Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har på baggrund af den indsendte revisionsberetning modtaget decisionsskrivelse fra Social- og Ældreministeriet vedrørende ydelser og tilskud på ministeriets område for regnskabsåret 2019.


Social- og Ældreministeriet noterer sig, at revisionsberetningen fra Rebild Kommunes revisor ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger.


Opfølgning for regnskabsåret 2018:

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (hjælpeordninger, jf. servicelovens §§ 95 og 96)

I 2018 har Rebild Kommunes revisor gennemført forvaltningsrevision på ovennævnte område og vurderet, at Rebild Kommune har en hensigtsmæssig organisering og styring på området. Revisionen havde dog en række anbefalinger til Rebild Kommune, som Rebild Kommune efterfølgende har implementeret i 2019. Revisionen bemærker, at man på baggrund heraf ikke foretager yderligere opfølgning. Social- og Ældreministeriet finder det tilfredsstillende, at kommunen har implementeret de nødvendige tiltag, og ministeriet anser på baggrund heraf forholdet som afsluttet.


Revision på det sociale område:

Tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 42

Rebild Kommunes revisor har ved sagsgennemgang konstateret 6 fejl på området for tabt arbejdsfortjeneste. Revisor oplyste, at sagerne generelt er veldokumenterede, men at der har været en fejlfortolkning af nogle beregningsregler. Kommunen har på baggrund af revisionsbemærkningerne foretaget en række administrative ændringer og genberegninger. Ministeriet finder det ikke tilfredsstillende, at der er fundet relative mange fejl på området og beder revisionen følge op på området i forbindelse med revisionen for 2020.


Merudgiftsydelse til børn, jf. servicelovens § 41

Iflg. revisionsberetningen for 2019 har revisor ved gennemgangen konstateret én fejl med umiddelbar refusionsmæssig betydning. Ministeriet beder revisor om at tilse at den konstaterede fejl er rettet i forbindelse med revisionen for 2020.


Fravalg af personsagsgennemgang:

Revisionen har fravalgt personsagsgennemgang på følgende områder: Dagtilbudsloven § 99, Lov om aktiv socialpolitik § 107, dele af lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 124 og Servicelovens § 72 vedrørende advokatbistand, aktindsigt mv. På Dagtilbudsloven § 99, Lov om aktiv socialpolitik § 107 og dele af lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 124 har der ikke været udgifter, hvorfor der er sket fravalg af området. Servicelovens § 72 vedrørende advokatbistand, aktindsigt mv. er fravalgt, da der ikke tidligere har været fejl og mangler - og området indgår i revisionens 3 års plan. Det er ministeriets opfattelse, at revisor fravalg er velbegrundede.


Social- og Ældreministeriets konklusion:

Ministeriet anser punkter, hvor der eksplicit er anført, at revisor bedes følge op i forbindelse med regnskabsåret 2020, som videreførte forhold - og øvrige punkter anses for afsluttede. Ministeriet forudsætter, at kommunen har rettet fundne fejl, og at revisor påser, at det er sket. Ministeriet har ikke yderligere bemærkninger.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Byrådet har den 26. august 2020 godkendt revisionsberetning nr. 14 vedrørende årsregnskab 2019.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender dagsorden

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Beslutning

Godkendt.

Imod stemte Socialdemokraterne. Socialdemokraterne ønskede at fastholde kommuneplanens rammer for højde på byggeriet.

Peter Hansen og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2017 og forslag til lokalplan nr. 317 sendes i offentlig høring i 8 uger

Teknik- og Miljøudvalget, 13. juni 2018, pkt. 106:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Kim Edberg, Anna Oosterhof og Ole Frederiksen godkendte som indstillet.

Morten Lem ønskede at fastholde kommuneplanens rammer for højde på byggeriet.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 20. juni 2018, pkt. 156:

Indstilles godkendt

Morten Lem ønskede at fastholde kommuneplanens rammer for højde på byggeriet.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra et boligselskab om at udvikle området på Gl. Skørpingvej 35, Skørping, til et boligområde med et varieret udbud af lejeboliger.

Beskrivelse af lokalplanforslag

Lokalplanområdet er ca. 0,4 ha, og ligger på Gl. Skørpingvej 35, Skørping. Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende bebyggelse kan rives ned og erstattes med en ny boligbebyggelse i form af etageboliger i op til 3 etager og tæt-lav boliger i optil 2 etager.

I planlægningen har der været særligt fokus på, at der planlægges i et område som er belastet af støj og vibrationer fra den nærliggende jernbane. Derfor stiller lokalplanen krav om, at der skal foretages støjdæmpende foranstaltninger, medmindre det kan dokumenteres, at de vejledende støjgrænseværdier er overholdt i forhold til byggeriet og de udendørsarealer inden ibrugtagning af den nye bebyggelse og at det kan dokumenteres, at der i udformningen af bygningen tages højde for de øgede vibrationer fra jernbanen, hvis der placeres ny bebyggelse i området.

For at sikre, at den nye bebyggelse holder en vis afstand til naboerne fra de tilstødende matrikler øst for lokalplanområdet, er der i lokalplanen indlagt en byggelinje på 15 meter fra skel til de tilstødende matrikler øst for lokalplanområdet.

Lokalplanen fastsætter, at bebyggelsen kan opføres som etagebyggeri i op til 3 etager og med en maksimal bebyggelseshøjde på 11 meter og med mulighed for at elevatortårnet kan være i 12 meter og som tæt-lav bebyggelse på 2 etager med en bebyggelseshøjde på 8,5 meter. Omfanget af bebyggelsen styres af en bebyggelsesprocent på 45%.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med Rebild Kommuneplan 2017. Der er derfor er der gennemført forudgående høring og udarbejdet et tillæg nr. 10 til kommuneplanen.

Med tillægget oprettes et nyt rammeområde 08.B55 – boligområde for området, der hæver bebyggelsesprocenten til 45% og giver mulighed for at bygge op til 3 etager og en bygningshøjde på 11 meter, med mulighed for at opføre et elevatortårn i op til 12 meter.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af planforslagenes mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Screeningen har været i høring ved berørte myndigheder, og der er i den forbindelse ikke indkommet bemærkninger, som har givet anledning til at ændre vurderingen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0