Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne - 2.kvartal 2021

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for 2. kvartal 2021 på voksenhandicapområdet med kontrol af fem sager.
Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon, og det primære fokusområde i 2. kvartal 2021 er handleplaner.

På voksenområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er valgt tilfældigt, og har udgangspunkt i Servicelovens § 85 socialpædagogisk støtte samt Servicelovens § 85/almenboliglovens § 105

VUM (voksenudredningsmetoden)
Der er i de udvalgte sager gennemarbejdede VUM-udredninger.

Handleplaner
Der er i alle sager udarbejdet handleplaner for indsatsen med et konkret retningsgivende og målbart indsatsformål. De opstillede indsatsmål er individuelle, konkrete, målbare og tidsbestemte.

Opmærksomhedspunkter
Der bør fortsat være et større fokus på at inddrage borgers eget perspektiv og ønsker i udredningerne samt i de opstillede indsatsmål. Der bør desuden være et øget fokus på at beskrive borgers ressourcer og netværk i udredningen samt være fortsat opmærksomhed på at arbejde med indsatsmålene efter SMART-mål principperne.

I en enkelt sag vurderes begrundelse for bevilling i afgørelsen i forhold til målgruppevurderingen ikke at være tydelig nok. Dette har dog ikke betydning for borgernes retssikkerhed. Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver. Læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages hvert kvartal på voksenhandicapområdet. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Det primære fokusområde for ledelsestilsyn på voksenhandicapområdet i 2. kvartal 2021 er handleplaner.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenstående graf viser det samlede antal aktive sager kvartalsvis på voksenhandicapområdet. Den seneste hele måned - april 2021 - har der været 427 aktive sager på voksenhandicapområdet mod 433 ved seneste ledelsesinformation; altså seks færre sager end ved seneste ledelsesinformation.


Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 92% af sagerne på voksenhandicapområdet, hvilket er 1% færre ift. seneste ledelsesinformation. I 8% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat.

Løbende udvikling:


Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 94% af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er en stigning på 1% ift. ledelsesinformation fra seneste kvartal.


Løbende udvikling:


Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hvert 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Der er fulgt rettidigt op i 98% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er status quo ift. seneste kvartals ledelsesinformation.

Opfølgninger pr. 18. maj 2021:


Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget orienteres hvert kvartal om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget den 18. maj 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om forventet regnskab for 2021 på det specialiserede voksenområde pr. maj 2021.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 129,5 mio.kr. Samlet set er der i 2021 et budget på 126,9 mio. kr. inklusive en negativ overførsel på 1,0 mio.kr. på grund af merforbrug i 2020. Disponeringen viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 2,6 mio. kr. i 2021.

Den aktuelle disponering består af 477 helårsforanstaltninger mod et budget på 470 helårsmodtagere (fordelt på 377 borgere her i maj). Tabellen herunder angiver antallet af helårsforanstaltninger på de enkelte områder:

Disponering er siden sidst steget med 3,0 mio.kr., heri indgår engangsudgifter fra tidligere år på ca 0,5 mio. kr. Der er foretaget ændringer på 29 foranstaltninger, 17 er ophørt, og 39 nye er kommet til.
Disponering er med baggrund i kendte borgere det bedste bud på forventet forbrug på nuværende tidspunkt. Der er i et vist omfang taget højde for overgang af unge fra børn og unge området.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Pr. maj måned viser disponeringsregnskabet for det specialiserede voksenområde et forventet forbrug på 129,5 mio. kr. mod et budget på 126,9 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 2,6 mio. kr. i år 2021 inkl. negativ overførsel fra 2020 på 1 mio. kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0