Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune blev i oktober 2021 officielt optaget i den sidste runde af det nationale DK2020-projekt. Her kan vi drage nytte af erfaringerne fra kommuner i igangværende og tidligere runder. Deltagelsen i DK2020-projektet blev vedtaget i Byrådet den 26. august 2020 og er en del af budgettet fra 2021 til og med 2023.

DK2020 ’Klimaplaner for hele Danmark’ er opstartet som et partnerskab mellem det internationale bynetværk C40 samt Realdania og CONCITO, hvor KL og de fem regioner efterfølgende er indtrådt. Formålet er at løfte det lokale klimaarbejde til høj international standard med klimaplaner, der lever op til Parisaftalen. Dermed er danske DK2020-kommuner med til at skrive historie i kampen mod klimaforandringer. Alle 11 nordjyske kommuner deltager og understøttes af et fælles nordjysk sekretariat. De fælles nordjyske samarbejder i Region Nordjylland er ligeledes vigtige. Her er Rebild Kommune tilsluttet Den Fælles Nordjyske Klimaambition i regi af KKR Nordjylland og deltager aktivt i Grøn Energi Nordjylland 2040 (GEN2040), hvor der udarbejdes en strategisk energiplan for regionen.

Klimahandlingsplanen skal følge rammerne af C40’s internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF). Klimahandlingsplanen skal leve op til en række krav for at få den endelige godkendelse. Standarden sikrer, at alle udledningskilder tages i betragtning, og at borgere og erhverv inddrages. Det er en forudsætning, at implementering sker på tværs af kommunens forvaltningsområder, og der fokuseres på de relevante trusler i forhold til klimatilpasningen. Klimahandlingsplanen skal indeholde en statusredegørelse samt indsatser for både klimatilpasning og forebyggelse ved minimering af CO2-udledninger. Disse indsatser skal vise, hvordan vi når nettonul-udledning og bliver klimarobuste i 2050. Der skal fastsættes ambitiøse delmål og den skal dække alle sektorer inden for Rebild Kommunes geografiske område. Ved identificering og prioritering af initiativer bør merværdier indtænkes. For yderligere information om projektet se Bilag 1 Faktaark for DK2020

Klimahandlingsplanen er forankret i Teknik og Miljøudvalget jf. styrelsesvedtægtens § 14, stk. 5 "Udvalget varetager opgaver med udvikling og koordinering af, samt opfølgning på, kommunens arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål". Teknik og Miljøudvalget bliver derfor løbende forelagt sager om indhold og drøftelser om indsatser. Til efteråret vil der blive afholdt workshop på et temamøde for byrådet. Her præsenteres et handlingskatalog suppleret med anbefalinger fra borgere og erhverv. Derefter prioriteres indsatser som udgangspunkt for mål og delmål.

Udviklingen af klimahandlingsplanen er allerede i fuld gang og foregår i samarbejde med borgere og erhverv. Der er stort fokus på at drage nytte af eksisterende initiativer som Klima Rebild. Arbejdstitlen for klimahandlingsplanen er ’Vores Klimaplan’. I Bilag 2 - Overordnet tidsplan ses milepæle i form af leverancer og aktiviteter. Derudover vil der løbende udføres klimakampagner og afholdes møder med nøgleaktører.

Den samlede årlige drivhusgasudledning i Rebild Kommune er faldet fra ca. 788.000 ton CO2-æ (drivhusgasser omregnet til CO2) i 1990 til ca. 598.000 ton CO2-æ i 2018, hvilket svarer til en reduktion på 24 %. Heraf udgør Rebild Kommunes drivhusgasudledning som virksomhed kun ca. 2.000 ton CO2-æ årligt. Da klimahandlingsplanen dækker kommunen som geografisk område har Rebild Kommune fire roller: kommunen som virksomhed, kommunen som myndighed, kommunen som selskabsejer og kommunen som facilitator. Her har kommunen den største indflydelse i rollen som virksomhed, mens den største potentielle klimaeffekt kan opnås i rollen som facilitator.

TEMAER Det er ligeledes et krav at der udvælges fokusområder. Disse skal baseres på de største udledningsområder samt øvrige vigtige elementer og barrierer for at blive klimarobuste og opnå nettonul i 2050. I Rebild Kommune arbejdes der derfor ud fra følgende fem temaer:

  • Læring og levevis dækker den adfærd og de kompetencer, der skal til for at understøtte emissionsreduktioner og klimatilpasning for både borgere, medarbejdere og i erhvervslivet. Selve temaet udgør derfor ikke direkte et udledningsområde, men kan ses som et grundvilkår for at de øvrige temaer lykkes. Målrettet kommunikation og borgerinddragelse er krav for DK2020 kommunerne og vil indgå her. Derudover vil der arbejdes med de indirekte forbrugsbaserede udledninger.
  • Natur, Skov og Landbrug baseres på de største udledningsområder i Rebild Kommune som geografisk område, landbrug og arealanvendelse, der står for i alt 73 % af udledningen. Heraf udgør planteavl 14 %, dyrehold 31 % og arealanvendelse 28 %. Udover anvendelsen af egne arealer har kommunen i dag meget få virkemidler. Derfor er der fokus på dialog og partnerskaber, for derigennem at identificere konkrete reduktionspotentialer i samarbejde.
  • Energi og Mobilitet samler udledningerne for henholdsvis energisektoren og transportsektoren, der står for henholdsvis 8 % og 17 % af den geografiske udledning. Koblingen af disse områder baseres på sammenhængen i energisystemet, hvilket fremhæves af arbejdet med den fælles nordjyske strategiske energiplan i regi af GEN2040, der ligeledes omfatter begge sektorer.
  • Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og produkter i kredsløb længst muligt og gentænke processer for eksempelvis genanvendelse, så affald i stedet bliver til ressourcer. Mens områderne industrielle processer, affald og spildevand kun udgør omkring 2 % af udledningerne for Rebild Kommune som geografisk område, vurderes den indirekte udledning at være stor på et område som byggeri og anlæg, hvor sektoren på landsplan udgør 30 % af den samlede udledning.
  • Klimatilpasning handler om, hvordan kommunen bliver robust mod klimaforandringerne og er et obligatorisk tema for alle DK2020 kommunerne. For at kommunen bliver klimarobust, skal der foretages en vurdering af alle væsentlige klimaricisi. Dette gøres gennem en risikokortlægning, hvor forskellige klimahændelser, værdier og sårbarheder tages i betragtning. Dette er udgangspunkt for en vurdering af robusthed overfor klimaforandringerne og konsekvenser for borgere og erhverv.

Læs mere om erfaringer og eksempler fra andre kommuner i Bilag 3 – Læring fra DK2020 pilotprojektet

Der er tilknyttet en projektleder samt nedsat en intern styregruppe og et tværgående team, der blandt andet bidrager til udvikling og kvalitetssikring samt er med til at sikre sammenhæng mellem klimaområdet og øvrige bæredygtighedsinitiativer.


Resume

Rebild Kommune deltager i 2. runde af det nationale DK2020-projekt ’Klimaplaner for hele Danmark’. Deltagelsen i DK2020 betyder, at der skal ske et markant gearskifte i klimaindsatsen for at kunne leve op til Parisaftalen ved at blive klimarobuste og nå nettonul-udledning senest i 2050. Der skal udarbejdes en klimahandlingsplan for Rebild Kommune.

Byrådet er projektejer og dermed øverst ansvarlige for klimahandlingsplanens udarbejdelse, implementering og evaluering. Derfor gives her en orientering med introduktion til rammerne for klimahandlingsplanen samt status for projektet og den videre proces.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet at frigive 1 mio. kr. til udførelse af de arkæologiske undersøgelser, trafikal redegørelse og redegørelse for håndtering af klimavand, og at udgiften finansieres fra Køb og Salg.

Økonomi

Lokalplanudarbejdelse medfører følgeudgifter til en række nødvendige forundersøgelser. I dette tilfælde anslås forundersøgelserne at have en omkostning på ca. 1 mio. kr. og potentielt en tillægsomkostning ifm. erstatning af afgrøder.  Forvaltningen foreslår, at udgiften finansieres fra Køb og salg.

I forbindelse med salg af erhvervsjord forventes en indtægt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. marts 2021 at prioritere planlægningen for et nyt erhvervsområde vest for motorvejen ved Støvring/Sørup. Området er 27 ha og blev udlagt til erhvervsformål med ramme 09.E19 i Kommuneplan 2021. Oversigtskort er i bilag 1. Principskitse for udstykning er i bilag 2.

Økonomiudvalget godkendte den 17. marts 2021 køb af konsulenthjælp til udarbejdelse af erhvervslokalplaner for at øge fremdriften i planlægningen af nye områder til erhvervsformål. Lokalplanlægningen for området vest for motorvejen er nu påbegyndt med hjælp fra konsulent.

Forundersøgelser

I forbindelse med lokalplanlægningen er det nødvendigt at få foretaget en række forundersøgelser af arealet. Herunder arkæologiske forundersøgelser, redegørelse for håndtering af klimavand og trafikredegørelse for trafikal påvirkning af til- og frakørsler til E45 ved Støvring Syd. Der skal derfor afsættes ressourcer til forundersøgelser for at kunne sikre fortsat fremdrift i planlægningen. Erfaringsmæssigt forventer forvaltningen, at trafikredegørelsen koster 45-50.000 kr. og at redegørelsen for håndtering af klimavand koster 80-100.000 kr., men de endelige priser afhænger af konkrete tilbud. Redegørelser forventes at kunne udføres umiddelbart efter ressourcerne frigives.

Forvaltningen har været i dialog med Nordjyske Museer, som har anmodet Slots- og Kulturstyrelsen om et budget for de arkæologiske forundersøgelser. På baggrund af erfaringstal forventes en pris på ca. 3 kr./m² - det vil sige et overslag på 800.000 kr. Forvaltningen forventer at modtage et endeligt budget i løbet af marts 2022. Forundersøgelserne kan formentlig udføres i 2. kvartal 2022.

Sammenlagt forventes forundersøgelserne at have en samlet pris på ca. 1 mio. kr.

Forpagtningsaftaler

Området anvendes i dag til landbrugsformål. Området ejes af Rebild Kommune, som bortforpagter arealet. Centralt på arealet ligger et stuehus med tilhørende landbrugsbygninger. Forpagteren udlejer stuehuset på ejendommen. Gravearbejdet i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser skal koordineres med forpagteren.

Der pågår dialog om forpagtningsaftalerne og de arkæologiske undersøgelser. Opsigelse af forpagtningsaftalerne kan resultere i behov for afgrødererstatning, som erfaringsmæssigt har en pris på ca. 2 kr./m².

Tidsperspektiv for lokalplanlægningen

Den forventede tidsplan for lokalplanlægningen er, at der kan forelægges et forslag til lokalplanen i september 2022. Derefter følger offentlig høring samt politisk behandling af den endelige plan. Efterfølgende kan området byggemodnes helt eller delvist og udstykkes. Det endelige tidsforbrug på planlægningen afhænger blandt andet af fremdriften i forundersøgelserne.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Der skal tages stilling til frigivelse af anlægsmidler til forundersøgelser i forbindelse med planlægning for erhvervsformål vest for motorvejen ved Støvring/Sørup.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet indstiller at sagen tages til efterretning.


Økonomi

I 2021 var der budgetteret med et provenu på 2 mio. kr. Der er realiseret ca. 2,3 mio. kr.

De opnåede besparelser er indarbejdet i de løbende økonomiske vurderinger.

På grund af den vakante stilling og COVID-19 er det tvivlsomt, om det økonomiske mål på ca. 2,0 mio kr. kan nås i 2022.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0