Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager arbejdsgruppens orientering om proces- og handleplan til efterretning.

Sagsfremstilling


Den nedsatte arbejdsgruppe består af:


Stig Bergmann Møller fra Nordjyske Museer

Niels Nørgaard Nielsen fra Støvring Lokalarkiv

Arnt Johansen fra Museumsforeningen for Støvring og Omegn

Tina Lauritsen fra Center Sundhed, Kultur og Fritid


Arbejdsgruppen har holdt et indledende møde, hvor proces og indhold er blevet drøftet.

Arbejdsgruppen har besluttet at arbejde videre med 3 formidlingselementer:


  1. Formidling ved fundstedet på Mølledamsvej i form af skiltning, hvor indholdet primært er fremstilling og beskrivelse af de arkæologiske fund. Eventuelt med pælemarkering på det eksakte fundsted, så det fremgår præcist, hvor møllehuset har stået.
  2. Museumsforeningen for Støvring og Omegn formidler de historier, der knytter sig direkte til Støvring Vandmølle med en permanent udstilling i Rød Stue på Den Gamle Højskole. Støvring Lokalarkiv kan bidrage til udstillingen med gode historier om selve vandmøllen, vandmøller generelt, Støvrings udviklingshistorie helt frem til nutiden suppleret med fotomateriale samt personhistorier. Det afklares, om det arkæologiske fund af selve hjulrenden efter endt konservering kan udstilles i en periode i Rød Stue. Konserveringen er dog først afsluttet om 2 år.
  3. Arbejdsgruppen vil endvidere undersøge, om der kan laves en særlig vandrerute, som er interessant både i forhold til møllehistorien, men også i forhold til naturformidling. Til dette arbejde inddrages Rebild Kommunes naturvejleder.


Næste arbejdsgruppemøde er den 16. juni kl. 14. i Den Gamle Højskole. Forud for mødet indsender arbejdsgruppemedlemmer de historier og temaer, der vil være relevante i formidlingen.


Foreløbig procesplan:

Dato

Aktivitet

Beskrivelse

28.04.2021

Byrådet

Valg af Scenarie 1 - Formidling i form af skiltning på Mølledamsvej

25.05.2021

Arbejdsgruppemøde 1

Indledende drøftelser af proces og indhold

09.06.2021

Kultur- og Fritidsudvalgsmøde

Orientering om arbejdsgruppens plan for indhold og procesplan

16.06.2021

Arbejdsgruppemøde 2

Samler indhold og begynder prioritering i forhold til de to udstillingssteder

Juni 2021-maj 2022

Arbejdsgruppemøde 3 - ?

Arbejdsgruppen aftaler løbende møder efter behov

Juni 2021 - maj 2022

Kultur- og Fritidsudvalget

Orienteres løbende i forhold til proces

Maj/Juni 2022

Forventet ferinisering forår/sommer 2022

Regnvandsbassinet er færdigt, og der er vokset græs op i området.

Nordjyske Museer har fået svar i forhold til datering af det arkæologiske fund.


Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget.


Byrådet besluttede den 28. april 2021 at følge indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget om at vælge Scenarie 1 til formidling af det arkæologiske fund af Støvring Vandmølle. Scenarie 1 indeholer: Midlertidig formidling af mølleindustrien på området vest for regnvandsbassinet.


Der er efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med formidling af det arkæologiske fund af Støvring Vandmølle. Kultur og Fritidsudvalget får en orientering om arbejdsgruppens proces og handleplan.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkastet til samarbejdsaftalen 2022-2024 med Opera i Rebild.

Økonomi

Der er afsat en fast årlig ramme på 250.000 kr. til Opera i Rebild. Dette beløb er fastholdt i udkastet til samarbejdsaftalen.

Sagsfremstilling

Opera i Rebild blev etableret i 2002 som et af fyrtårnene i den daværende Skørping Kommunes markering af udnævnelsen til årets kulturkommune i Nordjyllands Amt. Opera i Rebild har gennem årene etableret sig som et meget synligt regionalt kulturarrangement, som tiltrækker et stort og meget trofast publikum fra hele landet. Opera i Rebild har udviklet et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med Den Jyske Opera og Aalborg Symfoniorkester, og har siden 2017 haft et samarbejde med Aalborg Operafestival.

Opera i Rebild har siden 2005 været organiseret som en forening, som med økonomisk og praktisk støtte fra Rebild Kommune, fonde og sponsorer og hjælp fra lokale foreninger har arrangeret den årlige operakoncert den anden søndag i august.

Opera i Rebild startede i 2017 en proces, der havde til formål:

  • at fremtidssikre Opera i Rebild
  • at realisere målsætningen om at præsentere opera i høj kvalitet i den smukke natur i Rebild i uformelle og uhøjtidelige rammer
  • at forankre og udvikle Opera i Rebild som en årlig friluftskoncert med fuldt professionelt symfoniorkester (Aalborg Symfoniorkester), stort professionelt operakor (Den Jyske Operas kor) og internationale og danske solister.

Rebild Kommune og Foreningen Opera i Rebild indgik i 2017 en 3-årig samarbejdsaftale for perioden 2018-2020, som pga. Corona-aflysningen i 2020 blev forlænget til og med 2021.

På dialogmødet i december 2020 blev en fornyelse af den nuværende aftale for en ny 3-årig periode drøftet med repræsentanter for Opera i Rebild. På baggrund af dette møde er der opstillet en række udviklingsmål for samarbejdet, der skal sikre større synlighed, flere synergier og dermed bredere ejerskab lokalt i kommunen til arrangementet.

Udviklingsmålene:

Økonomi

  • Øge entreindtægt fra 300.000kr til 350.000 kr.
  • Opbygning af egenkapital på min. 100.000 kr.
  • Øge fonds- og sponsorstøtte til 200.000 kr. med flerårige aftaler

Samarbejde med kulturliv og skoler, institutioner m.m.

  • Udbygning af samarbejde med Kinorevuen mht. Opera- forevisninger
  • Udbygning af samarbejde med Rebild Musikforening
  • Udbygning af samarbejde med kor – lokalt og regionalt
  • Samarbejde med Stubhuset om den årlige nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester

Branding

  • Udbygning af samarbejde med turisterhverv med pakketilbud incl. f.eks. madkurv, overnatning m.m. - med støtte fra Rebildporten
  • Etablering af samarbejde med erhvervsvirksomheder - lokalt og regionalt – med pakketilbud til kunder, samarbejdspartnere, personale m.m.med støtte fra kommunens erhvervs- og turistorganisation
  • Samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling mht. udnyttelse af branding effekt i forhold til Rebild Kommunes politik og målsætning vedr. natur og kultur

Beslutning

Udvalget er positive overfor udviklingen af samarbejdsaftalen. Udvalget ønsker dog, at aftalen tilføjes et større fokus på udvikling af organiseringen af Opera i Rebild samt udviklingsmulighederne i forhold til forpligtende samarbejder med andre aktører og institutioner i kommunen. Udvalget ønsker, at udpegning til bestyrelsen ændres til afholdelse af dialogmøder.

Sagen genoptages efter afholdelse af dialogmøde mellem bestyrelsen for Opera i Rebild og Kultur- og fritidsudvalget og en efterfølgende yderligere udvikling af udkastet til aftalen.

Sagen genoptaget den 9. juni 2021

Forud for udvalgsmødet holder Kultur- og Fritidsudvalget et nyt dialogmøde med Opera i Rebilds bestyrelse, hvor bestyrelsen fremlægger nyt udkast til samarbejdsaftale samt bilag med udviklingsmål til fælles drøftelse. Samarbejdsaftalen og udviklingsmålene er lavet i samarbejde med Center Kultur og Fritid - vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget.


På baggrund af et dialogmøde mellem bestyrelsen for Opera i Rebild og Kultur- og Fritidsudvalget samt udvalgsbeslutningen den 10. marts 2021 har forvaltningen i samarbejde med Opera i Rebilds bestyrelse udarbejdet et udkast til ny samarbejdsaftale med Opera i Rebild for 2022 – 2024.


Kultur- og Fritidsudvalget har den 9. juni 2021 forud for udvalgsmødet haft dialogmøde med Opera i Rebilds bestyrelse, hvor udkastet til samarbejdsaftalen er blevet drøftet.


Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om udkast til ny samarbejdsaftale med Opera i Rebild kan godkendes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0