Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget godkender Tillæg til vandforsyningsplan 2013-2023 og sender det i 8 ugers høring.

Tillægget beskriver hvordan kommunens vandværker kategoriseres som primær-, basis+-, basis- og distributionsvandværker og kildepladser prioriteres som enten høj, mellem og lav prioriteret i forhold til grundvandsbeskyttelsesindsatser. Udgifter til f.eks. beskyttelse af kildepladser finansieres af forbrugerne via vandværkernes takster. Så dermed er tillægget udgiftsneutral for kommunen.

Byrådet vedtog i 2013 ”Vandforsyningsplan 2013-2023” for Rebild Kommune. Planen samlede og opdaterede vandforsyningsplaner fra de 3 tidligere kommuner.

Sidenhen er der opstået et behov for et redskab til at prioritere investeringerne i grundvandsbeskyttende indsatser, så de foretages der, hvor det giver bedst mening i forhold til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen. På den baggrund er der i vandforsyningsplantillægget foretaget en kategorisering af kommunens 41 almene vandværker (Primær, Basis+, Basis eller Distributionsselskab) og en prioritering af vandværkernes 51 kildepladser (Høj, Mellem eller Lav). Med kategoriseringen defineres de enkelte vandforsyningers rolle i den fremtidige forsyningsstruktur og prioritering af kildepladserne kan anvendes til at afveje omfang og rækkefølge af de grundvandsbeskyttende tiltag. I første omgang beskyttes de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som vi allerede er i gang med, men senere skal der foretages beskyttelse af de vigtigste indvindingsoplande, og det skal planlægges i indsatsplaner.

Prioriteringen af kildepladser kan vi bruge til at målrette grundvandsbeskyttelsen. Kategoriseringen kan vi bruge til at sikre, at der er vandværker som kan overtage de vandværker, som f.eks. ønsker at lukke eller får problemer med vandkvalitet. I de næstkommende år skal vandforsyningsplantillægget anvendes i en dialog med de almene vandværker, som skal bidrage til planlægningen af den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen.

Tillægget består af 4 kapitler. Rebild Kommunes almene vandforsyninger er placeret i fire overordnede geografiske samarbejdsgrupper og der angives hvilken langsigtet kapacitet, som skal sikres indenfor disse grupper (Kapitel 1). Herefter gennemgås de afvejningsparametre, som ligger til grund for vandværkskategoriseringen (Kapitel 2). Efterfølgende præsenteres kildepladsprioriteringen, som dels baseres på en afvejning af trusselsniveauet og dels baseres på det pågældende vandværks vigtighed i forsyningsstrukturen (Kapitel 3). Afslutningsvist skitseres de opgaver og forventninger, der knytter sig til de forskellige vandværkskategoriseringer og kildepladsprioriteringer (Kapitel 4). Alle vurderinger er fortaget ud fra aktuelle data som vandkvalitet, arealanvendelse, vandværkers fremtidsplaner, vandmængder og naturlige beskyttelse.

Udkast til vandforsyningsplantillæg er præsenteret for de almene vandværker den 9. september 2021 på det årlige vandværksmøde og herefter sendt ud til kommentering i perioden 17. september 2021 til den 30. september 2021. Der er ikke modtaget bemærkninger. Vi har også haft tillægget i intern høring hos Center Natur og Miljø og Center Plan, Byg og Vej fra den 5. november 2021 til den 3. december 2021. Der var ingen bemærkninger i forhold til indholdet.

Hvis udvalg, ØK og Byråd følger forvaltningens indstilling, sender vi vandforsyningsplantillægget i 8 ugers offentlig høring, hvorefter det kan vedtages endeligt.

Vandforsyningsplan 2013-2023 står til en revidering i 2023, så der kommer vi til at kigge på det igen og til at inddrage de input vi har fået gennem dialogen med de almene vandværker.

Bæredygtighed:

Fokus i vandforsyningsplantillægget og vandforsyningsplanen er, at vi indvinder bæredygtigt på velbeskyttede kildepladser spredt ud over hele kommunen. Samtidig sikrer vi, at påvirkningen på omgivelser ikke er for stor. Tillægget er en del af en strategi til at sikre fremtidens drikkevandsforsyning, da den skal anvendes som et redskab til at prioritere, hvor beskyttelsen af drikkevandet skal ske, så det både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Der er også fokus på samarbejdet mellem vandværkerne, som kan sikre en robust vandforsyningsstruktur, hvor flere kobler sig sammen og har en beredskabsplan.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at der igangsættes et pilotprojekt for bæredygtighed i sagsfremstillinger i første halvår af 2022 som beskrevet

I 2019 blev der nedsat et rådgivende udvalg (§ 17, stk. 4), kaldet Verdensmålsudvalget, der fik til opgave at komme med ideer til, hvordan Rebild Kommune de kommende år kan arbejde med verdensmålene. Verdensmålsudvalget bestod af seks byrådsmedlemmer og otte borgere udpeget af byrådet. I slutningen af 2020 fremlagde Verdensmålsudvalget et katalog med 19 anbefalinger, hvoraf de havde udvalgt én anbefaling som den vigtigeste, deres stjerneanbefaling omkring 'Fast punkt i sagsfremstillinger om indvirkning på bæredygtigheden'.

På baggrund af Verdensmålsudvalgets stjerneanbefaling, har Teknik og Miljøudvalget mulighed for at vise retningen i et pilotprojekt med et nyt afsnit til bæredygtighed i sagsfremstillingerne. Verdensmålsudvalget skrev, at afsnittet skulle indeholde:

”(…) en vurdering fra forvaltningen for, hvordan indstillingen påvirker bæredygtigheden på de tre parametre økonomisk, socialt, miljømæssigt, samt mulighed for forbedringer.” og at ”Bæredygtighed skal tænkes bredt ind, så alle de 17 Verdensmål inddrages i effekten”

Under et afsnit om bæredygtighed vil både de positive og negative påvirkninger på de tre parametre, socialt, miljømæssigt og økonomisk, blive vurderet ud fra en helhedsorienteret betragtning. Her kan verdensmål indtænkes som et element, uden at et direkte krav om anvendelse af verdensmålene som ramme bidrager til unødvendig kompleksitet, idet de mange mål og delmål hurtigt vil komme til at fremstå uoverskuelige.

Formålet med, at bæredygtighed får sit eget afsnit i sagsfremstillingerne, er at give plads til at fremhæve merværdier og indirekte effekter samt alternative løsninger, der vægter eksempelvis langsigtet totaløkonomi eller samfundsøkonomi. Det er dermed ikke hensigten, at afsnittet udløser en omfattende analyse på hvert parameter. For at sikre, at afsnittet skaber værdi og samtidig er enkelt at anvende, er der derfor udarbejdet en vejledning med hjælpespørgsmål og eksempler. Denne vejledning er vedlagt som Bilag 1.

Effekten af Bæredygtighed som selvstændigt afsnit i sagsfremstillingerne forventes at være:

1. Øget fokus og fælles sprog Indledningsvis forventes effekten at være, at der sættes fokus på bæredygtighed og påvirkningen italesættes. Dette vil ske ved, at påvirkningen på bæredygtighed beskrives ud fra de tre parametre. Beskrivelsen kan både være kvalitativ og kvantitativ, begge dele bidrager til, at der opbygges et fælles sprog omkring positive og negative påvirkninger.
2. Flere bæredygtige alternativer Derudover forventes effekten at være, at der kommer flere forslag til bæredygtige alternativer i sagsfremstillingerne. Bæredygtighedsvurderingen af sagsfremstillingerne forventes at bidrage til at gøre det nemmere at foreslå bæredygtige alternativer. Der skabes plads til, at der i sagsfremstillinger lægges fokus på merværdier som jobskabelse og sundhed. Forslag til bæredygtige løsninger vil gøres mere sammenlignelige i takt med, at der løbende opbygges erfaring.
3. Mere langsigtede og bæredygtige valg Afslutningsvis forventes effekten at være, at de mest rentable bæredygtige løsninger vælges. Når der både kommer flere bæredygtige alternativer i sagsfremstillingerne og elementer som indirekte omkostninger medtages, så bliver det nemmere at tage det langsigtede valg og stille de rette krav til bæredygtighed. I takt med, at bæredygtige alternativer bliver mere sammenlignelige, forventes effekten at stige.

Forvaltningen foreslår, at pilotprojektet gennemføres i første halvår 2022 og afgrænses til at omfatte Teknik- og Miljøudvalgets sager. Denne afgrænsning vil medføre, at effekterne ikke kan forventes at blive realiseret indenfor pilotforsøgets rammer. Formålet er derfor primært at opnå erfaring med anvendelse af afsnittet, både i forvaltningen og i udvalget. Herefter skal der udarbejdes en evaluering af, om der er tilført værdi til sagsfremstillingerne som grundlag for beslutninger samt en eksempelsamling til brug ved en potentiel bredere implementering.

Forvaltningen foreslår, at der ved evalueringen af pilotforsøget vil blive lagt vægt på følgende kriterier:

• Andelen af sagsfremstillinger, hvor afsnittet er udfyldt, hvilke parametre, der er anvendt samt hvilke sagstyper afsnittet har været særligt relevant.
• Kvaliteten af de udfyldte afsnit, særligt i form af konkrete alternative løsninger, merværdier og øget målbarhed.
• Læring og kompetenceløft hos forvaltningen i helhedsvurdering af bæredygtighed i sagsfremstillinger gennem sammenligning af afsnittenes udfyldelse fra start til slut.
• Den oplevede værditilførsel til sagsfremstillingernes beslutningsgrundlag
  • Input fra forvaltningen omkring læring og oplevelse af pilotforsøget. Har afsnittet bidraget til nytænkning i forhold til alternativer og merværdier?
  • Evaluering hos Teknik og Miljøudvalget gennemføres med en opsamlende sagsfremstilling, der indeholder den opdaterede eksempelsamling samt evaluering på baggrund af ovenstående kriterier. Her lægges der op til en drøftelse af udvalgets vurdering af værditilførsel til sagsfremstillingernes beslutningsgrundlag.

Pilotprojektet foreslås implementeret fra februar 2022 med henblik på evaluering og drøftelse af det videre forløb efter sommerferien.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd træffer beslutning om