Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at takstbladet godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 258:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på bestyrelsesmødet d. 26. oktober 2021 godkendt budget 2022 for Rebild Vand & Spildevand A/S, herunder Takster og gebyrer for 2022.


Rebild Vand & Spildevand A/S har fra Forsyningssekretariatet d. 30. august 2021 modtaget statusmeddelelse vedr. rammer for Sejlstrup Vandværk og d. 15. oktober 2021 afgørelse om økonomiske rammer for 2022 og 2023 for spildevandsområdet.


For Sejlstrup Vandværk er den økonomiske ramme for 2022 på kr. 102.091 og de økonomiske rammer for spildevandsområdet er for 2022 på kr. 53.089.563.

Rebild Vand & Spildevands budgetterede omkostninger i 2022 er kr. 93.030.000, hvoraf kr. 58.030.000 er takstfinansierede og de resterende kr. 35.000.000 lånefinansieres.


Idet Byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2022.


Som det fremgår af bestyrelsens beslutning er den variable vandafledningstakst hævet så selskabet udnytter Forsyningssekretariatets udmeldte indtægtsrammer.

Beslutningen om at hæve taksterne så indtægtsrammerne udnyttes betyder, at forsyningen kan minimere låneoptaget og på sigt begynde afviklingen af gældsbyrden.


Taksterne vil herefter ligge i samme niveau som for forsyninger i sammenlignelige nordjyske kommuner.


Selskabet har i 2022 et meget højt aktivitetsniveau med baggrund i en meget højt aktivitet på byggemodningsområdet samt aktiviteter i forbindelse med afskæringen af spildevandet til Mariagerfjord, regnvandshåndtering i Støvring samt etablering af ny trykledning fra Ny Kærvej pumpestationen i Støvring til kommunegrænsen mod Aalborg.

Indtægterne fra det faste bidrag og de variable bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt omkostninger til sanering og renovering. Investeringsomkostninger vedr. byggemodninger samt nyanlæg som angivet ovenfor, finansieres fortsat delvis ved lånoptagelse, som jf. budget 2022 forventes at blive på 35 mio. kr.


Med de angivne takster for 2022 forventes det at selskabet får en samlet indtægt på kr. 58.085.000. Heraf udgør indtægter fra tilslutningsbidrag kr. 5.000.000. Indtægter fra tilslutningsbidrag periodiseres over stikledningens levetid ved sammenholdelse med den udmeldte indtægtsramme, hvorfor de samlede indtægter set i forhold til indtægtsrammen udgør kr. 53.085.000, mens den udmeldte indtægtsramme udgør kr. 53.089.563.


De samlede forventede investeringer i 2022 er på 71 mio. kr. Af medsendte investeringsplan for perioden 2022 - 2031 fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Rebild Vand & Spildevand A/S fremsender takstblad for 2022 til godkendelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om

at Ledvogterstien, privat fællessti over areal ejet af Grundejerforeningen Ledvogtervej, optages som offentlig sti

at der dispenseres fra Lokalplan 172, så Ledvogterstien kan belægges med asfalt

at der dispenseres fra Lokalplan 172, så Ledvogterstien kan belyses med pullerter

at Kærvej ved nr. 18, 20 og 22 udskilles som offentlig vej

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at meromkostningen ved valg af pullert-belysning på kr. 200.000 finansieres af Klepholm-projektet, og at pengene frigives.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 274:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er i beslutning under punkt 30 af 18. februar 2021 meddelt en anlægsbevilling på samlet kr. 1.563.500.

Vælges en løsning med pullert-belysning må forventes en merudgift på projektet på ca. kr. 200.000, som evt. kan finansieres over Klepholm-projektet.

Sagsfremstilling

Byrådet traf den 18. februar 2021 beslutning om, at forvaltningen skulle arbejdede videre med stiforbindelsen langs vestsiden af jernbanen samt krydsning af banen (se kortbilag 1). Det videre arbejde bestod bl.a. i at indgå i en dialog med berørte grundejere.


Forvaltningen har deltaget i møder med vejejerne for de ejendomme, der berøres og har ligeledes deltaget i ekstraordinær generalforsamling hos Grundejerforeningen Ledvogtervej. Der er desuden sendt høringsmateriale ud til medlemmer af grundejerforeningen Ledvogtervej og øvrige grundejere i nær tilknytning til stien.


Høringsmaterialet har omfattet forslag til dispensation fra lokalplan 172 om ændret belægning og etablering af belysning af stien. Forslaget har været i høring hos samtlige grunderforeningens medlemmer i 5 uger og 6 dage. Kommunen har modtaget 7 høringssvar til dispensationen, heraf 1 samlet svar fra grundejerforeningen.


Desuden er der modtaget 2 høringssvar i forhold til et ønske om at udskille en del af den offentlige vej, Kærvej.


Om projektet

Stiforbindelsen skal øge tilgængeligheden for gående og cyklende mellem stationsområdet, Ledvogtervej, Støvring Ådale, Børnehuset Klepholm, samt (via det nye signalanlæg på Hobrovej) Karensmindeskolen.


Projektet omfatter opgradering af den nuværende grus- og trampesti vest for banen med asfaltbelægning og stibelysning (ca. 570 meter). En del af stiforbindelsen henligger som privat fællessti under grundejerforeningen Ledvogtervej, og på den sidste del mod Kærvej ligger stien på privat fællesvej, hvorfor disse ønskes optaget som hhv. kommunal sti og kommunal vej.


Derudover bliver Ledvogterstien under banen, der i dag forbinder Ledvogtervej med Ny Kærvej, ligeledes opgraderet med belysning og belægning, så der er sikker forbindelse mellem de kommende boligområder i Støvring Ådale og Ledvogterstien.


Lokalplan 172 for området giver i dag mulighed for, at der kan udlægges 4 m bred sti med 2 m belægning i naturmaterialer. Lokalplanen giver ikke mulighed for belysning af stien. Projektet forudsætter derfor dispensation fra lokalplanen.


I høringsperioden er der kommet høringssvar, som omhandler:

  • Optagelse af privat fællessti til offentlig sti
  • Belægning
  • Belysning
  • Udskillelse af privat fællesvej til offentlig vej (ved Kærvej 18, 20 og 22)


Høringssvarene er resumeret og kommenteret i bilag 2. Høringssvar i deres fulde længde er i bilag 3.


Høringssvar omhandler:


Optagelse af privat fællessti til offentlig sti

Grundejerforeningen oplyser, at den er villig til at overdrage stien til kommunen. Der er ikke kommet høringssvar, der modsætter sig dette.


Belægning

Grundejerforeningen kan acceptere en belægning af asfalt. De gør dog opmærksom på, at en mindre gruppe gerne ser den etableret i grus/stenmel

I nogle høringssvar foreslås ligeledes stenmel.


Belysning

Høringssvarene omhandler belysning eller ej og i så fald hvilken type (høj, 3 m mast, eller lav, 1 m pullert, belysning).

Grundejerforeningen er indforstået med, at belysning er nødvendig og vil højne brugbarheden af stien. Med baggrund i at stien oprindeligt er tænkt som natursti, ønsker foreningen, at der alene benyttes en løsning med pullerter (”lav belysning”).

Dog blev det fra flere steder oplyst, at valg af belysningstype samt placering bør være i respekt for de naboer, der grænser op til stien.


Forvaltningen anbefaler af hensyn til naboer, at stien belyses med pullerter. Det bemærkes dog, at master på 3 m giver en bedre belysning af stien og samtidig ikke er ligeså udsatte for evt. hærværk som pullerter.


Udskillelse af privat fællesvej til offentlig vej (ved Kærvej 18, 20 og 22)

Høringssvarene om udskillelse af privat fællesvej viser, at 2/3 ejendomme har tilkendegivet, at de ønsker, at den private fællesvej udskilles. 1/3 har ikke givet sig til kende.

Kærvej er interessant i denne sammenhæng, da stien langs jernbanen/Ledvogtervej ender ud i ovenstående del af Kærvej.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til dispensation fra lokalplan nr. 172 til ændret belægning og belysning langs Ledvogterstien, samt hvorvidt stien skal optages som offentlig sti, har været i høring.

Udvalget skal træffe beslutning om stiens fremtidige status og standard.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at der igangsættes ekspropriation til arealerhvervelse efter Vejlovens § 96, hvis der ikke kan opnås enighed gennem frivillig aftale

at der udpeges en repræsentant fra Byrådet til deltagelse i åstedsforretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2021, pkt. 277:

Indstilles godkendt. Leon Sebbelin blev indstillet til deltagelse i åstedsforretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0