Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Der er konstateret mange ulovlige bebyggelsesregulerende forhold i Høje Støvring etape 1 og 2 omfattet af lokalplan nr. 288 og 318.

Der skal tages stilling til, om der skal ske en fysisk eller retslig lovliggørelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at prioritere de foreslåede planer til udarbejdelse

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling


I bilaget fremgår skemaet med prioritering af planopgaver. Skemaet er opdelt i farver:

  • Grøn: er sager under udarbejdelse
  • Rød: er prioriteret til udarbejdelse, men er sat på pause eller gået i stå
  • Gul: foreslås prioriteret til udarbejdelse
  • Hvid: afventer prioritering


De hvide sager er yderligere opdelt i sager, der enten er politisk accepterede eller fremgår som forespørgsler. De politisk accepterede sager afventer ressourcer til at løfte opgaven, mens forespørgselssagerne enten afventer en væsentlig afklaring eller en politisk accept, således de kan komme på prioriteringslisten.


Der er aktuelt prioriteret mange planer til udarbejdelse samtidig med, at udarbejdelse af nye planer presser sig på. Derudover er der nogle lokalplaner, der har ligget stille, fordi de afventede materiale eller undersøgelser fra bygherren, som nu skal i gang igen, da materialet er modtaget. Arbejdet med klimahandlingsplanen er også opstartet igen efter tiltrædelse af en klimamedarbejder.


For at kunne imødekomme nogle af projekterne samtidig med, at der tages hensyn til de ledige ressourcer, foreslår forvaltningen, at igangsætte detaillokalplan for boliger omkring torvet på Centergrunden, som opfølgning på den vedtagne rammelokalplan for området, samt to tillæg til lokalplaner. Tillæggene er mindre arbejdstunge, og de kan nemmere indpasses i prioriteringen af opgaver ved den enkelte medarbejder, end det er tilfældet med en hel lokalplan.

I forhold til Centergrunden vedtog byrådet den 22. januar 2020 lokalplan 312 inkl. tilhørende designmanual, som udstikker rammer for realiseringen af udviklingsplanen, sundhedshus og Byrådets vision for centergrunden. Med salg af Centergrunden nikkede byrådet til, at der skal den følges op af detaljerede lokalplaner for de enkelte etaper. For at sikre helhed omkring opførelse af torvet og sundhedshuset skal der ske en samtidig igangsætning af de byggefelter, som ligger rundt om torvets 1. faser.

Tillæggene foreslås igangsat, da der er behov for at planlægge for egnede placeringer af sports- og fritidsanlæg, der støjer eller har en aktivitet, der gør, at de placeres bedst langt væk fra boliger. Det andet tillæg foreslås igangsat for at lette det administrative arbejde med lovliggørelsessager på Høje Støvring.


Der kan prioriteres mellem de gule sager, de hvide sager under baggrundsplaner, eller der er prioriteret til udarbejdelse. Der er ikke mulighed for at omprioritere tillæggene til reelle lokalplaner, da tillæggene er mindre opgaver, der kan løses, når der bliver tid til det.


De lokalplaner der af forvaltningen foreslås prioriteret til udarbejdelse er:

  • Centergrunden i Støvring Ådale - Etape 2
  • Tillæg til lokalplan 211 for erhvervsformål i Juelstrupparken - skal muliggøre sport- og fritidsaktivitet i en del af området
  • Tillæg til lokalplan 288 ved Høje Støvring - skal fastlægge retningslinjer for lovliggørelse af terrænregulering

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget


Der er vedlagt et opdateret skema med opgaver indenfor planområdet. Skemaet blev fremlagt i marts 2021. Nu skal prioriteringslisten drøftes, og der skal tages stilling til om listen med planer, der foreslås prioriteret til udarbejdelse, kan godkendes.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse, når der sket en afklaring i forhold til vandløbet.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Rebildcenteret ønsker at få ændret lokalplanen for området ved Rebildcenteret og Thingbæk Kalkminer, så der gives mulighed for ferieboliger i forbindelse med udviklingen af Rebildcentret og den kommende åbning af Regan Vest. De ønsker desuden at flytte det sydligste byggefelt for at få en mere samlet bebyggelse langs Røde Møllevej. Se vedlagte skitse i forhold til flytningen af byggefeltet.


Området ligger i dag i landzone og er omfattet kommuneplanramme 15.R980, der fastlægger anvendelsen til rekreativt formål med mulighed for boliger, oplevelsesøkonomisk center, publikumsorienterede serviceerhverv og jordbrugsområde. Planlægningen vil kræve en ændring af Kommuneplanen, så der gives mulighed for overnatningsfaciliteter.

Området er omfattet af gældende lokalplan 240, som udlægger området til et formidlingscenter til formidling af områdets særegne natur, landskab og kulturhistorie. For at muliggøre Rebildcenterets ønsker vil der skulle udarbejdes et tillæg til lokalplanen.


Området ligger indenfor en fredning omkring Gravlevdalen. Den del af området hvor byggefeltet ønskes flyttet, er i fredningen udlagt som gårdspladsareal, som er undtaget fra forbuddet mod at opføre bebyggelse. Det skal i den videre planlægning undersøges om Fredningsnævnet skal inddrages.


Området er omfattet af et bevaringsværdig og større sammenhængende landskab. Den ansøgte ændring giver mulighed for at flytte bebyggelsen i forhold til nuværende plangrundlag, men stadigvæk i sammenhæng til det område, der i forvejen anvendes til bebyggelse. Der skal i den videre planlægning tages stilling til, hvordan den nye bebyggelse kan tilpasses så den tager hensyn til landskabsinteresserne.


I området er der en del naturinteresser. I Kommuneplan 2021 er området en del af Grønt Danmarkskort, hvor det er udlagt som særlige naturbeskyttelsesområde og økologisk forbindelse. Området er desuden en del af Natura2000 nr. 18 for Rold skov, Lindenborg Ådal og Madam Sø som habitatområde og mod syd grænser det desuden opad et natura2000 fuglebeskyttelsesområde for Rold Skov. Området er allerede lokalplanlagt, men der skal i den videre planlægning tages stilling til, hvordan hensynene til naturinteresserne og Natura2000 områderne kan varetages. Området er desuden omfattet af skovbyggelinje fra Rold Skov. I forbindelse med den videreplanlægning skal det undersøges, om skovbyggelinjen skal søges ophævet.


Den ønsket placering af byggefelter vil betyde at byggefeltet kommer til at lægge over 2 ejendomme. For at kunne bygge sammenhængende bebyggelse i byggefeltet er det en forudsætning, at der i den videre proces enten udføres arealoverførelse fra en af ejendommene, eller at de 2 ejendomme sammenlægges, da der ikke kan gives tilladelse til at bygge over skel.


Gennem byggefeltet løber der et vandløb. Der kan ikke gives tilladelse til at rørlægge og bygge hen over vandløbet. Der må ikke foretages terrænændringer eller lignende indenfor 2 meter fra vandløbets øverste kant, derfor skal selve byggeriet placeres så dette kan overholdes. Der skal tages stilling til om vandløbet skal flyttes eller om byggefeltet skal deles i 2, så det ikke er muligt at bygge hen over vandløbet. For at flytte vandløbet kræver det, at der indsendes en ansøgning om et reguleringsprojekt til kommunen. Forvaltningen anbefaler, at inden lokalplanen prioriteres til udarbejdelse skal dette afklares.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0