Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Dette tillæg ændrer på et eksisterende kloakopland ved Støvring Erhverv Nord, så kloakoplandet omfatter hele "Lokalplan 345 - Aflastningsområde". Derudover giver tillægget mulighed for ekspropriation i forbindelse med etablering af nyt regnvandsbassin, udvidelse af to regnvandsbassiner, ledningsarbejde m.v.


Det eksisterende kloakopland A05.6, Erhverv Nord E2 er et planlagt separatkloakeret kloakopland, hvor spildevandet ledes til Aalborg Renseanlæg Vest. Regnvandet ledes til et eksisterende regnvandsbassin, som skal udvides, syd for området med udløb via to andre regnvandsbassiner til Katvadgrøften. Kloakoplandet er omfattet af en eksisterende lokalplan 154 – Erhverv Nord – Hermesvej. En del af lokalplanen ændres med en ny lokalplan Lokalplan 345, Aflastningsområde ved Hobrovej, Støvring.


Kloakoplandet forbliver separatkloakeret.


Udkast til tillæg nr. 16 har været i 8 ugers offentlig høring og der er ikke blevet indsendt høringssvar.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


I forbindelse med lokalplan 345 - aflastningsområde i Støvring Erhverv Nord - er der behov for en udvidelse af kloakoplandet, så det omfatter hele lokalplanen. Tillægget giver også mulighed for ekspropriation.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at tillæg nr. 17 vedtages til offentliggørelse
at der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget til en eventuel ekspropriation

Økonomi

Området udstykkes af Rebild Kommune.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt erhvervsområde i Suldrup har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i gældende spildevandsplan.

Der udsendes et lokalplanforslag og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.


Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye erhvervsområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest.

Overfladevandet afledes til et nyt regnvandsbassin, hvor det forsinkes inden udledning til Suldrup Sø.


I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af byrådet.


Til en eventuel ekspropriation skal der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.


Nærværende tillæg har nu været i 8 ugers offentlig høring. Der er ikke modtaget klager over miljøvurderingen og der er heller ikke modtaget bemærkninger/kommentarer til tillægget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


I forbindelse med forslag til lokalplan nr. 337 for et nyt erhvervsområde ved Skelhøjsvej/ Hjortholmvej, Rodsted, Suldrup, skal der udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen.


Nærværende tillæg har nu været i 8 ugers offentlig høring. Der er ikke modtaget klager over miljøvurderingen og der er heller ikke modtaget bemærkninger/kommentarer til tillægget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler


at tillæg nr. 14 vedtages til offentliggørelse
at der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget til en eventuel ekspropriation.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0