Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Det vurderes, at udvidelsen af målgruppen for sorgbesøg ikke får økonomisk betydning.

Sagsfremstilling

Det forebyggende hjemmebesøg er et tilbud, som kommunerne er forpligtet til at tilbyde ældre borgere. Formålet er at sikre, at ældre borgere lever et så sundt og selvhjulpent liv som muligt. Det forebyggende hjemmebesøg bruges blandt andet til at afklare borgerens livssituation, herunder opsporing af borgere med særligt behov for forebyggende indsatser.


Forvaltningen foreslår, at målgruppen for sorgbesøg udvides, så alle borgere over 65 år, som har mistet samlever eller ægtefælle, tilbydes et sorgbesøg. Udvidelsen består i, at borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp også får tilbud om sorgbesøg. Tidligere har denne gruppe været undtaget fra at modtage sorgbesøg.


Ændringen bygger på en faglig vurdering om, at de forebyggende sygeplejersker, som udfører besøgene, har de bedste forudsætninger for denne type samtale. Dettes skyldes, at de er specialuddannede inden for sorgområdet og har særlige redskaber til håndtering heraf.


Rebild Kommune er blandt de kommuner i landet, som har den højeste besøgsprocent og dermed er i kontakt med flest borgere i målgruppen.


Dette skyldes flere ting; dels at Rebild Kommune prioriterer muligheden for kontinuerlige besøg og dels valget af datobrev. Kontinuerlige besøg betyder, at alle 80+ årige borgere, tilbydes et årligt besøg. Dernæst modtager denne gruppe af borgere et datobrev med information om, hvornår besøget finder sted. Borgeren skal aktivt framelde sig besøget.


Derudover gælder for borgere på 75 år, at de modtager et brev med oplysninger om det forebyggende hjemmebesøg samt et telefonopkald, hvor det i samtalen vurderes, om der er behov for et forebyggende hjemmebesøg.


Der er intet lovbestemt krav om at anvende datobrev eller telefonopkald i kontakten med borgere. Ovenstående praksis bygger på erfaringen om, at det opsøgende og forebyggende arbejde er vigtigt og sikrer, at alle borgere får mulighed for ét eller flere besøg. Datobrevet og telefonopkaldene er med til at sikre større lighed, og at flere borgere kommer i kontakt med Rebild Kommune, og at man på den måde kan sætte ind tidligere i processen og derved udskyde behovet for yderligere hjælp.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


Forvaltningen har udarbejdet udkast til en revideret kvalitetsstandard for det forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandarden indeholder ændringer i indholdsbeskrivelsen, øget fokus på sårbare borgere og en udvidelse af målgruppen for sorgbesøg. Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget skal træffe beslutning om at sende kvalitetsstandarden i høring ved Ældreråd og kommunens MED-system.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids - og Sundhedsudvalget godkender afregningspriserne for genoptræning for år 2022.

Økonomi

På træningsområdet er timeprisen i 2022 for basal træning beregnet til 412 kr. og 775 kr. i timen for avanceret træning.

Til sammenligning var taksten i 2021 på 515 kr. i timen som var gældende for både basal og avanceret træning.

Sagsfremstilling

Det frie valg

På hjemmeplejeområdet samt genoptræning af borgere efter f.eks. sygehusindlæggelse, har borgerne frit valg mellem godkendte leverandører i Rebild Kommune. Hvis de private leverandører lever op til en række krav til faglighed, personale og erfaring indenfor faget, vil den private leverandør kunne godkendes til at levere ydelser til borgerne. Det enkelte firma skal godkendes efter den såkaldte godkendelsesmodel, hvorefter den enkelte borger frit kan vælge imellem Rebild Kommune som leverandør, eller en af de godkendte private leverandører.

Træning

For de private leverandører af træning afregnes der efter en timepris svarende til den forventede omkostning ved at levere en træningsydelse i Rebild Kommune i 2022. Taksten er baseret på budget 2022, personalets timepris samt et forventet antal træningstimer. Til budget 2022 opdeles træningsprisen som noget nyt i to forskellige timepriser, henholdsvis en timepris for basal træning og avanceret træning. Forskellen mellem basal og avanceret træning er, at de avancerede træningstimer kræver højere grad af specialisering, herunder opfølgning og forberedelsestid, mindre brug af holdtræning samt et højt uddannelsesniveau hos personalet, der udfører de specialiserede træningsforløb. Derfor vil timeprisen for de avancerede træningstimer være højere end timeprisen for basal træning.

Overhead
Priserne tager udgangspunkt i kommunens samlede omkostninger ved den kommunale levering af en given ydelse hvilket betyder, at timeprisen blandt andet indeholder en andel af udgifterne til central administration, hvilket kaldes overhead.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget

På træningsområdet samarbejder Rebild Kommune med en række private leverandører om at levere den visiterede og bevilgede service til borgerne. Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget skal i den sammenhæng godkende de priser, som bruges til afregning af de private leverandører af genoptræning i 2022.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om:


at tage orientering om planen for introduktion til efterretning


at der som led i introduktionen planlægges temadrøftelser på udvalgsmøder i foråret samt at der planlægges med afholdelse af udvalgsmøder på områdets institutioner

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0