Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Det er blevet muligt at forlænge en række frikommuneforsøg frem til udgangen af 2022. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at tre af forsøgene i Rebild Kommune forlænges.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sagen

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 3. november 2021, pkt. 246:

Drøftet 

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Gert Fischer anmoder på vegne af Venstregruppen om at følgende optages på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden:


"Med baggrund i fremsendte bebyggelsesplan på Mejerigrunden i Suldrup fra 2. nov. 2020, og i samarbejde med bygherre, igangsættes snarest arbejde med udarbejdelse af lokalplan til fremlæggelse i forår 2022."



Administrativ bemærkning:


Lokalplanen blev accepteret til udarbejdelse den 3. februar 2021, men den er ikke prioriteret til udarbejdelse endnu. Teksten omkring, at vi afventer en bebyggelsesplan er et levn fra tidligere, der ikke er blevet slettet. Det har ikke været udslagsgivende for, at lokalplanen fra forvaltningens side ikke er indstillet til udarbejdelse.


Der har været dialog med bygherre om den indsendte bebyggelsesplan, idet der er nogle forhold, der skal arbejdes med for, at forvaltningen kan anbefale planen. I stedet for at rette bebyggelsesplanen på det tidspunkt, blev det aftalt med bygherre, at bebyggelsesplanen revideres, når lokalplanen prioriteres til udarbejdelse


Oversendelse til Byrådet

På vegne af Venstres byrådsgruppe har Gert Fischer den 9. november fremsedt anmodning om at pkt. 246 fra TMU kommer til behandling på det kommende byrådsmøde november 2021


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Gert Fischer anmoder på vegne af Venstregruppen om, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter igangsætning af lokalplanarbejde for Mejerigrunden i Suldrup.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at ændringsforslagene beskrevet i bilag 4 og forvaltningens forslag til ændringer indarbejdes i lokalplanen

at forslag til lokalplan nr. 333 vedtages endeligt

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 9. november 2021, pkt. 254:

Indstilles godkendt

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen

Beslutning fra Økonomiudvalget, 10. november 2021, pkt. 274:

Indstilles godkendt.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre boliger i den sydlige del af Støvring Ådale, der vil afslutte bydelen mod syd. Oversigtskort er i bilag 1.

Lokalplanområdet er i forslag til Kommuneplan 2021 udlagt som et nyt område til byudvikling. Kommuneplan 2021 skal derfor vedtages endeligt, før lokalplanen kan vedtages. Lokalplanforslaget er i bilag 2.  

I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar, der er samlet i bilag 3. Der er kommet høringssvar fra Banedanmark, Danmarks Naturfredningsforening og 4 private ejendomme omkring lokalplanområdet. Høringssvarene er i Bilag 4 - Notat med bemærkninger til høringssvar - opsummeret, kommenteret og forvaltningen indstiller ændringer. Ændringerne omhandler præciseringer i redegørelsen og på kortbilagene.

Forvaltningen foreslår derudover fire ændringer:

  • I bestemmelse ”5.2 Veje” står der, at ”Vejene skal indrettes med hastighedsdæmpende foranstaltninger”. Der er ikke hjemmel til at kræve dette i en lokalplan og det indstilles derfor til at denne sætning fjernes fra lokalplanen. Rebild Kommune vil i forbindelse med godkendelse af vejprojektet vurdere, om der er behov for hastighedsdæmpende foranstaltninger.
  • Delområde 6 på kortbilag 2 i lokalplanen indeholder det fælles opholds- og friareal, regnvandsbassinerne, vejanlæg og støjvold. Under bestemmelse ”3.4 Anvendelse, delområde 6” står vejanlæg og støjvold ikke listet som en af anvendelserne. Det er dog i redegørelsen, kortbilag og i andre bestemmelser tydeliggjort placeringen og omfanget af både støjvold og vejanlægget. Det indstilles derfor, at de to anvendelser føjes til ”3.4 Anvendelse, delområde 6”.
  • Der er praksis for at indarbejde bestemmelser om depotrum ved tæt-lav bebyggelse. Det er ikke kommet med i dette lokalplanforslag. Derfor foreslås det, at der indarbejdes en ny bestemmelse, 6.5: "Ved tæt-lav boliger skal der sikres plads til opbevaring af større brugsgenstande, f.eks. cykler, barnevogne og rollatorer. Der skal opføres mindst 6 m2 opbevaringsrum/pulterrum per bolig ved boliger med et bruttoetageareal under 100 m2, og mindst 9 m2 opbevaringsrum/pulterrum per bolig ved boliger med et bruttoetageareal på 100 m2 eller mere. Hvis der laves et aflåst cykelskur eller -parkeringskælder med plads til mindst 1 cykel per bolig, skal der kun opføres hhv. 5 eller 8 m2 opbevaringsrum/pulterrum per bolig. Opbevaringspladsen kan opdeles i flere rum, hvor hver opbevaringsrum/pulterrum skal være mindst 3 m2. Der skal være niveaufri adgang til depotrum fra det fri."
  • På kortbilag 2 i lokalplanen er der områder markeret som fælles opholdsareal som ikke er egnet til decideret ophold. Det er især de smalle områder omkring den vestlige vej parallelt med jernbanen og støjvolden samt arealet mellem de nordlige boliger og vejen Ny Kærvej. Det indstilles, at kortbilag 2 ændres, således disse områder ikke betegnes som "Fælles opholdsareal", men derimod får en anden grøn farve og kommer til at hedde "Grønt areal".

Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 333 – Boligområde, Ilderen og Skovmåren, Støvring har været i offentlig høring i 4 uger. Kommunen har modtaget 6 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0