Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet skal godkende opgaveoverførsel til affaldsselskabet I/S Reno-Nord vedr. afsætning af rent træ.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender vedtægterne og deklarationsteksten, som er hhv. tilrettet og udarbejdet i overensstemmelse med Kirkeministeriets skrivelse.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på møde den 30. september 2020, at man så positivt på ansøgningen om etablering af en skovbegravelsesplads til urner i Hjedsbæk Plantage. På møde den 20. januar 2021 godkendte Økonomiudvalget det fremsatte udkast til vedtægter for etablering af den kommunale skovbegravelsesplads i Hjedsbæk Plantage sammen med de øvrige relevante dokumenter i forbindelse med etableringen. Efter godkendelsen i Økonomiudvalget blev vedtægterne sendt til Kirkeministeriet for at få deres godkendelse. Kirkeministeriet kunne ikke godkende vedtægten i den indsendte form, men fremsendte deres bemærkninger til nødvendige ændringer i vedtægten i november 2021.


Forvaltningen har udarbejdet et tilrettet udkast til vedtægter i overensstemmelse med Kirkeministeriets bemærkninger, samt en deklarationstekst, som skal tinglyses på ejendommen.


Tilrettet udkast til vedtægter er vedlagt, sammen med Kirkeministeriets brev og et nyt udkast til en deklaration, der skal tinglyses på ejendommen.


Såfremt de tilrettede vedtægter og deklarationsteksten godkendes, skal de fremsendes til Kirkeministeriet til endelig godkendelse, hvorefter kommunen kan indgå de nødvendige aftaler for at gennemføre etableringen af skovbegravelsespladsen.


Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget bad på møde i januar om overblik over kommunale bolig- og erhvervsgrunde til salg samt områder udlagt til nye bolig- og erhvervsområder.


Grunde til salg

Der er udarbejdet en oversigt over de bolig- og erhvervsgrunde, som Rebild kommune p.t. udbyder til salg. Oversigterne er i bilag 1 og 2.


Boliggrundene prissættes årligt af ØK og efter ønske fra ØK har vi de senere år udbudt grundene til salg, inden området er byggemodnet for at sikre køber en længere planlægningshorisont. Byggemodning for Amtoften i Haverslev og Banevænget i Nørager er gennemført uden væsentlige tekniske udfordringer i den henseende.


Aktuel gennemføres byggemodning på Råbjergvej i Sørup, hvor der under byggemodningen viste sig ikke at være den nedsivningsevne, som der var forudsat, da området blev udlagt til boligområde med nedsivning af regnvand på egen grund. Derfor blev der i alt hast i efteråret udarbejdet et spildvandstillæg, som ændrer områdets status til seperatkloakeret, hvor regnvand fra grundene kan ledes til regnvandssø, som forsyningen etablerer.


Status er aktuel, at nyt spildevandstillæg blev besluttet af byrådet 16. december 2021 (pkt. 240) og forsyningen den 2. februar 2022 har meddelt, at de igangsætter ekspropriation på grunden, da de ikke kan opnå frivillig aftale om erhvervelse af areal til regnvandsbassin. Forvaltningen har derfor igangsat afklaring af mulighed for at etablere en midlertidig vejadgang til de solgte grunde, som kan muliggøre at disse kan påbegynde byggeri sideløbende med at forsyning og kommune udførrer byggemodning.


For byggegrundene Torsdal i Nørager forventes grundene klar til overtagelse sept./oktober 2022. Salg af grundene gennemføres i foråret, efter der er er indgået kontrakt om byggemodning og dermed har sikkerhed for at vi modtager tilbud, som kan levere på den opstillede tidsplan.


Udlagte områder

Kortbilag, der viser uudnyttede/ubebyggede områder, er i bilag 3.


I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2021 er behovet for nye arealer til bolig- og erhvervsformål blevet beregnet.

Der er i Kommuneplan 2021 udlagt nye arealer til boligformål i følgende byer:


  • Støvring: 3 nye boligudlæg - 11,3 ha ved Ræven, 15,7 ha ved Ilderen og Skovmåren og 33,7 syd for Buderupholmvej.
  • Sørup: 1 nyt boligudlæg - 1,4 ha ved Råbergvej
  • Øster Hornum: 1 nyt boligudlæg - 2,1 ha ved Cirkelslaget etape 2.
  • Suldrup: 1 nyt boligudlæg - 4,9 ha ved Anlægsvej.
  • Nørager: 1 nyt boligudlæg - 1,4 ha ved Kathrinevej ved det gamle gartneri.
  • Skørping: 1 nyt boligudlæg - 2,7 ha vest for Gammel Skørpingvej.
  • Terndrup: 4 nye boligudlæg - 1,5 ha syd for Skørpingvej, 4,3 ha ved Bælumvej etape 1, 1,1 ha ved Stærevej og 2,3 ha ved Hedevej.
  • Bælum: et nyt boligudlæg - 1 ha syd for Vesterskovvej.


Der er i Kommuneplan 2021 udlagt nye erhvervsområder i:

  • Støvring: 2 nye erhvervsudlæg - 32,1 ha syd for Nibevej og 26,9 ha nord for Nibevej, vest for motorvejen.
  • Haverslev: 1 nyt erhvervsudlæg - 6,5 ha som forlængelse af Industriparken.
  • Suldrup: 1 nyt erhvervsudlæg - 1,7 ha til i forlængelse af Skelhøjsvej.
  • Nørager: 1 nyt erhvervsudlæg - 4,7 ha til udbygningen af Nørager Mejeri.


Med de de ny boligområder og erhvervsområder er der nedenstående restrummelighed til bolig og erhvervsformål i byzonebyerne:


By

Bolig [ha]

Erhverv [ha]

Blenstrup

1,8

0

Bælum

4,7

1,0

Haverslev

7,2

20,1

Nørager

5,9

6,7

Ravnkilde

2,5

1,5

Rebild

0

0

Rørbæk

1,0

0

Skørping

19,1

0,8

Støvring

92,1

102,0

Suldrup

7,4

2,5

Sørup

3,9

0,4

Terndrup

13,9

8,1

Øster Hornum

6,7

1,5


I resrrummeligheden indgår arealer, der er kommuneplanlagt og som ikke er bebygget. Der indgår også lokalplanlagte og byggemodnede arealer. Når grunde er bebygget, kan de udtages af restrummelighed.


Erfaringsmæssigt kan der i nye boligområder etableres 5-8 boliger pr. ha - afhængig af grundstørrelser, bygningstype og landskabelige forhold i området mv.


Regler for udlæg af nye områder

Kommuneplanen fastlægger rammer for kommunens udvikling, herunder kommunens behov for nye arealudlæg til byvækst inden for de næste 12 år. Der skal anvendes en fastsat metode til at opgøre det forventede behov, der bl.a. skal baseres på historiske data fra de sidste 5-12 år samt evt. analyser af den demografiske udvikling og potentialer for vækst. Disse beregninger giver ovenævte restrummelighed for de enkelte byer. Redegørelsen fremgår af kommuneplanens retningslinje for byudvikling.
Byudvikling - Kommuneplan 2021 (niras.dk)


Byrådet kan således ikke udlægge mere areal til boliger eller erhverv, end der er behov for i planperioden. Det er muligt at udlægge nye arealer, når andre arealer er taget i brug eller ved at tage andre uudnyttede arealer ud af kommuneplanen.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Overblik over kommunale bolig- og erhvervsgrunde til salg samt områder, der er udlagt til bolig- og erhverv.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0