Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 337 vedtages.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 267:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 299:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Langt hovedparten af lokalplanområdet ejes af Rebild Kommune. Ca. 300 m2 af den del, som skal bruges til en forlængelse af Skelhøjsvej, er privatejet. Den private grundejer kan kræve arealet overtaget af kommunen.

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for at bruge området til erhvervsformål i form af håndværks- samt industri- og fremstillingsværkstedsvirksomheder samt transport- og logistikvirksomheder. Virksomheder må have et mindre areal til salg af egne fremstillede produkter. Området får vejadgang via en forlængelse af Skelhøjsvej. Oversigtskort er i bilag 1. Lokalplanforslag i bilag 2.


Forslag til lokalplan nr. 337 har været i offentlig høring i 4 uger. I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar fra Nordjyske Museer. Høringssvar er i bilag 3.


Museet har ikke indvendinger imod planforslaget, men gør opmærksom på, at er stor sandsynlighed for at påtræffe jordfaste fortidsminder under terræn ved anlægsarbejder. Museet opfordrer til, at der forud for byggemodningen gennemføres en større, arkæologisk forundersøgelse. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 337 har været i offentlig høring i 4 uger. Kommunen har modtaget 1 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til om planforslaget skal vedtages.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 0.4.1. T1 vedtages med de nævnte ændringer.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 271:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 298:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 0.4.1. T1 - tillæg 1 til lokalplan 0.4.1. for golfbane ved Gerdingvej, Skørping har været i offentlig høring i 4 uger. Oversigtskort er i bilag 1. Forslag til lokalplan i bilag 2.


Lokalplanen giver mulighed for at Rold Skov Golfklub kan etablere overdækning over udslagsstederne på driving range samt yderligere byggeri i forbindelse med klubhus. Med lokalplanens vedtagelse ophæves det eksisterende lokalplantillæg 0.4.3.


I høringsperioden er der kommet 2 høringssvar, som omhandler afskærmning for naboer på Sejlstrup Hedevej samt fastholdelse af et friareal langs med Sejlstrup Hedevej. Høringssvarene er i bilag 3 og er kommenteret i bilag 4.


Jordvold til afskærmning

Høringssvaret omhandler et ønske om at fastholde krav om etablering af en jordvold langs med Sejlstrup Hedevej, der afskærmer naboer fra øvebanen, som er fastsat i eksisterende lokalplan 0.4.3.

Forvaltningen vurderer, at en jordvold kan afskærme naboer langs den del af lokalplangrænsen, som kan anvendes til øvebane i denne lokalplan uden at være til hinder for brugen af øvebanen.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres ved at tilføje bestemmelse om etablering af en jordvold langs den del af området, der kan anvendes til øvebane på baggrund af høringssvaret.


Åbent udsigtsareal

Høringssvaret omhandler ønske om et friareal i sydøstlig del af lokalplanområdet. Arealet er udpeget i eksisterende tillæg 0.4.3., hvor det skal friholdes fra bebyggelse, vejanlæg og golfbane.

Forvaltningen vurderer, at et friholdt areal ikke vil være til gene for golfbanen, da området ikke med lokalplanen tænkes anvendt til andre formål. Et friareal vil sikre en god afstand til nabo.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så bestemmelsen om det friholdte areal overføres fra lokalplan 0.4.3. til den nye lokalplan.


Farve på overdækning

Høringssvaret omhandler ønske om, at overdækningen skal fremstå i grønne farver i stedet for enten sortmalet eller i træets naturlige farve, som lokalplanen giver mulighed for.

Forvaltningen vurderer, at sort eller træets naturlige farve vil fremstå mest diskret og naturligt i landskabet. Grønne nuancer kan let stå ud og fremstå meget synlig, da naturens grønne farver varierer i løbet af året, og derfor er svære at matche.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.


Hegn

Høringssvaret omhandler ønske om at der ikke må opstilles hegn eller afskærmning, som kan hindre frit udsyn i landskabet.

Forvaltningen vurderer ikke, at hegn vil være ønskeligt i området af landskabsmæssige hensyn.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så der tilføjes bestemmelse om, at der kun må opføres hegn i direkte tilknytning til bebyggelsen, dog ikke på driving range.


Ændringerne medfører ikke supplerende høring.


Friarealet og jordvolden fremgår af forslag til ændrede kortbilag, som er i bilag 5.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til tillæg 1 til lokalplan 0.4.1 har været i offentlig høring i 4 uger. Der er modtaget 2 høringssvar. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0