Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Skørping Varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af en ca. 1,5 km lang forsyningsledning mellem Skørping Varmeværk og Skørping by. Se bilag 1 for et kort der viser ledningen.

Varmeproduktionen i Skørping Varmeværk består af solvarme og ved at brænde træflis. Skørping Varmeværk forsyner Skørping, Gammel Skørping og Rebild med fjernvarme. I spidslast situationer har varmeværket udfordringer med at forsyne Rebild og konsekvensen heraf er, at naturgaskedelanlægget i Rebild skal starte op, for at sikre forbrugere i Rebild med varme. Det betyder, at forsyningssikkerheden i Rebild er udsat, idet forbrugerne i Rebild ikke kan forsynes tilstrækkeligt med varme i en spidslastsituation, hvor der opstår udfald på naturgaskedelanlægget i Rebild.

Dette projektforslag omfatter en udvidelse af Skørping Varmeværks ledningsnet i Skørping by, med en forsyningsledning som lægges øst for Skørping Varmeværks solvarmeanlæg, og føres via Hanehøjvej frem til det eksisterende ledningsnet. Med denne forsyningsledning vil Skørping Varmeværk kunne forsyne Rebild med varme også ved spidslast, hvorved anvendelse af fossil energi reduceres og forsyningssikkerheden i Rebild sikres. Det forventes at forsyningsledningen vil øge distributionen af varme fra Skørping til Rebild med 1000 MWh, hvorved produktionen på Rebilds naturgaskedel kan reduceres tilsvarende.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlægget, samt at projektet ikke giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. Se bilag 2 for varmeprojektforslaget.

Forsyningsledningen vil som udgangspunkt blive lagt i offentlige græsarealer, rabatter og vejanlæg. Dele af ledningsnettet vil dog ligge over privatejede arealer. Rettigheder over privatejede arealer ønsker Skørping Varmeværk at sikre ved frivillig aftale, hvor der afholdes møder med de enkelte ejere. Såfremt aftale ikke kan opnås, giver nærværende varmeprojekt det juridiske grundlag til at erhverve retten til anlæggets etablering ved ekspropriation i henhold til § 16 om Lov om Varmeforsyning. Rebild Kommune er ved at godkende en udskillelse af Hanehøjvej til offentlig vej. Dette kan betyde at dele af ledningen vil forløbe i offentlig vejareal, og der derfor muligvis kun skal indgås frivillige aftaler med eller udføres ekspropriation af enkelte lodsejere.

Selskabsøkonomi

Projektet viser, at det er selskabsøkonomisk fordel på 191.000 kr set over en periode på 20 år og forsyningsledningen har en tilbagebetalingstid på 16,8 år.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en økonomisk fordel ved at gennemføre projektet på 3,13 mio. kr. set over en 20-års periode. Denne fordel vil komme forbrugerne til gode med en besparelse på årligt ca. 65-100 kr. for en ”standardforbruger” med et forbrug på ca. 18 MWh årligt.

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomisk betyder gennemførelse af projektet en besparelse over en 20-års periode på ca. 0,4 mio. kr. Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser at projektet er mere robust, såfremt prisen på brændsler stiger, mængden af naturgas der erstattes øges eller varmebehovet øges i Skørping eller Rebild.

Høring

Der er foretaget en høring af projektforslaget til de berørte forsyningsselskaber og parter. Der er kommet to høringssvar ind, et fra Evida, som ingen bemærkninger havde og et fra ejeren af Hanehøjvej 28 som er en af de berørte parter i projektet. Høringssvaret kan ses på bilag 3. Ejeren af Hanehøjvej 28 er positiv over for projektet, men udtrykker sine bekymringer over for en række træer langs Hanehøjvej, som han ikke ønsker bliver fældet i forbindelse med anlæggelsen af forsyningsledningen.

Høringssvaret er givet videre til Skørping Varmeværk, så de er opmærksomme på forholdene omkring de nævnte træer. I forhold til tracéet i dette projektforslag er der stadig mulighed for at tilpasse ledningens præcise placering, når varmeværket afholder møder med de enkelte ejere omkring sikring af rettighederne til ledningen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Array

Økonomiudvalget har den 15. juni 2022 reserveret ialt 2,74 mio. kr. i grundkapitaltilskud til almene boliger på Amtoften.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. juni 2022, at der skal udarbejdes et tillæg til lokalplan 323 - Boliger ved Strandvejen, Haverslev, som giver mulighed for tæt-lav boligbebyggelse og terrænregulering af ubebyggede arealer. Lokalplantillægget supplerer den gældende lokalplan. Det betyder, at den gældende lokalplan ikke aflyses med dette tillæg.

Lokalplantillæggets afgrænsning kan ses på oversigtskortene i bilag 1. Udkast til forslag til lokalplan nr. 323 T1 kan tilgås digital via linket her og er desuden i bilag 2.

Området er ca. 1,8 ha, og det ligger i den nordlige del af Haverslev. Lokalplantillægget er en del af en kommunal udstykning, hvor der udlægges nye grunde til åben-lav boliger. Udbygningen af området er begyndt, og de første grunde er solgt og bebygget.

Baggrunden for lokalplantillægget er et ønske fra Aars Boligforening om at bygge almene boliger i Haverslev i form af tæt-lav boliger. Det er ikke muligt med den gældende lokalplan, idet lokalplanområdet er udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Lokalplantillæggets delområde 1 udgør en del af den gældende lokalplan, og indenfor delområdet kan der med lokalplantillægget bygges tæt-lav boligbebyggelse. Tillægget fastlægger, at der må ske udstykning af delområde 1 i sin helhed, og at der er en maksimal bebyggelsesprocent på 25 % ved udstykning af delområde 1 i sin helhed.

Økonomiudvalget har den 20. april 2022 besluttet at sælge arealet på Amtoften til Aars Boligforening. Økonomiudvalget har den 15. juni 2022 reserveret yderligere 350.000 kr i grundkapitaltilskud til almene boliger på Amtoften.

Med tillægget gives der også mulighed for øget terrænregulering af ubebyggede arealer på boligparceller indenfor lokalplanområdet, hvor der fortsat tages hensyn til indpasning i lokalplanområdet og det omkringliggende landskab. Den gældende lokalplan indeholder restriktive bestemmelser om terrænregulering af ubebyggede arealer. Dele af lokalplanområdet har kuperet terræn, og de restriktive bestemmelser om terrænregulering af ubebyggede arealet vil efter forvaltningens vurdering give anledning til et stort antal lovliggørelsessager. Dette skyldes, at mange grundejere ikke er opmærksomme på disse bestemmelser i forbindelse med deres byggeri.

Indenfor lokalplantillæggets delområde 2 gives der med lokalplantillægget mulighed for terrænregulering på yderligere +/- 0,25 m end i den gældende lokalplan 323. Det betyder, at der indenfor delområde 2 må terrænreguleres op til +/- 0,75 m, og at der på grunde markeret med X må terrænreguleres op til +/- 1 m. Indenfor lokalplantillæggets delområde 1 kan der ske terrænregulering op til +/- 0,5 m, hvilket også er fastlagt i den gældende lokalplan 323.

Øvrige bestemmelser om for eksempel befæstelsesgrad, bebyggelsens udformning og bygningshøjder reguleres fortsat af lokalplan 323.

Det er forvaltningens vurdering, at lokalplanens vedtagelse ikke kan delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, da der er tale om et kommunalt ejet areal.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at forslag til lokalplan nr. 323 T1 sendes i offentlig høring.