Baggrund
Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet den 8. juni 2022 at igangsætte en samlet analyse af skole- og dagtilbudsområdet i Rebild Kommune. Analysen undersøger, hvordan vi kan imødegå udfordringer i forhold til det stigende antal børn og elever med særlige behov og den økonomiske udfordring heraf og hvilke udviklingspotentialer, der er på området.
Den 30. november blev Børne- og Familieudvalget orienteret om status på analyse herunder, hvordan ‘BDO - Danmarks konsulenter havde udarbejdet benchmark-data for Rebild Kommunes skoler og dagtilbud sammenholdt med andre kommuner på en række parametre. Derudover gennemgik de mulige økonomiske greb. Oplægget ved BDO viste, at flere af de justeringer og tiltag, som BDO ville anbefale, allerede er igangsat eller implementeret i Rebild Kommune med undtagelse af strukturelle ændringer og/eller nedjustering af serviceniveau.
Struktur
Skolestruktur
Med den nuværende struktur og tildelingsmodel på skoleområdet, skabes der 386 ‘fiktive elever’ (se nedenstående tabel). Fiktive elever er elever, som skolernes tildeles økonomi til, men som ikke er reelle elever, der findes i klasserne. Fiktive elever opstår i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at klasseoptimere ideelt. Med den nuværende tildelingsmodel er det primært på skoler med få elever eller skoler, hvor der er elever til 1,5 spor, at der opstår mange fiktive elever.
De fiktive elever er samtidig forklaringen på, hvorfor der bliver store udsving i udgiften pr. elev på kommunens skoler (Se nedenstående tabel). Den dyreste elev koster i dag 84.328 kr., hvorimod den billigste koster 48.413 kr. Der er således en forskel på 35.915 kr. pr. elev i tildelingen, som den er sammensat i dag. Budget pr. elev i 2022 kan ses af nedenstående tabel.
Fiktive elever kan ikke udryddes som fænomen, men der er en omfattende potentiel besparelse ved at optimere på skolestrukturen.
Dagtilbudsstruktur
På dagtilbudsområdet er der også forskelle i udgifterne pr. barn i de respektive distrikter med den nuværende struktur og tildelingsmodel. Denne forskel i tildeling pr. barn på dagtilbudsområdet tilskrives primært den grundtildeling, som sikrer, at der kan drives dagtilbud i de distrikter, hvor der ikke er mange børn og de midler, der fordeles med afsæt i socioøkonomi.
På dagtilbudsområdet er der vedtaget lov om minimumsnormeringer, som medfører en række økonomiske bindinger på dette område, som gør det potentielle økonomiske rationale på dette område mindre, og fokus vil derfor primært være på udviklingspotentialet i forhold til at anvende og prioritere midlerne bedre. Arbejdsgruppen undersøger derfor, hvad der udgør et bæredygtigt dagtilbud, og hvordan vi kan skabe disse forudsætninger.
Kvalitet
Der er ikke nogen skoler og dagtilbud i Rebild Kommune, som ikke lykkes med opgaven i dag, inden for de givne rammer. I forhold til landsgennemsnittet er der eksempelvis generelt højere trivsel blandt eleverne, et lavere fravær og de klarer sig fagligt, som man kan forvente - alt sammen til en lavere udgift (uddannelsesstatistik.dk).
Rebild Kommune består af nogle stærke borgere med en høj socioøkonomi, hvorfor man også kan have høje forventninger til, hvad vores skole- og dagtilbudsområde kan formå, men det tyder på at, der er en udvikling, som vi også er nødt til at vende, for at kunne fastholde og øge kvaliteten.
PPR
PPR løser i dag en række ikke-lovbundne opgaver, som vil være her, hvor der umiddelbart kan findes et økonomisk rationale. Disse opgaver vedrører dog den forebyggende indsats, som samtidig vurderes at være afgørende for at sikre, at den negative udvikling i antallet af børn/elever med behov ikke stiger endnu mere markant. Der er blandt medarbejdere og forældre en stor ros til - og tilfredshed med - samarbejdet med PPR. Der er et ønske om at øge PPRs tilstedeværelse i form af sparring og praksisnær vejledning.
Specialtilbud
Der er en række greb, som undersøges nærmere i forhold til specialområdet herunder målgrupper, visitationsprocedure og takster. Derudover er der en stigning i antallet af elever, der segregeres i Rebild Kommune (se tabel nedenfor). Det kan være et udtryk for, at vi ikke realiserer strategien Udviklende Fællesskaber, dog ses samme tendens i hele landet.
Specialpædagogisk bistand og støtte i almenskolen/dagtilbuddet (mellemformer)
En stor del af de specialiserede indsatser foregår også i almenområdet, hvor skoler og dagtilbud giver børn og elever støtte og specialpædagogisk bistand. Skoler og dagtilbud arbejder i dag på forskellig vis med det, der også benævnes ‘mellemformer'. Mellemformer er et ‘undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisning’. Det kan eksempelvis være, når der anvendes specialpædagogiske tilgange i den almene undervisning eller, hvor der er tilrettelagt samarbejde mellem de almene klasser og specialklasser (Børne- og Undervisningsministeriet, En vejledning om mellemformer, 2021). I dag arbejdes der allerede med forskellige måder at tilrettelægge specialundervisningen på med eksempelvis holddeling, inklusionsgrupper, co-teaching, lokale vejledere og ressourcepersoner og meget mere.
Ledelse og administration
Der er i dag forskellige måder at organisere ledelse og administration på i distrikterne, og det alene medfører forskellige vilkår for lederne og muligheden for ledelse tæt på medarbejdere og børn. Hvad er det man ønsker vores ledere i skole og dagtilbud kan, skal og prioriterer? Det er afgørende at det overvejes, hvilken ledelse man ønsker på området, og hvad ledernes opgave og ansvar er. Den høje grad af decentralisering, som området er kendetegnet ved betyder, at lederne varetager mange forskelligartede opgaver og er i høj grad generalist ledere.
Centralt vs. decentralt samt lokalt vs. forpligtende fælles
Endelig vil analysen lægge op til overvejelser i forhold til centralisering vs. decentralisering samt lokalt vs. forpligtende fællesskaber på nogle parametre. Der er en tradition for at børne- og ungeområdet i Rebild Kommune er yderst decentralt organiseret. Det har vægtige fordele, som man ønsker at værne om. Det har dog også nogle udfordringer i forhold til den nuværende organisering, hvor det blandt andet kommer til udtryk i forskelligt serviceniveauet på tværs af kommunen.
Vende udviklingen
Arbejdsgrupperne arbejder på at udvikle nye scenarier med henblik på både at lokalisere økonomiske rationaler og udvikling af praksis, så ovenstående udvikling kan vendes. I forhold til det arbejde er arbejdsgrupperne i høj grad inspireret af Svendborg Kommune, som holdt et oplæg for arbejdsgrupperne i september måned. I Svendborg kommune arbejder man under mantraet ‘Færre skal segregeres - flere skal hjælpes’. Dette mantra baserer sig på forskning, som viser, at omkring 15-25 % af børn og unge har behov for særlig støtte, 75-85 % af eleverne har behov for et alment, differentieret og tilpasset undervisning, og endelig er det kun 1-3 % af eleverne, som bør modtage undervisning i et specialtilbud (se figur nedenfor).
I dag er der ca. 5-6 % af eleverne i Rebild Kommune, som modtager undervisning i et specialtilbud. Vi har endnu ikke et entydigt billede af, hvor mange elever, der får støtte i almenområdet, men det er under udarbejdelse. Forventningen i arbejdsgrupperne er, at vi i dag anvender ressourcerne uforholdsmæssigt på elever i specialiserede tilbud, frem for at bruge midlerne på inkluderende foranstaltninger til gavn for flere elever i almenområdet.
Det, der er essentielt ved at fremhæve trekantsmodellen i denne sammenhæng, er at den visualiserer, hvordan økonomien potentielt kan anvendes mere bæredygtigt, og derved ‘hjælpe flere’ og dermed ‘segregere færre’. Det vurderes, at der er et langsigtet økonomisk rationale og fagligt potentiale ved at udvikle og investere i arbejdet med, hvordan man kan give flere børn/elever den tilstrækkelige støtte i almen (mellemformer). Da dette vil være en prioritering af indsatsen for de mange elever, som placerer sig i den mellemste del af trekanten, så færre vil have/få behov for et decideret specialtilbud qua den tidligere, forebyggende og mindre restriktive indsats, en mellemform er.
Tildelingsmodeller
Med afsæt i den proces, der er i gang i forhold til analysen, er det blevet tydeligt, at det er nødvendigt med en indsnævring af, hvilket eller hvilke scenarier, der ønskes at arbejde videre med, inden det er meningsfuldt at udarbejde egentlige bud på nye tildelingsmodeller.
Der vil i den endelig fremlæggelse af analysen bliver peget på, hvilke forudsætninger et givent scenarie har i forhold til en kommende tildelingsmodel. Med de mange bud på scenarier og delelementer, som der arbejdes på for nuværende, vurderes det at være et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk at udarbejde adskillige komplette tildelingsmodeller. Forslag til tildelingsmodeller vil således blive forelagt til beslutning, når der er truffet afgørelse om fremtidige scenarier.
Udskriv
Læs højt
