Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om

at Ledvogterstien, privat fællessti over areal ejet af Grundejerforeningen Ledvogtervej, optages som offentlig sti

at der dispenseres fra Lokalplan 172, så Ledvogterstien kan belægges med asfalt

at der dispenseres fra Lokalplan 172, så Ledvogterstien kan belyses med pullerter

at Kærvej ved nr. 18, 20 og 22 udskilles som offentlig vej

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at meromkostningen ved valg af pullert-belysning på kr. 200.000 finansieres af Klepholm-projektet, og at pengene frigives.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 274:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 307:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Der er i beslutning under punkt 30 af 18. februar 2021 meddelt en anlægsbevilling på samlet kr. 1.563.500.

Vælges en løsning med pullert-belysning må forventes en merudgift på projektet på ca. kr. 200.000, som evt. kan finansieres over Klepholm-projektet.

Sagsfremstilling

Byrådet traf den 18. februar 2021 beslutning om, at forvaltningen skulle arbejdede videre med stiforbindelsen langs vestsiden af jernbanen samt krydsning af banen (se kortbilag 1). Det videre arbejde bestod bl.a. i at indgå i en dialog med berørte grundejere.


Forvaltningen har deltaget i møder med vejejerne for de ejendomme, der berøres og har ligeledes deltaget i ekstraordinær generalforsamling hos Grundejerforeningen Ledvogtervej. Der er desuden sendt høringsmateriale ud til medlemmer af grundejerforeningen Ledvogtervej og øvrige grundejere i nær tilknytning til stien.


Høringsmaterialet har omfattet forslag til dispensation fra lokalplan 172 om ændret belægning og etablering af belysning af stien. Forslaget har været i høring hos samtlige grunderforeningens medlemmer i 5 uger og 6 dage. Kommunen har modtaget 7 høringssvar til dispensationen, heraf 1 samlet svar fra grundejerforeningen.


Desuden er der modtaget 2 høringssvar i forhold til et ønske om at udskille en del af den offentlige vej, Kærvej.


Om projektet

Stiforbindelsen skal øge tilgængeligheden for gående og cyklende mellem stationsområdet, Ledvogtervej, Støvring Ådale, Børnehuset Klepholm, samt (via det nye signalanlæg på Hobrovej) Karensmindeskolen.


Projektet omfatter opgradering af den nuværende grus- og trampesti vest for banen med asfaltbelægning og stibelysning (ca. 570 meter). En del af stiforbindelsen henligger som privat fællessti under grundejerforeningen Ledvogtervej, og på den sidste del mod Kærvej ligger stien på privat fællesvej, hvorfor disse ønskes optaget som hhv. kommunal sti og kommunal vej.


Derudover bliver Ledvogterstien under banen, der i dag forbinder Ledvogtervej med Ny Kærvej, ligeledes opgraderet med belysning og belægning, så der er sikker forbindelse mellem de kommende boligområder i Støvring Ådale og Ledvogterstien.


Lokalplan 172 for området giver i dag mulighed for, at der kan udlægges 4 m bred sti med 2 m belægning i naturmaterialer. Lokalplanen giver ikke mulighed for belysning af stien. Projektet forudsætter derfor dispensation fra lokalplanen.


I høringsperioden er der kommet høringssvar, som omhandler:

  • Optagelse af privat fællessti til offentlig sti
  • Belægning
  • Belysning
  • Udskillelse af privat fællesvej til offentlig vej (ved Kærvej 18, 20 og 22)


Høringssvarene er resumeret og kommenteret i bilag 2. Høringssvar i deres fulde længde er i bilag 3.


Høringssvar omhandler:


Optagelse af privat fællessti til offentlig sti

Grundejerforeningen oplyser, at den er villig til at overdrage stien til kommunen. Der er ikke kommet høringssvar, der modsætter sig dette.


Belægning

Grundejerforeningen kan acceptere en belægning af asfalt. De gør dog opmærksom på, at en mindre gruppe gerne ser den etableret i grus/stenmel

I nogle høringssvar foreslås ligeledes stenmel.


Belysning

Høringssvarene omhandler belysning eller ej og i så fald hvilken type (høj, 3 m mast, eller lav, 1 m pullert, belysning).

Grundejerforeningen er indforstået med, at belysning er nødvendig og vil højne brugbarheden af stien. Med baggrund i at stien oprindeligt er tænkt som natursti, ønsker foreningen, at der alene benyttes en løsning med pullerter (”lav belysning”).

Dog blev det fra flere steder oplyst, at valg af belysningstype samt placering bør være i respekt for de naboer, der grænser op til stien.


Forvaltningen anbefaler af hensyn til naboer, at stien belyses med pullerter. Det bemærkes dog, at master på 3 m giver en bedre belysning af stien og samtidig ikke er ligeså udsatte for evt. hærværk som pullerter.


Udskillelse af privat fællesvej til offentlig vej (ved Kærvej 18, 20 og 22)

Høringssvarene om udskillelse af privat fællesvej viser, at 2/3 ejendomme har tilkendegivet, at de ønsker, at den private fællesvej udskilles. 1/3 har ikke givet sig til kende.

Kærvej er interessant i denne sammenhæng, da stien langs jernbanen/Ledvogtervej ender ud i ovenstående del af Kærvej.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til dispensation fra lokalplan nr. 172 til ændret belægning og belysning langs Ledvogterstien, samt hvorvidt stien skal optages som offentlig sti, har været i høring.

Udvalget skal træffe beslutning om stiens fremtidige status og standard.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at der igangsættes ekspropriation til arealerhvervelse efter Vejlovens § 96, hvis der ikke kan opnås enighed gennem frivillig aftale

at der udpeges en repræsentant fra Byrådet til deltagelse i åstedsforretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 277:

Indstilles godkendt. Leon Sebbelin blev indstillet til deltagelse i åstedsforretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 8. december 2021, pkt. 306:

Indstilles godkendt, idet udpegning af Leon Sebbelin tiltrædes.


Jeppe Ugilt og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Anlægsbevilling på samlet set 3.19 mio.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 29. august 2019 at frigive midler til etablering af signalregulering i krydset Nibevej - Hobrovej - Buderupholmvej. Byrådet godkendte den 22. juni 2021 at etablere højresvingsbaner i krydset for at undgå kapacitetsproblemer ved etablering af signalregulering.


For at etablere højresvingsbaner er det nødvendigt at erhverve areal fra naboejendomme. I forbindelse med detailprojektet er det præciseret, hvor meget den enkelte ejendom skal afstå:


Matr. nr.

Ejerlav

Adresse

Ejendommens anvendelse

areal

Ejer

1 bu

Buderupholm Hgd., Buderup

Nibevej ved krydset

Grønt areal

151 m²

Privat

1 dø

Buderupholm Hgd., Buderup

Buderupholmvej 1A

Erhverv

130 m²

Privat


Forvaltningen er i forhandling med ejerne for at få en frivillig aftale til erhvervelse af det nødvendige areal. Hvis der ikke kan indgås frivillig aftale, er det nødvendigt at ekspropriere arealerne for at gennemføre projektet.

Der er opnået frivillig aftale med ejeren af matr. nr. 1 bu, Buderupholm hgd., Buderup


I bilag 1 og 2 fremgår det hvilke arealer, som skal erhverves.


Byrådet skal godkende, at der er vilje til at fortage ekspropriation efter Vejlovens § 96, hvis det ikke er muligt at opnå enighed ved frivillig aftale.


Byrådet skal desuden udpege en repræsentant fra Byrådet til at deltage i åstedsforretning, hvis der ikke kan opnås enighed ved frivillig aftale.


Tidsplan for projektet

Tidsplanen for projektet afhænger af, om der er behov for dispensation.


På nuværende tidspunkt er tidsplanen som følger:

  • Færdiggørelse af projektmateriale samt indhentning af myndighedstilladelser og dispensation fra beskyttelseslinje december 2021
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og udsendelse uge 1-5
  • Licitation uge 9
  • Opstart i marken uge 14
  • Afslutning i marken uge 24
  • Aflevering senest i uge 32


Der er følgende usikkerheder i forhold til tidsplanen

  • Dispensation fra beskyttelseslinjen til den fredede hulvej ved Nibevej kan blive påklaget. En klage vil have opsættende virkning, og Miljø- og Fødevareklagenævnet har en gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 7 måneder.
  • Hvis der ikke kan indgås frivillig aftale om erhvervelse af arealerne, så skal der fortages ekspropriation, hvilket tager 4-6 måneder. Afgørelse om ekspropriation kan påklages.
  • Det er ikke muligt at køre de to processer sideløbende, da alle tilladelser skal være opnået, inden ekspropriation kan opstartes.
  • Levering af materiale især i forhold til lanterner, da der pt. er lang leveringstid.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Der skal erhverves areal i forbindelse med etablering af signalregulering i krydsene Nibevej - Hobrovej - Buderupholmvej i Støvring. Arealerne skal benyttes til etablering af højresvingsbaner.


Byrådet skal godkende at ville ekspropriere arealerne, hvis der ikke kan opnåes frivillig aftale.

Byrådet skal samtidig udpege en repræsentant til deltagelse i åstedsforretninger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0