Beskæftigelsesudvalget

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:

• Tager orienteringen til efterretning
• Evaluerer mødet

• Forvaltningen orienterer
• Ugens tal
• Evaluering af mødet

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser

Beskæftigelsesudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resultatmål og fokusmål

Fra 2020 blev der indført en ny model for opfølgning på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet, hvor kommunerne skal leve op til et resultatmål. Resultatmålet opgør andelen af borgere i kommunen på offentlig forsørgelse sammenholdt med en beregnet forventet andel forsørgede baseret på kommunens rammevilkår. Man har dog valgt at holde førtidspension og fleksjobbere ude af benchmark-modellen, hvilket har affødt en del kritik fra både kommuner og forskere, som peger på at de offentlige forsørgelsesydelser i høj grad er forbundne kar.

Ved den seneste benchmark, som dækker perioden fra 2. halvår 2021 til 1. halvår 2022, ligger Rebilds andel af befolkningen på forsørgelse på det forventede beregnede niveau ud fra rammevilkårene. Helt konkret var der ca. 1.363 fuldtidspersoner på ydelse, hvilket er lige under det forventede antal fuldtidspersoner på ca. 1.365. Det placerer Rebild Kommune som nr. 55 blandt de 98 kommuner, når man ser på deres resultater ift. det forventede ud fra rammevilkårene. Dette er en mindre forbedring i forhold til den seneste midtvejsopgørelse, hvor Rebild Kommune var nr. 57.

Rangerer man i stedet kommunerne alene efter den faktiske andel forsørgede dvs. uden inddragelse af rammevilkår, ligger Rebild nr. 28.
Hvis man derimod ser på den samlede andel af forsørgede inklusive førtidspensioner og fleksjobbere, er Rebild placeret som nr. 21.

I benchmarken er det også muligt at se resultater for de enkelte målgrupper, som ligger til grund for det samlede tal for alle ydelser.

På dagpengeområdet er Rebild placeret som 23 ud af de 98 kommuner. Det var forventet, at Rebild ville have ca. 326 fuldtidspersoner på dagpenge, men resultatet ved målingen viste, at der var ca. 298 ledige på dagpenge, hvilket svarer til en forskel på -0,15 % point.

I forhold til kontanthjælp, som i benchmarken også dækker over uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse, er Rebild placeret som nr. 70. I benchmarken var det forventede antal at ca. 471 fuldtidspersoner men opgørelsen viser, at der var ca. 495, hvilket svarer til en forskel på 0,13 % point.

Endelig viser benchmarken, at der var ca. 570 fuldtidspersoner på sygedagpenge mod et forventet antal på ca. 566. Det svarer til en forskel på 0,02 % point og placerer Rebild på en 55. plads. I benchmarken dækker sygedagpenge ligeledes over jobafklaringsforløb.

Udover resultatmålet er der ligeledes fokus på kommunernes indsats over for borgerne i jobcentret med mindst 12 måneders varighed. Her er der opstillet to fokusmål for kommunernes konkrete indsats over for disse borgere. Det handler grundlæggende om, at mindst 80% af målgruppen skal have været til mindst 4 samtaler og have deltaget i mindst et beskæftigelsestilbud eller have haft ordinære timer det seneste år.

Som det fremgår af figuren herunder, lever Rebild Kommune til fulde op til fokusmålet vedr. samtaler. Således har 97,7% fået mindst 4 samtaler inden for de sidste 12 måneder ved opgørelsen i september 2021.

Rebild Kommune:

Ligeledes lever Rebild Kommune også op til målet vedr. tilbud. Figuren herunder viser udviklingen fra oktober 2021 til september 2022 og viser, at der over perioden har været en positiv udvikling og at hele 90,8% har modtaget mindst et aktivt tilbud de sidste 12 mdr.

Rebild Kommune:

Ovenstående viser, at den handleplan der blev udarbejdet i efteråret 2021 og som udvalget blev orienteret om på møde i april 2022, har virket efter hensigten.

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, økonomiudvalget, byråd

Forvaltningen indstiller, at udvalget overfor byrådet anbefaler, at:

1. afvikle centerkontrakterne.

2. godkende, at centerkontrakter erstattes af en årlig statusopfølgning mellem de enkelte fagudvalg og de relevante centre.

I 2018 besluttede man at ændre på principperne for kontraktstyring i Rebild Kommune. Man gik her fra kontrakter med hver enkelt institution over til centerkontrakter, hvor centerchefen i stedet for institutionslederen blev kontraktholder. Dette med en intention om at sikre handlerum for den decentrale ledelse og styrke driftsledelsen. Samtidig var intentionen, at centerkontrakterne skulle understøtte større tværgående sammenhænge. Centerkontrakterne indgås mellem det enkelte fagudvalg og relevante center på baggrund af byrådets vision. Det er også i regi af fagudvalgene, at der følges op på kontrakterne.

I dag bruges centerkontrakterne reelt meget forskelligt og anvendes flere steder overvejende til intern styring mere end egentlig strategisk dialog mellem fagudvalg og fagcenter. Da kontrakterne er 2-årige, placerer de sig tidsmæssigt midt imellem den 4-årige kadence, som byrådets vision udgør på strategisk plan, og den årlige retning, som budgettet udstikker for den daglige driftsstyring. Oplevelsen er derfor, at centerkontrakterne giver meget lidt reel værdi og måske snarere flere steder opleves som en bureaukratisk øvelse ovenpå de egentlige styringsredskaber. Med udgangspunkt i målet om afbureaukratisering og forenkling i budgetaftalen for 2023 foreslår forvaltningen derfor, at centerkontrakterne afskaffes som led i afbureaukratisering af kommunens drift.

Der vil fortsat være en lang række politiske og strategiske dokumenter, der sætter retning for driften og ledelsen:

• Byrådets vision

• De fem tværgående politikker

• Strategier og planer (fx planstrategi og kommuneplan)

• Handleplaner

• Ledelsesgrundlag

• Den administrative vision

I forhold til den tætte driftsstyring findes det styringsmæssige ophæng overordnet i budgetaftalerne, der er det primære økonomiske styringsredskab for kommunens enheder. Hertil kommer kvartalsvise økonomivurderinger, der anvendes som indikator for, hvorvidt organisationen styrer i den ønskede retning og giver mulighed for løbende korrigering. Derudover kører der løbende opfølgning og controlling i et økonomisk årshjul, og der følges op på baggrund af ledelsesinformation. Endelig er det i forbindelse med budget 2023 besluttet, at der skal ske løbende opfølgning på såvel likviditet som budgetimplementering til Økonomiudvalget. Oversigt over de samlede styringsredskaber fremgår i bilag 1.

Forvaltningen foreslår, at centerkontrakterne og deres nuværende opfølgningsrul erstattes af en årlig fastsat statusopfølgning mellem de enkelte fagudvalg og de relevante centre med opfølgning på de aktuelle politiske og strategiske dagsordener og de allerede eksisterende styringsdokumenter.