Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Halvårlig status til fagudvalgene om Fælles Indsats

Den halvårlige status til politiske udvalg i foråret omhandler målopfyldelse, idet der indgår helårstal fra det forgangne år. Status i efteråret indeholder en mere kvalitativ status på forskellige parametre. Fordelingen er lavet således for at kunne give de politiske fagudvalg en meningsfuld status på Fælles Indsats både forår og efterår.

Denne status forholder sig i høj udstrækning til resultatmålene baseret på opgørelse af regnskabstal fra 2020.

 

Fælles Indsats under corona-nedlukning

Afholdelse af FI-møder med forældre og fagpersoner i Fælles Indsats har haft høj prioritet, og er en indsats der i stor udstrækning er blevet gennemført på trods af nedlukning. Det var i starten med omlagt drift, således at møderne overvejende blev afholdt som virtuelle møder, for at mindske risikoen for smittespredning. Siden maj 2020 har Fælles Indsats kørt på fuld kraft med fysisk fremmøde fra fagpersonerne i FI-teamene.

Børn i Fælles Indsats

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 424 børns og familiers udfordringer været på Fælles Indsats møde. Ifølge seneste spørgeskemaundersøgelse løses omkring 70% af barnets / familiens udfordringer i Fælles Indsats uden behov for yderligere indsatser.

Kort status på resultatmål / indikationer

Projektets nuværende resultatmål uddybes under kapitlet ”Resultatmål” i vedhæftede rapport. Herunder en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

 

Herunder nedslag på væsentlige data under hvert resultatmål:

I 2020 ses en markant stigning i antal underretninger på de helt små børn (0-1 år) set i forhold til 2015 – en stigning på 132%. Som det også fremgår af nedenstående diagram, er der generelt indkommet væsentligt flere underretninger i 2020 end i 2015; en stigning i antallet af indkomne underretninger på 37%.

Nedenfor ses at der i 2020 er sket en forskydning på 1% i underretninger gående fra de 10-16 årige til de 0-9 årige. Denne forskydning er ønskelig i forhold til det opsatte resultatmål, selvom forskydningen gerne ses mere signifikant.

 

I de sammenlignelige nøgletal nedenfor fremgår det, at Rebild Kommune har færre nettoudgifter pr. barn/ung under 22 år set i forhold til sammenligningsgruppen, Region Nordjylland og på landsplan - med den mest signifikante forskel i sammenligning med Region Nordjylland.

 

Den løbende evaluering ved afslutningen af familiens FI-forløb viser en generel stor tilfredshed med Fælles Indsats. 97,6% af forældrene vurderer sig tilfredse eller meget tilfredse med dialog og samarbejde under FI-forløbet. Ingen har vurderet sig utilfredse eller meget utilfredse med indsatsen.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget


Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne - 2.kvartal 2021

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for 2. kvartal 2021 på voksenhandicapområdet med kontrol af fem sager.
Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon, og det primære fokusområde i 2. kvartal 2021 er handleplaner.

På voksenområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er valgt tilfældigt, og har udgangspunkt i Servicelovens § 85 socialpædagogisk støtte samt Servicelovens § 85/almenboliglovens § 105

VUM (voksenudredningsmetoden)
Der er i de udvalgte sager gennemarbejdede VUM-udredninger.

Handleplaner
Der er i alle sager udarbejdet handleplaner for indsatsen med et konkret retningsgivende og målbart indsatsformål. De opstillede indsatsmål er individuelle, konkrete, målbare og tidsbestemte.

Opmærksomhedspunkter
Der bør fortsat være et større fokus på at inddrage borgers eget perspektiv og ønsker i udredningerne samt i de opstillede indsatsmål. Der bør desuden være et øget fokus på at beskrive borgers ressourcer og netværk i udredningen samt være fortsat opmærksomhed på at arbejde med indsatsmålene efter SMART-mål principperne.

I en enkelt sag vurderes begrundelse for bevilling i afgørelsen i forhold til målgruppevurderingen ikke at være tydelig nok. Dette har dog ikke betydning for borgernes retssikkerhed. Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver. Læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages hvert kvartal på voksenhandicapområdet. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Det primære fokusområde for ledelsestilsyn på voksenhandicapområdet i 2. kvartal 2021 er handleplaner.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenstående graf viser det samlede antal aktive sager kvartalsvis på voksenhandicapområdet. Den seneste hele måned - april 2021 - har der været 427 aktive sager på voksenhandicapområdet mod 433 ved seneste ledelsesinformation; altså seks færre sager end ved seneste ledelsesinformation.


Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 92% af sagerne på voksenhandicapområdet, hvilket er 1% færre ift. seneste ledelsesinformation. I 8% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat.

Løbende udvikling:


Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 94% af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er en stigning på 1% ift. ledelsesinformation fra seneste kvartal.


Løbende udvikling:


Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hvert 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Der er fulgt rettidigt op i 98% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er status quo ift. seneste kvartals ledelsesinformation.

Opfølgninger pr. 18. maj 2021:


Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget orienteres hvert kvartal om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget den 18. maj 2021.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0