Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at godkende en permanent opnormeringen af vuggestuen i Børnehuset Aavangen fra 14 til 20 pladser pr. 1. januar 2021, og at kapacitet som følge heraf tilrettes i bilag 4 i styrelsesvedtægten for dagtilbud.

Nettotildelingen i vuggestue efter forældrebetalingen er i 2022 84.387 kr., mens nettotildelingen pr. barn i dagpleje er 70.604 kr. Der er dermed en nettomerudgift på 13.783 kr. ved en vuggestueplads i forhold til en dagplejeplads.

Reelt har vuggestuen siden 2019 været opnormeret pga. efterspørgsel fra forældre og manglende pladser i dagplejen. Finansieringen af merudgiften er inden for rammerne af tildelingsmodellerne på området, som regulerer de konkrete institutioner i forhold til faktisk børnetal.

Ansøgning

Bestyrelsen fra Børnehuset Aavangen har sendt en ansøgning om permanent opnormering i vuggestuen fra de nuværende 14 børn til 20 børn (+ 15% vip) fra 1. januar 2022 (ansøgningen er vedlagt som bilag).

Børnehuset Aavangens vuggestue startede som et pilotprojekt i april 2014, og allerede i efteråret 2014 var vuggestuens 10 nomerede pladser fyldt ud.

I store dele af 2018 og i hele 2019 havde vuggestuen dispensation til at opnormere til 14-15 børn på grund af fuld belægning og stor efterspørgsel på pladser i både dagpleje og vuggestue. I februar 2020 fik vuggestuen godkendt en ansøgning om permanent opnormering på 14 børn (+ 15% vip).

På grund af forsat stor efterspørgsel på pladser har Aavangens vuggestue siden januar 2021 haft en midlertidig dispensation til en normering på 22 børn.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om evt. opnormering jf. kompetenceplan for de kommunale dagtilbud. En opnormering medfører justering af kapaciteten i styrelsesvedtægten for dagtilbud, bilag 4 "Dagtilbudsstruktur" (vedlagt sagen som bilag).

Kapacitet/behov

Der er på ansøgningstidspunktet fem fastansatte dagplejere i Aavangens distrikt, hvoraf to i øjeblikket er på barsel (den ene er dækket ind af barselsvikar). Det er generelt en stor udfordring at rekruttere nye dagplejere i distriktet og der er siden decentraliseringen af dagplejen i april 2019 ansat tre nye dagplejere. Ved stillingsopslag er der meget få ansøgere, og i sidste ansøgningsrunde var der én ansøgning.

I Aavangens distrikt er der i perioden frem mod sommeren 2022 fem familier på ventelisten, der ønsker dagplejeplads, og otte familier der søger vuggestueplads. Denne fordeleling viser et generelt billede af fordelingen mellem søgning til henholdvis dagpleje og vuggestue i området. På ansøgningstidspunktet d. 10. november 2021 er der tyve indmeldte børn i vuggestuen.

En opnormering af vuggestuen i Børnehuset Aavangen forventes ikke at have en negativ betydning for Kildens distriktudnyttelse af kapaciteten, da der ikke er ledig kapacitet i hverken Bælum eller Blenstrupområdet.

Børnetalsprognosen for børn i alderen 0-2 år for Aavangens distrikt er svagt stigende over de næste år og forventes at holde niveauet. Behovet for at øge kapaciteten er derfor aktuel nu og fremadrettet.

Faciliteter

Kommunens byggesagkyndige har vurderet ansøningen i forhold til de bygningsmæssige rammer. Der er konkret vurderet på:

• Kvadratmeter for vuggestuens børn ift. at der skal være mindst 6 kvadratmeter pr. vuggestuebarn.
• Toilet- og puslefaciliteter
• Garderobefaciliteter
• Velfærdsfaciliteter til personale.

Alle ovenstående parametre er vurderet ok til en permanent opnormering til 20 børn (+15% vip).

Den generelle udfordring for vuggestuen i Aavangen er sovemuligheder for vuggestuebørnene, i form af et krybberum, samt en generel udfordring for institutionen med utilstrækkelig parkeringskapacitet. En proces for løsning af bekrevne udfordringer kan igangsættes i 2022, da der hertil er prioriteret 0,7 mio. kr. jf. beslutning på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 9. juni 2021 pkt. 87.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund og formål

I september 2018 blev der truffet beslutning i forhold til den fremtidige kapacitet på skoleområdet i Støvring. Blandt de opstillede scenarier valgtes et scenarie, der indebar udvidelse af både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen. Samtidig blev der fra Børne- og Familieudvalgets side lagt vægt på, at man ønskede et tættere samarbejde mellem skolerne om udvikling af et spændende og attraktivt overbygningstilbud. Efter udvalgets beslutning blev der afholdt en række møder blandt ledelserne på Støvring-skolerne i forhold til at fastlægge et fælles fokus i samarbejdet omkring overbygningen. På Børne- og Familieudvalgsmødet den 3. februar blev der orienteret om arbejdet med at styrke samarbejde mellem Støvring-skolerne. I det følgende gives en status på skolernes fælles arbejde frem til nu samt en beskrivelse af de udfordringer, som arbejdet også er forbundet med, og som der arbejdes målrettet med. Med afsæt heri forelægges en procesplan for det fortsatte samarbejde.

Arbejdet med en spændende og attraktiv udskoling

Målet for samarbejdet mellem Støvring-skolerne er at skabe en spændende og varieret skoledag for eleverne i Støvring, og peger ind i temaet ‘Spændende og motiverende skoledag’ i Centerkontrakten for Børn og unge. Udskolingseleverne prioriteres særlig højt i samarbejdet, hvor eleverne skal opleve den faglige og sociale værdi af at mødes på tværs med andre elever om undervisningsprojekter og -temaer som fælles omdrejningspunkter. Samarbejdet er grundfæstet i en fælles tilgang til læring, herunder bl.a. den problembaseret tilgang til læring, som kort fortalt handler om, at eleverne udforsker og løser konkrete og praksisnære problemstillinger ved at eksperimentere, undersøge og lære. Corona har været en bremseklods for fysiske møder og etablering af samarbejdsrelationer mellem både lærere og elever, men den del er der heldigvis nu sat turbo på. Samarbejdet er i udvikling og initiativer og relationer på tværs er i vækst.

Nat-Neering projektet

Samarbejdet omkring Nat-Neering projektet var det første konkrete tiltag mellem Støvring-skolerne og blev beskrevet i sagen fra den 3. februar 2021 (en opdateret beskrivelse fra skolerne samt en tidsplan er vedlagt som bilag). Projektet skal bidrage til spændende og motiverende skoledage med udgangspunkt i metoden ‘Engineering’, og er en del af implementering af en kreativ problembaseret tilgang til læring. Grundet tiden med Covid-19 har det ikke være muligt at iværksætte projektet før dette skoleår, men projektet er nu skudt i gang, og der er etableret et koordineret samarbejde mellem skolerne. Eleverne udtaler, at de glæder sig til at prøve kræfter hermed, da de allerede har venskaber på tværs af skolerne, mens andre forventer, at det bliver sjovt, når vi først kommer i gang og lærer hinanden bedre at kende.

Formålet med projektet er:

• at samarbejdet mellem Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen udvides fra et lærersamarbejde til elevsamarbejde.
• at eleverne oplever et fælles projekt på tværs af skolerne, hvor man inspireres og videndeler med hinanden.
• en introduktion til Engineering-metoden på både lærer- og elevniveau.
• få fokus på naturfagskompetencen kommunikation.

Nat-Neering projektet har skabt en synergieffekt, der rækker ud over samarbejdet mellem Støvring-skolerne alene. Kommunens Naturfagsnetværk har i starten af skoleåret afholdt et kompetenceløft-kursus for alle interesserede faglærere i Engineering-metoden. Der var stor interesse, og i alt 32 lærere fra stort set alle kommunens skoler deltog. Initiativerne omkring Nat-Neering har stimuleret til faglige miljøer blandt lærere på flere skoler og har givet flere fagkollegaer at sparre og udvikle læringsforløb sammen med.

Nat-neering projektet er et konkret eksempel på, hvordan der arbejdes ind i flere af de delprojekter, der udfoldes i procesplanen for det fælles samarbejde, som præsenteres nederst.

Udfordringer i processen
Rammerne for et frugtbart tværgående samarbejde mellem to organisationer og kulturer definerer ikke bare sig selv - og skolerne er stødt på flere udfordringer i processen, som der arbejdes målrettet med. Udfordringerne har dannet grundlag for en procesplan, som skolerne i fællesskab har udarbejdet for deres fortsatte samarbejde.

Udfordringerne kan opridses i følgende overskrifter:

• Forskellige organisationskulturer
• Kompleks og flydende målsætning
• Konsensus og definitioner
• Logistik og koordinering
• Afstemning af læringsmål
• Elevforbehold

Samarbejde mellem skolerne har i startfasen været udfordret af de forskellige kulturer og måder at gøre tingene på. Skoleledelserne har derfor arbejdet meget målrettet med at afstemme forventninger, rammesætte samarbejdet, involvere medarbejdere i forslag til fælles aktiviteter og at italesætte gevinster ved et styrket samarbejde mellem skolerne, herunder især mulighed for sparring og erfaringsudveksling. Skoleledelserne har været meget opmærksomme på at skabe et lærerbåret ejerskab, for at værdien af samarbejdet skal nå helt ud til eleverne. Covid-19 har uomtvistelig været en hæmsko for fremdriften i samarbejdet, da det i sig selv har vanskeliggjort at mødes fysisk, etablere samarbejder samt planlægge og koordinere på tværs, som et samarbejde mellem to skoler kræver. Der opleves dog på nuværende tidspunkt en stigende motivation for samarbejdet, flere lærerbårne tiltag, øget engagement og en større frihed i arbejdet med den overordnede målsætning, hvor lærere sætter deres fagligheder i spil til gavn for eleverne.

I elevgrupperne opleves et vist forbehold, når der lægges op til individuelle valg på tværs af skolerne, fx valgfag. Det fordrer både, at eleverne har mod på at træde ud af de velkendte og trygge rammer på egen skole og indgå i nye fællesskaber samt forfølge en faglig motivation frem for en social. Udfordringen eksisterende ikke, når der er tale om hele klasser, som sammenbringes på tværs. Det er derfor forventningen gennem et øget fokus herpå, at eleverne kan støttes til det fagligt motiverede valg gennem det fremtidige samarbejde skolerne imellem.

Procesplan for samarbejdet mellem Støvring skolerne

Procesplanen er bygget op omkring fire overordnede delprojekter, som der samarbejdes omkring. Alle delprojekter er igangværende på forskellig vis, mens det varierer, hvor langt man er med indsatserne. De fire delprojekter er:

1) Problembaseret læring udbredes og koordineres på de to skoler

2) Fælles styrkelse af fagteamsamarbejde mellem de to skoler
3) Medarbejdermotiveret aktiviteter på tværs
4) Ledelsessamarbejde på tværs

Den samlede procesplan er vedlagt sagen som bilag, hvor delprojekterne er uddybet og beskrevet med mål, ansvar og procesplan.

I september 2022 vil Børne- og Familieudvalget fremlægges en orienteringssag med en status på alle fire delprojekter.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter om rundkørslen skal vurderes trafikfarlig til 6. klasse.

Forvaltningen indstiller, såfremt rundkørslen er besluttet trafikfarlig:

- at der arbejdes videre med den alternative løsning til buskort

- at der bevilliges penge til ansættelse af personale fra puljen til befordring

- at der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på Skørping skole

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 29. september 2021, pkt. 150:

Børne- og Familieudvalget besluttede, at rundkørslen i Skørping vurderes trafikfarlig op til og med 6. klasse.

Udvalget godkendte, at der bevilges 450.000 kr. til, at Skørping Skole løser udfordringen hurtigst muligt.

Forvaltningen indhenter udtalelse fra Skolebestyrelsen på Skøring Skole.

Genoptagelse af sagen på Børne- og familieudvalgets møde 3. november 2021:

Skoleledelsen på Skørping Skole har bedt om Politiets vurdering af løsningen med voksen-skolepatrulje til at følge eleverne sikkert gennem rundkørslen.

Politiet har tilkendegivet overfor skoleledelsen, at det er en uhensigtsmæssig løsning, fordi det vil lede cyklende mod kørselsretningen, og der vil dermed være risiko for farlige situationer.

Følges Politiets vurdering er Voksen-skolepatruljen ikke en gangbar løsning.

Forvaltningen er i dialog med NT om alternative løsningsmuligheder. Information herom eftersendes, når der er en afklaring.

En anden mulig løsning er fortsat at udstede buskort til de berørte elever.

Uanset hvilken løsning, der vælges, vil den med planerne for at finde en langsigtet løsning på udfordringerne med trafikken i rundkørslen, skulle fungere i en midlertidig periode.

Forvaltningen indstiller, at Børne- familieudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med løsningen med Voksen-skolepatrulje eller om der skal anvendes en anden af de mulige løsninger.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 3. november 2021, pkt. 161:

Børne- og Familieudvalget ønsker en vurdering fra Politiets trafikafdeling af mulighederne for løsninger på udfordringerne. Forvaltningen kontakter politiet herom.

Sagen genoptages på næste udvalgsmøde.

Lene Schmidt Aalestrup og Peter Hjulman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Genoptagelse af sagen på Børne- og Familieudvalgets møde 1. december 2021:

Skoleleder på Skørping Skole, repræsentant fra henholdsvis Center Plan, Byg og Vej samt leder af Kørselskontoret har drøftet mulighederne for at sikre elevernes passage i rundkørslen.

Da skolen kun har fået meget få henvendelser om buskort efter rundkørslen blev vurderet trafikfarlig, forventes det, at der kun vil blive begrænset efterspørgsel. Derfor er der enighed om det vil være hensigtsmæssigt at teste om den nuværende buskapacitet fra stationen til skolen (3 morgenafgange) er tilstrækkelig. Det er den billigste løsning, idet udgiften til busserne er der i forvejen.

Hvis behovet skulle overstige bussernes kapacitet, bliver det undersøgt om det er billigst at indsætte en ekstra busafgang eller en shuttlebusløsning. Der vil blive fulgt tæt op på udviklingen.

Politiet var inviteret, men fandt ikke anledning til at deltage i mødet. Forvaltningen har modtaget svar på henvendelsen til trafikafdelingen ved Nordjyllands Politi. De oplyser, at de ikke har yderligere bemærkninger til sagen. Korrespondance med politiet er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, at det testes om den nuværende buskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde efterspørgslen. I fald det ikke er tilfældet vælger forvaltningen det billigste alternativ, der sikrer skolevejen gennem rundkørslen.