Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Hermed en orientering om forventet regnskab for 2022 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Budgettet i 2022 er på 73,5 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2021 på 1 mio. kr. Disponeringen pr. november 2022 viser nettoudgifter på samlet 72,9 mio. kr. Dermed er der omkring 0,6 mio. kr. tilbage af budgettet. Center Familie og handicap forventer på nuværende tidspunkt at de samlede udgifter vil være tæt på budgettet og dermed forventes ikke større budgetafvigelse.

Siden status pr. november har der været en nettotilgang på omkring 0,4 mio. kr., som fordeler sig på 116 indsatser. Af dette er der en tilgang af nye indsatser på 0,7 mio. kr. fordelt på 36 nye indsatser samt en afgang på 25 indsatser, der har reduceret de disponerede udgifter med 0,3 mio. kr. Derudover har der været ændringer i 55 indsatser for samlet 0,05 mio. kr. (tabel 2 i bilag)

I bilaget tabel 1 og 3 findes overblik over disponerede udgifter på de enkelte indsatstyper sammenholdt med budgettet. Budgettet indeholder samlet udgifter til 617 helårsindsatser og der er i november disponeret med 632 helårsindsatser. Budgettet for 2022 er baseret på disponeringen i maj 2021 jævnfør tildelingsmodel på dette område. Der vil i løbet af året forekomme forskydninger mellem forbrug og budget på de enkelte indsatsgrupper, afhængig af hvor mange børn og familier, der har behov for de forskellig typer indsatser. F.eks. er de disponerede udgifter på efterværn lige nu omkring 3 mio. kr. under budgettet, hvilket skyldes færre unge disponeret med indsatser i forhold til disponeringen i maj sidste år. Til gengæld er der disponeret med flere indsatser på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste og med en højere gennemsnitspris. På anbringelser er der disponeret med 55 helårsanbringelser og til en højere gennemsnitspris, hvilket er medvirkende til at der her er øget udgifter i forhold til budgettet. Der er samtidig flere indtægter i form af refusion for særlige dyre enkeltsager.

Center Familie & Handicap forventer fortsat ikke større budgetafvigelser på baggrund af de nuværende disponerede udgifter.

Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, økonomiudvalget, byråd

Forvaltningen indstiller, at udvalget overfor byrådet anbefaler, at:

1. afvikle centerkontrakterne.

2. godkende, at centerkontrakter erstattes af en årlig statusopfølgning mellem de enkelte fagudvalg og de relevante centre.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 10. januar 2023, pkt. 6:

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

I 2018 besluttede man at ændre på principperne for kontraktstyring i Rebild Kommune. Man gik her fra kontrakter med hver enkelt institution over til centerkontrakter, hvor centerchefen i stedet for institutionslederen blev kontraktholder. Dette med en intention om at sikre handlerum for den decentrale ledelse og styrke driftsledelsen. Samtidig var intentionen, at centerkontrakterne skulle understøtte større tværgående sammenhænge. Centerkontrakterne indgås mellem det enkelte fagudvalg og relevante center på baggrund af byrådets vision. Det er også i regi af fagudvalgene, at der følges op på kontrakterne.

I dag bruges centerkontrakterne reelt meget forskelligt og anvendes flere steder overvejende til intern styring mere end egentlig strategisk dialog mellem fagudvalg og fagcenter. Da kontrakterne er 2-årige, placerer de sig tidsmæssigt midt imellem den 4-årige kadence, som byrådets vision udgør på strategisk plan, og den årlige retning, som budgettet udstikker for den daglige driftsstyring. Oplevelsen er derfor, at centerkontrakterne giver meget lidt reel værdi og måske snarere flere steder opleves som en bureaukratisk øvelse ovenpå de egentlige styringsredskaber. Med udgangspunkt i målet om afbureaukratisering og forenkling i budgetaftalen for 2023 foreslår forvaltningen derfor, at centerkontrakterne afskaffes som led i afbureaukratisering af kommunens drift.

Der vil fortsat være en lang række politiske og strategiske dokumenter, der sætter retning for driften og ledelsen:

• Byrådets vision

• De fem tværgående politikker

• Strategier og planer (fx planstrategi og kommuneplan)

• Handleplaner

• Ledelsesgrundlag

• Den administrative vision

I forhold til den tætte driftsstyring findes det styringsmæssige ophæng overordnet i budgetaftalerne, der er det primære økonomiske styringsredskab for kommunens enheder. Hertil kommer kvartalsvise økonomivurderinger, der anvendes som indikator for, hvorvidt organisationen styrer i den ønskede retning og giver mulighed for løbende korrigering. Derudover kører der løbende opfølgning og controlling i et økonomisk årshjul, og der følges op på baggrund af ledelsesinformation. Endelig er det i forbindelse med budget 2023 besluttet, at der skal ske løbende opfølgning på såvel likviditet som budgetimplementering til Økonomiudvalget. Oversigt over de samlede styringsredskaber fremgår i bilag 1.

Forvaltningen foreslår, at centerkontrakterne og deres nuværende opfølgningsrul erstattes af en årlig fastsat statusopfølgning mellem de enkelte fagudvalg og de relevante centre med opfølgning på de aktuelle politiske og strategiske dagsordener og de allerede eksisterende styringsdokumenter.