Budget 2023
Budget 2023-2026 sendes nu i høring frem til 7. september kl. 8
Link til budgetmateriale som sendes i høring, finder du herunder.
Høringsmateriale budget 2023-2026
Frist for at indsende høringssvar til budget 2023 er den 7. september kl. 8.00.
Efter høringsperioden indledes de politiske forhandlinger om budgettet. Alle indkomne høringssvar offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside og vil blive inddraget i den videre proces.
Budgettet skal vedtages endeligt på byrådsmøde den 14. oktober.
Høringssvar
Ingen rolle
-
Er der udført nogen konsekvensberegning på, hvad den generelle tilbageholdenhed i kommunen får af betydning for Driftsenhedens samlede økonomi?
En stor del af enhedens økonomi stammer fra indtægtsdækket virksomhed på kommunale institutioner.
Med venlig hilsen
Thue -
Det vil være en mindre katastrofe at lukke biblioteket i Skørping. Min datter og jeg bruger biblioteket ofte. Vi bestiller bøger hjem på andre sprog (min datter er to-sproget), låner bøger, nyder at blive taget godt imod at bibliotekarerne (som vi efterhånden kender ret godt, og sætter meget pris på) vi mødes med venner, bruger det som et fristed og et sted hvor jeg kan sidde og arbejde. Der er ingen tvivl om, at min datters læselyst er stimuleret på grund gode oplevelser på biblioteket; med personalet og med udvalget af børnelitteratur, Hvis der pludseligt ikke er adgang til biblioteket, er jeg usikker på hvordan fremtiden ser ud. Vi har ikke bil og et besøg til Støvring bibliotek, vil kræve tid og planlægning, ikke noget der er meget tid og overskud i hverdagen. At vi har et biblioteket i Skørping by er simpelthen så essentielt.
Biblioteket har desuden været et sted hvor vi har mødt nye venner, det er sted hvor man falder i snak med mennesker, man ellers ikke vil komme i kontakt med, derfor ser jeg også biblioteket som en meget vigtig spiller for fælleskabet i Skørping.
Lad Skørping bibliotek leve! -
På vegne af bestyrelsen i Arena Rebild fremsendes hermed høringssvar.
Med venlig hilsen
Bjarne Villadsen
Formand for bestyrelsen -
høringssvar fra Terndrup Borgerforening & Lokalråd
Cykelsti fra Bælum til Terndrup
Cykelstien fra Bælum til Terndrup er ikke nævnt i besparelsesforslagene til budget 2023, men da den heller ikke fremgår af Investeringsoversigten, frygter vi, at den kan være udskudt på ubestemt tid.
Skulle dette ikke være tilfældet, beklager vi vor nidkærhed, men rettidig omhu, tvinger os til at handle.Cykelstien har været lovet siden 2021, da det blev valgt at flytte overbygnings eleverne fra Bælum til Terndrup Skole. Cykelstien var en naturlig del af denne beslutning.
Bælumvej/Korsholmvej og Tvoruphøjevej er smalle veje med megen og hurtigt kørende trafik, på alle tider af døgnet. Det er veje, hvor det er farligt for cyklende eller gående trafikanter.
Her er megen lastbil trafik, samt kørsel med mange traktorer og landbrugsredskaber, der gør vejen endnu smallere at benytte. Og der køres efter vor opfattelse alt for stærkt, og den høje hastighed medfører, at de bløde trafikanter er helt overladt til deres egen farlige skæbne.De mange elever der skal fra Bælum til Terndrup, og retur, i skoletiden er ét problem, men siden overflytningen af de store elever, har disse også valgt at gå i ungdomsskolen i Terndrup om aftenen, hvilket gør situationen endnu farligere.
At færdes på disse veje i dagtimerne er yderst farligt, men at benytte dem i de mørke timer, er særdeles risikabelt, med helbredet som indsats.Lad os nu få den cykelsti anlagt, og mindst som beskrevet i referat fra TMU, igangsat i 2023.
Det er på høje tid, nu hvor 2. skoleår, siden overbygningens flytning blev besluttet, er startet, og inden der sker en alvorlig ulykke. Det vil ikke kunne tilgives og retfærdiggøres.På vegne af Terndrup Borgerforening & Lokalråd
Jacob Ellemann -
høringssvar fra Klyngerådet i Rebild Øst klyngen
Cykelsti fra Bælum til Terndrup
Cykelstien fra Bælum til Terndrup er ikke nævnt i besparelsesforslagene til budget 2023, men da den heller ikke fremgår af Investeringsoversigten, frygter vi, at den kan være udskudt på ubestemt tid.
Skulle dette ikke være tilfældet, beklager vi vor nidkærhed, men rettidig omhu, tvinger os til at handle.Cykelstien har været lovet siden 2021, da det blev valgt at flytte de ældste elever fra Bælum til Terndrup Skole. Cykelstien var en klar forudsætning for denne beslutning.
Bælumvej/Korsholmvej og Tvoruphøjevej er smalle veje med megen og hurtigt kørende trafik, på alle tider af døgnet. Det er veje, hvor det er farligt for både cyklende og gående trafikanter.
Her er megen trafik med traktorer og landbrugsredskaber, tunge lastbiler, der gør vejen endnu smallere at færdes på. Der køres efter vor opfattelse alt for stærkt, og den høje hastighed medfører, at de bløde trafikanter er helt overladt til deres egen og meget farlige skæbne.Eleverne, der skal fra Bælum til Terndrup, og retur, i skoletiden er ét problem, men siden overflytningen af udskolings eleverne, har eleverne fra Bælum også valgt at gå i ungdomsskolen i Terndrup om aftenen, hvilket gør situationen endnu farligere.
At færdes på disse veje i dagtimerne er yderst farligt, men at benytte dem i de mørke timer, er særdeles risikabelt, med helbredet som indsats.Lad os nu få den cykelsti anlagt, og mindst som beskrevet i referat fra TMU, igangsat i 2023.
Det er på høje tid, nu hvor 2. skoleår er startet, siden overbygningens flytning blev besluttet, og inden der sker en alvorlig ulykke. Det vil ikke kunne tilgives og retfærdiggøres.På vegne af Klyngerådet i Rebild Øst klyngen
Jacob Ellemann -
Ang Skørping Bibliotek.
Skørping bibliotekt har et stort besøgstal af alle aldresgrupper. Jeg ser unge som ældre borgere der besøger stedet for at låne bøger, læse avisen, mødes til en hyggelig samtale/diskussion med en kop kaffe. Borger som erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden og færdigheder m.m.
Selv låner jeg bøger og særligt i kravt af mint job i PPR, som kræver, at jeg er opdateret med fagligviden. På Skørping bibliotek møder jeg altid personale der STRAKS skaffer det jeg har brug for.
Formålet med de danske folkebiblioteker er, at fremme viden og være rammen for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet for alle borger.
Det vil vi ikke undvære i Skørping.
MVH Kirsten Paulsen -
Jeg forstår simpelhen ikke hvorfor det er de små skoler der skal spares væk det var jo ikke lige frem det vi blev lovet til valget
Håber da snart i får blod til hjernen igen
Og da i lukkede overbygningen på Bælum skole var der da vist nogen der glemte at sige at når man ingen 7-8-9 årgang har så må man heller ikke ha en ungdoms klub
Det glemte i vist at oplyse om -
Min dreng går i skole i Bælum. Skolen er netop valgt på baggrund af den er lokal, på baggrund af den er lille og helt klar på baggrund af den er tryg. Jeg er utrolig berørt af at I overvejer at lukke den, lukke vores liv og mulighed for vækst i byen. Ved at lukke skolerne i de små lokale samfund, trues vores samfund med afvikling i stedet for udvikling, for hvem flytter til en by, hvor man ikke er sikker på der er en skole fremover. Vores skole er burde ikke være i fare - der er givet løfter om fred!
Vi har en rigtig god skole i Bælum (og for den sags skyld også i Blenstrup) Vi har engagerede lærere, dygtige elever og stor forældreopbakning. Bælum er en by med en ny god børnehave, en god SFO, idrætsforening og andre fritidsaktiviteter og alt med skolen i centrum. Skolen skal ikke lukkes, men besvares som den er i dag med 0.-6.klasse. Dette er en nødvendighed, for at vi kan beholde og udvikle Bælum og Blenstrup og beholde vores små bysamfund. -
Høringssvar vedr. side 43 i basisbudget 2023-2026:
Udflytning af Business Rebild af Business Park Nord>> Iværksætterens bedste ven <<
Den spæde start som iværksætter er både nervepirrende og foranderlig, og ofte skal man kunne balancere i det hele alene. Konsekvensen heraf kan være dyre lærepenge eller i sidste instans slukkede drømme. I nogle situationer er løsningen ligetil, mens andre fremstår uoverskuelig at løse – lige indtil man sætter sig med sin lokale erhvervskonsulent - de har nemlig ofte vejledt i lignende eller kender til én, der har været igennem det samme.
Som iværksætter er uforudsigeligheden din faste følgesvend. Den viser sit ansigt på mange måder. Telefonen ringer pludselig ikke som den plejer, en stor kunde forsvinder, en leverandør går konkurs, en pandemi bryder ud. Kort sagt viser hverdagen sig ofte anderledes end forventet.
Når verden ramler og det uforudsete igen viser sit ansigt, så er der behov for akut assistance til at handle sig ud af problemerne. Der er brug for hjælp - og i mange tilfælde lige med det samme, og det er netop her, at princippet om den åbne dør hos Business Rebild, er den altafgørende forskel.
Da man i 2013 besluttede at flytte Rebild Kommunes erhvervskontor – Business Rebild – ud af Rådhuset og ind i Business Park Nord, var det første skridt på vejen mod et nærværende og tilgængeligt erhvervskontor.
Her møder Business Rebild dagligt de nye iværksættere, som kommer til huset – både fra kommunen og nabokommunerne – fordi de er blevet tiltrukket af netop miljøet, hvor det er muligt at få sparring, hjælp og rådgivning lige rundt om hjørnet.
Her møder Business Rebild dagligt de iværksættere, som stadig betragter sig selv som iværksættere efter 5-10 år, og som med jævne mellemrum stadig mødes med konsulenterne, som har været med på deres iværksætterrejse i medgang og modgang.Her møder Business Rebild dagligt virksomheder fra hele kommunen til arrangementer, netværk, møder, events eller bare fordi de er i huset, da rammerne er indrettet til business og som et stort fællesskab.
Rebild Kommune er gentagne gange anerkendt for sin erhvervsvenlighed og evne til at skabe gode betingelser for at drive virksomhed i kommunen, og her spiller tilgængelighed, øjenhøjde og miljø uden tvivl en væsentlig rolle.Konsekvensen ved at flytte Business Rebild til egen adresse kan der kun gisnes om, men set fra en erhvervsdrivendes egne øjne, vil det medføre en helt anden dynamik og samspil overfor kommunens virksomheder og iværksættere. Vi har ikke behov for at samle alle kommunens kompetencer under ét tag – vi har behov for en god ven og vejleder, der kan være med til at sætte retning og skabe vækst, udvikling og arbejdspladser.
Det svære spørgsmål er, hvordan man måler en besparelse op mod alt dette, som I løfter i dag?
Brith Lund Jørgensen
Direktør
Business Park Nord -
Forslaget om at sænke lokaletilskuddet til 65% vil have signifikante konsekvenser for foreningslivet og ikke mindst for os i Mejlby/Haverslev KFUM’s IF.
Vi er en håndboldklub med knap 100 medlemmer, som er afhængige af vores haltimer. Vi må indrømme, at udgifterne på ingen måde dækkes af vores kontingentsatser på nuværende tidspunkt, og en reduktion i lokaletilskuddet vil derfor betyde en stor kontingentstigning, hvilket sandsynligvis vil få konsekvenser for et allerede faldende medlemstal - især for de mest økonomisk udsatte.
Herudover vil vi skulle hente endnu flere penge hjem til klubben bl.a. via sponsorer, arrangementer og hjælp til festivaler mm. Ting, som i forvejen kræver mange frivillige ressourcer, der ikke er målrettet den kerneopgave, som vi forsøger at bidrage til sammen med alle de andre foreninger - fællesskab, trivsel, sundhed og sammenhængskraft. En opgave, som næppe løftes og løses af kommunen alene.På vegne af Mejlby/Haverslev KFUM’s IF
Margrethe Thomassen
Formand -
Vedrørende skole lukning i bælum.
Nu skal i tænke jer rigtig godt om inden i begynder at lukke skoler rundt omkring, der utrolig mange mennesker der netop har bosat sig uden for de store byer i kommunen, Støvring, Skørping, Nørager. Det vil påvirke så mange mennesker vis en af byens store tilflytnings kraft bliver fjernet/lukket. Vi i Bælum har en fantastisk stor renoveret skole, man kan da ikke forsvare at sådan en fin bygning skulle lukkes. Der smidt mange millioner i renovering i skole. En by som Bælum har brug for en skole, børnehave, dagpleje osv. Vi har alle disse ting lige pt. Og kan ikke undværer nogle af disse. Jeg ved Støvring er i vækst, og der skal bruges penge der på skole osv pga de mange tilflyttere der kommet de sidste mange år. Men der må være bedre muligheder end at fjerne en bys sjæl fra byen. Det vil påvirke så mange menneske der elsker at bo " længere ude end 5 min til motervej" vi holder så meget af vores samfund herude øst på. Find besparelserne et andet sted end skole lukning tak. I må ikke tage vores sjæl fra os. Tænk jer om tak. -
Moderniseringsplanens forslag om lukning af Øster Hornum Ældrecenter:
Øster Hornum Lokalråd er meget imod at lukke Birkehøj. Ældrecentret er et vigtig brik i det der gør Øster Hornum til et godt sted at bo. Ældrecentret er sammen med Børneuniverset, alle vore foreninger og Brugsen, et nødvendigt led. Vores motto er: I Øster Hornum kan man leve fra "vugge" til "krukke", derfor kan vi ikke undvære Birkehøj.
Konsekvensen er at borger som måske har boet i en menneskealder i Øster Hornum tvinges væk fra familie og venner hvis behovet for døgnpleje opstår. Det er ikke i orden.
Øster Hornum er en by som er i vækst og har i de sidste 10 år øget indbyggertallet med ca. 7%. Vi har en god blandet boligmasse med parcelhuse, private udlejning og almen boliger. Derfor er det også lykkes os at fastholde seniorer i byen. Det er meget få som er flyttet fra byen, men vi kan frygte at det fremover bliver vanskeligere at fastholde seniorerne i byen, hvis Ældrecentret lukkes.
Moderniseringsforslaget om at omdanne plejeboligerne til seniorboliger virker luftig og uforberedt. De økonomiske konsekvenser ved omdannelsen er således slet ikke belyst. Det er ikke Lokalrådets vurdering at der er et ønske eller behov for flere seniorboliger i byen. Der har været store problemer med at udleje ældrevenlige boliger til seniorer i Øster Hornum. Først efter at det blev aftalt, at boligforeningen kunne udleje til andre persongrupper, er boligerne blevet udlejet.
I det hele taget rejser sådan et forslag en masse spørgsmål, utryghed og frustration. Tænk på beboerne på Ældrecentret , personalet og borger I Øster Hornum som nu for anden gang skal leve med usikkerhed om vores lokale Plejecenters fremtid. Kommunen skal ikke lukke et velfungerende Plejecenter med en god belægning og et dygtig personale.Underskriftindsamling
Lokalrådet foranstaltede en underskriftindsamling efter offentliggørelse af planen og vi har på meget kort tid indsamlet 529 underskrifter. Vi siger Nej Tak til seniorboliger i Øster Hornum men Ja Tak til bevarelse af Birkehøj. Underskrifter er vedhæftet dette høringssvar.Øster Hornum Lokalråd
Mikkel Kappel - Ole Majgaard Petersen - Peter Tuure - Morten Knudsen - Hugo Mogensen - Anders Peter Jørgensen - Per Vilsbøll. -
Som nytilflyttet familie har biblioteket stor betydning for os, og havde en helt afgørende betydning for, at vi valgte at flytte til netop Skørping. Det er vigtigt for os at vi og vores børn har nogle sunde muligheder for at lære og for at finde og pleje Interesser indenfor rækkevidde, uden at skulle udenfor byen. Skørping vil klart miste en del af sin appel, hvis biblioteket lukkes.
-
Være opmærksom på, at grusvejene også bruges af andre end kun beboere. På Krastrupvej bruges den som tilkørselsvej for mange der bruger den kommunale genbrugsplads på mølholmvej. Derfor er vejen ofte meget benyttet i weekenden. Det vil derfor være urimeligt at vi som private skal betale for vejvedligeholdet for brugere af den kommunale genbrugsplads. Endvidere vil jeg håbe, at man tager hensyn til de lokal samfund der har små skoler. De er meget vigtige for sammehængskraften i de små byer.
-
Hermed høringssvar vedr. Blenstrup Skole og Valhalla.
-
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Landsbyrådet.
MVH
Merete Langeland -
Vedr. Skørping Bibliotek.
Det er forstemmende at læse, at Skørping Bibliotek er en del af en spareplan. Skørping Bibliotek er centrum for mange forskellige aktiviteter, mange besøg, samlingssted o.l. Skørping Bibliotek er en velbesøgt integreret del af hele området omfattende biografen, 100 m salen og Kulturstationen. Samlet er hele området attraktivt og er med til at fastholde, samt tiltrække nye borgere. En lukning vil være med til at reducere værdien af hele dette kulturelle område, som har været Skørping omdrejningspunkt igennem årtier.
Med mit indlæg er det mit håb, at Skørping Bibliotek også i fremtiden forbliver en integreret del af Kulturstationen.
Vh
Hans Henrik Paulsen -
Ang. Lukning af Skørping Bibliotek.
Som nyligt tilflytter til byen (Børnefamilie) var et af de helt store + at her er et bibliotek. Vi bruger biblioteket flittigt; Barselsaktiviteter, legegrupper, Weekendture, foredrag eller for at låne bøger og vi er langt fra de eneste! Ofte møder vi andre gæster på biblioteket, ofte børnefamilier, der ligesom os, nyder rammerne og de tilbud, som vores skønne bibliotek har. Biblioteket er et socialt samlingssted for mange, og vil man fortsat tiltrække (eller fastholde) ressourcestærke familier til byen, må man simpelthen have noget så basalt som et bibliotek. Byen har i forvejen ikke mange muligheder mht. shopping, cafeture osv. Så lad for pokker være med at beskære et sted, som rigtig mange lokale bruger flittigt. -
Vi har som mange andre læst det fremlagte budgetforslag, og som de fleste andre foreninger, er vi stadig plaget af eftervirkningerne af covid-19, og de mangfoldige ændringer og restriktioner, dette medførte for foreningerne og dertil udfordringer med økonomien. I vores fortsatte arbejde med at sikre gode idrætsaktiviteter for børn, unge og voksne har vi også et ønske om at drive en forening, hvor alle har råd til at være med.
Med de store besparelser i budgettet 2023-26 bliver foreninger som os nødt til at hæve kontingenterne voldsomt eller skære i aktiviteterne. Lokaletilskuddet skal ifølge budgetforslaget falde fra 85% til 65% over fire år, hvilket for en forening af vores størrelse, med den nuværende halleje, betyder en merudgift på ca. 250.000 kr på årsbasis. Dertil kommer, at der forventeligt sker en forhøjelse af hallejen, da hallerne også har ekstra udgifter. Selv med de optimistiske øjne, og ingen forhøjelse af halleje, betyder det, at vi skal opkræve godt 500 kr. mere pr. medlem om året eller skære kraftigt ned på aktiviteterne. Ved at skære i tilbuddene vil produktet, foreningerne ’sælger’ blive dårligere, og igen går det ud over medlemmerne. Med de forventelige hallejestigninger bliver vi foreningerne dobbelt ramte. Hertil kommer den budgetterede besparelse af aktivitetstilskuddet.
Støvring Håndbold, og de resterende foreninger i Rebild Kommune, laver et utroligt stort socialt arbejde og har stor betydning for den generelle folkesundhed. I en tid, hvor alt bliver dyrere, er de frivillige foreninger et lyspunkt for mange, men med de nødvendige kontingentstigninger vil det ikke være alle forundt at være medlem af en forening. Skrækscenariet er, at foreninger bliver nødt til at dreje nøglen om!
Vi håber inderligt, at de nuværende besparelser på fritidsområdet bliver fjernet fra det endelige budget, så foreningerne i Rebild Kommune kan blive ved med at stå stærkt og fortsætte det store arbejde.
Med venlig hilsen
Carsten Nielsen
Formand Støvring Håndbold -
På foreningens vegne gøres der opmærksom på, at som konsekvens af ændring og nedsættelse af tilskud vil der i foreningen skulle ske en kontingent hævelse med risiko for, at medlemstallet falder, hvilket ikke er fremmende for folkesundheden og det aktive liv i byen. Det som også taler imod er, at det formentlig er ressourcesvage borgere, som falder fra den idrætslige aktivitet og det sociale derved. Priserne i samfundet er generelt stigende, hvorfor vi i forvejen bliver ramt af stigende energipriserne.
Det som også kan påvirke klubbens økonomi vil være, at såfremt den manglende udlejning til skolerne bliver nedsat, vil det kunne påvirke vores økonomi negativt, idet det må forventes at hallernes faste udgifter derved bliver fordelt på resterende haltimer. -
Vores Biblotek - Vores Åndehul
Skørping er mange ting - en plet i skoven - en pendlerby - en by præget af en stærk frivillig-ånd - en familieby - et levested. Her bor vi gamle som unge side om side, men kun et sted i byen formår at samle os alle - nemlig vores biblotek.
Det er her mødre/fædre mødes til hygge i legekrogen, låner bøger og spil. Det er her man kan sidde og læse avisen med en varm kop kaffe. Det er her vi kan søge ny eller gammel viden i bøger der rummer hele verden.
Det er her vi kan lære første hjælp til vores børn, og her vi kan møde en lokal forfatter.
Det er en styrke at have et biblotek, ikke en svaghed der skal koste os så uendeligt dyrt, som det vil gøre hvis biblioteket bliver lukket.
Bevar vores biblotek -
Høringssvar fra Skørping-Rebild Lokalråd til Budget 2023 vedr. Lukning af Skørping Bibliotek
Skørping-Rebild Lokalråd har med beklagelse set, at en lukning af Skørping Bibliotek er på tale i forbindelse med Budget 2023, og skal hermed understrege, at Lokalrådet finder, at det vil være en særdeles dårlig ide, hvilket de mange høringssvar fra borgere i og omkring Skørping også vidner om.
Med biblioteket har enhver borger uanset alder, baggrund, indtægt og uddannelsesniveau åben og gratis adgang til litteratur, magasiner, aviser, internet, musik, lydbøger m.m. Biblioteket i Skørping er i dag det eneste offentligt tilgængelige lokale i Skørping, som ikke forudsætter et medlemskab, er kommercielt eller målrettet en afgrænset målgruppe.
Biblioteket bruges i dag af en mangfoldighed af grupper, f.eks. børnehaver, dagplejere og forældre, ikke kun fra Skørping, men også fra de omkringliggende mindre byer. Skolebørn har mulighed for sammen med forældre og senere på egen hånd at gå på opdagelse i bøgernes vidunderlige univers og mange bruger biblioteket som et pusterum indtil eller efter benyttelse af Kulturskolens tilbud i og omkring KulturStationen.
For ældre mennesker er biblioteket tæt på, og kan være et inspirerende mål for den daglige eller ugentlige udflugt. Og for rigtig mange i alle aldre bruges biblioteket og er tæt koblet sammen med de mange øvrige kulturaktiviteter, der finder sted i KulturStationen, Bogby9520, Kinorevuen osv. I foråret fik man endelig i Skørping indviet 100-salen for at skabe endnu mere synergi til det øvrige kulturliv og i oktober afholdes det første danske litterære folkemøde i netop Skørping; alle disse synergier er alt sammen noget, som vil lide et tab, hvis biblioteket i Skørping lukkes.
Skørping er således en by med ånd og liv, og et levende kulturliv, og det skal plejes. Skørping bibliotek er et vigtigt bidrag til at pleje det. Man kan ikke sætte tal på en positiv ånd, men alligevel taler besøgs- og udlånstal deres eget tydelige sprog: i første halvår 2022 har der været mere end dobbelt så mange besøgende og næsten dobbelt så stort et udlån på biblioteket i Skørping pr. indbyggertal end på biblioteket i Støvring. Den kulturelle ånd er netop noget af det, som kendertegner og gør Skørping by til en helt fantastisk by, og som også gør at bl.a. mange ressourcestærke – og betalingsdygtige – skatteborgere vælger at slå sig ned i byen.
Fra politisk side ønsker man at etablere et “Byens Hus” i Støvring. Det skal skabe fokus på sundhed, kultur og rum for lokale fællesskaber, relationer og dialog, hvor borgere, foreninger og generationer mødes på tværs. Det er lige netop hvad vi ønsker at bevare i Skørping - fokus på kultur, rum for lokale fællesskaber, relationer og dialog, hvor borgere, foreninger og generationer mødes på tværs.
Rebild er en landkommune som kun kan overleve, hvis vi husker at sprede de kommunale aktiviteter ud, så dem, der sætter allermest pris på det, kan have glæde af dem og ikke koncentrerer alt i Støvring.
Af alle disse grunde finder vi derfor fra Lokalrådets side, at man hellere skulle fokusere på at udvikle Skørpings bibliotek til et endnu mere levende offentligt samlingspunkt frem for at afvikle det.På vegne af
Skørping-Rebild Lokalråd og rigtig mange borgere i Skørping
Elizabeth Hagemann
Formand -
I kan ikke lukke Bælum skole. Den blev i forvejen beskåret med list i corona tiden. Vi har brug for børnehave sfo og elever fra 0-6 klasse for at have en by i frem gang. Vi blev heller ikke informeret om at klubben for de store blev lukket sammen med at overbygningen flyttede. De bor her jo stadig. Få sat gang i byggeriet på forderstoffen så der bliver boliger til de ældre så de kan blive i byen og der kan komme børnefamilier i deres boliger. Sæt nogle luksus byggerierne i Støvring på pause. Det må være vigtigere at holde gang i hele kommunen.
-
Jeg er tilflytter til Bælum by, med min kæreste og to børn.
Noget vi netop så på inden vi valgte Bælum var dagpleje, børnehave og skole, hvilket Bælum har det hele af - for nu.
Som tilflytter er jeg flere gange blevet mødt af borgere, som har boet her i 20-30-40+ år, som udtrykker deres glæde over vi valgte netop Bælum og bringer vores børn til byen. De er glade over at der kommer nyt liv til byen og børnelatter på vejen.
Vil nedlukningen blive gennemført, vil jeg som tilflytter føle mig noget ført bag lyset, da vores beslutning på netop Bælum, var med tanke på at vores børn kunne bruge skolen i deres første del af skolelivet. Lokalt, tæt og med en flydende overgang fra børnehave, med folk i trygge omgivelser, uden vi som forældre skal bruge unødvendig tid på at tilpasse en overgang til skolelivet, hvilket allerede i forvejen kan være forvirrende for børn.
En nedlukning af skolen vil derudover medføre at byen ikke vil kunne udvikles, da ingen familier med børn vil fastsætte sig i en by, uden en skole.
Lukkes skolen, vil det være hul i hovedet at bruge penge på at udvikle 50 boliggrunde på Østre Skovvej, da ingen børnefamilier vil bygge nyt, til dem og deres børn, så burde de penge hellere blive brugt på at holde skolen i gang.
-
Luk ikke de mindre skoler i de små lokalsamfund. De har stor værdi for os der har valgt at bosætte os udenfor de større byer tæt på naturen. Blenstrup skole, børnehave og SFO er et godt og trygt sted at sende sine børn i skole og daginstitution med kompetente og engagerede voksne til at tage sig af vores børn med de fineste rammer for en god og tryg barndom.
Konsekvenserne af en lukning vil have stor indflydelse på et velfungerende foreningsliv, da mange sandsynligvis vil vælge andre steder til. Derudover vil det bryde en velfungerende børnegruppe op, som vil spredes rundt på forskellige skoler, da det vil være meget forskelligt fra familie til familie hvordan logistikken i dagligdagen bedst ville kunne komme til at hænge sammen.
Blenstrup ligger godt for at pendle til Aalborg, men skal man i den modsatte retning for at aflevere børn til skole og institution begynder det at blive svært at fastholde folk i området og tiltrække nye familier.
Fred skolerne!!! -
høringssvar fra Terndrup Borgerforening & Lokalråd
En god skole i Terndrup
Terndrup har været inde i en rivende udvikling de seneste år, hvad angår nybyggeri af parcelhuse og lejligheder. Bare på 2 år blev den seneste udstykning i Anemonelunden bebygget, og mere end en hel skoleklasse af børn er flyttet ind. På halvdelen af den gl. sygehusgrund er opført lejligheder, som har frigjort parcelhuse andre steder i Terndrup til børnefamilier.
En af hjørnestenene, for denne positive udvikling, er tilstedeværelsen af en god og stor skole i Terndrup, som man kan regne med, også eksisterer i sin nuværende form de kommende mange år.
Der er lidt stilstand på boligmarkedet i øjeblikke, en stilstand der er landsdækkende, grundet den høje inflation, stigende renter, mangel på håndværkere og byggematerialer, samt krigen i Ukraine, med en voldsom energikrise til følge.
Når disse usikkerhedsmomenter forhåbentlig aftager i den kommende tid, og der falder mere ro på, og der igen bliver en tro på mere stabile forhold, som vi kendte det for bare få måneder, et halvt år, siden, tror vi igen på en stor og positiv udvikling for Terndrup.
Der er udlagt flere og store områder til nye byggegrunde, der er flere projekter i støbeskeen med lejligheder og rækkehuse. Vi ser i disse dage en prægtig video fra en af de private udstykkere af byggegrunde i Terndrup, en video som promoverer Terndrup og omegn på bedste vis.
Når de nuværende og kommende ansatte på de meget store arbejdspladser i Aalborg Øst får øje på dette potentiale, hvilket vi slet ikke er i tvivl om at de vil, kommer der helt sikkert god gang i nybyggeri og tilflytning til Terndrup igen.Skal denne positive udvikling fortsættes og understøttes, er en af de vigtigste forudsætninger en sund og stabil skole. En 9-klasses skole i en god og sund udvikling, som de kommende tilflyttere kan regne med i deres overvejelser for, hvor de skal udleve deres bolig- og familiedrømme, i rolige og naturlige omgivelser, til en boligomkostning de har råd til.
På vegne af Terndrup Borgerforening & Lokalråd
Jacob Ellemann -
Bemærkninger til budget 2023, Rebild Kommune.
For nylig udsendte Rebild Kommune ”Vision 2035 – Sammen udvikler vi Rebild”. Visionen er byrådets tanker og ideer om den retning Rebild Kommune skal udvikle sig i. Som en af de fokuspunkter, der er nævnt i visionen er Sammenhængskraft, hvor man blandt andet kan læse ”Vi understøtter foreningslivet, fællesskaber og netværk, hvor vi gør hinanden bedre og har fokus på kvalitet”.
Det er Fritidsrådets håb, at ønsket om at understøtte foreningslivet, fællesskaber og netværk, også kan genfindes, når det endelige budget for 2023 vedtages.
Ved gennemgang af det fremlagte basismateriale for budget 2023 skal Fritidsrådet gøre bemærkning til følgende forhold:
• Der er stillet forslag om reduktion af lokaletilskuddet til foreningerne fra 85% til 60%, der er den lovpligtige grænse. Rebild Kommune er kendt som en foreningskommune med et stort foreningsliv, hvilket man med selvsyn kan konstatere, hvis man løber den lange liste gennem på kommunens foreningsportal. Mange foreninger har delvis baseret deres aktiviteter på det økonomiske tilskud fra kommunen, og ved at gennemføre en reduktion i lokaletilskuddet, så kan det forventes, at mange foreninger vil blive presset på økonomien, og der vil være risiko for, at de må lukke.
Foreningerne vil kunne kompensere for det reducerede tilskud fra kommunen på flere måder – kontingentet skal hæves for børn og voksnes fritidsaktivitet, de frivillige i foreningen skal bruge mere tid på forskellige pengeskabene aktiviteter i stedet for foreningsarbejdet, eller man kan for en del foreninger se på muligheden for at reducere i brugen af haller. Disse er i forvejen i forvejen afhængige af kommunens puljer og tilskud til vedligehold for at kunne løbe rundt. Konsekvensen vil være stigende priser for hallernes brugere, og heraf en strammere økonomi i hallerne.
• Det er vigtigt for Fritidsrådet, at Fritidspasset styrkes yderligere i de kommende år. Familier med udfordringer i økonomien har haft glæde af de muligheder, som fritidspasset til i forhold til børnenes deltagelse i foreningslivet. Deltagelse i foreningslivet er en vigtig forudsætning for fællesskab og netværk i ens lokalområde. Der er behov for yderligere fokus på og ressourcer til ordningen med fritidspas.
• Forslaget om at kigge skolernes reelle brug af hallerne efter i sømmene virker fornuftigt. I dag betaler skolerne for råderet over hallerne de fleste hverdage i dagtid. Med kommunens forventede besparelse på 3.7 mio. årligt på denne budgetpost, udtrykkes der er store forventninger om tomme haller i dagtimerne, hvor kommunen - med rette - kan beholde pengene.
Dette kan medføre afvikling af hallerne i de mindre byer, da det ikke er sandsynligt, at hallerne – igennem stigende husleje – vil kunne indhente det tabte.Fritidsrådet havde i august 2022 dialog møde med Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget. Der blev her givet en opfordring til at der arbejdes videre med en række fokusområder.
Lad os fokusere på den store interesse der er for outdoor-aktiviteter, og lad os sørge for, at der stilles faciliteter til rådighed på de relevante steder, Lad os fokusere på at blive bedre til fælles at udnytte faciliteterne på tværs af landsbyer og større byer og lad os sørge for at der ligger en plan for hvordan vi understøtter det fællesskab der kan opstå på tværs af kommunen … men ikke mindst lad og gøre det attraktivt for de mange frivillige i foreninger og haller, så de fortsat vil gøre en stor indsats for at Rebild Kommune er en foreningskommune, og at intentionerne i Rebild Kommunes ”Vision 2035 – Sammen udvikler vi Rebild” også bliver til virkelighed.
Henrik Nyrup
Formand – Fritidsrådet i Rebild Kommune
6. september 2022 -
I Blenstrup og omegn har vi et helt unikt og fantastisk fællesskab. Masser af ildsjæle som sætter ting igang, hvor der næsten altid er enorm opbakning fra byens øvrige borgere. I lokale politikere har oplevet det flere gange, og har altid rost byen for at kunne skabe dette fællesskab.
Vi har ligeledes et fællesskab omkring vores skole og daginstitution. Vi ved at kommunens økonomi er presset, derfor har vi utallige gange hjulpet med diverse renoveringer, legepladsforbedringer og hvad personalet ellers har haft brug for. Vi har selv indsamlet hundrede tusindvis af kroner til skabelse af tidssvarende udemiljøer.
Vi har gennem mange år opbygget et godt alternativ til store klasser. I Blenstrup er der nemlig ikke nok til klasser med 25 elever i hver. Derfor er der sammenlæste klasser og takket være en fantastisk personalegruppe er konceptet lykkedes i Blenstrup. I Blenstrup brokker vi os sjældent, vi handler, hvor vi selv kan. Men lige i dette tilfælde har vi brug for, at I tror på os.
Vi har på skolen trygge børn, der kender alle. Lærerne kender eleverne og den enkeltes behov, det er da kvalitet så det batter!!!
Overgangen fra børnehave til skole er blid, da der allerede tidligt er et samarbejde.
Det er fint som 13 årig at skifte til en større skole væk fra nærområdet, men det er alt for tidligt som 6 årig. Så lad nu de små skoler forblive i de mindre byer.
I fremlagte budgetforslag ses ingen dokumenterede beregninger. Det virker som små tal i et regneark, som får store konsekvenser for et velfungerende lokalsamfund. I Rebild kommune ligger vi allerede langt nede ift tildeling af midler til børneområdet, dette bliver jo ikke afhjulpet af skolelukninger. Faglighed og økonomi flytter sig jo heller ikke nævneværdigt. Slet ikke fagligheden, som der vel ikke er beviser for ligger lavt på små skoler, det har vi i hvert fald ikke kendskab til i Blenstrup.
Måske der skulle sætte fokus på, hvorfor der er så stort et behov for specialtilbud og lave tidlige indsatser indenfor området, for at minimere det samlede ressourceforbrug.
Skulle Blenstrup skole blive lukket og den vanvittige ide opstå, at man skulle begynde sin skolegang i en naboby for senere at flytte skole til en anden naboby, så er det helt oplagt, at der vælges en skole, som rummer alle klassetrin, således man undgår skoleskifte. Dette kunne eksempelvis være Terndrup, Gistrup, Skørping, Solhverv eller anden privatskole.
Men kære politikere, er vores lokalsamfund virkelig ikke mere end 5 mio. kr. hver, som I vurderer at kunne spare, (et tal der virker til at være taget ud af den blå luft)?
Hvor er jeres fremtidsplaner og udviklingsstrategier for vores område? -
Høringssvar vedrørense Basisbudget 2023-2026 fra Bestyrelsen for Dagtilbud Skørping
-
Høringssvar fra Sortebakkeskolen
-
Jeg ønsker, at Skørping Bibliotek ikke bliver lukket🤞🙏
-
På vegne af Skørpings Idrætscenters bestyrelse
Ved gennemgang af budgetkataloget for Kultur- Fritids og Sundhed, hæfter vi os ved følgende forslag, som kan få store konsekvenser for folkesundheden, hallerne og foreningerne
1) Reducere lokaletilskuddet: Der stilles forslag om at reducere lokaletilskuddet til foreningerne fra 85% til 65%. Det kan virke rationelt, da kommunen kun har lovpligt til at give 65%. Enhver kommune som ønsker at have et rigt og aktivt foreningsliv, hvor selv de mindre bemidlede familier kan deltage, vil dog sætte tilskuddet højere. Sættes lokaletilskuddet ned, kan foreningerne kigge to veje – på hallerne, som fastsætter huslejen, og på medlemmerne som betaler kontingent. Hallerne er dog i forvejen afhængige af kommunens puljer og tilskud til vedligehold for at kunne løbe rundt. Huslejen stod også i forvejen til at skulle sættes op på grund af de stigende energipriser. Det betyder, at der desværre kun én gruppe til at betale for de stigende priser – nemlig brugerne. I dette tilfælde foreningerne og skolerne, som er de primære brugere af hallen. Realiseres besparelsen på lokaletilskuddene vil det betyde, at foreningerne skal sætte kontingenterne op - ikke bare lidt, men formentlig mindst 30-50%. Konsekvenserne på kort sigt bliver, at vi får færre medlemmer i foreningerne – især fra de mindre bemidlede familier. Vi får også færre foreninger og dermed færre huslejeindtægter i hallerne. Hallerne bliver nødt til at spare – mest oplagt på personale og vedligehold, hvilket på kort sigt giver dårligere rengøring og service, og på lang sigt at hallerne vil forfalde hurtigere end de gør i dag. Konsekvenserne på lang sigt bliver stigende forekomst af overvægt, inaktivitet – især hos økonomisk dårligt stillede borgere – hvor kommunen og samfundet får betydeligt større udgifter til sygdom og genoptræning.
2) Skolernes råderet over hallerne i dagtid: Forslaget om at kigge skolernes reelle brug af hallerne efter i sømmene kan virke fornuftigt. I dag betaler skolerne for råderet over hallerne de fleste hverdage i dagtid. Med kommunens forventede besparelse på 3.7 mio. årligt på denne budgetpost, lader det til at der er store forventninger om tomme haller i dagtimerne, hvor kommunen - med rette - kan beholde pengene. Især hallerne i de mindre byer må forventes at være i fokus da de naturligt har mindre skoler og færre klasser. Det medfører dog langsom aflivning og afvikling af hallerne i de mindre byer, da det er meget usandsynligt at hallerne – igennem stigende husleje – vil kunne indhente de tabte.
Foruden punkt 1 og 2, kan man håbe at forslaget om at lukke biblioteker, besparelser på kulturskolen og de mange besparelser på sundhedsområdet kun er taget med som en slags skræmmekampagne, så borgere hellere vil lukke idrætshaller end biblioteker. At true både foreninger, biblioteker og kulturskolen er en reel trussel mod den almene dannelse.
Det findes i dag lokale ildsjæle i foreningernes og hallernes bestyrelser. Vi har måttet indse at kommunen ikke kan give tilskud til udviklingen af anlæggene, og at kommunen desværre heller ikke kan understøtte at hallerne omlægger nogle aktiviteter til kommerciel drift og optager lån til udviklingen. Det betyder at udviklingsmulighederne er meget begrænsede. Vi kan ikke have 10 frivillige bestyrelser og veluddannede centerledere i kommunens haller til at stå på mål for stigende husleje, forringelser af service og rengøring, afskedigelse af personale og ingen udsigt til at kunne udvikle anlæggene fremover. Men måske ønsker kommunen at overtage driften og lade en pedel vaske gulvet og åbne og låse dørene til de forfaldne anlæg i fremtiden?
Byrådet opfordres hermed til at foretage nogle aktive valg fremfor at køre ”grønthøsteren”
hen over alle foreninger og haller. Rebild Kommune må tage en aktiv beslutning om hvorvidt
man ønsker haller udenfor de største byer og hvor. Det kan synes oplagt at ride på bølgen med de hastigt voksende outdoor- og friluftaktiviteter. For det er trods alt billigere at drive en orienterings-løbeklub end en sportshal. Kommunen har bare slet ikke nok tilgængelige faciliteter til outdoor-idræt, som kan favne alle kommunens landsbyer.Spørgsmålet om at vælge imellem kommunes idrætsanlæg giver oplagt anledning til et større slagsmål mellem de lokale ildsjæle – skal man kun spille håndbold i Terndrup og ikke Bælum? Skal de indendørs idrætter samles i Haverslev, fremfor at tilbydes i både Suldrup og Haverslev? Kan man samarbejde med Arden når man bor i Skørping? Og giver det mening at tilbyde alle typer indendørsidræt i både Øster Hornum og Støvring, taget de korte køreafstande i betragtning? Selv mindre beslutninger på dette område, vil få store konsekvenser for vores børn og unge, da det i forvejen kræver ressourcestærke forældre at bakke om en holdsport, hente-bringe og sørgen-for. Vi bør se på demografi og kapacitet i de enkelte haller, og ikke lade dén landsby, der har faciliteterne besætte de mest attraktive anlæg i prime time. Vi skal skabe en kultur hvor vi deles om faciliteterne og hvor vi rækker udenfor vores egen landsby. Og så skal der ekstra meget fokus på de socialt dårligst stillede. Her kan det synes vanvittigt at spare på foreningskonsulenten, medmindre forvaltningen faktisk ikke mener at den funktion kan løse nogle af de mange udfordringer vi har på fritids- og idrætsområdet.
At skabe en kultur tager tid, og hvis byrådet i mellemtiden langsomt afliver alle hallerne på én gang, så er det ikke umagen værd overhovedet at forsøge at løse opgaven.
-
Biblioteket i Skørping har altid været et godt sted at komme:
- som barn for at lege og læse tegneserier
- som lidt større barn for at låne frilæsningsbøger til sommerferien, osv.
- som ung for at hænge ud med venner, låne cd'er og den nyeste fantasy bog
- som en kærlig tanke for at hente en bog til sin storebror, der ligger med influenza
- som lærerstuderende for at få inspiration fra de dygtige bibliotekarer til hvilken nyere børne- og ungdomslitteratur, der er værd at læse
- igen som studerende for at få en god snak om litteratur med de selvsamme bibliotekarer, når en studiedag i selvskab med én selv og bøgerne ellers synes lidt hård at komme igennem- som menneske i alle aldre for at opsøge et frirum, hvor ingen forventer noget af én. Et sted hvor du kan komme og fordybe dig, bladre i bøger, se teater, falde i snak med en ven, eller én du møder for første gang...
Jeg har svært ved at forestille mig en opvækst og et liv i Skørping uden vort kære bibliotek. Og jeg ønsker ikke at forestille mig en fremtid, hvor byens børn ikke har de samme muligheder for at gå på biblioteket.
I en lille by som Skørping er der ikke mange uformelle mødesteder. Biblioteket er at sted, hvor jeg ofte er gået hen uden et egentligt formål andet en at blive inspireret og måske få mig en god snak. Jeg ville ikke være kommet af sted, hvis jeg skulle helt til Støvring.
Et sted for inspiration, fordybelse og samvær er bestemt værd at give videre til kommende generationer af Skørpingboere.
Bevar Skørping Bibliotek!
Note: Min adresse er på Samsø, da vi er flyttet fra Skørping i sommers, da vi begge har fået job på Samsø. Det er bestemt tænkeligt, at vi en dag flytter tilbage til Skørping og det vel og mærket, hvis Skørping bibeholder sit fantasiske kulturliv, hvilket bestemt involverer biblioteket.
-
Fra en far til 2 piger på 3 og 5 år der bruger biblioteket ugentligt. Det er et KÆMPE AKTIV at have et bibliotek i et by, også taget i betragning hvor mange der bor i Skørping.
Ved at nedlægge Skørping Bibliotek vil den øgede afstand, at køre til Støvring, sandsynligvis betyde, at langt færre vil benytte bibliotekstilbuddet. Det begrænser vores (børn, unge, voksne og ældres) mulighed for at få viden, oplysning, læsning samt deltage i kulturelle aktiviteter. For vores børn og unge får det betydning for deres helt generelle dannelse, deres sprogparathed, selvindsigt, selvstændighed, læselyst, analytiske evner indlæring mv. mv. Ligeledes er et bibliotek et helle, hvor børn og unge kan søge hen i en verden fyldt med virtuel støj og påvirkninger.
Borgmesteren er citeret for at sige: at alle høringsvar læses forud for 1. behandlingen. Jeg håber, at der er handling bag ordene, da de mange høringsvar redegør for de mange konsekvenser det vil få at lukke Skørping Bibliotek. Det er ikke ansvarligt, hvis de ikke læses. -
I skal ikke lukke bibloteket !
Fordi:
Jeg kan gå på bibloteket fordi at jeg har et lånerkort og det er jeg glad får men hvis i fjerner bibloteket så kan jeg ikke låne bøger og jeg er ti år så jeg kan ikke bare køre til støvring for at låne bøger!!!
Skrevet af Karla 10 år skørping skole -
Høringssvar til Rebild Kommunes forslag til budget
Iht. oplæg fra Rebild Kommune, om ændring af lokaletilskud fra pt. 85 % med en reduktion til måske 65% vil det få store konsekvenser på HAME-gruppen.
Det vil være nødvendigt at hæve kontingentet med op til 40% og dermed vil der falde nogen fra som spejdere.
Det vil altid være de spejdere der næsten har mest brug for det.
Børn fra dårligt stillede familier, og hvor økonomien er stram. Der er i dag flere sårbare børn med sociale udfordringer.
Børnene der kommer til spejder i dag, er ofte børn der ikke ser sig selv som fodboldspillere eller i anden sport. I en spejder gruppe er der plads til alle.
”Alle kan ikke alt – alle kan noget – og sammen kan vi en masse”
Vi håber inderligt, at kommunen vil overveje hvilke konsekvenser et sådant forslag kan få.
Det er trods alt vigtigt at vi sørger for at børnene får en god start på livet.
Vores spejderledere bruger deres frivillige kræfter på
at give fællesskabet videre,
at lære nye spejdere at tage ansvar,
at bruge sin fantasi,
at udvikle til selvstændighed,
at relationer og samværskompetencer styrkes
at komme ud i naturen
eller sagt på en anden måde: at spejderlivet er en udfordrende, sjov og indimellem grænseoverskridende fritidsaktivitet.
Spejdernes vision er ”Sammen rykker vi verden – med vilje”
Med venlig hilsen
HAME-gruppen
Lene Knudsen Svenstrup, formand
Lasse Svenstrup, gruppeleder
-
Se vedhæftet fil.
-
Hvad sker der, hvis biblioteket i Skørping lukker?
Rebild er en lille kommune. Den burde kigge mod nord og lære af Aalborg.
Her lavede kommunen for nogle år siden en analyse, hvor de blandt andet spurgte borgerne om, 'hvad der gør Aalborg til en god by for dig'.
På en klar førsteplads lød det fra 34 procent af de adspurgte, at det var kulturlivet, som havde størst betydning for borgerne. På andenpladsen svarede 20 procent, at det var naturen.
Biblioteker er en vigtig del af kulturlivet. Især i en lille by som Skørping, der selvfølgelig ikke har nær det samme kulturliv som større byer. Og måske netop derfor spiller biblioteket en endnu vigtigere rolle her end i Aalborg.
Det er et samlingssted. Et kulturelt centrum. En del af byens identitet.
Men selv hvis man ser bort fra argumenterne om kultur, dannelse, viden og oplyste borgere, så er der også økonomi i at bevare biblioteket.
Der bliver udstykket masser af grunde i Skørping. Der kommer også mange tilflyttere og nye borgere til byen.
Og i den store og samlede vægtskål, der bestemmer, om man vælger eller fravælger Skørping, hvor ligger et bibliotek så?
Vores bud vil være, at det ligger højt, hvis vi ser på demografien i Skørping af både de nuværende og nye borgere.
Hvis biblioteket forsvinder, så er det netop det, der bliver fortællingen om Skørping. At de ikke engang har et bibliotek. Og hvad bliver så det næste? Det bliver nok trinbrættet og togforbindelsen. Et supermarked, der lukker. Og så videre.
På den måde vil Skørping blive en fortælling om et sted, du fravælger. Hvor du ikke vil bo og lade dine børn vokse op.
Analysen fra Aalborg Kommune viser i øvrigt også, at kulturinstitutionerne i Aalborg beskæftiger 475 årsværk. Mens 'udgifter og besøgendes forbrug understøtter yderligere 500 årsværk'.
Og det kan man selvfølgelig ikke sammenligne 1:1 med Skørping. Men det er et signal om, at kultur kan svare sig, som man siger på jysk. Det er ikke bare en udgift.
Hvad koster det at drive biblioteket, og hvad sparer man på kommunens budget ved at lukke det? Det står ikke i budgettet.
Hvad koster det kommunen de næste år, hvis biblioteket forsvinder? Det står ikke i budgettet.
Vi håber, at politikerne vil have visioner og tænke langsigtet. Og at politikerne vil bevare biblioteket i Skørping.
-
Biblioteket i Skørping var og er en stor grund til at vi flyttede til byen. Det var sammen med alt det grønne i byen med til at vi ville bo her. Nu 7 år efter drøftes lukningen af biblioteket og hvad jeg gætter på er 15 ha skov, som er fældet eller planlagt fældet til opførsel af nybyggeri… det er som om det der tiltrak os ved byen er på vej væk, så det er spændende om andre også har det sådan. Biblioteket og skoven er indgangen til byen med tog og med bil.
Det er en fantastisk udflugtsmulighed med små børn og ligger så det er muligt for større børn naturligt at komme forbi. Det ligger perfekt til, at man lige kan komme forbi når man er nede og handle, noget der ikke sådan lige sker hvis man skal til Støvring. Skørping bibliotek er også virkelig velbesøgt, har aldrig været derinde hvor der ikke har været andre. Biblioteksbesøgene vil falde drastisk hvis man skal til Støvring eller Terndrup, det kommer simpelthen ikke til at passe ind i hverdagen.
Biblioteket er en vigtig del af kulturlivet og et sted hvor folk mødes og snakker og går forbi for at se avisen eller nogle af de andre blade der kan læses derinde.
Derudover har biblioteket virkeligt gjort noget under corona hvor det blev lavet læsepakker og gået den ekstra mil for at hjælpe folk med at få bøger og gjort biblioteket mere relevant end nogensinde. Så det er en grim måde at “takke” de gode medarbejdere, der har biblioteket som arbejdsplads, samt skuffe borgere der har fået læselysten højnet under corona.
Derudover er der jo alle de andre begrundelser:
- Folk uden bil får problemer med at komme på biblioteket
- det bliver længere mellem besøgene på bibliotekerne
-vi har jo bogbyen og er kendt for denne, det er nærmest synonymt med Skørping, samt litteraturfestival og et hav af bogklubber. Så virker det tonedøvt at fjerne den bedste indgang til bøger og læsning.
- hvis man lukker et bibliotek så afvikler man, man udvikler ikke, lige meget hvor mange byggegrunde man udstykker og nære grønne områder man sælger/fælder -
høringssvar Terndrup Borgerforening & Lokalråd
Klyngerådet i Rebild Øst klyngen
Samråd for Forsamlingshuse i Rebild KommuneKort frist til afgivelse af høringssvar til budget 2023
Som vanligt, får vi ikke mange dage til at udforme høringssvar, i år har vi maximalt haft 8 hverdage inden fristen udløb for svar til budget 2023.
Vi er klar over, at budget processen er hektisk og kort, det er den også for politikerne.Rebild Kommune har gennem den seneste tid, lagt op til mere borgerinddragelse, det har vi også fået, tak for det, men i en høringsrunde på 8 dage kniber det meget, med at kunne høre alle interessenter.
Vi kan ikke påstå, at vi ikke har nået det, det kan jo aflæses af vore høringssvar.Disse høringssvar er dog helt umulige, at få ordentligt bearbejdet i vore organisationer og foreninger. Det er ikke muligt, at indkalde alle bestyrelsesmedlemmer med så kort varsel, og det bliver derfor ofte nogle få personer, der udarbejder høringssvarene, det er synd for demokratiet og den resterende bestyrelse.
Det kunne gøres bedre, vi ville kommer mere rundt i materialet, og høringssvarene ville helt sikkert blive bedre.
Vi er bekendt med, at der i nogle kommuner allerede inden sommerferien, blev igangsat en dialog med borgerne.
Det kunne vi godt tænke os, om Rebild Kommune fremover kunne gøre ligeså, eller bare give os en længere frist her efter sommerferien.På vegne af Terndrup Borgerforening & Lokalråd
Klyngerådet i Rebild Øst klyngen
Samråd for Forsamlingshuse i Rebild KommuneJacob Ellemann
-
Blenstrup - et godt sted at bo.
I Blenstrup har vi alt det man kunne ønske sig i et landsbysamfund. Dagligvarebutik, et rigt foreningsliv, daginstitutioner, skøn natur, festlige arrangementer og events, ildsjæle som brænder for byen, plads til forskelle, et bemærkelsesværdigt sammenhold og en SKOLE.
Og hvilken skole det er! En dejlig lille skole hvor vores børn kan vokse op i trygge rammer med meget engagerede og dygtige lærere som ser børnene og underviser dem hvor de er.
En skole som har givet så meget til så mange i flere årtier på trods af at ingen politikere i kommunen rigtigt tror på den.
VI tror på den og VI kæmper for den og det vil vi blive ved med.Skolen er nemlig hovedpulsåren for hele Blenstrup by. Vælger i at lukke skolen vil hele kredsløbet i byen dø ud og alle de førnævnte fordele ved at flytte til og bo i Blenstrup vil forsvinde. Byen vil langsomt dø ud og forfalde.
Blenstrup - et godt sted at bo… “så længe det varer” får man lyst til at tilføje. For med den evige trussel som hænger over vores skole, vores hovedpulsåre, kan det være opslidende at kæmpe for fremtiden.
I Blenstrup løfter vi i flok og vi hjælper hinanden med at få tingene til at ske. I Blenstrup er vi ikke bange for at tage fat og kæmpe, men det er svært at bygge en masse op når vi hele tiden skal bruge alle kræfter på at kæmpe for at skolen skal bestå. Vi ønsker os så inderligt at få den ro til skolen som vi er blevet lovet så vi kan vise hvad skolen faktisk kan.
Det er yderst vigtigt at der nu tænkes på vores kommune som en HELHED, hvor landsbysamfund er ligeså vigtige som de store byer. Rebild kommune rummer mange fantastiske byer og områder og ikke kun Støvring. Rebild kommune har brug for alle - store som små.
-
Høringssvar ang. lukning af Skørping Bibliotek
Det er trist at bo i en kommune, hvor vi har så rige muligheder for at finde både skøn natur, spændende lokalhistorie og mange fine kulturelle tilbud, men hvor der samtidig prioriteres at bygge veje, rådhuse og sikre erhvervslivet, frem for at der findes midler til at sikre trivsel for børn i daginstitutioner, børn og unge i skoler, ældre på plejehjemmene og støtte til kulturlivet til glæde for os alle sammen!
Jeg er næsten på daglig basis bruger af Skørping Bibliotek og møder altid søde og spændende mennesker i alle aldre, når jeg kommer der. Skørping Bibliotek har så meget at byde på, og jeg har i kraft af mine mange års erfaring som lærer og læsevejleder oplevet, hvordan bibliotekarerne på Skørping Bibliotek favner bredere og styrker flere brugere, end man lige regner med!
De inspirerer dagplejerne i deres daglige arbejde med at hjælpe børnenes tidlige sprogudvikling på vej!
De bidrager til daginstitutionernes udvikling af sprogstimulerende miljøer og tiltag i hverdagen i børnehusene!
De står altid klar til at vejlede og inspirere skolebørn, der er på jagt efter nye læseoplevelser, og her bidrager de med et fantastisk kendskab til både nyere og ældre litteratur!
På Skørping Bibliotek kan de helt små, børnene, de unge, de midaldrende og de ældre deltage i et væld af aktiviteter, som er lette at komme til på gåben, cykel, med bus, tog eller i bil. Det at have et bibliotek tæt på i lokalsamfundet er med til at skabe let adgang til læseoplevelser og styrke læselysten hos de mange brugere.
En ganske almindelig aften opstår ofte helt tilfældige og spændende samtaler mellem mennesker, der mødes på biblioteket, og Skørping Bibliotek er på mange måder et samlingssted i vores by!
Hvad vil der ske med alle disse aktiviteter, der til sammen er med til at styrke sprogstimulering, et fundament for børnenes læsning og stavning, læselyst, kulturlivet, trivslen, møderne mellem mennesker og i det hele taget mange menneskers livskvalitet, hvis Skørping Bibliotek lukkes?
Skørping Bibliotek er et kulturelt samlingssted for hele byen, og det ville være fattigt at prioritere byggeprojekter og asfalt over dette sted, der i den grad samler mennesker, og på lige fod med vores smukke natur er med til at højne mange menneskers dannelse, trivsel, udvikling og livskvalitet!
Med håb og stærke ønsker om at vi får lov til at beholde Skørping Bibliotek!
Mange læseglade hilsner
Vibeke Stilling Pedersen
LÆSESTEDET I SKOVEN -
Bestyrelsen i Kilden ønsker fortsat at udvikle Kilden, og håber på at vores høringssvar vil bidrage til yderligere dialog med både forvaltning og politikere.
-
Det nye byrådet i Rebild kommune har allerede nu fundet nye mugligheder for besparelse nemlig Skørping bibliotek ? ( Centrum for alle aktiviteter i Skørping ) der er jo kun ligger 8 km fra Støvring bibliotek så det betyder jo ikke noget for borgerne i Skørping at køre den tur, I glemmer bare, der er altså 8 km tilbage også og det er på den mest trafikerede vej mellem Skørping og Støvring Og der skal foregå i privatbiler da der næppe er offentlig transport muligheder efter almindelig arbejdstid. Det giver nok en lille gevinst for kommunen men store udgifter for borgerne og derfor ingen samfundsgevinst.
Det er det samme når byrådet vil nedlægge skolerne i Bælum og Blenstrup. Er der mangel på lære i enkelte fag, hvad er så nemmest at flytte en lære eller 24 elever?
Flytter man en hel Skole, Ja hvad betyder det at skoleeleverne skal bruge mange timer på transport hver dag frem og tilbage + busdriften, Åbenbart ikke noget for lokalpolitikerne. De glemmer bare at når de spare et sted koster det det dobbelte et andet sted. Moske ikke i kroner og øre men samfundsmæssigt i de mindre byer.
I øvrigt mener jeg at i bør hæve skatten i stedet for disse besparelser hvert år, man flytter ikke til Rebild fordi i holder samme skattetryk som Aalborg. -
Skørping bibliotek er ikke bare et bibliotek. Det er byens hjerte. Da jeg flyttede til byen for seks år siden, havde jeg faktisk aldrig rigtig brugt de biblioteker, som jeg tidligere var knyttet til, så mine første bibliotekserfaringer har jeg fået i Skørping. Det skyldes helt sikkert også, at det er et godt sted at møde nye mennesker, når man flytter til en helt ny by. Jeg har brugt stedet i forenings øjemed, som mødested for mødregruppen, og som er sted jeg holder af at sidde og arbejde, eller være med min datter. Det er et samlingspunkt for mange mennesker i forskellige aldersgrupper, og det er et vigtigt sted for byens helt særlige kulturliv. Selvfølgelig er det muligt at tage til Støvring på biblioteket, men hvad med børnehaverne og de mange ældre, som er nogle af de flittigste brugere af stedet. I forvejen er der få steder til de helt unge og de helt ældre, og jeg tvivler på, at børnehaverne vil tage med tog og bus, for at kunne bruge Støvring bibliotek.
-
høringssvar Terndrup Borgerforening & Lokalråd
Klyngerådet i Rebild Øst klyngen
Samråd for Forsamlingshuse i Rebild KommuneNavn contra organisation, på indsendelse høringssvar
Vi finder det meget uhensigtsmæssigt, at navnet på afsender af høringssvar vedr. budget 2023, har forrang for virksomhed eller organisation.
Hvilken person der står som indsender, er jo underordnet, når det er på vegne af en organisation eller forening.
Når man løber ned gennem de indsendte høringssvar, ville det da give meget bedre mening, at man kunne se hvilken organisation, der havde indsendt høringssvaret.
Navnet på en vilkårlig person, som man ofte slet ikke kender, giver jo kun mening, hvis det er en privat person eller sag, der sendes høringssvar for.Det ville give god mening, hvis det blev ændret ved kommende høringer.
På vegne af Terndrup Borgerforening & Lokalråd
Klyngerådet i Rebild Øst klyngen
Samråd for Forsamlingshuse i Rebild KommuneJacob Ellemann
-
Skørping bibliotek er det væsentligste daglig aktiv på Kulturstationen efter at Turistforeningen og Kulturskolen er flyttet ud, og dermed det, der giver liv og sammenhængskraft i den centrale bygning. Så er der vel kun toiletterne tilbage i stueetagen at vise frem til nye tilflyttere - og der vil være risiko for forfald og forarmelse af bygningen. Biblioteket er frit tilgængeligt og dejligt opbyggeligt og demokratisk - fordrer kun det sygesikringsbevis, vi alle har. Læste at Støvring bibliotek i år beklageligvis har været nød til at ændre åbningstiderne pga. hærværk og uro. Det er ærgerligt - i Skørping er vi stolte over og glade for vores biblioteks tilgængelighed, der pirrer vores nysgerrighed og driver os væk fra pc'erne mens vi hilser på de andre lånere fra byen og lader os inspirere til at deltage i et af de arrangementer, der reklameres for.
Egentlig har de gode folk bag budgetforslaget selv formuleret, hvorfor Skørping Bibliotek skal bevares:
"Konsekvenser for brugere, borgere og personale:
Ved nedlæggelse af Skørping Bibliotek vil den øgede afstand betyde, at færre vil benytte bibliotekstilbuddet. Det vil begrænse borgernes mulighed for viden, oplysning, læsning og kulturelle aktiviteter. For børn
kan det få betydning for dannelse, sprogparathed, læselyst og senere indlæring. Derudover vil Skørping miste et lokalt samlingssted for fællesskab, viden og kultur.
Konsekvenser for andre udvalgs-/politikområder:
Lukningen af Skørping Bibliotek vil få betydning for Kulturstationen og Biografen, som ligger i samme bygning og samarbejder med."mvh
Lise Naldal -
Kommunen fattes penge og hårde budgetforhandlinger venter forude, men jeg vil kraftigt advare imod lukning af Skørping bibliotek, som vil være en katastrofe for byen og være en politisk fejltagelse af usete dimensioner.
Skørping bibliotek er en lille perle i vores lokalsamfund og en grundpille i Skørpings kulturelle liv, hvor mennesker mødes på tværs af alder og klasseskel. I starten af oktober venter et litterært folkemøde arrangeret af lokale ildsjæle. Det litterære topmøde er bare et eksempel ud af mange på et særdeles entreprenant og imponerende civilsamfund i Skørping, som skaber liv og kulturelle oplevelser til glæde for os alle. Kan man forestille den type arrangementer uden et bibliotek? Er lukning af Skørping bibliotek den måde et politisk flertal i byrådet vil takke og vise opbakning til et særdeles engageret og velfungerende kulturelt civilsamfund?Bibliotekets kompetente medarbejdere står altid klar til at hjælpe og guide os lånere i alle aldersgrupper til nye og fantastiske læseoplevelser. I en verden med fake news og manglende substans er biblioteket et afgørende samlingspunkt, hvor bøgernes verden åbner sig til glæde for den mentale sundhed. Hvor der er rum for og plads til fantasi, eftertanke, refleksion og fordybelse for alle generationer.
Kan værdien af biblioteket i Skørping overhovedet måles i et excelark?
Vil man absolut måle værdien af biblioteket er tallene dog entydige. Her taler besøgstallene og udlån sit tydelige sprog, hvor biblioteket kan præstere nogle særdeles imponerende besøgs- og udlånstal, der klart overgår Støvring, hvis man tæller besøg og udlån pr. indbygger. Her er Skørpings borgere mere end dobbelt så flittige brugere af biblioteket. En lukning af biblioteket vil gøre Skørping langt mindre attraktiv for tilflyttere, som ofte pendler til andre kommuner for at arbejde, men lægger gode skattekroner i kommunekassen og som har valgt byen til (ikke kommunen) pga. naturen og den kulturelle habitus.Jeg vil dog gerne advare imod at skære i folkebibliotekerne. Her har Rebild kommune i forvejen en kedelig placering som en kommune, som bruger markant mindre pr. indbyggere i forhold til sammenlignelige kommuner. Bibliotekerne og kulturtilbud bliver ofte beskrevet som nice to have og ikke need to have, når kommunale budgetter drøftes, men her overser man, at kultur, oplysning og dannelse er afgørende forudsætninger for et velfungerende demokrati og samfundets sammenhængskraft.
-
Høringssvar fra Støvring Badminton
Vedrørende forslag om nedsættelse af lokaletilskud fra 85% til 65%
Fra Støvring Badminton side må vi på det kraftigste opfordre til at genoverveje budgetforslaget om at sænke lokaletilskuddet til foreninger fra 85% til 65%
Konkret vil det for Støvring Badminton betyde en øget årlig omkostning til halleje på ca. kr. 72.000,- med udgangspunkt i det antal moduler, som klubben lejede i 2021.
Og det vel at mærke med en uændret modulpris fra Arena Rebild på kr. 270,-
Modulprisen må dog antages at stige, da der andetsteds i budgetforslaget omtales ændring af betaling for råderet af hallerne, og sammenholdt med forventet stigning i fjernvarmeomkostninger, vil det medføre en endnu højere omkostning til halleje.
En justering af modulprisen er endnu ikke blevet varslet til os som forening, men vi kan af andet høringssvar fra Arena Rebild læse de forventede tal.
Desværre kan vi forvente se ind i en samlet 3-dobling af ovennævnte ekstra omkostning, hvis disse budgetforslag vedtages, og der ikke gives støtte til de kraftigt stigende fjernvarmeomkostninger.Med cirka 300 medlemmer vil en øget omkostning af denne kaliber være yderst kritisk for en forening som Støvring Badminton, der helt naturligt har et behov for at udøve sin aktivitet i en sportshal.
Det vil medføre en så stor stigning i kontingentet, at klubben vil miste medlemmer og ikke længere vil kunne tilbyde denne fritidsaktivitet i samme omfang som hidtil.For en driftig by som Støvring med stigende befolkningstal vil det være et rigtigt ærgerligt signal at sende til både eksisterende borgere samt tilflyttere, at foreningslivet nedprioriteres og den generelle trivsel for børn sænkes ved færre/dårligere fritidstilbud.
Vi kan kun opfordre til, at byrådet i Rebild Kommune kommer på bedre tanker end besparelserne i omtalte budgetforslag, og i stedet aktivt tilvælger foreningslivet i kommunen fremfor en afvikling.
På vegne af Støvring Badminton
Jacob Randbæk
Formand
Det er ganske uhørt, at en lukning af Skørping bibliotek kan komme på tale i næste års budgetforslag. Skørping bibliotek er et vigtigt samlingspunkt for byens beboere både i forhold til kulturliv, vidensdeling af såvel litterære emner, samfundsforhold, den demokratiske samtale, værested for byens børn, unge og ældre. Vi kommer selv på biblioteket dagligt både for at læse avis, låne bøger, blive inspireret og vejledt af de dygtige bibliotekarer, evt. få en snak med de mange, der lægger vejen forbi biblioteket, se og opleve børnefamilier, der hygger sig med oplæsning i børnehjørnet. Vores bibliotek er meget flittigt brugt både i og uden for åbningstid. Det er et af byens store plusser. Så at lukke den og tro at byens beboere i samme omfang kommer til at benytte sig af Støvring bibliotek, er skudt helt forbi. Vi kan ganske enkelt ikke undvære vores dejlige bibliotek.