Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, overfor Børne- og Familieudvalget, at:


a) Børne- og Familieudvalget godkender, at analysen sendes i en bred høring i alle skolebestyrelser og MED-udvalg i Rebild Kommune samt hos dagtilbudsbestyrelserne i Støvring, Fælleselevrådet, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen og Støvring Gymnasium. Høringsfristen er den 20. september 2021.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. september 2021, pkt. 130:

Godkendt med følgende bemærkninger:


Udvalget besluttede, at såfremt, der skal arbejdes videre med placering af ny skole i Støvring, skal der findes en anden placering end den beskrevne ved materialgården og boldbanerne i scenarie 2 og 3 i analysen. Dette præciseres i høringsmaterialet.


Den planlagte høring igangsættes. Der planlægges senere en høring af en bredere kreds af intressenter forud for endeligt valg af scenarie.


Udvalget ønsker et punkt til kommende møde om ændring af skoledistrikterne i Støvring, som sikrer, at Bavnebakkeskolen fortsætter med 4 spor.


Sagen oversendes til budgetforhandlingerne.


Økonomi

Analysen, som i sin helhed er vedhæftet som bilag, indeholdender en beskrivelse af finansieringsmodellerne: 1) Traditionel finansiering, 2) finansiering som Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) samr hertilhørende fordele og ulemper ved de to finansieringsmodeller.


Anlægsøkonomi:


I mio. kr.

Håndværksafgifter

Omkostninger

Bygherreleverencer

Øvrig

I alt

Scenarie 1

71

14

5

0

90

Scenarie 2a

144

28

6

8

186

Scenarie 2b

126

25

5

9

165

Scenarie 2c

114

22

5

9

150

Scenarie 3

109

21

5

0

135


Opstart af byggeri forventes at blive maj 2023, og ibrugtagning er marts-juni 2025. Tidsplanen er gældende for alle scenarier.


Midlertidig skolekapacitet er endnu ikke afdækket, men kan blive et behov afhængig af det endelige scenarie og ibrugtagningstidspunkt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Støvring by har oplevet stor befolkningstilvækst gennem en årrække, og denne tilvækst ser ud til at fortsætte flere år endnu. Særligt børnefamilier flytter til byen. Byens skoler vil på sigt blive udfordret i forhold til deres kapacitet, idet skolerne inden længe vil nå maksloftet for, hvor mange elever der kan starte i skolerne i Støvring. Processen med at finde løsningsmuligheder på problemstillingen begyndte for 3 år siden, da skolekapacitet i Støvring blev behandlet i 2018. Her blev det vedtaget; at der skulle laves en tilbygning af de to eksisterende skoler i to etaper, at Karensmindeskolen fremover skulle være overbygningsskole for Øster Hornum Børneunivers og der blev lavet en ændring i skoledistriktets grænser.

Den nyeste befolkningsprognose for Rebild Kommune generelt og Støvring specifikt, blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget d. 5. maj 2021, hvor det blev besluttet at udarbejde en ny analyse af skolekapacitet i Støvring.

Den nyeste befolkningsprognose fra foråret 2021, viser, at antallet af 6-15-årige i Støvring er steget fra 1.345 børn i 2020 til 1.384 børn i 2021, det vil sige en stigning på 39 børn. Den forventede stigning frem til år 2034 er på 722 børn. I forhold til den seneste prognose, er det en yderligere stigning på knap 130 børn samlet i Støvring.

På Børne- og Familieudvalgsmødet den d. 9. juni blev kommissoriet for analyse af skolekapacitet i Støvring godkendt. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i de tre opstillede scenarier i kommissoriet.

Forudsætninger

Analysen klarlægger kapacitetsbehovet og mulige scenarier for at imødekomme behovet. Analysen tager afsæt i en række forudsætninger, som alle har betydning for den endelige vurdering af kapacitetsbehovet.


I kommissoriet for kapacitetsanalysen blev forudsætningerne godkendt. Disse er:

- Antallet af klasser er uden 10. klasse og modtagerklasser

- Der er ikke tillagt elever fra andre distrikter, men er alene på baggrund af børn i skoledistrikterne i befolkningsprognosen tillagt eleverne fra Øster Hornum distrikt i overbygningsklasserne

- Nye årgange i befolkningsprognosen er fratrukket 10 % i udgangspunkt, samt 10 % af udviklingen i prognosen.

- Der udløses nye klasser ved den 27., 53., 79. samt 105. elev, hvor der maksimum er 26 elever i én klasse.


Derudover er der udelukkende kigget på placering på Rebild Kommunes egne jordarealer i Støvring samt lokaltioner tæt på en hal, for at mindske omkostningerne.


Scenarier for analyse af skolekapacitet

Scenarie 1: Udvidelse af de to skoler

Udvidelse af eksisterende skoler på egne matrikler


Scenarie 2: Overbygningsskole og to 0.-5/6. klasses skoler

Opførsel af en ny skolebygning, som rummer enten overbygningsskole eller 0.-5./6. klasses skole:

a) Overbygningsskole som nybyggeri

b) Overbygningsskole på Karensmindeskolen

c) Overbygningsskole på Bavnebakkeskolen


Scenarie 3: Ny skole.

Opførsel af ny selvstændig 0.-9. klasses skole i Støvring


Scenarierne belyses i forhold til kapacitetsbehov, de fysiske rammer og placering, pædagogiske muligheder og overvejelser, halkapacitet, kapacitet i SFO, kapacitet til medarbejdere, udearealer samt økonomi.


Der er yderligere indhentet perspektiver og erfaringer fra de berørte skolers bestyrelse, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen, Støvring Gymnasium, Fælles elevråd, Mariagerfjord Kommune og Morsø Kommune.


Analysens resultater


Scenarie 1: Udvidelse af de eksisterende skoler:

Bavnebakkeskolen vil være en fuld 4-sporet skole (ultimo 2021), hvilket i scenarie 1, vil forblive uændret. Desuden vil muligheden for udvidelse være minimal, da der allerede er stort pres på eksisterende udearealer. Nedlæggelse af udearealer til fordel for tilbygning på Bavnebakkeskolen vurderes ikke muligt. Udvidelse kan kun ske ved opkøb af andre matrikler.


Udvidelse af Karensmindeskolen er en mulighed. Behovet for udvidelse udgør ca. 4.220 m2, svarende til 19 klasselokaler og ekstra faglokaler. Samlet betyder det, at Karensmindeskolen bliver en 5-sporet skole med 6 spor på enkelte årgange. Udvidelsen kan placeres i det sydvestlige hjørne af matriklen, som en bygning i enten 2-plan eller 3-plan. Den nuværende parkeringsplads for personale vil skulle nedlægges, så der kan etableres udemiljøer til eleverne.


Udvidelse af en skole i denne størrelse vil kræve en gentænkning af skolens samlede organisering og læringsmiljøer, hvilket både kan anses som en fordel og ulempe. En gennemgående fordel ved dette scenarie er den røde tråd i elevernes skoleforløb, både med hensyn til faglig progression, kendskab til elevernes potentialer og særlige behov samt let tilgængelige samarbejdsflader ved overgange i skoletiden.


Scenarie 2: Overbygningsskole og to 0.-5./6. klasses skoler

a) Overbygningsskole som nybyggeri
Behov for ny overbygningsskole udgør ca. 8.800 m2., svarende til 31 klasselokaler og øvrige faciliteter til en ny skole. Samlet betyder det, at udskolingsskolen bliver en 8-10 sporet skole. Udvidelsen kan placeres på Rebild Kommunes areal øst for Arena Himmerland (boldbane eller materielgård). Der vil kunne bygges i 2-plan, enten helt eller delvist. Erstatning af boldbane kan findes.

Denne placering betyder, at overbygningsskolen kommer til at ligge på neutral grund, hvilket gør at der ikke findes en særlig tilknytning til én af skolerne samtidig med at den ligger i umiddelbar nærhed til gymnasiet og dermed kan være en del af et større campusmiljø.


b) Overbygningsskole på Karensmindeskolen:
Karensmindeskolen vil kunne rumme den samlede overbygning (7.-10. klasse). Der vil ved dette scenarie være mulighed for at anvende Bavnebakkeskolens kapacitet fuldt ud med elever fra 0.-6. klasser. Der vil derudover være behov for at bygge en ny 0.-6. klasses skole. Den nye skole udgør ca. 7.700 m2, hvilket svarer til 26 klasser. Udvidelsen kan placeres på Rebild Kommunes areal øst for Arena Himmerland (boldbane eller materielgård). Der vil kunne bygges i 2-plan, enten helt eller delvist. Erstatning af boldbane kan findes.


Denne placering betyder, at overbygningsskolen kommer til at ligge som nabo til Støvring gymnasium og vil derfor naturligt kunne danne ramme om et campusmiljø med mulighed for skabelse af ungdomskultur og spændende læringsmiljø.


c) Overbygningsskole på Bavnebakkeskolen:
Bavnebakkeskolen vil kunne rumme den samlede overbygning plus 6. klasse (6.-10. klasse), for bedst udnyttelse af kapaciteten. Der vil ved dette scenarie være mulighed for at anvende Karensmindeskolens kapacitet fuldt ud med elever fra 0.-5. klasser, der vil derudover være behov for at bygge en ny 0.-5. klasses skole. Den nye skole udgør 6900 m2, svarende til 21 klasselokaler. Udvidelsen kan placeres på Rebild Kommunes areal Øst for Arena Himmerland (boldbane eller materielgård). Der vil skulle bygges i 2-plan, enten helt eller delvist. Ændring af lokalplan skal udføres. Der vil ske ændringer af SFO områder, faglokaler og udearealer.


Denne placering betyder, at overbygningsskolen kommer til at ligge centralt i Støvring og kan danne rammen om eget campus, hvor samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kræver fysisk eller digital mobilitet. Ved dette scenarie skal der tages særlig højde for at skiftet sker mellem 5. og 6. klasse, hvilket kan betyde et opbrud midt i mellemtrinnet frem for i overgangen mellem mellemtrin og udskoling. Dette vil kræve en særlig faglig opmærksomhed.


Samlet perspektiver for scenarie 2:

Overbygningsskole:
Med etablering af en overbygningsskolen kan der etableres et campusmiljø med mulighed for skabelse af ungdomskultur og spændende læringsmiljøer målrettet unge. Størrelsen vil give mulighed for at skabe en bredere vifte af tilbud til de unge. Der vil ligeledes kunne etableres samarbejder med ungdomsuddannelserne, Ungdomsskolen, Kulturskolen og andre interessenter om målrettede aktiviteter og tilbud til de unge. Der vil her kunne være stort fokus og specialisering ift. at skabe aktiviteter, som er målrettet unge både af faglig og social karakter.

0.-5./6. klassesskole:

For elever i 0.-6. klasse findes en tryghed i, at de er sammen med andre børn i samme aldersgruppe. Aldersforskellen til de ældste ikke er så stor sammenlignet med en 0.-9. klasses skole. Den forholdsvis lille aldersforskel gør, at aldersspecifikke indsatser kan tilrettes målgruppen, fx faglige og sociale aktiviteter. Desuden er der mulighed for at indgå i tætte samarbejder omhandlende målgruppen, fx tandplejen, kulturskolen, foreninger mfl.


Scenarie 3: Ny 0.-9. klasses skole:

Ved udnyttelse af de to eksisterende skolers kapacitet, vil behovet for ny skole udgør ca. 6.700 m2, svarende til 20 klasselokaler og øvrige faciliteter til en ny skole. Samlet betyder det, at den nye skole bliver en 2 sporet skole. Udvidelsen kan placeres på Rebild Kommunes areal øst for Arena Himmerland (boldbane eller materielgård). Der kan bygges i 1-plan suppleret med delvist byggeri i 2-plan. Erstatning af boldbane kan findes.


Etablering af en ny skole betyder, at der aktivt skal skabes en ny organisering, kultur og læringsmiljøer, hvilket både kan anses som en fordel og en ulempe. En gennemgående fordel ved at etablere en ny skole er, at der kan skabes en røde tråd for alle elever i deres skoleforløb, både med hensyn til faglig progression, kendskab til elevernes potentialer og særlige behov samt let tilgængelige samarbejdsflader ved overgange i skoletiden. Et opmærksomhedspunkt er, at en 2-sporet skole kan være økonomisk sårbar, da få til- og fraflytninger af elever kan have stor økonomisk betydning.


Skoledistrikter

De forskellige scenarier vil udløse behov for ændring af skoledistrikterne i Støvring. Når der er truffet beslutning om, hvilket scenarie for udvidelse af skolekapaciteten i Støvring, der skal arbejdes videre med, skal der træffes beslutning om de kommende skoledistrikter. Processen vedr. kommende skoledistrikter igangsættes november 2021. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet kriterier for justeringerne og dannelsen af de kommende skoledistrikter.


Midlertidig skolekapacitet

Når der politisk er valgt et scenarie påbegyndes processen frem mod opførslen. Den forventede proces vil løbende blive justeret i forhold til tidsplanen, idet der er mange delelementer i processen, som enten kan tage længere eller kortere tid end forventet og planlagt. "Best case" betragtninger i forhold til procesplan for byggeriet er en ibrugtagning i marts-juni 2025. Det betyder, at der afhængig af det valgte scenarie og de konkrete elevtal og klassedannelser kan være behov for en midlertidig skoleløsning i en periode frem til 2. kvartal 2025. Der er ikke medtaget finansiering af en midlertidig skoleløsning i analysens økonomiberegninger. Der vil i forlængelse af den endelige beslutning blive udarbejdet konkrete løsningsforslag og økonomioverslag.


Høring

Forvaltningen forslår, at analysen af skolekapacitet i Støvring med alle scenarier sendes i en bred høring i alle skolebestyrelser og MED-udvalg på skolerne i Rebild Kommune samt hos dagtilbudsbestyrelserne i Støvring og de involverede parter, herunder Fælleselevrådet, FGU Himmerland Støvring, Ungdomsskolen og Støvring Gymnasium. Høringsfristen er den 20. september 2021.


Tidsplan - politisk behandling 2021


Hvornår

Handling

Ansvarlig

5. maj

Igangsættelse af analyse på baggrund af ny befolkningsprognose.

BFU

9. juni

Udkast til kommissorium

BFU

11. juni

Kommissorium sendes ud til relevante parter til orientering og med henblik på input herfra til dele af analyse

CBU

11. juni – 20. august


Input fra relevante parter til elementer af analysen.

CBU

8. september


Analyse behandles i BFU og sendes i høring hos berørte parter

BFU

9. september – 20. september

Høringsperiode

CBU

22. september

Analysen præsenteres for byrådet på temamøde

BY

29. september

Behandling i BFU efter høring. Oversendelse til budgetforhandlinger

BFU



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.


På baggrund af beslutningen i Børne- og Familieudvalget den 9. juni, er der udarbejdet en analyse af mulige skolekapacitetsudvidelser for skoler i Støvring med henblik på at sikre tilstrækkelig kapacitet i forhold til prognoserne. Analysen er udarbejdet på baggrund af politisk godkendte scenarier. Det indstilles, at analysen sendes i høring.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg træffer beslutning om

at godkende at døgnrytmebelysning på ældrecentre udskydes til 2021, og tagudskiftning på Børnetandplejen i Nørager og facaderenovering på Skørping skole fremrykkes til 2020.
at der bevilges en tillægsbevilling på kr. 8 mio. kr. til ekstraordinær udvendig bygningsvedligeholdelse i 2020
at finansieringen søges tilvejebragt via lånepulje og ikke forbrugte anlægsmidler i regnskab 2019
at forvaltningen disponerer og prioriterer anvendelsen af bevillingen
at energibesparende investeringer bevilges som tillægsbevilling.
at energibesparende investeringer lånefinansieres inden for den automatiske låneadgang.
at alle anlægsbeløb frigives

Økonomi

Det anbefales, at der afsættes en pulje på kr. 8 mio. kr. (tillægsbevilling), til ekstraordinær vedligeholdelse i 2020 jf. sagsfremstilling, samt en bevilling til energibesparende investeringer.

Det søges at dække finansieringen af de 8 mio. kr. af via ansøgning til den nye lånepulje, regeringen afsætter til formålet, samt via ikke forbrugte anlægsmidler fra regnskab 2019. Ligeledes kommer regnskab 2019 til politisk behandling i april, herunder overførsel ikke forbrugte anlægsmidler fra regnskab 2019 til 2020. I den forbindelse kan der politisk prioriteres, at anvise finansiering til formålet.

Energibesparende investeringer anbefales finansieret via kommunens automatiske låneadgang til energibesparende foranstaltninger

Energibesparende tiltag, LED belysning.

Børnehaven Skovtrolden, ialt 155.000 kr. (tilbagebetalingstid 13 år) finansieres gennem energilån.

Beløb for nedenstående energibesparende projekter er tilføjet indstillingen d.1.4. - Også disse projekter finansieres gennem energilån:

Sortebakkeskolen, ialt 1.400.000 kr. (tilbagebetalingstid 15 år)

Kilden Bælum, ialt 700.000 kr. (tilbagebetalingstid 15 år)

Øster Hornum skole, ialt 660.000 kr. (tilbagebetalingstid 12 år)

Haverslev Skole, ialt 590.000 kr. (tilbagebetalingstid 14 år)

Ændring af prioriteret rækkefølge for helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering uden økonomiske konsekvenser.

Døgnrytmebelysning til ældrecentre udskydes fra 2020 til 2021 og istedet fremrykkes tagudskiftning på børnetandplejen i Nørager og facaderenovering på Skørping skole til 2020.

Generelle økonomiske forhold

Fremrykning og igangsætning af allerede budgetlagte anlægsarbejder kan i indeværende budgetår igangsættes, når byrådet træffer beslutning om at frigive det budgetlagte beløb.

Projekter under 0,5 mio. kr. frigives ved budgettets vedtagelse, jf. den økonomiske politik og kræver ingen yderligere politisk behandling.

Anlægsprojekter der fremrykkes fra andre budgetår, kræver Byrådets godkendelse.

Ikke-forbrugte anlægsbeløb i regnskab 2019 behandles i overførselssag på de politiske møder i april, og kan i den forbindelse godkendes og eventuel frigives.   

Sagsfremstilling

KL har d.26.3. indgået en delaftale med regeringen om tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Aftalen indeholder bl.a. fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020 for op til 2,5 mia. kr. Aftalen betyder, at anlægsloftet for 2020 bortfalder. På den baggrund er det undersøgt, hvilke bygge- og anlægsprojekter som kunne fremrykkes i Rebild kommune.

Det er muligt at fremrykke og igangsætte en bred vifte af vedligeholdelsesopgaver på de kommunale bygninger. Der er tale om kendte opgaver, som grundet en stram prioritering i vedligeholdelsesopgaverne ikke er planlagt til udførelse i 2020. Disse arbejder kan med fordel igangsættes hurtigst muligt, og vil ikke kræve en lang projektproces. Der er tale om vedligeholdelsesopgaver udover de allerede planlagte for 2020.

Det skal understreges, at der ikke er tale om større anlægsopgaver, som vil kræve en længere proces, projektering og evt. godkendelse/tilladelse i form af byggetilladelse eller lign.

Der kan peges på følgende overordnede vedligeholdelsesopgaver, der vil kunne fremskyndes:

  • Afrensning af tag og facader (mos og alger)
  • Murværk
  • Facadepartier og fuger
  • Tagarbejder (inkl. kviste, stern og underbeklædning mv.)
  • Gulvbelægning
  • Tekniske installationer
  • Malerarbejde (når vejret tillader det)
  • Asfaltarbejder
  • Belægningsarbejder

Det drejer sig om samlede opgaver for 8 mio. kr. ekskl. moms.

Opgaverne berører en bred vifte af faggrupper, de er fordelt over en lang række af Rebild Kommunes skoler, daginstitutioner og kulturbygninger, og i stort omfang vil de kunne udføres af lokale entreprenører. Rebild Kommunes ældrecentre er ikke omfattet af ovenstående opgaver, både grundet behov for samarbejde og koordinering med administratorerne for ældrecentrene og selvfølgelig grundet den nuværende sundhedssituation, hvor byggeaktivitet på ældrecentrene må frarådes.

Størstedelen af ovennævnte opgaver kræver ikke en større udbudsrunde, men kan igangsættes efter forudgående dialog og aftale med den enkelte lokale entreprenør. Der vil også være nogle opgaver, som vil være oplagte at indhente op til 3 tilbud for at sikre, at arbejderne konkurrenceudsættes mest muligt. Dette gælder primært simple regulære opgaver med en størrelse på over 300.000 kr.

Vedligeholdelsesopgaver på kommunens ejendomme finansieres fra driftskontoen "ejendomme sekretariatet", hvor alle midler for 2020 allerede er prioriteret. En igangsættelse af ovennævnte nye opgaver kræver det derfor tilførelse af nye midler. Det foreslås desuden, at forvaltningen varetager disponering og prioritering af vedligeholdelsesopgaverne, sådan som det også er normal procedure.

Det skal i øvrigt bemærkes, at flere faggrupper risikerer at blive ramt af mangel på materialeleverancer i løbet af kort tid, som følge af fabrikslukninger i flere lande. Derfor er det væsentligt, at forvaltningen har mulighed for løbende at disponere og prioritere blandt de opgaver, der skal løses.

Energibesparende tiltag

Som følge af covid19 og den nye situation på bygge- og anlægsområdet har forvaltningen besluttet at screene flere bygninger for ny LED belysning:

  • Børnehaven Skovtrolden i Skørping er allerede screenet for udskiftning af belysning til LED med dagslysstyring. Samlet pris 155.000 kr. med tilbagebetalingstid på 13 år, som indstilles til finansiering med energilån, der ikke belaster lånerammen. 
  • Sortebakkeskolen screenes mandag uge 14 for udskiftning af belysning til LED med dagslysstyring
  • Kilden Bælum screenes mandag uge 14 for udskiftning af belysning til LED med dagslysstyring
  • Øster Hornum skole screenes mandag uge 14 for udskiftning af belysning til LED med dagslysstyring
  • Haverslev Skole screenes mandag uge 14 for udskiftning af belysning til LED med dagslysstyring

Rapport og beregninger på de sidste 4 skoler forventes klar onsdag d.1. april, hvorefter disse vil kunne behandles sammen med Børnehaven Skovtrolden på ØK-mødet d.2.4., forudsat tilbagebetalingstiden er acceptabel. Forvaltningen fremsender rapport/beregninger på disse 4 skoler til ØK d.1.4.

Forslag om ændring i prioriteret rækkefølge for Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering.

Nedenstående projekter blev besluttet igangsat på ØK 22.05.2019:

Pkt. 1 - Læringscenter Himmerland - tagudskiftning (projektet er gennemført)

Pkt. 2 - Skørping Skole - ventilation (Lilleskolen) (projektet er gennemført)

Pkt. 3 - Karensmindeskolen - vinduesudskiftning (projektet er gennemført)

Pkt. 4 - Døgnrytmebelysning ældrecentre - 1,5 mio kr., foreslås nu udsat til 2021

Pkt. 5 - Børnetandplejen Nørager - Tagudskiftning - 750.000 kr. foreslås nu fremrykket til 2020

Pkt. 6 - Skørping skole - Facadepartier 70'er fløj - 750.000 kr. foreslås nu fremrykket til 2020ved

 

Grundet COVID-19 og forsigtigheden omkring byggeaktiviteter på ældrecentrene samt den lidt længere proces ved døgnrytmebelysningen foreslås rækkefølgen ændret, jævnfør ovenstående pkt. 4-6.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0