Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. april 2022, pkt. 37:

Drøftet. Budgetdrøftelserne fortsætter på de kommende udvalgsmøder i maj og juni med de drøftede budgetemner.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 5. april 2022, pkt. 50:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøftede budgetudfordringerne.Udvalget vil anvende den igangsatte analyse af pleje- og omsorgsområdet til at pege på potentialer i forhold til budgetlægningen. Endvidere arbejdes med moderniseringsplan for pleje- og ældreboligområdet, som vil indgå i udvalgets arbejde med budgettet. Der vil foreligge et oplæg til byrådet frem til budgetdrøftelserne.Udvalget ønsker et notat om elevområdet i forhold til udviklingen i kommuners anvendelse af alternative aflønningsformer.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. april 2022, pkt. 46:

Drøftet. Børne- og Familieudvalget vil på de kommende udvalgsmøder under punktet budget 2023 blandt andet drøfte specialundervisning, det specialiserede område, PPR, børn og unges sundhedstilstand samt udfordringer og opmærksomhedspunkter fra dagsordenens punkt 51.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 74:

Drøftet. Budgetdrøftelser fortsættes på de kommende udvalgsmøder med de drøftede budgetemner inkl. belyse mulig investeringscase som kan tilvejebringe råderum. Præsentation fra mødet vedhæftes referat.

Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:


  1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
  2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
  3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
  4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
  5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
  6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
  7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.


Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:


  1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
  2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
  3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse


Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Proceduren for budgetprocessen har været behandlet på byrådsmødet den 17. februar 2022. Generelt var tilbagemeldingen fra Byrådet, at inddragelse af fagudvalg, MED-system og borgere i budgetlægningen blev vægtet højere. På den baggrund drøftes budgettet indledningsvist på fagudvalgsmøderne i april med afsæt i nærværende rammesag, med eventuel yderligere drøftelse i maj og juni afhængig af udvalgets beslutninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- Fritids og Sundhedsudvalget tager regnskabet til efterretning


Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Sagen afgøres i: Kultur- Fritids og Sundhedsudvalget.

Corona pandemien var stadig en faktor i 2021, hvor den gennem året førte til omfattende nedlukninger og nødvendige omstillinger i den kommunale opgaveløsning. Mer- og mindreudgifter som følge af Covid-19 er indeholdt i regnskabet og de tabeller der fremgår af de vedhæftede bilag. Regnskabet indeholder ikke en opgørelse over Rebild Kommunes udgifter til Covid-19, da det teknisk vil være vanskeligt at foretage en nøjagtig opgørelse. Dette på grund af at en række Covid-19 relaterede opgaver er løst ved at flytte eksisterende ressourcer til andre opgaver. Generelt vil regnskabsresultatet for 2021, for alle udvalgsområder, i mere eller mindre grad være påvirket af Covid-19.

I 2021 havde Kultur og Fritids Udvalget et samlet korrigeret budget på 54,1 mio. kr. Indeholdt i det korrigerede budget er der en overførsel fra 2020 på 4,6 mio. kr.
Det samlede forbrug på området udgjorde i 2021 49,4 mio. kr., hvilket betyder at det samlede resultat for Kultur og Fritidsudvalget er et samlet mindreforbrug på 5,8 mio. kr. Mindreforbruget er således 1,2 mio. kr. større en overførslen fra året før.

Budgettet under Kultur og Fritidsudvalget er opdelt på 3 forskellige sektorer, med hver deres bevillingsramme. Nedenfor er der en opdeling af forbrug, budget og restbudget på de 3 sektorer der udgør Kultur og Fritids Udvalgets område.

Der henvises til det vedhæftede bilag for en nærmere beskrivelse af afvigelserne i regnskabsresultatet for 2021.

Med virkning fra 1. januar 2022 er sektor sundhed flyttet til fra det tidligere Sundhedsudvalg til det nye Kultur- Fritids og Sundhedsudvalg. Regnskabet for sektor Sundhed medtages derfor på dagsordenen for både Kultur- Fritids og Sundhedsudvalget samt for Ældre- Pleje og Omsorgsudvalget.
På sektor Sundhed var der i 2021 et samlet budget på 162,9 mio. kr. Indeholdt budgettet var der et overført beløb fra 2020 på 1,1 mio. kr.
Det samlede forbrug på området udgjorde i 2021 163,0 mio. kr., hvilket betyder at det samlede resultat for sektor Sundhed er et samlet meforbrug på 0,1 mio. kr.

Der henvises til det vedhæftede bilag for en nærmere beskrivelse af afvigelserne i regnskabsresultatet for 2021.

Det skal bemærkes at resultatet præsenteres uden §40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de "reelle" afvigelser på de respektive områder, der er fokuseret på. §40 bevillingerne gives alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.


De vedhæftede bilag med uddybende regnskabsbemærkninger bliver en del af det samlede regnskab for 2021 inklusive anlæg og finansiering. Det samlede regnskab behandles på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april måned.
Overførsel af mer-/mindreforbrug indenfor udvalgenes områder er behandlet på de politiske møder i marts måned 2022.

Resume

Sagen afgøres i: Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids og Sundhedsudvalget.

Hermed fremlægges driftsregnskabet for 2021 vedrørende Kultur og Fritidsudvalgets område samt sektor Sundhed fra Sundhedsudvalgets område.
Det samlede regnskab for Kultur og Fritidsudvalget udviser et samlet forbrug på 48,4 mio. kr. mod et korrigeret budget på 54,1 mio. kr. og hermed et mindreforbrug på i alt 5,8 mio. kr.

Regnskabet for sektor Sundhed udviser et samlet forbrug på 163,0 mio. kr. mod et korrigeret regnskab på 162,9 mio. kr. og hermed et merforbrug på 0,1 mio. kr.
Regnskabsresultaterne beskrives nærmere i de vedhæftede bilag. Bilagene bliver en del af det samlede regnskab der behandles på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april 2022.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0