -
Angående besparelsesforslag - flytning af Business Rebild til Rådhuset i Støvring.
Vi flytter vores virksomhed til Støvring primo November 2022 og har forud for denne beslutning haft en god og tæt dialog med Business Rebild. En del af dialogen har været fortrolig og her har rammerne i Business Park Nord været optimale. Vi har også i andre sammenhænge være i kontakt med Business Rebild og syntes det er vigtigt at kommunens erhvervsservice fortsætter i et miljø, som er med til at understøtte erhvervsudviklingen i Rebild Kommune. Dette gøres bedst ved at være tæt på iværksættere og andre mindre virksomheder, da der er meget faglig sparring og networking i dagligdagen, hvilket giver grobund for udvikling af mange virksomheder i og omkring Business Park Nord. Dette var også en af de vigtigste argumenter for at placere Business Rebild (BR), hvor de er i dag. Desuden er der løbende blevet arbejdet med at gøre BR mere dynamisk og nærværende ift. det lokale erhvervsliv via en ny strategi med grafisk identitet, mere synlighed, arrangementer, samt turisme og kultur initiativer. BR har været stærkt medvirkende til at der er solgt mange erhvervsgrunde i Støvring, som de næste mange år vil bidrage til vækst i hele kommunen. At flytte Business Rebild til rådhuset, kan derfor blive et tilbageskridt for den lokale erhvervsservice, med risiko for følgevirkninger med negativ påvirkning af medarbejdernes kompetencer og motivation. Tilgængeligheden for Iværksættere vil blive reduceret, da mange ønsker anonymitet og fortrolighed i den indledende dialog, og det kan næppe være optimalt at skulle trække et nummer og vente i en stol, hvis man ønsker at starte egen virksomhed i Rebild kommune. I andre kommuner går man modsatte vej og flytter Erhvervsservice væk fra Rådhusene og tættere på virksomhederne. Det er der nok fordi det virker. Så vi vil anbefale at dette spareforslag fjernes fra Budgettet, da det værdimæssigt ikke giver mening.
-
Høringssvar fra Lokal MED Center sundhed, kultur og fritid.
-
Jeg er 69 år og har boet i Skørping i 40 år. Jeg har været aktiv biblioteksbruger gennem årene, både selv og sammen med mine børn da de boede hjemme. Nu er det børnebørnene, som står for tur til at deltage i oplevelserne på biblioteket.
Jeg synes det er meget værdifuldt at vi har et bibliotek i nærheden, hvor vi har adgang til oplevelser og kultur. Jeg er rystet over at det overhovedet kan overvejes at lukke biblioteket, som er en vigtig del af de tilgængelige kulturtilbud i Skørping, som alle kan have adgang til. -
Det vil være et dødsstød for Skørping at lukke biblioteket - vores samlingssted for alle aldersgrupper midt i byen. En by uden bibliotek er en by uden sjæl og kultur, og det vil derfor være et meget trist sted at spare. Jeg håber, at beslutningstagerne lytter til byens borgere og bibliotekets mange brugere.
-
Høringssvar vedr. Budget 2023 fra SektorMED for Center Sundhed, Kultur og Fritid.
Medarbejderne i CSKF ser med bekymring på de alvorlige økonomiske udfordringer, som Rebild kommune står overfor.
På dialogmødet med Sundhed- og kultur- og fritidsudvalget i juni lagde vi vægt på, at vi allerede der var udfordrede ift. øget efterspørgsel på sundheds- og kultur-/fritidstilbud i en kommune, som ovenikøbet vækster. Vi gjorde opmærksomme på de arbejdsforhold, som medarbejderne står i, når der skal løses flere opgaver med de samme hænder – og med kommende budget: Muligvis med færre.Vi stiller os undrende over, at der er udpeget mulige strukturbesparelser allerede inden en analyse af området er foretaget. Vi stiller os endvidere tvivlsomme overfor de reelle besparelser ved eventuelle strukturændringer eller nedlukning af tilbud, det være sig individuelle eller gruppetilbud, hvor der er efterspørgsel – behovet forsvinder ikke ved lukning af et tilbud, men risikoen er, at behovet flyttes, hvorved ressourcerne vil skulle bruges andre sted og blot forskyder arbejdsopgaverne.
Besparelserne på vores område vil få personalemæssige konsekvenser: færre kollegaer, forringet serviceniveau, påvirke de faglige kvalifikationer, hvilket i sidste begrænser vores muligheder, for at yde den bedst mulige service for borgerne. Desuden vil besparelserne medføre færre ressourcer til udvikling og samarbejde på tværs. Ovenstående vil påvirke arbejdsmiljøet, hvor konsekvensen af dette kan være, at det bliver svært at fastholde medarbejdere.
Vi har svært ved at se ovenstående harmonere med kommunens nye vision 2035: Sammen udvikler vi Rebild, hvor der lægges særlig vægt på interne og eksterne samarbejder, da vi, som medarbejdere, allerede nu oplever, at der er skåret ind til benet. Vi vil som medarbejdere gerne være medvirkende til at Rebild kommune fortsat forbliver attraktiv at bosætte sig i, men et ønske om vækst og udvikling af kommunen stemmer ikke overens med besparelser, serviceforringelser og personalereduktion.
På vegne af medarbejderne i CSKF
Medarbejderrepræsentanterne i Sektormed -
Budgetforslag 2023 – Samlet høringssvar fra SektorMED Administration (Rådhusudvalget)
Herunder er de høringssvar som er indkommet til SektorMED Administration samlet:Høringssvar fra lokalMED – Fællescenter Sekretariat:
Generel bemærkning
Først og fremmest vil vi gerne rose for at der i høj grad er lagt op til se på strukturelle ændringer, med henblik på at finde besparelser i de kommende års budgetter.Reduceret bygningsdrift ved færre kvm til administrationsbygninger
I forhold til at sløjfe den ene administrationsbygning og samle det administrative personale i de to resterende, er der nogle punkter vi vil opfordre til at være opmærksomme på:
• I Støvring og Nørager er der allerede nu et voldsomt pres på mødelokaler. I Nørager er der ikke plads til flere medarbejdere, og flyttes yderligere medarbejdere til Støvring, vil der være markant for få mødelokaler.
• Umiddelbart vil forslaget betyde en fortætning af personalet. Det anerkendes, at kontorpladserne skal udnyttes optimalt, samtidig er vi bekymret for arbejdsmiljø og den generelle trivsel. Det handler om at finde balancen, hvor det er muligt at tilgodese medarbejdernes forskellige præferencer i forhold til omfang af tilstedeværelse og hjemmearbejde og indretning af arbejdsplads, selvfølgelig i overensstemmelse med det arbejde, der skal leveres.Opsigelse af lejemål i Business Park Nord
• Virksomheder efterspørger den erhvervsnære tilstedeværelse, fokus på forretningsudvikling, og uvildige rådgivning – Dette er områder der i erhvervets øjne svækkes ved en placering i en administrationsbygning, i stedet for nuværende placering hos erhvervet.
• Erhvervskonsulenterne vil få sværere ved at have følingen med erhvervslivet i samme grad ved en flytning til et rådhus. Her er netop den daglige kontakt med erhvervslivet i Business Park Nord en væsentlig faktor.
• Der tages ikke højde for Business Rebilds behov for mødelokaler til iværksættermøder og generelle arrangementer på årligt ca. 250 timer, svarende til en direkte udgift på omkring 50.000 kr. ved eksternt leje af mødelokaler. Dette forbrug ligger udover de møder, som Business Rebild er i stand til at afholde hos virksomhederne, og det er derfor nødvendigt at Business Rebild “inviterer hjem”. Der må derfor påregnes stor belastning internt eller udgifter til eksterne møderum.
• En yderligere udgift der skal påregnes ved en flytning af Business Rebild, er en væsentlig udgift ift. kørselsopgørelse, dette også ifm. netværksarrangementer og større arrangementer, der ikke kan afholdes på administrationsbygningen grundet plads.
Uddybende begrundelse:
Hovedpointer:
- Den politiske beslutning omkring placering i Business Park Nord blev i 2013 taget med ambitionen om nærværende service for iværksætterne og det lokale erhvervsliv. Resultatet har været erhvervs-nærværende konsulenter i tæt berøring med det lokale erhvervsliv samt en meget høj kendskabsgrad hos erhvervet generelt. Alle disse områder må formodes at blive svækket ved en placering i en administrationsbygning.
- Et “øget samarbejde internt”, nævnt som en fordel ved flytningen, efterspørges ikke af de lokale virksomheder. I dag er der allerede velfungerende samarbejdsrelationer mellem BR og kommunale afdelinger. Derimod efterspørges den erhvervsnære tilstedeværelse, fokus på forretningsudvikling, og uvildige rådgivning - Alle områder der i erhvervets øjne svækkes ved en placering i en administrationsbygning, i stedet for nuværende placering hos erhvervet.
- Den i forslaget beskrevne ændring i driftsbudget på -0.114 er estimeret uden hensyntagen til Business Rebilds behov for mødelokaler til iværksættermøder og generelle arrangementer på årligt ca. 250 timer, svarende til en direkte udgift på omkring 50.000 kr. ved eksternt leje af mødelokaler. Dette forbrug ligger udover de møder, som Business Rebild er i stand til at afholde hos virksomhederne, og det er derfor nødvendigt at Business Rebild “inviterer hjem”. Der må derfor påregnes stor belastning internt eller udgifter til eksterne møderum.
- Forslaget beskriver, at “erhvervskontoret bør dog påregne i højere grad at komme rundt på virksomhederne”, uden de yderligere udgifter i tid og transport dette er medtaget i den angivne besparelse.
- Konklusionen er, at øvelsen i bedste tilfælde vil kunne føre til en minimal besparelse, men med store omkostninger for Business Rebilds evne til at opretholde niveauet for erhvervsservice.
Beskrivelse af forslag:
Det blev politisk besluttet i 2013, at kommunens erhvervskontoret (Business Rebild) placeres i Business Park Nord. Placeringen skulle give en nærværende service for iværksætterne og det lokale erhvervsliv. Erhvervskontoret har således i dag fysisk tilstedeværelse i Business Park Nord, blandt ca. 90 lokale virksomheder. Herfra vejledes lokale iværksættere og virksomhederne på tværs af brancher og geografi i hele Kommunen. Der afvikles et stort antal af 1:1 møder, afholdes arrangementer og kompetenceforløb samt drives 6 netværk fra lokationen. Forslaget indebærer at lejemålet opsiges, og at der findes plads til erhvervskontoret i en af de tre administrationsbygninger. Det vil samtidigt give Business Park Nord mulighed for at disponere over de nuværende lokaler til andet form
Høringssvar fra ansatte i Business Rebild
Business Rebild består af fire erhvervskonsulenter og en turist- og erhvervschef. I år 2013 besluttede byrådet at Erhvervskontoret (nu: Business Rebild) skulle flytte fra rådhuset til Business Park Nord, med begrundelsen at placeringen skulle give en nærværende service for iværksætterne og det lokale erhvervsliv. Erhvervskontorets placering i Business Park Nord har gennem årene vist sig og være en fordelagtig.
Med Business Park Nord som adresse for Business Rebild, betyder det at de fem ansatte i Business Rebild har deres daglige ageren blandt knap 90 forskellige virksomheder (brancher/størrelser/markeder/alder). Som erhvervskonsulent er det vores opgave at understøtte Rebilds erhvervsliv på bedst mulig vis, med fokus på vækst, fastholdelse og etablering. Dette gennem én til én møder, relevante arrangementer, kompetenceudviklingsforløb og netværksaktiviteter.
For at vi/erhvervskonsulenterne i Business Rebild kan hjælpe virksomhederne med deres udvikling, er det altafgørende, at vi har en opdateret viden om, hvad der er aktuelt for erhvervslivet. Her er netop den daglige kontakt med erhvervslivet i Business Park Nord en væsentlig faktor for, at vi kan holde os opdateret. Selvfølgelig er møderne ved virksomheder også afgørende, men med 250 årlige møder (jf. Handleplan 2022) giver det også et tydeligt billede af, at der er mange møder som også foregår udenfor businessparken. Såfremt aktuelle budgetforslag bliver godkendt, og Business Rebilds ansatte skal flyttes til en adresse på et af kommunens rådhuse, vil vi/erhvervskonsulenterne i sagens natur have svære ved at have følingen med erhvervslivet i en grad, som vi har idag.
Interne og eksterne relationer
Det nævnes i budgetforslaget at; ”…en placering i en af de tre administrationsbygninger på den anden side kunne øge samarbejdet internt”. Business Rebild har i dag mange velfungerende samarbejdsflader med de øvrige kommunale afdelinger eks. jobcentret, juridisk team, skole og fritid, Plan Byg og Vej samt Natur & Miljø gennem Task Force funktionen og fælles projekter. Alt til gavn for erhvervslivet og er højt prioriteret i Business Rebild. Imidlertid er spørgsmålet hvilken relation, der er mest væsentlig at udbygge og opdatere samt af størst betydning for erhvervslivet.
Erhvervslivet ser ofte kommunens afdelinger som samarbejdspartnere, men lige så ofte som en begrænsende faktor, på områder der kan være svære at navigere i. Men en eksternt placeret lokation signalerer Business Rebild over for erhvervet, at man er indgang til meget forskelligt, herunder også de individuelle afdelinger i kommunen – Om man kan ofte bidrage til forståelsen for et styrket samarbejde med kommunen. Denne relation oplever vi er vigtig at værne om.
Iværksætteri
Business Rebild er ansvarlig for kommunens iværksætterservice. Med gennemsnitlig 120 iværksættermøder om året, har vi gjort stort brug af mødefaciliteterne i Business Park Nord. Iværksættere er primært ”privat personer”/arbejdstagere, der ikke ønsker at invitere til et møde i deres private hjem. Det vil betyde, at Business Rebild enten skal lægge et stort pres på de allerede meget benyttede mødelokaler på rådhusene, eller booke mødelokaler eksternt, hvilke vil kræve en merudgift ift. driften. Desuden er der mange iværksættere som kommer forbi uden mødebooking, hvorfor ledige mødelokaler er essentielt. Ligeledes gælder ift. vores arrangementer. I år 2022 er der planlagt 43 arrangementer og netværksmøder. Nogle møder bliver afholdt ved virksomhederne, men langt hovedparten afholdes i Business Park Nords mødelokaler/konferencerum. Igen vil disse arrangementer lægge et ekstra pres på rådhusenes større mødelokaler, eller alternativt på eksternt lejede lokaler og derved udgifter.
Hvis hovedparten af årets 43 arrangementer/netværksmøder samt 120 iværksættermøder skal afholdes i en administrationsbygning, vil dette give beslag på eksisterende mødelokaler i mere end 250 timer årligt.
Kørselsudgifter
En yderligere udgift der skal påregnes ved en flytning af Business Rebild er en væsentlig udgift ift. kørselsopgørelse, dette også ifm. netværksarrangementer og større arrangementer der ikke kan afholdes på administrationsbygningen grundet plads.
Bevarelse af funktionen digital arkivar
• Vi ønsker at udtrykke vores bekymring over for stillingens ophør som en del af budgetstrategien, da det vil komme til at have stor påvirkning på kommunens generelle håndtering af persondata.
• De kompetencer en arkivar har, er kompetencer som ikke ellers findes i organisationen, og som vi som en helhed er dybt afhængige af, findes i kommunen.
Uddybende begrundelse:
• IT-projektledere, IT-sikkerhedskonsulenter og databeskyttelsesrådgiver vil gøre opmærksom på konsekvenserne ved at lade den digitale arkivar-stilling ophøre som en del af budgetstrategien.
• Vi har som offentlig myndighed en lovmæssig arkiveringspligt. Det er en pligt, vi ikke kan beskære os. Ydermere er det et fokusområde for Datatilsynets tilsynsaktiviteter. Med andre ord vil vi ikke kunne stoppe med at arkivere. Konsekvensen ved at lade stillingen udløbe ved årets udgang er derfor, at vi må undvære en central spiller, der besidder evnerne og kvalifikationerne til at sikre en korrekt arkivering, samt besidder mandatet til at sikre, at arkiveringen rent faktisk finder sted. Vi ønsker at udtrykke vores bekymring over for stillingens ophør som en del af budgetstrategien, da det vil komme til at have stor påvirkning på kommunens generelle håndtering af data. De kompetencer en arkivar har, er kompetencer som ikke ellers findes i organisationen, og som vi som en helhed er dybt afhængige af, findes i kommunen.
• I program Datarejsen er arkivaren katalysator for at kvalitetssikre arbejdsgange i sagsbehandlingen og håndhævelse af korrekt håndtering af persondata og bevaringspligtigt data i centrene. Dette er vi som offentlig myndighed ligeledes lovmæssig forpligtet til i henhold til bl.a. forvaltningsloven, arkivloven og databeskyttelsesforordningen. Programmet vil derfor skulle væsentligt tilrettes, med de konsekvenser det så vil medføre, da vi som kommune langt fra, er færdige med at have rammerne for vores overordnede datahåndtering på plads.Fælles høringssvar fra LokalMED i Center Natur og Miljø (CNM) og LokalMED i Center Plan, Byg og Vej (CPBV)
Sektorområde: Tværgående
Besparelse: Fra høj til lav kørselstakst.
Center Natur og Miljø råder over to tjenestebiler.
Center Plan, Byg og Vej råder ikke over tjenestebiler.
Begrundelse:
Når man vælger at have et rådhus og to administrationsbygninger i en kommune afstedkommer det rigtig mange kørte kilometer mellem forvaltningerne pga. af møder og lign.
Besigtigelser, tilsyn samt klager kræver mange kørte kilometer hvert år i både Center Natur og Miljø og i Center Plan, Byg og Vej. Administrationsbygningen i Nørager er placeret i kommunens yderkant og personalet kører til alle hjørner af kommunen. Den lave kørselstakst vil ikke dække benzinudgifter (særligt ikke de nuværende meget høje benzinpriser), det slid der er på bilen fx stenslag mv. som personalet i forvejen ikke kompenseres for, når skaden sker i tjenesten.
En takstændring fra høj til lav opfattes som en forringelse af ansættelsesvilkårene (= nedgang i lønnen).
Hvis besparelsen gennemføres, er der en klar fornemmelse af at personalet i de to centre ikke ønsker at benytte egne biler på tilsyn, kørsel til møder m.v. De fleste medarbejdere i de to centre kører ud på tilsyn i større eller mindre grad. Alle arbejder under overenskomster, hvor kørselsgodtgørelsen ikke er fastsat.
Konsekvenser af besparelsen:
• Landbrugs- og Virksomheds grupperne har ca. 300-400 tilsyn de skal udføre pr. år. Medarbejderne stiller i øjeblikket egne biler til rådighed, da de to tjenestebiler i CNM ofte er optaget. Det må forventes, at der skal indkøbes/leases yderligere biler, for at dække behovet.
• Mange af de klager/anmeldelser vi får fra borgerne, kræver at personalet reagerer hurtigt. Det er ofte ikke muligt at reservere en tjenestebil ved akutte udkald og derfor stiller personalet egne biler til rådighed. Dette gør de som en service til borgerne samt for at undgå skader på natur og miljø.
• Medarbejderne kører ofte på en besigtigelse/tilsyn, hjemmefra eller tager tilsynet på vejen hjem fra arbejde. Dette sparer kørsel og tid samt giver en større fleksibilitet overfor borgere der ønsker et tidligt eller sent besøg fra kommunen. Denne fleksibilitet forsvinder, hvis medarbejderne
først skal til Nørager efter en tjenestebil og omvendt aflevere den igen i Nørager inden de tager hjem.
• Behovet for flere tjenestebiler anslås at være 2-3 tjenestebiler i Plan Byg og Vej samt 2 tjenestebiler ekstra i Center Natur og Miljø.Høringssvar fra LokalMED Center Plan Byg og Vej (CPBV)
Spareforslag nr. 7.
Vedr. Helhedsorienteret tilgang til nedrivning og salg af kommunale bygninger (forkortet; Salg af bygninger)
• Medarbejderne imødeser besparelsesforslaget sættes i værk straks.
• Ingen umiddelbare ulemper for medarbejderstaben.Spareforslag nr. 9.
Vedr. Brugerbetaling – etablering af asfaltrampe ved indkørsel
• Medarbejderne forudser en ekstra arbejdsopgave, men acceptabel i forhold til besparelsespotentialet.
• Vejteamet er positive for forslaget.Spareforslag nr. 10.
Vedr. Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje.
• Der vurderer der skal ligges rigtig mange ressourcer i projektet indtil besparelsen kan ses.
• Vejteamet har gennem flere påpeget besparelsespotentialet både i form af drift og vedligehold af vejanlæggene.
• Vejteamets erfaringer er, at når veje nedklassificeres kommer der ekstremt mange henvendelser fra borgere. Bekymringer om hvilke konsekvenser nedklassificeringen medfører.Spareforslag nr. 11.
Vedr. Nedklassificering af offentlige grusveje.
• Vejteamet vurderer samme udfordringer og besparelsespotentialer som i punkt 10.Spareforslag nr. 12.
Vedr. Ændring af byggesagsgebyr til timepriser.
• Team Byg forudser der skal bruges en del mere tid på administration og tidsregistrering.
• Kommunen har gennem flere år været positiv omtalt for at byggesagsbehandling har været gratis eller fast pris.
• Det positive er at ansøgningsmaterialet med stor sandsynlighed er mere gennemarbejdet ved ansøgningsstart for at undgå et højt byggesagsgebyr.
• ”Besparelsespotentialet”, indtjeningen bliver mindre, hvis alle sager oprettes som gratis forhåndsdialoger. Til gengæld vil borgere og virksomheder se det som god service.Spareforslag nr. 16.
Vedr. Reducereret bygningsdrift ved færre kvm til administrationsbygninger.
• Brugen af flexpladser må være indtænkt ved de færre m2.
• Der skal tænkes ens dockingstationer/ens pc. En eller to skærme på hver plads.
• Mulighed for teams kan sidde samlet for at opnå en optimal arbejdsdag og sparring.
• Lettere rekruttering ved at flytte arbejdspladser mod Støvring.
• Riv plasteret af og lav en samlet administrationsbygning i Støvring.
• Ved at bruge hovedsagelig flexpladser risikerer man, at køre ”forgæves” på arbejde. Hvis man ikke kan sidde med sit team, kunne man lige så godt sidde hjemme.Høringssvar fra Center Familie Handicap
Generel opfordringSocialrådgiverne i Center Familie og Handicap opfordrer på det kraftigste til at der i budgetforhandlingerne træffes de ”svære” beslutninger, som skaber varige besparelser, og som kan medvirke til mere stabil drift fremadrettet. De massive besparelser der tales om hvert år til budgetforhandlingerne, medfører bekymringer og i nogle tilfælde mistrivsel i organisationen. Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap anerkender at der er tale om en særligt svær opgave til kommende budgetforhandlinger, men er også af den overbevisning, at der de foregående budgetår er skubbet ”svære” beslutninger, som påvirker den daglige drift.
Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap anmoder ligeledes om, at politikerne står på mål for besparelser, medfører serviceforringelser på kernevelfærden. Vi har år efter år sparet 0,5 procent på driften via den såkaldte grønthøster. I år fraviger vi at kommenterer yderligere på den, da vi anerkender et historisk besværligt budget. Vi vil dog igen benytte lejligheden til at kommenterer på at der er skåret helt og aldeles ind til benet. Den daglige drift er allerede så presset, at den fører til sygemeldinger og til tider medarbejderflugt. Det er vores vurdering at dette på ingen måde skyldes det lokale arbejdsmiljø, men derimod de rammer, som økonomien tilskriver. Der opleves allerede nu rekrutteringsproblemer og dette vil være en tiltagende problemstilling indenfor socialrådgiverfaget. Det bekymrer os såfremt der ikke kommer styr på økonomien fremadrettet da den årlige 0,5 procents besparelse i de kommende år vil føre til yderligere nedskæringer, hvilket vil umuliggøre driften af en familieafdeling i Rebild Kommune, da den allerede drives af et absolut minimum af medarbejdere.
Reduceret bygningsdrift ved færre kvm til administrationsbygninger
Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap mener respektfuldt ikke at det er muligt at overholde gældende lovgivning og passe gældende arbejdsopgaver, såfremt der ikke er tilgængelig mødelokale kapacitet. Borgerne har ret til en anonymiseret sagsbehandling, og det er ikke muligt såfremt vi ikke kan indkalde borgerne til møder på forvaltningen. I Støvring og Nørager er der allerede et voldsomt pres på mødelokaler, og såfremt familieafdelingen skal dele med flere kollegaer, vil der også komme dette i Terndrup. Vi har endelig efter en modernisering, fået en passende kapacitet, efter en lang årrække hvor det ikke har været muligt at indkalde borgere til møder på forvaltningen.
Manglende mødelokale kapacitet vil føre til flere møder ud af huset og mere kørsel. Det vil ligeledes medføre et effektivitetstab, i form af flere timer i bilen. Dette kan ikke undgå at medfører serviceforringelser i en allerede maks. presset forvaltning.
Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap er, som nævnt forbeholdende men ikke totalt afvisende overfor en flytning, såfremt der er taget hensyn til mødelokalekapaciteten.
Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap vil gerne anmode om, at der i dette besparelsesforslag tages hensyn til rekruttering. Socialrådgiverfaget oplever allerede stigende problemer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Denne tendens ser kun ud til at blive tiltagende fremadrettet. Såfremt der reduceres med et rådhus, bør det tænkes ind at Støvring er et rekrutterings plus, grundet beliggenhed tæt på Aalborg og motorvej. Såfremt Familieafdelingen flyttes til Nørager, bliver det ikke kun et rekrutteringsmæssigt problem med også en stor fastholdelsesproblematik. Det vil være en katastrofe med de kendte problemstillinger vi allerede ser i dag, med at tiltrække kollegaer og udviske rekrutteringsmæssige fordele ift. nærliggende kommuner i form af Vesthimmerland og Mariagerfjord.
Slutteligt er vi bekymrede for arbejdsmiljøet såfremt 3 rådhuse skal klemmes sammen på 2. Det vil i vores optik medfører øget støj, med effektivitetstab som følge.
Høringssvar til spareforslag – Budget 2022-2025
”nedsættelse af befordringsgodtgørelse fra høj til lav kørselstakst”
Ved nedsættelse af kørselstaksten, vil det få mærkbare konsekvenser på serviceniveauet og fleksibilitet,
som vil påvirke det daglige tidsforbrug på transport, og dermed tage tid fra selve kerneopgaven.
Ved en nedsættelse af kørselstaksten akter socialrådgiverne i Center Familie og Handicap ikke at
stille egen bil til rådighed. Dette ud fra den vurdering, at der ikke kan holdes bil for det beløb som svarer til
den lave takst.
Ved kørsel i egen bil opnås et stort omfang af fleksibilitet, som er en nødvendighed for at kunne hjælpe
udsatte borgere, børn og samarbejdspartnere i Rebild Kommune. Det kan dog også opnås ved en markant udvidelse af muligheden for at køre i Kommune biler eller til formålet leasede biler – hvilket ikke er en mulighed på nuværende tidspunkt.
I vid udstrækning er der i tale om regelmæssig kørsel af større omfang, som retfærdiggør der udbetales høj
kørselstakst for de første 20.000 km. jf. gældende aftaler med diverse fagforbund.Der skal i samme ombæring defineres hvilket serviceniveau man ønsker i Rebild Kommune, hvilket
heller ikke fremgår af forslaget.Annullering af investeringsstrategi på voksenhandicapområdet
Ved sidste års budget blev investeringsstrategi på voksenhandicapområdet sparret væk. Medarbejderne i Center Familie og Handicap, vil igen appellere til at genetablere denne. Det er vores klare faglige vurdering at der på ingen måde er tale om en besparelse men derimod en potentiel massiv udgift stigning på konto 5. Der anbefales derimod at gøre investeringsstrategien fra 2017 permanent med en stilling og hvor Center Familie og Handicaps økonomiske råderum, finansiere den anden stilling, så der er mulighed for at fortsætte den nuværende drift. På trods af at investeringen i voksenhandicapområdet er sparret væk, har Center Familie og Handicap kunne finansiere denne gennem omprioritering af økonomi fra andre arbejdsopgaver. Dette er der dog ikke økonomi til fremadrettet hvorfor det unægtelig vil medføre besparelser på enten tidligindsats, børnehandicap, voksenhandicap, småbørns team 0-12 år eller ungeteam 13-23 år. Der er tale om afdelinger der allerede er maks. presset og som drives kvalitetsbevidst og billigere end sammenlignelige kommuner.
Medarbejderne i Center Familie og Handicap anser voksenhandicap investeringsstrategien for en succes, som har ført til varige besparelser der langt overstiger den påtænkte besparelse. Besparelser der ikke vil være mulige at fokuserer på i fremtiden såfremt normeringen nedsættes.Der har i investeringsstrategien de sidste 4 år været drevet godt købmandskab i teamet hvor Rebild Kommune, har fået mest muligt for pengene på de indskrevne botilbud, samtidig med at der har været store reelle besparelser ved at kigge på Behov-Indsats- Takst for den enkelte borger.
Dette har været muligt qua opnormeringen fra 5-7 rådgivere, hvor vi har fået større indsigt og fokus på økonomi, da vi har haft den fornødne tid til forhandling, og det vil der ikke være tid til hvis vi igen skal være 5.
I 2021 blev der fundet besparelser på +10 mio. kroner, qua en mere intensiveret indsats for at få borgerne i andre tilbud, som f.eks. at komme fra botilbud til egen bolig med mindre indgribende støtte. Dette ville der sandsynligvis ikke have været tid til i samme omfang, hvis der skulle være 2 færre til sagerne.
Det er medarbejdernes klare vurdering at der dagligt udøves økonomisk ansvarlighed, som vil blive vanskeliggjort uden den nuværende normering. En besparelse fra 7 til 5 rådgivere og den der tilhørende sagsstigning fra 60 – 83 sager vil medføre et ringere serviceniveau for borgerne i Rebild Kommune i form af længere svar tider på henvendelser, længere sagsbehandlingstid, mindre hyppige opfølgninger og realistisk set flere fejl, som kan være dyre på vores arbejdsområde. Det vil ligeledes med stor sandsynlighed føre til stresssygemeldinger og medarbejderflugt, som var oplevelsen før 2017.
Borgere vil opleve at der vil være mindre tilgængelighed til rådgiver, idet at denne er mere ude af huset grundet flere sager, og dermed flere opfølgninger ved eksterne botilbud i det meste af Jylland.
I økonomien for voksenhandicap områder skal der indregnes at der på landsplan ses flere komplekse sager og indsatser på de samme antal henvendelser, som tilbage i 2017. Dette gør sig også gældende for Rebild Kommune.
Ved et stigende sagsantal mindskes mulighederne for at overholde kommunens værdier om samskabelse, da der vil blive mindre tid til at arbejde helhedsorienteret og sammen med andre afdelinger i kommunen.
Som positiv bivirkning af investeringsstrategien anmoder vi om, at der ligeledes lægges vægt på, at medarbejderne i voksenhandicap har været stabile og stort set uden udskiftning i perioden. Der er oplevet en enorm effekt på medarbejdertrivslen og mindskning af stress, for en faggruppe der i diverse nationale undersøgelser bonner ud som den mest stressede faggruppe.Høringssvar fra lokalMED-CAB (Center Arbejdsmarkedet og Borgerservice).
Centerarbejdsmarkedet og Borgerservice (herefter CAB) vil gerne benytte lejligheden til at anerkende byrådet for at have sat de strukturelle rammer i spil i de kommende forhandlinger.Besparelse på drift/tilbud til borger:
CAB kan frygte at gennemføres forslaget om en besparelse på driften og hermed afgivelse af tilbud der skal bringe borgeren, tætter på beskæftigelse og dermed selvforsørgelse. Konsekvensen af de forslåede besparelser vil være en øget andel af borger på offentlig forsørgelse. Sker dette vil det ligeledes få den konsekvenser at tiden på offentlig forsørgelse for den enkelte borgere vil blive forøget.
Ovenstående vil ramme dobbelt, idet refusionen fra staten, gradvist reduceres jo længere tid borgeren opholder sig på offentlig forsørgelse.
Særligt på dagpengeområdet, hvor netop de arbejdsmarkedsretter tilbud anvendes til borger med en jobgaranti.Finansieringen af Arnepensionen:
Som det ses i dagsorden til ØK’ møde d. 5 september 2022, er der langt op til CAB skal finde yderlig 1,6 millioner. Dette i tilgift til de i forvejen kendte forsalg til besparelser.
I tillæg vil CAB ligeledes som andre dele af Rebild kommune forsat skulle spare 0,5% på administrationen. Medarbejder siden i CAB, gør opmærksom på at der ikke længere er lavt hængende frugter at tage af. Personalemæssigt er vi skåret så langt ind til benet at vi vurderer det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi skal reducere i arbejdsstyrken.
Dette efterlader at de forslået besparelser skal tages på driften, med de ovenstående beskrevet konsekvenser til følge. -
Høringssvar - Skolebestyrelsen og MED udvalget på Skørping Skole
-
Personalegruppens høringssvar vedr. budget 2023
Rebild Bibliotekerne er særdeles effektivt drevet, hvilket klart afspejles af, at udgiften pr. borger er ca. 20% under landsgennemsnittet, og vi tvivler på at gevinsten ved at lukke Skørping Bibliotek vil stå i forhold til de gener og problemer, det vil medføre for os, for borgerne, og for mange af kommunens øvrige institutioner og foreninger. Vi forholder os desuden kritisk til de i forslaget fremlagte beregninger, som vi oplever som forvirrende og upræcise.
Skørping Bibliotek er et velbesøgt og centralt mødested med over 30.000 årlige besøg. Et mødested, der er åbent 9-21 hver dag, og som i mange år har samlet, forenet, inspireret og glædet både byens borgere og opland.
I vores øjne vil en lukning kun give en meget lille besparelse, men vil have store konsekvenser for mange områder og opleves som en massiv og meget mærkbar serviceforringelse hos mange;
• Dagplejere og børnehaver, der tager på tur til biblioteket for at låne bøger, bruge børnebiblioteket som stimulerende oplevelsesrum og søge vejledning hos personalet.
• Småbørnsfamilier, der flittigt bruger Skørping Bibliotek som udflugtsmål. Muligheden for at møde venner, naboer og andre småbørnsfamilier i nærmiljøet vil udgå, ligesom adgangen til litteraturen – og dermed dannelsen, kulturarven og sproget – vil mindskes, når afstanden til biblioteket øges.
• Børn og unge, der i fritiden bruger Skørping Bibliotek som et trygt og uforpligtende mødested. Her inspireres de til læselyst, og modtager hjælp og vejledning i forbindelse med skoleopgaver.
• Byens skole, der bruger bibliotekets store og varierede udbud af skolerettede tilbud. En lukning vil kunne forårsage en opgaveglidning, idet opgaverne må løses andetsteds.
• Pensionister, der dagligt kommer på biblioteket for at opdatere sig med dagens avis og få en stille snak med sidemanden og personalet. Biblioteksbesøgene modvirker ensomhed, og de er for nogle ældre den primære kontakt, man har til andre i løbet af en dag. Mange ældre vil ikke kunne transportere sig til andre byers biblioteker.
• Sammenhængskraften i et lokalsamfund med et rigt og varieret kulturliv. Skørping Bibliotek er et vitalt og afgørende tandhjul i en lang række foredrag og kulturarrangementer, der skaber netværk mellem borgere, foreninger og frivillige kræfter. Ved en lukning vil de mange samarbejder og partnerskaber med bl.a. Menighedsrådet, BOGBY9520, Kulturstationen, Kinorevuen, Lokalhistorisk Arkiv og Rebild Kulturskole i den grad besværes og i værste fald helt ophøre.
• Tiltrækningskraften. Det sammenhængende og velfungerende kulturliv fremhæves som en vigtig faktor, når tilflyttere vælger Skørping til bosætning og her spiller Skørping Bibliotek en central rolle.
• Borgerne vil få længere, når de skal have hjælp til borgerservice eller anvende PC eller printer, som Skørping Bibliotek stiller til rådighed.
• Rebild Kommune, der vil skulle bruge ressourcer på lukningsprocessen, blandt andet på at oprette administrative arbejdspladser til de fem personaler der p.t. har til huse på adressen, udgifter til flytning af materialer mm.
Som personalegruppe er vi meget påvirkede af den foreslåede lukning. Vores arbejdsmiljø og psykiske tryghed vil blive stærkt belastet, hvis man vælger at gå videre med dette forslag, og vi beder vores politikere om at fare med lempe overfor bibliotekerne, når budgetforhandlingerne påbegyndes. En lukning vil være et uopretteligt værditab for vores smukke kommune.
Rebild Bibliotekernes lokale MED-udvalg
-
Høringssvar vedr. Budget 2023 fra medarbejderne på Rebild Kulturskole
Medarbejderne i Rebild Kulturskole ser med bekymring, at der foreslås besparelser på flere kulturelle områder. Ikke kun kulturskolens område.
Da kommunen er i vækst, vil det forringe de tilbud vi kan tilbyde både elever og forældre i kulturskolen.
Ved ikke at ansætte en drama/danselærer og tage den besparelse, vil vi på sigt være nødt til at nedvarsle andre medarbejdere i kulturskolen. Hvilket naturligvis vil øge ventelister og forringe serviceniveauet. Folkeskolesamarbejdet vil også komme til at lide herunder, samt samarbejdet med bl.a. sundhedscentret, biblioteket og ungdomsskolen.
Det vil personalemæssigt skabe utryghed og det psykiske arbejdsmiljø vil lide herunder.Men også de mange andre kulturelle tilbud, der netop er med til at gøre Rebild en kommune, der tiltrækker nye borgere og sætte kommunen på landkortet, vil blive forringet.
Lukning af biblioteket i Skørping vil gøre det tværfaglige samarbejde svært, da de mange gode ideer og snakke ofte opstår i de uformelle møder der sker, når man ”bor” i samme hus.
Mvh medarbejderne i Rebild Kulturskole.
-
Skørping Kulturforening har følgende kommentar til Rebild kommunes budget 2023.
Skørping Kulturforening er en nystiftet forening, der på 6 måneder er vokset til 480 medlemmer. Tanken er at bidrage til et mere mangfoldigt kulturliv samt støtte op lokale kunstnere og initiativtagere.
Skørping Kulturforening er drevet af frivillige kræfter, men det er vigtigt for os at anerkende og støtte de kunstnere vi laver aftale med, hvor de får hyre for at spille, og ikke ”bare” spiller gratis, fordi de er lokale.
Hvis kommunen gerne vil understøtte nye lokale talenter, ser vi dette som en vigtig del af processen, således de har mulighed for at udvikle sig som kunstnere. Uden økonomisk støtte fra kommunen vil det ikke være muligt for os at lave disse events.
Vi håber inderligt, at kommunen fortsat vil prioritere innovative tiltag som beskrevet her, da vi mener det er en vigtig del af kulturlivet og den kulturelle udvikling i kommunen, som naturligvis også er med til at give synlig kvalitet for både herboende borgere og tilflyttere til kommunen.
Dertil ser vi lukning af Skørping Bibliotek som en stort tab – ikke bare for Skørping, men for hele kommunen. Skørping bibliotek er en central del af kulturlivet i Skørping og er en helt unik grundsten i Skørping, da den samler folk på tværs af køn, alder og politiske holdninger.På vegne af bestyrelsen for Skørping Kulturforening
Thit Wolsgaard Asmussen -
HK-klubbens bemærkninger til budget 2023 inkl. overslagsår
Vi ser med stor respekt på, at Byrådet behandler de økonomiske udfordringerne i et udviklingsperspektiv. F.eks. moderingsplanen for plejeboliger, hvor der tages højde for behovet hos vores borgere både nu og fremadrettet.
Med den stor dækning af udfordringerne med økonomien i pressen, er der en forventning til, at der bliver set på de strukturelle udfordringer, vi har i Rebild kommune.
Det glæder os, at vi tilsyneladende nu har et byråd, som står sammen om at træffe de svære beslutninger, som i den sidste ende er til fællesskabets bedste.
Forslag om at reducerer 3 administrationsbygninger til 2
Vi har gennem mange år ønsket os 1 rådhus og i det lys, er der tale om en god ide.
Det er lettere at rekrutterer personale til Støvring end til både Terndrup og Nørager og der vil helt klart være fordele ved en sammenlægning.
Desværre er Rådhuset i Støvring et erstatningsbyggeri med begrænset plads og et i forvejen udfordret indeklima, hvorfor det kan være svært at få øje på de praktiske løsninger.Flere hænder
Vi er bekymrede over udsigten til ikke at få mere hjælp/personale i administrationen.
Rebild kommunes udgifter til administration ligger langt under de udgifter andre kommuner har til samme opgave. Der er reducere meget på administrativt personale, som efterhånden er slidt flere steder. Opgaveglidning kan være en god ide, men vi opfordrer til at lade hk-personale lave ”hk-opgaver”. På samme måde som f.eks. sygeplejersker er bedst til sårpleje.Budgetprocessen
Vi ser frem til at bidrage til fremtidige budgetprocesser og håber der vil blive truffet de rigtige politiske beslutninger, som Byrådet kan stå inde for.På HK-klubbens vegne
-
Ældrerådet Rebilds høringssvar på Budget 2023-2026
-
Høringssvar fra medarbejderrepræsentanterne i MED-udvalgene i Dagtilbudene i Støvring Nord og Støvring Syd er vedhæftet
-
Samlet høringssvar fra sprogpædagogerne i Dagtilbuddene i Skørping:
Biblioteket i Skørping har stor indflydelse på børnenes sproglige udvikling og rejse. Det er her de kan søge viden i forhold til hvad de er nysgerrige på. Det er her de møder ord, fortællinger og fantasien kan få frit slag. Ja, biblioteket i Skørping er et samlingspunkt for store og små. Det bliver også flittigt benyttet af de lokale børnehaver og dagplejen.
Vi oplever personalet være meget nysgerrig og imødekommende på børn og personale. Selvom personalet har andre opgaver giver de sig tid til at komme over og snakke og læse f.eks. bøger for børnene.Når vi undrer os i hverdagen eller går i dybden med et emne, benytter vi altid biblioteket og dets ansatte til at få mere viden.
Samarbejdet med Skørping bibliotek er meget brugbar for os. Vi har brugt dem rigtig meget til at finde diverse bøger og sprogkasser. Har det f.ek.s handlet om emneuger i børnehaven eller vuggestuen samt vores fælles sprog emneuger i Sprognetværk Skørping, som er et samarbejde mellem skole og dagtilbud i Skørping, har personalet på biblioteket fundet masser bøger/viden da de har en meget bred kendskab over forskellige litteratur der kan være relevant, der ellers vil have været svært for os at finde frem til selv.En tur ud ad huset går ofte forbi biblioteket, hvor vi leger, læser sammen, spiser madpakker, afleverer lånte bøger og finder en masse nyt til børnehavernes bogkasser og bogreoler. Bøgerne er med til at give plads til ro og hygge og skaber samtidig impulser til nye lege og aktiviteter. Børnene er meget bevidste om alle bibliotekets muligheder og viser selv vej derned. Bøgerne, som vi henter, fordeles rundt i huset for at understøtte emner og rum, så de er let tilgængelige, når en nysgerrighed opstår, eller når vi har lyst til at sidde sammen og læse en god historie. På kort sigt vil en nedlæggelse af Skørping Bibliotek betyde, at vi ikke længere kan gå en tur ned til biblioteket og hente/aflevere bøger. Den lette adgang til biblioteket og dets materiale vil blive ringere, og børnene vil få et mere diffus forhold til alle de muligheder et bibliotek indeholder. Vi vil ikke kunne komme fysisk ned til biblioteket og opleve det med vores egen krop. Og det er netop på denne konkrete måde børn oplever sig selv og verden. På længere sigt vil forholdet til biblioteket måske helt forsvinde og begrænse børnene inden for vigtige aspekter i hele deres udvikling her sprogligt, kulturelt og socialt.
I en verden hvor rigtig meget foregår over internettet, ser vi det som en meget vigtig ressource, at kunne benytte biblioteket hvor børnene får kendskab til bogen som en fysisk ting vi sammen kan læse og indhente viden sammen.
Specielt børn med udfordringer i forhold til bl.a sprog, har en KÆMPE glæde ved at finde bøger om det som lige nu interesserer dem. Det giver mening for børnene når de oplever at ord kan sammensættes til informationer som de kan drage nytte af nu og videre på livets lange og snoede vej.Med venlig hilsen
Søren Skovgaard Jensen, Sprogpædagog i Børnehuset Skovbjørnen
Marianne Kolind, Sprogpædagog i Børnehuset 100 Meter Skoven og Dagplejen
Søren Jensen, Sprogpædagog i Børnehuset 100 Meter Skoven
Lene Hammer Sørensen, Sprogpædagog i Børnehuset Skovtrolden -
I Rebild Kommunes budget for 2023 foreslås, at Skørping Bibliotek nedlægges. Som privatperson og bruger af Skørping Bibliotek vil jeg herved stærkt anbefale, at beslutningen om at lukke biblioteket ikke bliver ført ud i livet.
Skørping Bibliotek bliver brugt af mange mennesker, der låner bøger, der læser aviser og blade, der tager fotokopier, der bruger computerne, børn der leger i legeafdelingen, unge menneske der kommer og sætter sig og benytter faciliteterne, drikker kaffe, og folk der kommer og bruger biblioteket mens de venter på toget eller netop er kommet med toget.
På Skørping Bibliotek er der mange aktiviteter, foredrag i form af torsdagscafé, som er specielt for Skørping. Foreninger der holder møder. Mange kulturelle aktiviteter foregår ud fra Skørping Bibliotek.
Skørping Bibliotek er en vigtig faktor i det kulturelle liv på Kulturstationen og i hele Skørping.
Der er altid mennesker på Skørping Bibliotek, ligegyldigt hvornår man kommer. Hvis man ser på lånehylderne over reserverede bøger, er de altid fyldt. Har man tal på hvor mange mennesker, der bruger biblioteket?
Man foreslår, at Støvring Bibliotek kan benyttes i stedet. Har Støvring Bibliotek de faciliteter som Skørping Bibliotek har? Forestiller man sig, at man tager til Støvring i stedet for Skørping? Hvad gør de mennesker, der ingen bil har. Det kan ikke anbefales at cykle fra Rebild eller Skørping til Støvring. Tage toget - afstanden fra Støvring Station til biblioteket er for lang for mange. Så går der bus, men den kører jo ikke så ofte heller ikke i weekenden. Argumentet med at der kun er 8 km kan ikke bruges, idet man begrunder lukningen af biblioteket i Skørping med at Rådhuset i Støvring ligger lige ved siden af Støvring Bibliotek. Hvorfor vil man centralisere i stedet for at have mange aktive byer, hvor der foregår kulturelle aktiviteter?
Personligt bruger jeg Skørping Bibliotek 1-2 gange om ugen, jeg cykler eller kører afhængig af om der er indkøb i samme forbindelse. Jeg foretager ikke mine indkøb i Støvring. Man kan lige se forbi biblioteket i Skørping og aflevere de bøger, man har læst og hente nye. Det vil ikke foregå med samme hurtighed, hvis jeg skal til Støvring, så vil bøgerne blive stående herhjemme eller på biblioteket indtil deadline nærmer sig. Lånefrekvensen bliver forringet. Det vil sandsynligvis være det samme for andre.
Derudover har Støvring Bibliotek ikke åbent fra kl. 9.00 til kl. 21.00 som Skørping Bibliotek har. Pga. hærværk har man på Støvring Bibliotek begrænset adgangen. Det vil være surt at have taget bilen eller bussen til Støvring og opdage, at der er lukket og låst.
Forestiller man sig, at bibliotekarerne fyres, for derved at spare penge? Mange af dem har været ansat i mange år og har derved lang opsigelse. Der er heller ikke mangel på bibliotekarer, så flere vil få svært ved at få et nyt arbejde. Så må Rebild Kommune betale understøttelse. Det bliver derfor ikke i 2023, der bliver sparet penge.
Konklusionen er at det er en meget dårlig ide at lukke Skørping Bibliotek. Min anbefaling er at slette det af budgettet og bevare Skørping Bibliotek.
Vedhæftet høringssvar fra Medarbejderne i Tandplejens MED udvalg.