Sagsfremstilling
Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens hallernes egenfinansiering er 10%. Halvedligeholdelsesrapporten findes i bilag.
Støvring Multihus ønsker at iværksætte vedligeholdelsesprojektet Udskiftning af sikringselementer i el-tavle. Projektet er jævnfør halvedligeholdelsesrapporten budgetteret til 70.000 kr. Støvring Multihus har indhentet to tilbud.
Leverandører:
- Michael Wulff A/S
- Aamann og Fischer Aps
Såfremt Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender projektet tildeles kontrakten den leverandør, der afgiver den laveste pris. Her Aamann og Fischer ApS til pris 39.375 kr. inkl. moms.
Det bemærkes at billigste tilbud er under beløbsgrænsen på 50.000 kr. som vedligeholdelsespuljen yder tilskud til. Projektet indgår i halvedligeholdelsesrapport, da det er vurderet af Rambøll at projektet vil beløbe sig til 70.000 kr.
Forvaltningens bemærkning:
Projektet fremgår af Rambølls halvedligeholdelsesrapport (se bilag).
Jævnfør Rebild Kommunes retningslinjer for indhentning af tilbud skal der ved projekter op til 300.000 kr. indhentes minimum ét tilbud, og markedet skal undersøges. Tilbuddet skal indhentes fra virksomheder på Rebild Kommunes Håndværkerliste.
Forvaltningen vurderer, at Støvring Multihus har overholdt retningslinjerne for indhentning af tilbud.
Forvaltningen bemærker, at der skal træffes beslutning om, hvorvidt projektet skal betragtes som en del af vedligeholdelsesrapporten, når beløbet er under 50.000 kr. Det bemærkes, at hvis der træffes beslutning om, at yde støtte til projekt under 50.000 kr. så kan det danne præcedens for øvrige projekter, der efter indhentning af tilbud er under 50.000 kr.