Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Pt. drejer det sig om ca. 300 ekstra elever, der vil blive omfattet af trafikfarlighedsvurderingen.

Det vil kunne give en merudgift på 600.000,- kr. til buskort årligt under forudsætning af at de berørte elever kan anvende eksisterende kollektiv trafik og ellers kan udgiften være større.

Alternativ løsning i form af sikker gå-vej vil give en udgift på ca. 450.000,- kr.

Endvidere har Byrådet et punkt på dagsordenen den 22. september, hvor helhedsplan for Skørping, inkl. rundkørslen drøftes.

Sagsfremstilling

Kommunen skal sørge for transport til og fra distriktsskolen jf. § 26 i Folkeskoleloven, hvis eleven har en længere skolevej end:

  • 2,5 km. for elever i 0.-3. klasse
  • 6 km. for elever i 4.-6. klasse
  • 7 km. for elever i 7.-9. klasse
  • 9 km. for elever i 10. klasse

Desuden skal kommunen sørge for transport til og fra distriktsskolen, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Forældre kan anmode kommunen om at få vurderet skolevejen.

Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vejstrækning må betragtes som trafikfarlig er tillagt kommunalbestyrelsen og i Rebild Kommune delegeret til Børne- og Familieudvalget, jf. styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen.

Forinden afgørelsen skal der indhentes udtalelse fra Politi og vejmyndighed.

Nordjyllands Politi tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilken rute der kan/skal anvendes, eller hvordan trafikanterne færdes, herunder om det er til fods, på cykel, ved krydsning, langs vejen eller hvilken årstid og tidspunkt på dagen.

Nordjyllands Politi har foretaget en besigtigelse og vurdering af rundkørslen i forhold til vejens farlighed ved hjælp af et pointgivende beregningsprogram, men med tilpasning af flere perimetre og med tilføjelse af særlige forhold, idet programmet primært egner sig til længere vejstrækninger. Vurderingen er foretaget for selve rundkørslen og inklusiv de 5 vejindmundinger (til- og frafarter) samt stitilslutningen (se bilag).

Rundkørslen vurderes trafikfarlig til og med 6. klasse.

Forvaltningen har undersøgt alternative muligheder, der kan gøre skolevejen sikker i rundkørslen udover at tilbyde bustransport til de ca. 300 elever.

Alternativ midlertidig løsning

I stedet for at udstede buskort til alle børn fra 0.-6. klasse, der i dag transporterer sig selv til skole/blive fulgt af forældre, kunne der anvises en ”gå-vej” og samtidig ansættes personale, der kan hjælpe med at guide børnene en mere sikker vej.

Børnene – uanset om de kommer på cykel eller går – skal ledes til at gå (og trække cyklen) over ved fodgængerovergangen over vejen ”Under Broen”. Herefter skal børnene gå lidt ned af Mosskovvej for derefter at krydse parkeringspladsen op til stien til skolen. (dvs. den røde linje på nedenstående kort)

Der vil skulle ansættes personale, der kan stå og guide børnene på vej til/fra skole. Det vil betyde, at der skal være en medarbejder til stede fra 7.30 til 8.10 om morgenen – samt de tidspunkter, hvor eleverne fra 0.-6. klasse har fri. Denne opgave vil skulle varetages af Skørping skole ved ansættelse af medarbejder.

Såfremt elever skal møde senere/får før fri er det forældrenes ansvar at få deres børn sikkert til/fra skole.

Dette forslag vurderes at koste 450.000 kr. årligt og det vil være nødvendigt at der sikres god information og kommunikation til/med forældre og børn omkring denne løsning.

 

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med den alternative midlertidige løsning, og allokeres penge til ansættelsen af personale til opgaven via puljen til befordring. Løsningen er både økonomisk billigere samt den understøtter at eleverne fortsat bliver selvtransporterende. Såfremt det videre arbejde med denne løsning godkendes, bør det overvejes at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen ved Skørping Skole.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Der er indkommet anmodninger fra forældre om vurdering af trafikfarlige skoleveje i rundkørslen ved Skørping skole, som Udvalget skal træffe afgørelse om ud fra indstillinger fra vejmyndighed og Politi.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd indstiller, hvordan der skal reduceres i PPRs serviceniveau

Sagsfremstilling

I forbindelse med behandling af budget for 2022 samt processen omkring råderumskataloget blev det påpeget, at PPR skulle tilføres 1,5 mio. kr. for at fastholde det nuværende serviceniveau.

Med vedtagelsen af budget 2022 blev der tilført 0,5 mio. kr til PPR. Det er derfor nødvendigt, at der sker en reducering af PPRs serviceniveau svarende til 1. mio. kr. eller ca. 2 fuldtidsstillinger (2.400 timer), med mindre Børne- og familieudvalget anviser en finansiering inden for egen budgetramme.

Forud for budgetprocessen blev udvalget forelagt et notat om, at der er behov for en budgettilførelse på 1,5 mio. kr til PPR for at opretholde nuværende serviceniveau. Såfremt budgettilførelsen ikke realiseres vil det betyde en væsentlig reduktion i PPRs serviceniveau og indsatser. Det vil derfor være nødvendigt at skære ned på de ikke-lovbundne aktiviteter og indføre ventetid i PPRs opgaver.

Siden vedtagelsen af budget 2022 har PPR og CBU derfor arbejdet med, at kigge helt konkret på, hvilke indsatser der kan reduceres i. Dette er sket med inddragelse af PPRs medarbejdere samt efter drøftelse med skole- og dagtilbudslederne. Det endelige udkast er beskrevet i vedlagte notat. Generelt er der taget udgangspunkt i at kigge på alle ikke-lovpligtige opgaver som PPR varetager og det er samlet i vedlagte notat. Der peges både på at nedlægge helt konkrete indsatser samt reducere i PPRs kerneopgave. I forhold til de konkrete indsatser peges der på forskellige indsatser, der enten er politisk besluttet, såsom FI (Fælles indsats) og Chilled samt i opgaver som PPR i praksis har varetaget gennem flere år, men som ikke er lovpligtige eller som ikke nødvendigvis skal være placeret i PPR.

Reduktion i indsatser varetaget af PPR

Nedenstående skitserer i oversigtsform de indsatser der peges på som muligt at reducere i for at nedsætte serviceniveauet svarende til budgettet for PPR.

Reduktion i PPRs serviceniveu

Overordnet set vil en reduktion på kerneopgave betyde:

  • Ventetider på PPRs indsatser Det kan fx være tale-undervisning, kognitiv udredning, PPV'er, netværksmøder og sparring til lærere, pædagoger og ledere omkring pædagogisk-psykologiske problemstillinger.
  • Reduktion i hyppighed i afholdelse af netværksmøder, fx max 1-2 møder pr. barn pr. år
  • Øget forældreansvar i forbindelse med taleundervisning og færre børn i undervisning
  • Reduktion i de tværfaglige indsatser omkring barnet, fx ved at mindre viden overføres mellem fagpersoner eller forældre skal til flere møder, så der er mindre koordinering mellem fagpersonerne
  • Øget brug af online møder
  • Reduktion/ophør af mulighed for kognitiv testning, hvor der ikke er anmodet om PPV
  • Øget tid mellem opstart af nye sager
  • Reduktion i PPRs tovholderfunktion, fx ved overgange mellem skole og daginstitution
  • Reducere aktiviteter på a-niveau (sparring, observationer, klasseforløb, diamantforløb). Det kan være nødvendigt helt at nedlægge nogle af aktiviteterne
  • Yderligere reduceret fleksibilitet i fremmøde på skoler og daginstitutioner

Anbefaling fra forvaltningen

Forvaltingen anbefaler, at der i forhold til ovenstående peges på at nedlægge/omlægge alle de beskrevne indsatser jf. ovenstående.

Dog foreslår forvaltningen, at der i forhold til FI på dagtilbudsområdet kun sker en omlægning, således det er pædagogfaglige konsulenter med særlig kompetencer der deltager fra PPR istedet for psykologer, dvs. forslag 3.a. På den måde bevares FI som et godt og relevant tilbud på dagtilbudsområdet. Derudover skal der ske en reduktion af PPRs kerneopgave.

I forhold til indsats 1 - Fælles Indsats (FI) på skoleområdet skal der være en særlig opmærksomhed på, at denne indsats er en tværfaglig indsats med deltagelse af rådgivere, sundshedsplejerske og psykolog fra PPR og en evt. ændring vil have indflydelse på andre fagcentre og deres opgavevaretagelse.

I forhold til indsats - 8 og 9, som er henholdsvis at stoppe med at lave henvisninger til psykiatrien efter anmodning fra praktiserende læger samt udarbejdelse af PPV (pædagogiske psykologisk vurderinger) på unge, der har forladt forlkeskolen er det vigtigt, at disse opgaver tydligt placeres et andet sted, da det ellers vil betyde, at borgerne ikke vil kunne hjælpes videre. Det er bare ikke givet - eller konkret politisk besluttet - at opgaven skal varetages i PPR.

Samlet set anbefaler forvaltningen således, at indsats 2 til 7 med indsats 3.a samt indsats 10 og 11 ned/omlægges jf. beskrivelser. Dette vil betyde, at der samtidig skal ske en reduktion i servicenievauet svarende til godt 1.000 timer i PPRs serviceniveau. Endvidere anbefaler forvaltningen, at politikerne særskilt forholder sig til indsats 1, 8 og 9 jf. ovenstående bemærkninger. Såfremt disse indsatser sættes i spil vil det medføre at PPR ikke skal reducere nær så meget i serviceniveau og dermed skal have mere fokus på forebyggelse og kortere ventetider til almen PPR betjening.

PPRs ydelseskatalog
På baggrund af den politiske beslutning foreslår forvaltningen, at PPRs ydelseskatalog opdateres og sendes til orientering/godkendelse på et møde før sommerferien 2022.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til reducering af PPRs serviceniveau i forlængelse af, at PPR i forbindelse med budget 2022 ikke blev tilført det nødvendige antal ressourcer for at fatsholde nuværende serviceniveau.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, overfor Børne- og Familieudvalget:


- at procesplanen for dialog og involvering godkendes

- at der ved udarbejdelse af skoleprognoser i Støvring i foråret 2022, laves en yderligere områdeopdeling af de eksisterende skoledistrikter.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0