Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Denne økonomivurdering skal betragtes som en foreløbig pejling på 2022. Eftersom vurderingen er udarbejdet i januar, er der ingen forbrugsdata for 2022. Vurderingen er baseret på forbrug i 2021 samt de kendte udfordringer og udvikling i 2022, der ikke er medtaget i budget 2022, enten fordi de ikke var kendte på budgettidspunktet, eller fordi der ses ind i en anden udvikling end den, der var grundlaget i budget 2022.

I nedenstående tabel er der anvendt pile som indikator for udfordringer på udvalg/sektorniveau. En grøn pil er udtryk for, at der for nuværende ikke vurderes budgetoverskridelser. En rød pil er omvendt udtryk for, at her bliver budgettet presset.

Endelig er vurdering set både i forhold til oprindelig 2022 og budget 2022 inkl. forventede overførsler fra 2021. Der er enkelte områder, der med overførselsreglerne bliver udfordret på budgetoverholdelsen.


I forhold til overholdelse af servicerammen er det væsentlig at være opmærksom på, at servicerammen er i forhold til det oprindeligt vedtaget budget for 2022. Det er en forudsætning i regeringsaftalen, at kommunerne samlet set overholder det aftalte niveau for serviceudgifter. På samme måde er det en forudsætning, at kommunerne samlet overholder det aftalte niveau for anlægsudgifter.


Vurderingen er som nævnt på sektorniveau, der vil derfor være delområder på de enkelte sektorer, der er udfordret, men på nuværende tidspunkt er det vurderet, at det kan rummes i andre områder på samme sektor.

Samlet for 2022 er vurderingen pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2022. Dog forventes ældreområdet udfordret, hvor forventningen er, at de økonomiske udfordringer fortsætter ind i 2022.

Se bilag for yderligere beskrivelse af områderne.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Her følger en første pejling på overholdelse af budget 2022. Samlet for 2022 er vurdering pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2022. Dog er nogle områder udfordret af udsigt til overførsel af betydelige underskud 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd anbefaler

at de bevillingsmæssige korrektioner på 8.886.000 kr. godkendes, samt at flytningerne mellem bevillingsniveauerne godkendes.


Økonomi

Samlet set indebærer de bevillingsmæssige korrektioner, at der godkendes en negativ tillægsbevilling på 2.633.000 kr., således at kassen påvirkes positivt med 2.633.000 kr.

Sagsfremstilling

I henhold til tidligere beslutninger foretages der i forbindelse med regnskabsafslutningen en godkendelse af årets bevillingsmæssige korrektioner (tekniske reguleringer).

Nedenfor er der en oversigt over de tekniske korrektioner, som følger af de politisk vedtagne tildelingsmodeller og regler, og som fordrer en bevillingsmæssig beslutning i Byrådet.

Der er tale om områderne dagplejen, daginstitutionerne, SFO’erne og skolerne, hvor der i løbet af budgetåret har været aktivitetsændringer. Det sker bl.a. som følge af budgettildelingsmodellerne på institutionsområderne, der er børne- og elevtalsafhængige.


De tekniske korrektioner af aktivitetsændringer på samlet 2,6 mio. kr. er løbende korrigeret i de respektive områders budgetgrundlag og har været en del af de løbende økonomivurderinger.


De øvrige tekniske korrektion er ligeledes tilført områderne og har været en del at økonomivurderingerne. Inventaret til midlertidige daginstitutioner skal medtages til de nye institutioner, når de er bygget. Finansieringen af inventaret var en del af det oprindelige anlægsbudget til de nye institutioner.


Endelige har der i løbet af året været en række flytninger af budget mellem de enkelte bevillingsområder, disse flytninger går alle i nul og påvirker således ikke likviditeten.


For flere af flytningerne gælder, at der tidligere er truffet en politisk beslutning herom, for eksempel ligger der en besparelse på administration, som realiseres via helhedsorienteret sagsbehandling.

For flytning af udgifter fra CPO til IT gælder, at der er tale om systemudgifter, som er blevet samlet i IT-afdelingen.

Vedrørende friplejehjem er der afsat en pulje under ØK til dækning af merudgifter i forbindelse med friplejehjemmet. Det er den opgjorte nettoudgift for regnskabsår 2021, der er medtaget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2021 skal der foretages en godkendelse af årets bevillingsmæssige korrektioner - også kaldet tekniske reguleringer.

De bevillingsmæssige korrektioner er samlet set på 2,6 mio. kr., som påvirker kassen positivt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0