Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er på budgettet for vejvedligeholdelse afsat 1,6 mio. kr til reparationer af vejene.

Som udgangspunkt kører driften rundt på alle vores veje minimum 2 gange om året. De fanger mange af de almindelige lappeopgaver. Slaghuller i vores veje opstår primært i de kolde måneder fra september til marts, og de udvikler sig ret hurtigt. Borgere har også mulighed for at melde disse ind via diverse medier, til Driftenheden eller ved at kontakte forvaltningen. Medmindre de bliver vurderet til POS 4 (akut og med 3 timers varsel) kører Driftsenheden eller forvaltningen ud for at vurdere dem.

Det er Driftsenheden eller forvaltningen, der vurderer, hvornår der skal lappes. Ved dialog med borgerne vurderes, hvor vigtigt det er at få hullerne lappet, og de bliver altid meldt ind ved henvendelse. Asfaltfirmaet er kontraktmæssigt bundet op på at overholde deadlines. Der er udviklet et dynamisk skema til indberetning, så både forvaltningen, Driftsenheden og asfaltfirmaet kan bruge det. Her kan man se, hvornår hullet er meldt ind og hvornår det er udført. De asfaltfolk, der udbedrer hullerne, skriver dato på, som de udfører dem. Skemaet bruges også ved opståede skader på køretøjer og andet.

Huller eller afskallinger bliver kategoriseret i fire kategorier. Hvis det er en ikke presserende opgave (POS.1), skal det laves inden 10 arbejdsdage. Pressende opgaver (POS 2.) laves inden 5 arbejdsdage. Ekstraordinære opgaver (POS 3) laves inden 2 arbejdsdage. Akutte opgaver (POS 4) udføres samme dag.

Kvaliteten er en svær størrelse at vurdere på, når vi snakker huller i vejene. I vinterhalvåret kan man ikke lave deciderede lapper, da de ikke vedhæfter pga. det kolde vejr. Her laver man primært slaghuller. Der er forskel på skadestyper og reparationsmetode. Driften kører tilsyn på vejene, der er blevet nødtørftig lappet og her vurderes om de kræver yderligere når vejret bliver til det.

Nedenstående er det man betegner som en afskalling, dvs at det øverste lag har sluppet det nedenstående lag. En sådan skade kan ikke udføres kvalitetsmæssig korrekt i vinterhalvåret, da man kun ligger 2 cm på og vand og kulde giver manglende vedhæftning på asfalten. En sådan udført reparation vil falde af igen inden for 14 dage og asfalten vil ligge ud over kørebanen.

I vinterhalvåret bliver der primært kørt slaghuller som nedenstående. Her lukker man hullerne, der er til fare for trafikanter og cykellister, og kun i den omkreds som hullet er. Her er der typisk tale om huller fra 2 cm til 10-15 cm.

Når vi typisk kommer hen omkring påske, hvor der er varmere i vejret, laver vi deciderede asfaltlapper over både slaghuller og afskalninger. Her er der varme i belægningen, og der kan opnåes en god vedhæftning på eksisterende asfalt. Asfaltfirmaet er i den forbindelse instrueret i at tage de skader med, de ser, når de kører rundt i kommunen. De bliver ligeledes skrevet ind i vores asfaltskema.

Udenfor vinterperioden laver vi hellere længere opretninger af veje (Møldrupvej og Skørpingvej er udført med den metode i 2021) og undgår egentligt at lave små lapper, med mindre det er fordi, vejen snarest skal have slidlag, eller det er en af de mindre lokalveje. Lapper bliver altid højere end nuværende asfalt, da man lægger asfalt oven på, og disse kan virke generende for beboere og trafikanter. På Hobrovej eksempelvis, har vi lavet bassinfræsninger som er en væsentlig dyrere reparationsmetode, men nødvendig på større veje.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

-

I Rebild kommune er der ca. 8000 armaturer, som skal driftes og vedligeholdes. I løbet af september og oktober bliver der kørt hovedeftersyn af alle armaturer ved de større veje. Elektrikerne kontroller, at armaturerne lyser, om de trænger til rengøring, om master står skævt og andet, der har betydning for gadelyset. Fejlene udbedres så vidt muligt i forbindelse med hovedeftersynet. Efter hovedeftersynet modtager kommunen en liste over fejlene og øvrigt arbejde, der ikke kunne udbedres i forbindelse med eftersynet igangsættes.

Den daglige drift af gadelyset er meget afhængig af borgernes indmeldinger, da der ikke køres løbende kontrol af armaturerne over hele året og vi har ikke en central overvågning af disse. Kommunen har pt. kontrakt med 2 elektrikere, og fejlmelding sker forskelligt alt efter kontrakt. På den ene kontrakt modtager kommunen anmeldelse fra borgerne om fejl på gadelyset og rekvirerer elektrikeren til at udbedre fejlen. Elektrikeren vil efterfølgende udbedre fejlen hurtigst muligt.

På den anden kontrakt modtager elektrikeren selv fejl fra borgeren og udbedre fejlen hurtigst muligt herefter. Kommunen har adgang til en database, hvor alle fejl bliver registeret og derfor muligt at følge den enkelte fejl.

Elektrikeren har 2 arbejdsdage til fejlsøgning og reparation af mindre fejl, som f.eks. skift af sikring.

Mindre reparationer som udskiftning af sikringsindsats, reparation af kabelskader i masten osv. skal udføres senest 3 arbejdsdage efter fejlen er identificeret.

Ydre defekter på armaturer, f.eks. knust glas eller hel udskiftning af armatur skal udføres hurtigst muligt, dog senest 4 uger efter fejlen er identificeret.

Hvis elektrikeren opdager, at andet gadelys end det indmeldte ikke virker, så vil denne fejl også blive forsøgt udbedret og kommunen orienteres herom. Det sker dog sjældent, at andet gadelys end det indmeldte, er gået i et område.

Hele verdensmarkededet er presset på elektronik pga. Covid-19 og dette kan desværre også ses i forhold til vores gadelys. Pt. oplever vi, at det er svært at få reservedele til nogle armaturer, hvorfor fejlen ikke kan udbedres inden for 4 uger. Hvis et større område bliver mørklagt pga. reservedelsmangle, så har vi mulighed for at flytte på armaturerne, så der kommer lys i f.eks. hvert anden armatur. Alternativt har kommunen et mindre lager af vejarmatur fra Prisma light, som kan opsætte midlertidigt i de områder, hvor det primære armatur er fra anden fabrikant.

I enkelte tilfælde kan det ske at elektrikeren er ude og udbedre en fejl, og at alt virker, inden de kører derfra. Efterfølgende om aftenen, når gadelyset bliver tændt, så tænder den pågældende lampe ikke pga. sikringen er gået igen. Dette kan give borgeren en oplevelse af, at der ikke er blevet set på det pågældende gadelys, da borgeren som regel har været på arbejde, mens elektrikeren har været der, og fejlen bliver derfor ikke indmeldt igen.

Desværre har vi også oplevet enkelte tilfælde, hvor der har været lang leveringstid på nye armaturer, hvilket også giver borgeren en fornemmelse af, at der ikke tages hånd om deres henvendelse.

Ovenstående sker heldigvis sjældent, men er dog problematikker forvaltningen har oplevet.

Rebild Kommune har i dag en passiv drift, dvs. kommunen afventer indmeldinger på, at gadelyset ikke virker. Der kan vælges at have en mere aktiv drift med central overvågning af gadelyset. Det vil på nuværende tidspunkt være meget dyrt at få data fra hvert enkelt armatur, da dette vil kræve en udskiftning af armaturerne. Det vil være muligt at oprette overvågning i tændskabene og derved overvåge fejl i det område, tændskabet styrer. Ønskes der en mere aktiv drift, kan det inddrages i forbindelse med budgetforhandlinger.