Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

Tallene for 2020 viser, at omgørelsesprocenten i klagesager for alle landets kommuner i gennemsnittet er 36,3 pct. på socialområdet generelt, idet 9,2 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, og 27,1 pct. er hjemvist. På børnehandicapområdet er omgørelsesprocenten 52 pct., idet 15,5 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, og 36,5 pct. er hjemvist. På kortet over særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten på 42,4 pct., idet 7,3 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, og 35,2 pct. er hjemvist.

For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet:

På den del af seviceloven der ikke vedrører børnehandicap - og voksenhandicapområdet, er der i Rebild Kommune en omgørelsesprocent på 50% (12 ud af 24 afgørelser). På både børnehandicap- og voksenhandicapområdet er sagsgrundlaget meget begrænset, og en enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres fra 25% til 50% når udgangspunktet kun er 4 afgørelser som på børnehandicapområdet.

Ankestyrelsen har ændret/ophævet 0% af Rebild Kommunes afgørelser på børnehandicap- og voksenhandicapområdet i 2020. På det øvrige socialområde har Ankestyrelsen ændret/ophævet 2 ud af 34 afgørelser. Langt størstedelen af de hjemviste ankeafgørelser drejer sig om, at Ankestyrelsen efterspørger yderligere oplysninger fra Rebild Kommune, inden de træffer afgørelse. Dermed er det typisk ikke en hjemvisning på baggrund af den påklagede afgørelse i sagen, men med det formål at udstyre Ankestyrelsen med yderligere oplysninger, så de kan afgøre sagen på et mere oplyst grundlag.

Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.

Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Fremadrettet vil Danmarkskortet årligt blive behandlet i Børne- og Familieudvalget samt Sundhedsudvalget i august, hvorefter det går videre til behandling i byrådet. Danmarkskortet sættes efterfølgende på møde i Handicaprådet.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter og udmønter råderumsbudgettet for budget 2022-2025 på Sundhedsudvalgets områder.

Forvaltningen indstiller også, at Sundhedsudvalget drøfter de ikke-prioriterede budgetudfordringer.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 2. november 2021, pkt. 122:

Sundhedsudvalget godkendte oplægget til udmøntning af budget 2022 og prioriteringen af råderummet på 4,2 mio. kr.Sundhedsudvalget gør opmærksom på, at der ikke er overensstemmelse mellem budget og serviceniveauet på sundhedsudvalgets område. Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 10. november 2021, pkt. 276:

Det indstilles, at Sundhedsudvalgets disponeringer godkendes.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Budgetforliget indeholdt råderum skabt ved en senere opstart af Ådalscentret end først antaget, samt omdannelse af nye boliger på Ådalscentret i 2 år fra specialtilbudsboliger til alm. demensboliger og en helhedsorienteret indsats med fokus på borgerens egenmestring. Sundhedsudvalget udmønter råderumsbudgettet.

De prioriterede indsatser som er blevet besluttet i budgetforliget, er sundhedsplejen, demensindsatsen og sygeplejen. Nedenfor fremgår forvaltningens bud på en fordeling hen over budgetårene.

Det bemærkes, at det årlige råderum fra budget 2024 falder jvf. ovenstående beslutninger, hvilket betyder at sygeplejens budgettilførsel nedjusteres. Sygeplejen ventes derfor at stå med en budgetudfordring fra budget 2024 og frem.

Til budget 2022 og budget 2023 er der fortsat et råderum tilbage som Sundhedsudvalget skal prioritere til anvendelse. Restbudgettet er på 1,6 mio. kr. i 2022 og 0,4 mio. kr. i 2023.

Forvaltningen anbefaler at prioritere kronikerindsatsen og myndighed under Pleje og Omsorg til dækning af øget aktivitet af hjemmeplejetimer. Der er et stigende antal borgere som henvises til kronikerrehabilitering, og uden en budgettilførsel, må aktiviteten reduceres. Det er forvaltningens vurdering, at manglende rehabilitering til borgere med kronisk sygdom, vil medføre øgede udgifter til hjemmepleje i længere tid.

Forvaltningen henviser til udfordringskatalogerne fra Sundhedsudvalgsmødet den 7. september hvor følgende udfordringer er blevet præsenteret, men som ikke er prioriteret i ovenstående forslag:

Friplejehjemmet i Nørager

Antallet af beboere på friplejehjemmet i Nørager er fortsat et budgetmæssigt opmærksomhedspunkt. Flytter der flere borgere ind på friplejehjemmet fra Rebild Kommune, kan det betyde et øget forbrug som overstiger det afsatte budget på området.

Investeringsstrategi på voksenområdet

Sundhedsudvalget har besluttet, at investeringsstrategien på voksenhandicap-området er relevant at arbejde videre med, men da forslaget bygger på en investering på konto 6, er det ikke noget Sundhedsudvalget har bemyndigelse til at træffe beslutning om. Det er Økonomiudvalgets ansvarsområde. Investeringsstrategien blev ikke prioriteret på økonomiudvalgets område i budgetforliget.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byrådet anbefaler at godkende, at Rebild Kommune benytter muligheden for at forlænge de angivne forsøg til udgangen af 2022.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 2. november 2021, pkt. 89:

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Økonomiudvalg og Byråd godkender, at Rebild Kommune benytter muligheden for at forlænge de angivne forsøg til udgangen af 2022.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 10. november 2021, pkt. 275:

Indstilles godkendt.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Hvis forsøget med fritagelse for forelæggelse af visse jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet ikke forlænges, vil flere sager skulle behandles i rehabiliteringsteamet. Det kræver flere møder og dermed øgede udgifter til den regionale sundhedskoordinatorfunktion.

Regeringen har nu truffet beslutning om opfølgningen for Frikommuneforsøg II, hvor Rebild har deltaget i flere af forsøgene. Flere forsøg henvises til mulig opfølgning i andet regi, hvor tidsperspektivet for lovændringer er senere end 31. december 2021, hvor forsøgshjemlerne udløber. Regeringen har derfor besluttet at søge Folketingets opbakning til at forlænge lov om frikommunenetværk for de forsøg, som henvises til opfølgning i andet regi, indtil 31. december 2022. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at følgende forsøg forlænges til udgangen af 2022.

Lægeattest til rehabiliteringsteammøde

Forsøget

LÆ265 er en lovpligtig lægeattest der indhentes i forbindelse med at sagen skal behandles på et rehabiliteringsteammøde. Attesten er en fremmødeattest og udfyldes af praktiserende læge. Frikommuneforsøget giver mulighed for at fravige kravet om at indhente lægeattesten LÆ265 forud for deltagelse i rehabiliteringsteammøde efter førtids- og fleksjobreformen i de tilfælde, hvor der i forvejen foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger. Målgruppen er personer, der skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet forud for stillingtagen vedrørende fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.

Den faglige vurdering

Frikommuneforsøget har betydet, at der kan fokuseres på udelukkende at indhente den relevante helbredsmæssige dokumentation, hvor primær behandler kan være sygehus, psykiatri osv. For borgerne har det betydet, at de ikke unødigt skal til egen læge i de tilfælde, hvor det er sygehuset der varetager behandlingen. Derudover har det givet mulighed for at anmode om de attester, der bedst muligt beskriver borgers helbredsmæssige situation.

I de tilfælde hvor egen læge inddrages, har det været muligt at anmode om den relevante attest, hvilket i mange tilfælde i stedet er en generel helbredsattest, idet egen læge her beskriver andre punkter end i LÆ265. Det har således givet en mere smidig sagsbehandling med fokus på, hvilke attester der er de rette at indhente for borger/sagen.

Fritagelse for forelæggelse af visse jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet

Forsøget

En sygemeldt kan modtage sygedagpenge i op til 22 uger. På det tidspunkt skal retten til fortsat sygedagpenge vurderes. Vurderes borgeren fortsat uarbejdsdygtig uden at opfylde betingelserne for en forlængelse af sygedagpengene, vil borgeren have ret til et jobafklaringsforløb. Ved overgangen til jobafklaring er det et lovkrav, at man skal have sin sag behandlet på et rehabiliteringsteammøde i forhold til, hvilke indsatser der skal være i jobafklaringsforløbet.

Frikommuneforsøget giver mulighed for at undlade eller udskyde behandling af visse sager om første jobafklaringsforløb på rehabiliteringsteammøde, hvor teamet alene skal give indstilling om indsatsen. Formålet med forsøget er at sikre en mere fleksibel og individuelt tilpasset behandling af sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet mhp. at styrke borgerens inddragelse og give mere rum til empowerment.

Borgeren skal kunne se formålet med rehabiliteringsteamets behandling, herunder mening med at deltage på mødet. Derudover er fokus på at anvende ressourcerne til tværfaglig behandling der hvor der er behov, sådan at borgere, der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer, eller hvor der allerede er lagt en tværfaglig plan, der fungerer, ikke oversagsbehandles. Derved gives plads til mere kvalitet for de borgere, der har brug for teamets indsats, for at få lagt en tværfaglig plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Endelig giver forsøget mulighed for at få iværksat en indsatsplan hurtigt, med fokus på de rigtige og tilstrækkelige indsatser ift. borgerens raskmelding eller beskæftigelse.

Målgruppen er sygemeldte borgere, der er overgået til første jobafklaringsforløb, grundet manglende mulighed for forlængelse af sygedagpengene, eller grundet at de i forbindelse med tidligere sygemelding har opbrugt ret til sygedagpenge.

Den faglige vurdering

Under frikommuneforsøget har det været sådan, at såfremt borger ønskede at få behandlet sin sag i forbindelse med overgang, eller hvis der var behov for en tværfaglig drøftelse, har sagen været behandlet jævnfør lovgivningen.

Før frikommuneforsøget betød ventetid på rehabiliteringsteammøde, at planen og igangsættelse af aktiviteter i sager med et mere uklart forløb, afventede indstillingen fra mødet, hvilket har forhalet sagsforløbet. I sager med et klart forløb var det sjældent at rehabiliteringsteamet kunne pege på nye indsatser ,og mødet bidrog således ikke med nye perspektiver.

I jobcentret er der i stedet sat fokus på overlevering og sparring i de tilfælde, hvor der sker et rådgiverskifte ved overgang til jobafklaring for at sikre, at der udarbejdes en god plan sammen med borger.

Det vurderes, at resultaterne ved at behandle sager om første jobafklaringsforløb på et rehabiliteringsteammøde har været yderst begrænsede og ikke har medført hurtigere raskmelding.

Det vurderes også, at forsøget har medført en mere smidig sagsbehandling, hvor borger ikke unødigt skal igennem et rehabiliteringsteammøde.

Ledighedsydelse – fritagelse for årlig revurdering

Forsøget

Ifølge den gældende lovgivning skal kommunen vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Grundlaget for vurderingen skal bestå af

1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.”

Formålet med forsøget er at skabe en forenkling i regelsættet, så borgerne oplever sammenhæng mellem behov og tiltag.

Hensigten med forsøget er at

- Skabe større gennemsigtighed i sagsforløbet for borgerne

- Minimere borgerens oplevelse af usikkerhed om fremtidigt forsørgelsesgrundlag og dermed også øge jobfokus i forløbet

- Borgerne får tilbud på det tidspunkt, for det er relevant i deres ledighedsforløb

- Optimere medarbejdernes ressourceanvendelse ift. at støtte borgerne i arbejdsmarkedstilknytning

Målgruppen for forsøget er alle borgere, der modtager ledighedsydelse i mere end 12 måneder.

Faglig vurdering

Det vurderes at formålet med dette forsøg er opfyldt. Forsøget har medført øget jobfokus, at borgerne får et tilbud på rette tidspunkt, og der er frigivet medarbejderressourcer til netop at fokusere på dette.