Forvaltningen indstiller, at byrådet tager orienteringen til efterretning

Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

Tallene for 2020 viser, at omgørelsesprocenten i klagesager for alle landets kommuner i gennemsnittet er 36,3 pct. på socialområdet generelt, idet 9,2 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, og 27,1 pct. er hjemvist. På børnehandicapområdet er omgørelsesprocenten 52 pct., idet 15,5 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, og 36,5 pct. er hjemvist. På kortet over særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten på 42,4 pct., idet 7,3 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, og 35,2 pct. er hjemvist.

For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet:

På den del af seviceloven der ikke vedrører børnehandicap - og voksenhandicapområdet, er der i Rebild Kommune en omgørelsesprocent på 50% (12 ud af 24 afgørelser). På både børnehandicap- og voksenhandicapområdet er sagsgrundlaget meget begrænset, og en enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres fra 25% til 50% når udgangspunktet kun er 4 afgørelser som på børnehandicapområdet.

Ankestyrelsen har ændret/ophævet 0% af Rebild Kommunes afgørelser på børnehandicap- og voksenhandicapområdet i 2020. På det øvrige socialområde har Ankestyrelsen ændret/ophævet 2 ud af 34 afgørelser. Langt størstedelen af de hjemviste ankeafgørelser drejer sig om, at Ankestyrelsen efterspørger yderligere oplysninger fra Rebild Kommune, inden de træffer afgørelse. Dermed er det typisk ikke en hjemvisning på baggrund af den påklagede afgørelse i sagen, men med det formål at udstyre Ankestyrelsen med yderligere oplysninger, så de kan afgøre sagen på et mere oplyst grundlag.

Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.

Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Fremadrettet vil Danmarkskortet årligt blive behandlet i Børne- og Familieudvalget samt Sundhedsudvalget i august, hvorefter det går videre til behandling i byrådet. Danmarkskortet sættes efterfølgende på møde i Handicaprådet.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter og udmønter råderumsbudgettet for budget 2022-2025 på Sundhedsudvalgets områder.

Forvaltningen indstiller også, at Sundhedsudvalget drøfter de ikke-prioriterede budgetudfordringer.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 2. november 2021, pkt. 122:

Sundhedsudvalget godkendte oplægget til udmøntning af budget 2022 og prioriteringen af råderummet på 4,2 mio. kr.Sundhedsudvalget gør opmærksom på, at der ikke er overensstemmelse mellem budget og serviceniveauet på sundhedsudvalgets område. Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 10. november 2021, pkt. 276:

Det indstilles, at Sundhedsudvalgets disponeringer godkendes.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Budgetforliget indeholdt råderum skabt ved en senere opstart af Ådalscentret end først antaget, samt omdannelse af nye boliger på Ådalscentret i 2 år fra specialtilbudsboliger til alm. demensboliger og en helhedsorienteret indsats med fokus på borgerens egenmestring. Sundhedsudvalget udmønter råderumsbudgettet.

De prioriterede indsatser som er blevet besluttet i budgetforliget, er sundhedsplejen, demensindsatsen og sygeplejen. Nedenfor fremgår forvaltningens bud på en fordeling hen over budgetårene.

Det bemærkes, at det årlige råderum fra budget 2024 falder jvf. ovenstående beslutninger, hvilket betyder at sygeplejens budgettilførsel nedjusteres. Sygeplejen ventes derfor at stå med en budgetudfordring fra budget 2024 og frem.

Til budget 2022 og budget 2023 er der fortsat et råderum tilbage som Sundhedsudvalget skal prioritere til anvendelse. Restbudgettet er på 1,6 mio. kr. i 2022 og 0,4 mio. kr. i 2023.

Forvaltningen anbefaler at prioritere kronikerindsatsen og myndighed under Pleje og Omsorg til dækning af øget aktivitet af hjemmeplejetimer. Der er et stigende antal borgere som henvises til kronikerrehabilitering, og uden en budgettilførsel, må aktiviteten reduceres. Det er forvaltningens vurdering, at manglende rehabilitering til borgere med kronisk sygdom, vil medføre øgede udgifter til hjemmepleje i længere tid.

Forvaltningen henviser til udfordringskatalogerne fra Sundhedsudvalgsmødet den 7. september hvor følgende udfordringer er blevet præsenteret, men som ikke er prioriteret i ovenstående forslag:

Friplejehjemmet i Nørager

Antallet af beboere på friplejehjemmet i Nørager er fortsat et budgetmæssigt opmærksomhedspunkt. Flytter der flere borgere ind på friplejehjemmet fra Rebild Kommune, kan det betyde et øget forbrug som overstiger det afsatte budget på området.

Investeringsstrategi på voksenområdet

Sundhedsudvalget har besluttet, at investeringsstrategien på voksenhandicap-området er relevant at arbejde videre med, men da forslaget bygger på en investering på konto 6, er det ikke noget Sundhedsudvalget har bemyndigelse til at træffe beslutning om. Det er Økonomiudvalgets ansvarsområde. Investeringsstrategien blev ikke prioriteret på økonomiudvalgets område i budgetforliget.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byrådet anbefaler at godkende, at Rebild Kommune benytter muligheden for at forlænge de angivne forsøg til udgangen af 2022.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 2. november 2021, pkt. 89:

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Økonomiudvalg og Byråd godkender, at Rebild Kommune benytter muligheden for at forlænge de angivne forsøg til udgangen af 2022.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 10. november 2021, pkt. 275:

Indstilles godkendt.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Hvis forsøget med fritagelse for forelæggelse af visse jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet ikke forlænges, vil flere sager skulle behandles i rehabiliteringsteamet. Det kræver flere møder og dermed øgede udgifter til den regionale sundhedskoordinatorfunktion.