Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.


Økonomi

Projektet er vurderet og budgetteret til 100.000 kr. Det billigste tilbud lyder på 119.657,50 kr inkl moms.


Halvedligeholdelsespuljen giver tilskud på 90 procent af beløbet, svarende til 107.692 kr

Sagsfremstilling

Øster Hornumhallen ønsker at iværksætte vedligeholdelsesprojektet udskiftning af klinker i hallen. I december 2020 godkendte Byrådet udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen for 2021, hvor projektet er budgetteret til 100.000 kr.


Øster Hornumhallen har indhentet to tilbud, hvoraf det billigste lyder på 119.657,50 inkl moms. Da hallen ikke er momsregistreret er det, jævnfør retningslinjerne for halvedligeholdelsespuljen, 90% af dette beløb (altså inkl. moms.) der i givet fald udbetales.


Leverandører:

- Kaj Bisgård ApS

- Abildgaard Murerforretning ApS


Kontrakten tildeles den leverandør, der afgiver den laveste pris. Her Kaj Bisgård ApS til pris 119.657,50 kr. inkl moms.


Forvaltningens vurdering

Projektet fremgår af Rambølls halvedligeholdelsesrapport (se bilag).

Jævnfør Rebild Kommunes retningslinjer for indhentning af tilbud skal der ved projekter op til 300.000 kr. indhentes minimum ét tilbud, og markedet skal undersøges.

Tilbudet skal hentes fra virksomheder på Rebild Kommunes Håndværkerliste.

Forvaltningen vurderer, at Øster Hornumhallen har overholdt retningslinjerne for indhentning af tilbud.


Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget


Den 16. december 2020 godkendte Byrådet udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen for 2021. På listen over halvedligeholdelsesprojekter fremgår Øster Hornumhallen med udskiftning klinker. Efter udbudsproces foreligger der nu to tilbud på projektet. Kultur- og fritidsudvalget orienteres om valg af leverandør og igangsætning af projektet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,


- at Kultur- og fritidsudvalget godkender, at der forudbetales tilskud til haludviklingsprojekt Haverslev Idræts- og Kulturcenter på 2% af den samlede bevilling svarende til netto 140.000 kr.


- at Kultur- og fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at frigive 140.000 kr. af de afsatte midler til haludviklingsprojekt Haverslev Idræts- og Kulturcenter.

Økonomi

Haverslev Idræts- og Kulturcenter har den 9. januar 2019 fået godkendt og bevilget netto 7 mio. kr. til projektet.

Projektgruppen ansøger om forskud på 2% svarende til 140.000 kr.


Beløbet til projektet er budgetlagt i henholdsvis 2020 og 2021.

Sagsfremstilling

Projektgruppen Haverslev Idræts- og Kulturcenter søger om at få 2% (svarende til netto 140.000 kr.) af de bevilget netto 7 mio. kr. frigivet til udgifter forbundet med opstart af projektet.


Som det er set med andre større anlægsprojekter under Kultur- og Fritidsudvalget, har projektgrupperne væsentlige udgifter forbundet med de indledende faser af projektet herunder eksempelvis, fondsansøgningsmateriale, fundraiser og arkitekter.


Konkret har Haverslev Idræts- og Kulturcenter på nuværende tidspunkt haft udgifter for kr. 126.250 til blandt andet arkitekter og fundraiser.


Betingelser og vilkår forbundet med det Kommunale anlægstilskud kan læses i bevillingsbrevet, som bestyrelsen har modtaget den 9. januar 2019 (se bilag).


Ved normal praksis vil Haverlev Idræts- og Kulturcenter først få udbetalt beløbet, når der forelægger dokumentation for, at midlerne er brugt til anlægsprojektet.

Midlerne er afsat i henholdsvis 2020 og 2021.


Forvaltningens bemærkninger

Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse af denne sag skal ses i sammenhæng med følgende sager, der begge drøftes på dagens møde, den 14. april 2021:

  • Ansøgning vedrørende ændring i udviklingsprojekt Haverslev Kultur- og Idrætscenter
  • Generelle principper for forudbetaling af tilskud i forbindelse med KFU anlægsprojekter.

Forvaltningen gør opmærksom på, at Rebild Kommune vil bære risikoen ved at forudbetale tilskuddet. Det betyder, at hvis det senere viser sig, at projekt ikke realiseres, er det forudbetalte tilskud "tabt..

Lignende sager har været behandlet i Byrådet. Den 1. juni 2017 besluttede Byrådet i forbindelse med 100-personerssalen, at frigive 100.000 kr. til præprojektering (udarbejdelse af materiale til fondsansøgninger). Den 2. september 2020 besluttede Byrådet at fremrykke og frigive 305.000 kr. til projekt MeNaTeket, ligeledes til præprojektering.


I denne sag vil der ikke være tale om en fremrykning, da midlerne fremgår af anlægsoversigten i 2020 og 2021. Ved normal praksis er anlægsmidler under 500.000 kr per automatik frigivet af Byrådet, men da den samlede bevilling til projektet er 7 mio. kr. vurderes det i denne sag at kræve en godkendelse i Byrådet.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Haverslev Idræts- og Kulturcenter ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om forudbetaling af 2% af de bevilgede 7 mio. kr. til deres udviklingsprojekt. Forudbetalingen skal anvendes til at dække udgifter forbundet med de indledende faser af projektet.

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende forudbetaling af 2% af de afsatte midler til opstartsprocessen. Byrådet godkender frigivelse af midler.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0