Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at tillæg nr. 18 vedtages til offentliggørelse

at der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget til en eventuel ekspropriation.


Indstilling fra Teknik- og Miljøudvalgets møde 6. december 2021 vil foreligge til mødet.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. december 2021, pkt. 287:

Indstilles godkendt. Med indstilling om at Økonomiudvalget udpeger et medlem til en eventuel ekspropriation.

Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 305:

Indstilles godkendt, idet Peter Hjulman indstilles til en eventuel ekspropriation.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Området udstykkes af Rebild Kommune.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt boligområde i Sørup har på baggrund af lokalplan 322 været medtaget i gældende spildevandsplan, som spildevandskloakeret, med nedsivning af regnvand på den enkelte grund.

Ved efterfølgende undersøgelser er det blevet konstateret, at boligområdet er begrænset egnet til nedsivning. På dette grundlag er nærværende udkast til tillæg udarbejdet, så der kan fastsættes nye rammer for kloakeringen i det nye boligområde.


Området separatkloakeres og spildevandet afledes gennem Forsyningsselskabets ledningssystem via pumpestation til Støvring, hvorefter det ledes videre til Aalborg Renseanlæg Vest.


Overfladevandet afledes til et nyt regnvandsbassin, hvor det forsinkes og renses inden udledning til eksisterende ledningsnet i Sørup, ejet af Forsyningsselskabet (Rebild Vand & Spildevand A/S).


I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af Byrådet.


Til en eventuel ekspropriation skal der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.


Udkast til tillæg til spildevandsplan har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen om miljøvurdering.

Der er modtaget nogle få bemærkninger/kommentarer til udkast til tillæg fra Rebild Vand & Spildevand A/S, som er indarbejdet i tillægget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


I forbindelse med lokalplan nr. 322 for et nyt boligområde ved Råbjergvej i Sørup, 9530 Støvring, skal der udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen. Der har tidligere været udarbejdet et tillæg nr. 5, hvor boligområdet skulle udlægges som spildevandskloakeret opland med nedsivning af regnvand på hver grund. Nye undersøgelser har godtgjort, at byggemodningsområdet må betegnes som begrænset egnet til nedsivning, på dette grundlag er nærværende forslag til tillæg nr. 18 udarbejdet. Kloakeringsformen i forslag til tillæg nr. 18 udlægges som separatkloakering.


Nærværende tillæg har nu været i 8 ugers offentlig høring indtil 2. december 2021. Der er ikke modtaget klager over miljøvurderingen.

Der er modtaget nogle få bemærkninger/kommentarer til tillægget fra Rebild Vand & Spildevand A/S, som er indarbejdet i tillægget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler


at der træffes beslutning om at tillæg nr. 15 vedtages til offentliggørelse

at der udpeges et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til en eventuel ekspropriation

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 265:

Indstilles godkendt. Udvalget indstillede Leon Sebbelin til en eventuel ekspropriation.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 304:

Indstilles godkendt, idet udvalget dog indstillede Morten Lem i stedet for Leon Sebbelin til en eventuel ekspropriation for at imødegå risiko for inhabilitet, da Leon Sebbelin på konstituerende byrådsmøde den 2. december 2021 er valgt som bestyrelsesformand for Rebild Forsyning.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen, området udstykkes af privat byggemodner.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 15 til Spildevandsplanen 2018-2029. Nyt boligområde i Støvring ved Ny Kærvej 10. Tillægget har været i 8 ugers høring og der er ikke indsendt bemærkninger til tillægget. Det samme er gældende for miljøvurderingen af tillægget.


Dette tillæg tilføjer et nyt kloakopland til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018-2029. Kloakopland A42, Støvring Ådale Syd udvider boligområdet i Støvring Ådale mod syd. Udvidelsen sker på baggrund af Lokalplan 333 – Boligområde ved Ny Kærvej 10, Støvring.


Kloakopland A42, Støvring Ådale Syd er et separatkloakeret kloakopland, hvor spildevandet ledes til Aalborg Renseanlæg Vest og regnvandet ledes til et nyt regnvandsbassin i den østlige del af området med udløb til Vaseholmgrøften.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Sagen vedrører endelig vedtagelse af tillæg nr. 15 til spildevandsplanen for byggemodningen Ny Kærvej 10.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0