Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarden i høring i Ældreråd, Handicapråd og i kommunens MED-system.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 12. januar 2022, pkt. 8:

Godkendt.

Sagen forventes behandet igen på udvalgsmødet i marts efter høringen.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. april 2022:

Kvalitetsstandarden har været sendt i høring hos følgende parter: Ældrerådet, Handicaprådet, Lokal-MED Center Familie og Handicap (CFO), samt Lokal-MED Center Sundhed, Kultur og Fritid (CSKF). Der er indkommet høringssvar fra Lokal-MED (CSKF), Handicaprådet og Ældrerådet, som er vedlagt. Lokal-MED (CFO) har ikke afgivet høringssvar.

Lokal-MED CSKF har ingen bemærkninger til kvalitetsstandarden.

I Handicaprådets høringssvar angives det, at Rebild Kommune tilsidesætter og gradbøjer lovgivningen, idet der ikke foretages en konkret individuel vurdering, men at alle borgere tilbydes samme tilbud uagtet individuelle behov.
Forvaltningen kan oplyse, at der foregår en konkret individuel vurdering, og at Rebild Kommune lever op til gældende krav på området, ved at anvende behandlingstilbud, som er godkendt og underlagt tilsynspligt. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Rebild Kommune i praksis køber pladser på Neurocenter Østerskoven, som dermed fungerer som det primære behandlingstilbud.

Kvalitetsstandarden indebærer ingen principiel beslutning om, at Rebild Kommune kun anvender Neurocenter Østerskoven. I praksis vil det dog være Neurocenter Østerskoven som anvendes, da de er godkendt og geografisk er nærmeste tilbud for borgere i Rebild Kommune.

I Handicaprådets høringssvar angives desuden, at der ved anvendelse af Neurocenter Østerskoven kan være risiko for ventetid, og at Rebild Kommune har pligt til at iværksætte genoptræning inden for 7 dage.
Forvaltningen kan oplyse, at der i alle tilfælde, iværksættes genoptræningsplaner inden for gældende lovgivningsmæssige rammer. Overgangen fra fase 2 til fase 3 sker via løbende planlægning, og det sikres, at der ved afslutning af fase 2, ikke forekommer en mellemliggende periode, inden fase 3 påbegyndes.

Som det fremgår af høringsbilaget side 5, under punktet Tidsperspektiv, vil forløbet med en borger, hvor en specialiseret rehabiliteringsplan indgår: (…) være præget af løbende planlægning og overlevering mellem de forskellige faser, og der bør således ikke forekomme ventetider.

I Handicaprådets høringssvar påpeges desuden, at Rebild Kommune lægger op til en praksis, hvor der vil blive egenbetaling for borgeren, idet der tilbydes behandlingstilbud efter Serviceloven, og ikke Sundhedsloven.

Som det fremgår af kvalitetstandarden, er lovgrundlaget Sundhedslovens § 140 og Servicelovens § 107. Det afhænger af en konkret individuel vurdering, hvilket tilbud som anvendes og passer bedst til borgerens livssituation. Det indgår ikke i vurderingen om der anvendes egenbetaling på tilbuddet.

Ældrerådet har ligeledes indgivet høringssvar og tager kvalitetsstandarden til efterretning med indstilling til, at der i fase 4 – Den fortsat udviklende fase – ændres således, at der: ”vurderes ud fra den enkelte konkretes behandlingsplan i samarbejde/råd med en lægefaglig vurdering.”

Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar, anbefaler forvaltningen, at der foretages en mindre, redaktionel ændring i formuleringerne under punktet Den fortsat udviklende fase (fase 4). Ændringerne vil medføre, at det fremgår tydeligere, at Rebild Kommunes myndighedsfunktion på træningsområdet, i samarbejde med øvrige aktører, som er involveret i borgerens forløb, vil foretage en konkret individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens aktuelle funktionsniveau og det videre genoptræningsbehov.

Derudover vil ændringerne medføre øget transparens omkring beslutningsgrundlaget i denne fase. Det vil fremgå, at der dels tages udgangspunkt i den lægefaglige vurderede specialiserede rehabiliteringsplan, og dels den faglige status som er udarbejdet ved endt forløb ved det specialiserede rehabiliteringstilbud.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalg og byråd at godkende kvalitetsstandarden.

Forslaget til den politisk vedtagne kvalitetsstandard svarer til Forvaltningens nuværende praksis. Derfor har forslaget ingen økonomiske konsekvenser.

Når en borger på et tidspunkt i livet får en hjerneskade, der ikke er medfødt, kaldes det en erhvervet hjerneskade. Komplekse erhvervede hjerneskader medfører akut behandling på sygehus og en længerevarende indlæggelse med rehabilitering på et specialiseret sygehusafsnit. Dette sker for én til to borgere om året i Rebild Kommune. Når borgerne udskrives fra sygehuset, overtager kommunen ansvaret for forløbet. I første omgang er kommunens opgave at købe en plads på et specialiseret rehabiliteringstilbud, der har særlige kompetencer i forhold til målgruppen. Rebild Kommune køber pladser på Neurocenter Østerskoven i Hobro. Dette er i praksis den måde, som Rebild Kommune kan leve op til lovgivningens kompetencekrav på området.

Der er dog to situationer, hvor kommunens personale skal varetage rehabiliteringen:

• Hvis borgeren ikke ønsker at tage imod tilbuddet på det specialiserede rehabiliteringstilbud
• Når borgeren afsluttes på det specialiserede rehabiliteringstilbud, men fortsat har et udviklingspotentiale til at genvinde noget af det tabte funktionsniveau

I disse situationer mangler der en politisk beslutning om ressourceforbrug og kompetenceniveau. Forvaltningen foreslår, at den kommunale træningsenhed i begge tilfælde løser opgaven med de kompetencer, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Den kommunale træningsenhed er forpligtet til at have medarbejdere, der har efteruddannelse på højt niveau og relevant erfaring med målgruppen. Medarbejderne skal beskæftige sig med neurologisk genoptræning mindst 10 timer om ugen og indgå i løbende kompetenceudvikling. Forpligtelsen til at have disse kompetencer skyldes kommunens politisk fastlagte kompetencekrav for almene genoptræningsplaner.

Der er stor forskel på det kommunale kompetencekrav for almen genoptræning og på kompetencekravene for specialiseret rehabilitering. Det ville således være muligt at levere en indsats med mere kvalitet, hvis der blev tilkøbt specialister udefra, når der af og til er en patient i målgruppen. Inden for det nuværende budget er der ikke afsat midler til at tilkøbe specialister til løbende kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere og ikke til at varetage selve indsatsen.

Forvaltningen vurderer, at det ikke bør være kommunens opgave at tilkøbe specialister, når borgeren har afslået et tilbud om et specialiseret rehabiliteringstilbud, hvor de specialiserede kompetencer er til stede. Dertil vurderer Forvaltningen, at kompetencerne i den kommunale træningsenhed er tilstrækkelige til at varetage indsatserne over for borgeren, når det specialiserede rehabiliteringstilbuds forløb er afsluttet. På dette tidspunkt i forløbet er opgaven mindre kompleks og kræver således ikke samme høje kompetenceniveau.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om:

- at godkende disponeringen jævnfør sagsfremstilling

- samt stillingtagen til hvilke projekter, der disponeres i 2022 (i alt 3,3 mio. kr.).

- over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler frigivelse af anlægsbudget svarende til de projekter, der skal udmøntes i 2022

- samt at der flyttes 0,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, svarende til de 2 projekter.

Budgettet på puljen i 2022 er på 3,8 mio. kr., heraf skal der overføres 0,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, svarende til de 2 projekter der skal flyttes.

Der skal frigives anlægsbudget svarende til den del af projekterne der udmøntes i 2022, der kan dog maksimalt frigives midler til projekter svarende til budgettet i 2022. Såfremt det besluttes, at frigive alle projekterne nu, skal der samtidig træffes beslutning om at fremrykke anlægsbudgettet i 2023 til budget 2022.

I budgetaftalen for budget 2022 var der enighed om, at der i forbindelse med godkendelse af regnskabet, skulle vurderes hvorvidt der var mulighed for at prioritere en pulje af et eventuelt nettooverskud til presserende nye opgaver.

I forbindelse med overførselssagen på byrådsmøde den 24. marts 2022 punkt 37 blev der overført 3,8 mio. kr. til kultur og Fritid anlægspulje - foreningsprojekter. Der er i forvejen afsat 2,22 mio. kr. i denne pulje i budget 2023.

Den samlede pulje udgør således nu 6 mio. kr. i budget 2022 og 2023.

Der er tilkendegivet et politisk ønske om, at puljen disponeres til følgende projekter i 2022 og 2023 indenfor Kultur-, fritids- og sundhedsudvalgets område:

• 0,5 mio. kr. til tribune i Suldrup
• 0,8 mio. kr. til indgangsparti ved Kinorevuen i Skørping
• 1,2 mio. kr. til padeltennisanlæg fordelt med 0,4 mio. kr. i henholdsvis Støvring, Skørping og Bælum
• 0,5 mio. kr. Skørping Idrætscenter (Spektrum)
• 0,7 mio. kr. Støvring Idrætsforening (fodbold)
• 0,3 mio. kr. til lysanlæg i Øster Hornum
• 0,5 mio. kr. til at vende fodboldbane i Haverslev
• 1 mio. kr. til kunstgræsbane i Rebild syd

I alt svarer ovenstående disponering til 5,5 mio. kr.

Her udover er der tilkendegivet et politisk ønske om disponering til følgende fra Kultur- og fritids anlægspuljen til foreninger:

• 0,3 mio. kr. til natursti i Rebild Øst
• 0,2 mio. kr. til undersøgelse af forskellige forhold vedrørende lydgener fra skydebane i Støvring

I alt svarende til 0,5 mio. kr., disse 2 projekter hører retteligt til i Teknik- og Miljøudvalget og er derfor medtaget i sag på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 6. april 2022.

Der er ikke en opsplitning på om det de enkelte projekt ligger i 2022 eller 2023, der skal derfor i forbindelse med beslutningen tages stilling til, hvilke projekter der skal ligge i 2022 - svarende til 3,3 mio. kr. og hvilke der skal ligge i 2023 - svarende til 2,2 mio. kr.