Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Rebild Kommune beslutter om etablering af det foreslåede tilbud med en finansieringsmodel, der sikrer at Region Nordjylland og kommunerne sammen dækker etableringsomkostninger og underskudsdækning de første tre år, kan godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunerne i Nordjylland oplever en stigning i målgruppen, af unge med svære socialpsykiatriske problemstillinger, og oplever samtidig at det er svært at finde tilbud som kan håndtere de komplekse problemstillinger og sikre progression, fordi det kræver en særlig specialisering samt en kobling til behandlingspsykiatrien.

Der blev i 2020 nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de nordjyske kommuner og regionen, som skulle kigge på behovet for et højt specialiseret tilbud til svært selvskadende unge. Arbejdsgruppen vurderede, at der er borgergrundlag for at drive et sådant tilbud i Nordjylland, og for at sikre driftsgrundlaget yderligere er målgruppen gjort bredere efter aftale med behandlingspsykiatrien.

Der er foretaget en stikprøveundersøgelse, hvor man følger udgifterne til 14 borgere i målgruppen, som er anbragt på private opholdssteder. I perioden 2017-1/8 2020 anvendtes i alt 69,3 mio. kr. på opholdssteder til de 14 borgere. Dertil kommer, at kommunerne i samme periode har brugt 5-8,7 mio. kr. om året til døgnanbringelser på et tilbud i Region Midtjylland, der er stort set identisk med det tilbud, der nu foreslås i Nordjylland (jf. bilag 1: analyse, hvor også data for Rebild Kommune er angivet).

Analysen tydeliggør, at der er et højt udgiftsniveau til målgruppen, og man ønsker at sikre den nødvendige kvalitet i ydelserne for det høje udgiftsniveau. Her vurderes det, at det er væsentligt, at der etableres et tilbud i de unges nærmiljø samt at det er nødvendigt at socialområdet og behandlingspsykiatrien rykker endnu tættere sammen i behandlingen – det er der gode erfaringer med fra andre regioner eks. Region Midtjyllands behandlingstilbud Holmstrupgaard.


Etablering af et nordjysk tilbud

DAS Social og Børne- og Ungedirektørerne vurderer således, at der er behov for et tilbud med 10 pladser til unge med svær selvskadende adfærd som primær målgruppe og unge med alvorlige psykiatriske problemstillinger som en sekundær målgruppe jf. bilag 2 for en nærmere beskrivelse af tilbuddet. Det vurderes, at det er nødvendigt med politisk godkendelse af etableringen i hver kommune.

Et nyopstartet tilbud af denne karakter vil ikke kunne varetage fuld belægning fra opstartstidspunktet, da målgruppen er for kompleks og det vil kræve tid at sikre den nødvendige specialisering. Der er derfor øgede udgifter ift. etablering og underskudsdækning de første år efter tilbuddet er etableret.

Tilbuddet er 100 % takstfinansieret, og har flere takstniveauer, så det kan rumme unge med varierende støtte- og behandlingsbehov. Kommunerne forpligter sig således til en finansiering af tilbuddet, mens Region Nordjylland forpligter sig som leverandør af indsatsen. Der forventes etablerings- og opstartsomkostninger grundet udgifter til eks. bygninger, personale og kompetenceudvikling, og der må ligeledes forventes et driftsunderskud i opstarten. Størrelsen af driftsunderskuddet afhænger af, hvor hurtigt, der kan forventes fuld belægning.

Det er en forudsætning for etablering af tilbuddet, at kommunerne er parate til at bidrage til etableringsomkostningerne og underskudsdækning de første 3 år. Børne- og ungedirektørerne og DAS Social har aftalt med Region Nordjylland, at kommunerne finansierer 75 pct. af etableringsomkostningerne og underskud de første 3 år og at Region Nordjylland dækker de resterende 25 pct. Det er uvist præcis hvor store omkostningerne bliver, og regionen og kommunerne vil indgå i en målrettet visiteringsstrategi som skal bidrage til at minimere omkostningerne mest muligt.

Region Nordjylland har udregnet tre realistiske scenarier for underskuddet afhængig af belægningen på tilbuddet, og det kan tyde på et beløb i størrelsen 4,27 mio. kr. og 5,59 mio. kr. som skal fordeles mellem kommunerne over en tre-årig periode – hvor den største udgift vil være i det første år. Udgiften for kommunerne vil dog først skulle betales i år 2 eller 3.

De 3 scenarier fremgår af oversigten nedenfor.

Såfremt kommunerne har en målrettet visiteringsstrategi, og der dermed hurtigt kommer fuld belægning på tilbuddet, vil omkostningerne blive mindre. Den fælles underskudsdækning gælder i de tre første år af tilbuddets drift, herefter vil det indgå i den nordjyske tilbudsvifte under almindelige vilkår.

Udgiften til etablering og opstart fordeles via en objektiv finansieringsmodel ud fra indbyggertal i kommunerne, jævnfør KKR Nordjyllands beslutning af 25. marts 2022. Af nedenstående oversigt fremgår udgifterne ved de 3 scenarier fordelt efter kommune.

Endelig skal det anføres, at Morsø og Læsø Kommuner har taget et administrativt forbehold for den objektive finansiering i forhold til etableringen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Direktørkredsene for Børne- og Ungeområdet og Voksensocialområdet (DAS Social) anbefaler, at der etableres et nyt tilbud i Nordjylland som er målrettet børn og unge med bl.a. svær selvskadende adfærd. Tilbuddet er et udtryk for et stigende behov for specialiserede døgntilbud til denne målgruppe samt et manglende udbud af den nødvendige type tilbud i Nordjylland.

Tilbuddet skal drives af Region Nordjylland. For at sikre økonomisk grundlag for etableringen skal kommunerne og regionen indgå i en aftale om dækning af etableringsomkostninger og underskudsdækning i de første tre år. Herefter er tilbuddet takstfinansieret.

KKR Nordjylland drøftede sagen på møde den 25. marts 2022 og besluttede at sende sagen videre til den enkelte kommunalbestyrelses godkendelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, hvorvidt de ønsker at ændre på normeringen i Skovhuset

Økonomi

Det vil medføre en økonomisk udgift, såfremt der skal konverteres pladser til vuggestue, da der vil være behov for at bygge et krybberum, hvor vuggestuebørnene kan sove.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen i Støvring Nord har fremsendt en anmodning om enten at nednormere børnetallet Skovhuset eller konvertere nogle af pladserne til vuggestuepladser. Såfremt der ønskes ændring i Skovhuset skal det ses i sammenhæng med kapaciteten i Støvring i øvrigt jf. anden sag herom på dagsordenen.


Skovhuset er en naturbørnehave med en profil, hvor man i den pædagogiske praksis og læring bruger natur, dyr og udeliv som middel. Skovhuset blev i 2020 renoveret og der blev bygget til, således at børnehaven blev udvidet fra 57 til 90 børn.


Baggrunden for henvendelsen er, at bestyrelsen synes at tilbygningen og normering af børnetal belaster udearealet, så Skovhuset er gået fra at være en naturinstitution til en institution med en stor legeplads. Derudover problematiserer bestyrelsen, at man i processen valgte ”kun” at indrette de mange kvadratmeter med 3 stuer, hvilket i praksis betyder, at hver stue skal kunne rumme 30-40 børn – hvilket ikke er hensigtsmæssigt for små børn, som har behov for at kunne overskue deres verden.


Bestyrelsen har fremsendt 2 forslag til at afhjælpe de udfordringer de ser.


Forslag 1: Nednormering

Bestyrelsen vil gerne anmode om en nednormering i Skovhuset fra de nuværende 90 børn + vip til 75 børn + vip, så børnehaven max. kan komme op på 86 børn, når der er flest børn. Med den nuværende normering kan vi komme op på 104 børn. Støvring har desværre oplevet en udbredt brug af vip, og Skovhusets rammer egner sig ikke til 90+ børnehavebørn. Vi ønsker vores konceptbørnehave tilbage til sin oprindelige ånd med natur og friluftsliv. Bestyrelsen mener, at en nednormering er nødvendig for at dette kan ske.


Forslag 2: Konvertering til vuggestuepladser

Alternativt ønskes en nednormering af børnehaven til 60 børn og samt at der laves en vuggestuegruppe på 15 børn.


Forvaltningens kommentarer

På baggrund af henvendelsen er der kigget nærmere på, hvilke kvadratmeter der er medtaget i institutionen - jf. reglerne skal der være 2 m2 ledigt gulvareal pr. børnehavebarn. Konkret er der 261,8 kvadratmeter gulvareal incl. fællesrummet. Fællesrummet er talt med 75 kvadratmeter - da areal til køkken og gangareal er fratrukket. Derudover er det en stue på 49 kvadratmeter, en stue bestående af et lokale med tilhørende grupperum på samlet set 53,2 kvadratmeter samt endelig en stue med grupperum og legeniche på i alt 84 kvadratmeter. Generelt er gangarealer, garderober og personalerum ikke medtalt i kvadratmeter til børnene.


Et samlet gulvareal på 261,8 m2 betyder, at der kan være 130 børn. (2 m2 gulvareal pr. børnehavebarn = 130,9 altså 130 børn). Det samlede gulvareal uden fællesrummet er på 186,8 m2, hvilket giver plads til 93 børn (93,4 altså 93 børn).


I dag er Skovhuset normeret til 90 børn og der kan være 103 børn incl. vip, hvilket jf. ovenstående godt kan lade sig gøre jf. reglerne, såfremt fællesrummet medregnes. Hvis fællesrummet ikke skal tælles med, vil normeringen kunne være 80 børn med mulighed for 93 børn incl. vip.

Børnetallet er pr. 1 maj 70 børn og der er indskrevet 79 børn pr. 1. juli. Der har indtil videre kun i en måned været 90 børn i Skovhuset (marts 22).


Kommentarer i forhold til forslag 2: konvertering til vuggestuepladser

Såfremt der skal etableres en vuggestuegruppe i Skovhuset er det ønsket i den mindste stue, hvilket giver plads til en normering på 13 børn og 16 børn incl. vip.

Lokalet ligger særskilt og er velegnet i forhold til at oprette en vuggestuegruppe, hvor der i forvejen er hæve/sænke bord m.v.

Der vil i givet fald skulle etableres et krybberum, hvor børnene kan sove til middag. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en konkret pris herpå


Såfremt der prioriteres en vuggestuegruppe, vil man skulle justere normeringen till børnehavebørn alt efter om fællesrum tælles med eller ej. Såfremt fællesrummet tælles med, vil det jf. kvadratmeterne ikke være nødvendigt med en nednormering ift. børnehavebørn. Det vil dog nok være en god ide at nednormere antallet af børnehavebørn, da det at have 90 børn fordelt på 2 stuer incl. grupperum ikke vil være hensigtsmæssigt ud fra et pædagogisk synspunkt.


Hvis kvadratmeterne i fællesrummet ikke tælles med, skal normeringen hedde 60 børn og op til 68 børn incl. vip.

Da der pr. juli 2022 er indskrevet 79 børn i Skovhuset vil det ikke være muligt at nedjustere til 60 + vip før til april 2023.


Forvaltningen vurderer, at det giver god mening at overveje muligheden for at oprette en vuggestuegruppe i Skovhuset inden for de rammer der er.


Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der i kapacitetssagen er regnet med, at Skovhuset har 90 børnehavepladser, såfremt antallet sænkes vil kapaciteten på børnehaveområdet blive tilsvarende presset og vil give problemer for børnehavekapaciteten i Støvring i løbet af 2024.


I forhold til udearealer gøres der fra forvaltningens side opmærksom på, at Skovhuset har en stor legeplads med masser af plads til både dyr og skovområde og der er desuden et udeværksted.


Såfremt der skal ske en ændring af Skovhusets normering kræver det en ændring af styrelsesvedtægten og skal behandles i byråd.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Behandling af henvendelse fra bestyrelsen i Støvring Nord vedr. ønske om nednormering eller omorganisering af Skovhuset.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager status om kapacitet til efterretning.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter at konvertere børnehavepladser i Børnehuset Fuglsang til 10 ekstra vuggestuepladser i en periode foreløbigt frem til slutningen af 2023.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0