Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at udkast til tillæg nr. 2 - 2016 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2014 - 2017. Støvring Syd, etape II, sendes i offentlig høring i 8 uger. Udvalget for Teknik og Miljø, 28. september 2016, pkt. 183: Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at sende sagen i Byrådet, således at Byrådet sender udkast til spildevandsplan i høring, og at sagen suppleres vedr. tilkendegivelse om ekspropriation af areal til spildevandsanlæg.
Supplerende sagsfremstilling I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af byrådet. Til en eventuel ekspropriation skal der deltage et medlem fra Udvalget for Teknik- og Miljø i åstedsforretningen. Udpegning sker i henhold til Byrådets beslutning herom 23/9 - 2010. Siden TMU's behandling er der desuden vedlagt et revideret udkast til spildevandstillæg.