Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Kontrolgruppens provenu for 2021 udgør totalt 3.479.574 kr., hvoraf den fremadrettede besparelse udgør 3.213.134 kr. og et tilbagebetalingskrav på 266.440 kr. Den kommunale andel udgør 2.395.304 kr.

COVID-19 har også haft indflydelse på kontrolgruppens arbejde pga. hjemsendelser i hele samfundet. Der har ikke været gennemført mange borgersamtaler og ingen virksomhedskontroller.

I tabellen ses resultatet fordelt på ydelse.

Type af ydelser

Tilbagebetalingskrav

Fremadrettet beløb

Total

% af samlet sum

Sygedagpenge

0

905.264

905.264

26,02%

JAF & Ressourceforløb

46.065

438.965

485.030

13,94%

Fleksløntilskud

0

428.544

428.544

12,32%

Kontanthjælp mv.

217.098

776.826

993.924

28,56%

Økonomisk friplads

3.277

465.162

468.439

13,46%

Førtidspension

0

192.100

192.100

5,52%

Boligstøtte

0

3.363

3.363

0,10%

Børnetilskud

0

2.910

2.910

0,08%

Samlet sum

266.440

3.213.134

3.479.574

0,00%

Kommunal andel

206.517

2.188.787

2.395.304

100,00%


Der er belyst 178 sager i alt:

71 med provenu

107 uden provenu


Den ene stilling som kontrolmedarbejder har været vakant siden november 2021 og vil blive genbesat i 2022.


I forbindelse med omorganisering af kommunens administration flyttede kontrolgruppens funktion pr. 01.02.2022 til Center Arbejdsmarked og Borgerservice med forankring i Borgerservice.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Der er udarbejdet årsrapport for arbejdet med helhedsorienteret sagsbehandling i 2021. Årsrapporten indeholder oplysning om kontrolgruppens indsatser og resultater i 2021. Den helhedsorienterede sagsbehandling omfatter kontrol med udbetaling af sociale ydelser, og indsatsen er med til at forebygge socialt bedrageri.


Indstilling

Forvaltningen indstiller,

- at Økonomiudvalget godkender principperne for fordeling af valgformænd, valgstyrere og tilforordnede

- at forslag til fordeling oversendes til gruppeformændende for de enkelte grupper med henblik på indstilling af navne til de enkelte poster

- at sagen genoptages af Økonomiudvalget på dets møde 20. april og godkendes endeligt af Byrådet 28. april 2022.

Sagsfremstilling

Valghandlinger, herunder udpegning af valgstyrere og tilfordnede vælgere, er reguleret i hhv. Folketingsvalglovens § 29 ff. og Kommunalvalgloven § 16 ff., men fremgangsmåden er identisk. Til brug for bemandingen under valghandlinger, skal der udpeges 11 valgformænd samt et passende antal tilforordende vælgere.


Forventede valghandlinger i perioden 2022-2025:

1. juni 2022 - Folkeafstemning om Forsvarsforbeholdet

Senest 4. juni 2023 Folketingsvalg

Maj/juni 2024 - Valg af medlemmer til Europaparlamentet

18. november 2025 - Valg af medlemmer til Byrådet 2026-2029


Valgsteder:

Rebild kommunes valghandlinger varetages på 11 valgsteder, der er geografisk fordelt i kommunen. Samlet har kommunen ca. 23.000 vælgere og ved seneste valg i november 2021, var registreret følgende antal vælgere på de enkelte valgsteder:

Støvring: 7.446

Skørping 3.297

Nørager 2.262

Suldrup 2.133

Terndrup 1.833

Øster Hornum 1.540

Bælum 1.236

Blenstrup 1.175

Haverslev 1.018

Ravnkilde 710

Veggerby 532


Udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere:

Valgstyrerne og de tilforordnede vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen. Selv om loven foreskriver forholdstalsvalg, er der ikke noget i vejen for, at valgstyrerne udpeges på anden vis, blot Byrådet er enige heri.

Praksis i Rebild kommune har hidtil været, at alle partier indvalgt i byrådet, udpeger et antal vælgere baseret på en beregning med udgangspunkt i de enkelte partiers mandater, men at det står det enkelte parti frit for at bytte pladser mellem de enkelte valgsteder eller tilbyde pladser til kandidatlister som ikke har opnået valg til byrådet. Der er ikke taget hensyn til valggrupper i forbindelse med det fremsatte forslag til fordeling.


Nedenstående kandidatlister med antal mandater i Byrådet, indgår i forvaltningens forslag til fordeling. Hvor der er partier med samme antal mandater, er den alfabetiske rækkefølge i partibogstavet afgørende:


Liste V 7 mandater

Liste C 6 mandater

Liste A 4 mandater

Liste L 4 mandater

Liste B 2 mandater

Liste F 1 mandat

Liste Ø 1 mandat


Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg, men byrådet kan også her beslutte en anden fordeling. Fordeling af tilforordnede vælgere er ligeledes sket efter samme princip som for valgstyrere.


Forvaltningen har udarbejdet forslag til fordeling af valgformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere på hver enkelt valgsted. Antal tilknyttede personer på hvert valgsted er fastsat af forvaltningen med baggrund i antallet af vælgere, men under hensyntagen til lovens krav om minimum 5 personer på et valgsted. Samlet skal der udpeges 133 personer og ved fordelingen foreslås de første 11 som valgformænd, de efterfølgende 72 som valgstyrere og de sidste 50 som tilforordnede vælgere.


Forvaltningen indstiller samtidig til at står partierne frit i forhold til at bytte pladser mellem valgsteder og funktioner. Det skal dog sikres at de enkelte valgsteder er partipolitisk bredt repræsenteret.


Enhver der udpeges som tilforordnet vælger, skal være bosiddende i kommunen på valgdagen, været fyldt 18 år samt være valgbar.


Nærmere funktionsbeskrivelse for de udpegede tilforordnede vælgere:

Valgformanden har ansvaret for valgstedets arbejde. Valgstyrerformanden holder den officielle tale, der markerer valgstedets åbning, og markerer ligeledes valghandlingens afslutning. Efter valgstedet har afsluttet en grovtælling af de afgivne stemmer fordelt på parti, underskriver valgstyrerne og valgstyrerformanden valgbogen.

Valgstyrere er udpeget til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. For hvert afstemningsområde udpeges mindst 5 og højst 9 valgstyrere På de større valgsteder i kommunen udpeges ligeledes et passende antal tilforordnede vælgere, der bistår valgstyrene med valghandlingens praktiske afvikling. Valgstyrere udfører samme opgaver som de tilforordnede vælgere, og underskriver sammen med valgstyrerformanden valgbogen, der opregner grovtællingens resultat. Valgstyrere medvirker desuden i løbende kontrol af de tilforordnedes arbejde, sikrer at der ikke foregår valgagitation i lokalet og medvirker i kontrollen af tvivlsomme stemmesedler under optællingen.

Tilforordnede vælgere udfører kontrol af vælgerens valgkort, registrerer vælgerens fremmøde i valgbogen og stiller kontrolspørgsmål, fører løbende kontroloptælling mellem valgbogen og antallet af indleverede valgkort, kontrollerer at alle stemmesedler lægges i stemmeurnen, besvarer tvivlsspørgsmål fra vælgere, og assisterer i øvrigt ved stemmeafgivningen. Efter stemmeafgivningens afslutning udgør de tilforordnede vælgere hovedparten af de personer, der udfører stemmeoptællingen på valgaftenen.

Valgsekretær er normalt ansatte fra kommunens administration og bistår valgformanden under valghandlingen. Valgsekretærerne indberetter optællingens resultat til valgbestyrelsen, medbringer brevstemmer til valgstedet og transporterer stemmesedler og valgbog frem og tilbage mellem Rådhuset og valgstedet.


Forslag til fordeling:

Fordeling af valgstyrere og tilforordnede foreslås således, at:

Venstre skal udpege ialt 38 personer, heraf 3 valgformænd

Konservative Folkeparti skal udpege 32 personer, heraf 3 valgformænd

Socialdemokratiet skal udpege 21 personer, heraf 2 valgformænd

Sociale Fællesliste skal udpege 21 personer, heraf 2 valgformænd

Radikale Venstre skal udpege 11 personer, heraf 1 valgformand

Socialistisk Folkeparti skal udpege 5 personer og

Enhedslisten skal udpege 5 personer


- herunder fordeling af valgformænd:


Støvring: Venstre

Skørping Konservative Folkeparti

Nørager: Socialdemokratiet

Suldrup: Social Fællesliste

Terndrup: Venstre

Øster Hornum: Konservative Folkeparti

Bælum: Venstre

Blenstrup: Radikale Venstre

Haverslev: Socialdemokratiet

Ravnkilde: Social Fællesliste

Veggerby: Konservative Folkeparti



Forvaltningens forslag til fordelingen af pladser er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Til brug for afvikling af valghandlinger i indeværende byrådsperiode, skal der udpeges valgformænd, valgstyrere og valgtilforordnede vælgere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at udbudsplanen for 2022 godkendes.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Jf. Rebild Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi skal der årligt udarbejdes en udbudsplan vedr. varer og tjenesteydelser. Udbudsplanen forelægges Byrådet til godkendelse.


Indkøbsafdelingen har således udarbejdet en udbudsplan for 2022, der viser, hvilke udbud Rebild Kommune påtænker. Udbudsplanen er vedlagt som bilag til dagsordenen.


Til brug for udbudsplanen har samtlige centre indmeldt de udbud, de forventer at gennemføre i 2022. Udbudsplanen er derfor resultatet af tilbagemeldingerne fra centrene kombineret med de udbud, der i øvrigt gennemføres centralt af Indkøbsafdelingen.


Udbudsplanen 2022 er en oversigt over de områder, hvor Rebild Kommune skal opfylde sin udbudspligt og/eller ønsker at foretage en tilbudsindhentning. Tærskelværdier for udbud er 1,6 mio. kr. i 2022. Rebild Kommune kan opfylde udbudspligten ved selv at gennemføre udbud eller ved at deltage i udbud, der gennemføres af andre, herunder navnlig Jysk Fællesindkøb (JYFI) og KL. Formålet er, foruden at opfylde udbudspligten, at give brugerne de bedste betingelser for deres opgavevaretagelse ved at lave aftaler, der kan opfylde deres behov.


Når et udbud er godkendt på udbudsplanen, gennemføres udbuddet i overensstemmelse med Rebild Kommunes Indkøbs- og udbudsstrategi af forvaltningen. Enkelte udbud er fortsat under overvejelse, men vil alligevel fremgå af udbudsplanen. Det skyldes, at der stadig pågår undersøgelser af, hvorvidt emnet er egnet til udbud i den kommende periode.


Rebild Kommune har i 2011 besluttet, at kommunen som udgangspunkt tilslutter sig KL-forpligtende aftaler, der udbydes af SKI på vegne af KL. I ganske særlige situationer kan kommunen vælge, at et forpligtende SKI udbud erstattes af et eget udbud eller af et udbud igennem Jysk Fællesindkøb (JYFI). Dette begrundes typisk med, at udbuddets opbygning og prioriteter ikke er hensigtsmæssige i forhold til Rebild Kommunes opbygning og organisering af opgaven. Som eksempler herpå kan henvises til udbud af rengøring.


Foruden gennemførelse af udbud og tilbudsindhentning, yder "Indkøb" rådgivning om brug af de enkelte aftaler, analyser, markedsdialoger samt kontraktopfølgning. Herigennem sikres, at der arbejdes videre med de visioner, som er udstykket af Byrådet ved vedtagelse af den nye Indkøbs- og udbudsstrategi. Teamet har tilknyttet 1½ udbudskonsulent og 1½ indkøbskonsulent.


Af konkrete udbud, skal bl.a. nævnes:

- Genudbud rengøring på kommunale institutioner: Nuværende rengøringskontrakt skal genudbydes. I modsætning til tidligere udbud, er der ikke planlagt udlicitering med deraf følgende virksomhedsoverdragelse.

- Udbud af rådgiverydelser indenfor bankforretning og landinspektørydelser undersøges og igangsættes, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0