Forvaltningen indstiller, at fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd tager revisionsberetningen til efterretning.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg og Byråd godkender årsregnskabet for 2020 endeligt i henhold til den kommunale styrelseslov §45, stk 2.

Forvaltningen indstiller, at Byrådet oversender beretning og protokol til de respektive tilsynsmyndigheder med bemærkninger til den i beretningen omtalte systemfejl i udbetalingssystemet KSD.

Ingen.

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertil hørende bemærkninger.

Rebild kommune har modtaget revisionsberetningen den 28. juni 2021. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen. Beretningen er sendt til Byrådet den 28. juni 2021 på mail.

Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 15 vedrørende årsregnskabet for 2020 er:

"Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Rebild Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020, jfr. siderne 1 - 11, 63 - 82, 84 - 90, oplysninger om indskud i Landsbyggefonden på side 59 i note 11 samt note 6.1 på side 100 i "regnskab 2020", der omfatter regnskabsopgørelse, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:

• Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 59,2 mio. kr.
• Resultat af det skattefinansierede område på -25,4 mio. kr.
• Resultat af forsyningsvirksomheder på -1,6 mio. kr.
• Aktiver i alt på 1.610,6 mio. kr.
• Egenkapital i alt på -597,3 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv."

Revisionen har i forbindelse med deres revision bl.a. gennemgået kommunens interne IT-kontroller, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller samt løn- og personaleadministration - og konstateret at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.

Revisionen har dog givet anledning til en bemærkning, der skal besvares overfor tilsynsmyndigheden, jfr. afsnit 1.3.2 i revisionsberetningen. Det er en bemærkning der er givet til alle kommuner der har implementeret KSD i 2020 (det nye sygedagpengesystem til alle kommuner). Som det fremgår af nedenstående citat fra beretningen, er der tale om en systemfejl, som berører alle kommuner. Det er således ikke fejl i de enkelte kommuner:

"1.3.2 Revisionsbemærkninger til årsregnskabet for 2020

Vores revision har givet anledning til følgende bemærkninger:

Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer

Vi har konstateret, at der i revisorerklæringen for KSD er anført følgende:

"Grundlag for konklusion med forbehold

Som anført under kontrolmål 6 "Der er etableret kontroller som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion" har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden.

Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået".

Vi gør opmærksom på, at de ovenfor nævnte fejl er på landsplan.

Det fremgår af § 26 stk. 2 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 17. februar 2021, at kommunen skal sikre, at der foreligger uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.

Som følge heraf kan vi ikke konkludere om hvorvidt disse fejl eller eventuelle andre fejl i applikationskontrollerne kan medføre fejl i udbetalingsgrundlaget for de sociale ydelser. Som konsekvens heraf er der risiko for, at borgernes retssikkerhed ikke er sikret i tilstrækkeligt omfang.

Kommunen kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne bemærkningen og vi har afgivet tilsvarende bemærkninger i andre kommuner, der har implementeret KSD i 2020.

Bemærkningen består frem til det tidspunkt hvor kommunen får en ISAE 3402 erklæring fra en uafhængig revisor vedrørende applikationskontroller i udbetalingssystemet KSD, der dækker et kalenderår, og som er uden forbehold, der vurderes at kunne skabe sikkerhed vedrørende fuldstændigheden og nøjagtigheden i grundlaget for udbetaling af sociale ydelser."

Revisionen har på områder indenfor Beskæftigelsesministeriet, Social- og Ældreministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet foretaget gennemgang af personsager og fundet sager med fejl. Revisionen har udarbejdet særskilte redegørelser til de enkelte ministerier. Redegørelserne er uddybet i Bilag 1, 2 og 3 til revisionsberetningen.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter budgetnotaterne.

Økonomien i investeringerne fremgår af vedlagte budgetnotater.

I budgetproceduren for 2022-25 er der endvidere lagt op til, at udvalgene inden sommerferien kan drøfte budgetgrundlag, løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af udvalgets eget oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på at skabe grundlag for økonomisk råderum indenfor udvalgets eget budget til politiske prioriteringer og eventuelt til at imødegå budgetudfordringer for 2022-25.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2020, som blev behandlet på udvalgets møde i april, samt den første økonomivurdering for 2021, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der kan drøftes i den tidlige budgetfase i udvalget.

Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i det samlede budgetarbejde for Byrådet, herunder eventuelt på temadrøftelsen i Byrådet i juni måned før byrådets møde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene starter de indledende budgetdrøftelser for 2022-25 indenfor egne budgetrammer.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 4. maj 2021, pkt. 40:

Udvalget vil gerne se budgetnotat på indsatsbudgettet, herunder særligt budget til opkvalificering og uddannelse.

Udvalget vil desuden gerne have status på investeringstiltag fra budget 2020.

Supplerende sagsfremstilling 8. juni 2021

Med henblik på at udarbejde et egentligt budgetnotat vedr. indsatsbudgettet til behandling på Arbejdsmarkedsudvalgets møde i august, har forvaltningen udarbejdet et kort oplæg. Såfremt udvalget er enigt i de udstukne linjer i oplægget, arbejder forvaltningen videre med at beskrive og regne på indsatser og forventede resultater.

Investeringen i beskæftigelsesindsatsen kunne udgøres af 3 indsatsspor, hvor det vurderes mest relevant at styrke indsatsen.

Det første spor er en fortsat investering i om- og opkvalificering af ledige med henblik på at sikre, at ledige med behov for opkvalificering og/eller omskoling for at genfinde en plads på arbejdsmarkedet fortsat vil have mulighed for dette – også hvis de konkrete ønsker til opkvalificering ikke er omfattet af de regionale eller nationale positivlister. Investeringen i dette spor er direkte koblet til målet fra beskæftigelsesplanen om, at flere ledige skal opkvalificeres og vil samtidig bidrage til beskæftigelsesplanens mål om at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Det andet spor er målrettet personer med psykisk diagnose eller sårbarhed, som ønsker og er motiverede for at komme i job eller uddannelse. Investeringen består af en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i IPS-konceptet, hvor borgerne skal hurtigt ind på arbejdsmarkedet og tilbydes støtte, mens de er på arbejdsmarkedet. Indsatsen er baseret på en særlig metode, som har vist gode resultater i flere andre kommuner. Det forudsætter at beskæftigelsesrådgiverne klædes på til at arbejde ud fra et særligt IPS-koncept (Individuelt Planlagt job med Støtte) og/eller at der købes eksterne kompetencer ind. Forvaltningen er aktuelt i indledende drøftelser med Mariagerfjord og Vesthimmerland samt en ekstern leverandør om, hvordan det kunne sammensættes. Indsatsen vil understøtte beskæftigelsesplanens mål om at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse.

Det tredje spor retter sig mod at styrke den håndholdte indsats for unge med autisme, hvor et særligt tilrettelagt virksomhedsvendt ansættelsesforløb ud fra Klar til Start-konceptet gennem fokus på at matche virksomhedernes krav op mod borgernes individuelle kompetencer og sociale udfordringer, sigter mod at skabe et skræddersyet job/fleksjob til deltagerne.

Indsatsområderne flugter således alle med beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen, som er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2021, og som ministeren netop har udmeldt fortsætter i 2022 for at sikre kontinuitet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om forvaltningen skal udarbejde et budgetnotat på baggrund af oplægget.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 8. juni 2021, pkt. 48:

Udvalget vil gerne have budgetnotat udarbejdet, som fremgår af sagsfremstilling. Ift. IPS skal mulighed for samarbejde med Aalborg Kommune også fremgå.

Supplerende sagsfremstilling 10. august 2021

Forvaltningen har udarbejdet de ønskede notater, som er vedlagt i bilag. To af notaterne er egentlige investeringsforslag, mens det sidste er et forslag til et pilotforsøg. Områderne er udvalgt efter, hvor det vurderes mest relevant at styrke indsatsen med udgangspunkt i fokusområderne fastlagt i beskæftigelsesplanen.

Opkvalificering og uddannelse

Det foreslås at styrke fokus på opkvalificering og uddannelse af ledige ved at oprette en pulje til uddannelser og opkvalificeringstilbud, som ikke er en omfattet af de kendte uddannelsespuljer og positivlister og dermed ikke dækkes af 80% statsligt tilskud. Det vil typisk være, når behov på det lokale arbejdsmarked ikke er afspejlet i positivlisterne, eller når de mest oplagte opkvalificeringsmuligheder for en ledig ikke er udbudt i regi af uddannelsespuljerne.

IPS-forløb

Der foreslås en investering i et særligt beskæftigelsesrettet forløb målrettet personer med en psykisk diagnose eller sårbarhed, som ønsker og er motiverede for at komme i job eller uddannelse. Investeringen består af en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i IPS-konceptet, hvor borgerne skal hurtigt ind på arbejdsmarkedet og tilbydes støtte, mens de er på arbejdsmarkedet. Det er en indsatsmodel, som har vist rigtigt gode resultater i andre kommuner og som forvaltningen derfor gerne vil iværksætte for at blive klogere på, om konceptet kan give samme resultater i Rebild. Forvaltningen har været i indledende dialog med Vesthimmerland, Mariagerfjord og Aalborg ift. mulighederne for at samarbejde, hvis der er sammenfald i behov for opkvalificering. Det vil dog først blive relevant, hvis IPS-forløbene viser gode resultater og det vurderes hensigtsmæssigt at uddanne egne medarbejdere i metoden.

Unge med autisme

Der foreslås et pilotprojekt, som sigter mod at styrke den håndholdte indsats for unge med autisme gennem et særligt tilrettelagt virksomhedsvendt ansættelsesforløb ud fra Klar til Start-konceptet. Her er fokus på at matche virksomhedernes krav op mod unge med autismes individuelle kompetencer og sociale udfordringer og sigter på den baggrund mod at skabe et skræddersyet job til deltagerne.