I forrige byrådsperiode besluttede økonomiudvalget på sit møde d. 12.9.2018 (jf. sag nr. 205) en overordnet tidsplan for udarbejdelse af en vision, politikker og centerkontrakter. Herefter besluttede det forrige byråd på møde den 27. juni 2019 (jf. sag nr. 95) at forenkle sin politikstruktur, så der udarbejdes fem centrale tværgående politikker:
• Omsorg og sundhed. Politisk godkendt april 2020.
• Oplevelser, fritid og fællesskaber. Politisk godkendt april 2020
• Natur, klima og balance mellem land og by. Politisk godkendt januar 2021
• Erhverv og beskæftigelse (arbejdstitel). Ansvarligt fagudvalg: Beskæftigelsesudvalget
• Børn og unge (arbejdstitel). Ansvarligt fagudvalg: Børne- og Familieudvalget.
Rebild kommunes nuværende handicappolitik er gældende til udgangen af 2022, og med den nye forenklede politikstruktur vil handicappolitikken 2019-2022 blive afløst af en Handicapstrategi 2023-2026.
Alle fagudvalg godkendte i september 2023 kommissorium for udarbejdelse af ny handicapstrategi gældende for perioden 2023-2026 med en styregruppe bestående af:
Carsten Sand Nielsen (Direktør) - styregruppeformand
Niels Sandemann (Centerchef Center Familie og Handicap)
Peter Hansen (Formand for Handicaprådet)
Rikke Sahl (Næstformand i Handicaprådet, repræsentant for Danske Handicaporganisationer, Rebild)
Maria Adele Bonde (Medlem af Handicaprådet, Repræsentant for Danske Handicaporganisationer, Rebild)
Sisse Skyum (Konsulent i Center Familie og Handicap/ Center Børn og Unge)
Maiken Grost (Konsulent i Center Familie og Handicap)
Styregruppen har i perioden efter godkendelse af kommissorium udarbejdet et udkast til en ny handicapstrategi med følgende temaer:
- Lige muligheder for alle
- Fysisk tilgængelighed
- Kommunikativ tilgængelighed
Den nye handicapstrategi tager afsæt i en evaluering af udmøntningen af Handicappolitikken 2019-2022. De enkelte fagcentre har udarbejdet nye handleplaner for perioden 2023-2026, som er vedlagt handicapstrategien som bilag.
Udkast til ny handicapstrategi inkl. bilag (fagcentrenes handleplaner) er vedhæftet sagen som bilag.