Baggrund:

I september 2018 (BY20/09-18) blev der truffet beslutning i forhold til den fremtidige kapacitet på skoleområdet i Støvring. Blandt de opstillede scenarier valgtes et scenarie, der indebar udvidelse af både Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen. Samtidig blev der fra Børne- og Familieudvalgets side lagt vægt på, at man ønskede et tættere samarbejde mellem skolerne – herunder også Øster Hornum Børneunivers - om udvikling af et spændende og attraktivt overbygningstilbud.

Efter udvalgets beslutning blev der afholdt en række møder blandt ledelserne på Støvringskolerne i forhold til at fastlægge et fælles fokus i samarbejdet omkring overbygningen. På daværende tidspunkt eksisterede der allerede et samarbejde omkring valgfag i udskolingen, på tværs af Støvringskolerne, ungdomsskolen og Skørping Skole. Valgfagssamarbejdet måtte dog indstilles fra skoleåret 2019/20, idet en lovændring gjorde det obligatorisk for 7.klasses-eleverne at vælge et to-årigt praktisk/musisk valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab). Denne binding levnede kun plads til oprettelsen af andre valgfag på 9. årgang, og dermed få potentielle elever at samarbejde om. Trods denne udfordring er skolerne dog afsøgende på muligheden for at lave valgfag på tværs af 9. årgang.

Grundet de hindringer der opstod ift. valgfagssamarbejdet, undersøgte skolerne i samarbejde med forvaltningen istedet mulighederne for at grundfæste samarbejdet i en fælles tilgang til læringen - et fælles mindset. Her faldt valget på PBL; Problembaseret læring, der kort fortalt handler om, at eleverne lærer at identificere, analysere, formulere og løse praksisnære problemstillinger. I processen omkring afdækning af mulighederne i forbindelse med implementering af problembaseret læring blev det klart, at denne tilgang potentielt kunne have relevans for alle kommunens skoler, hvorfor det blev besluttet at udbrede projektet og gøre det til en del af indsatsen for at skabe en spændende og motiveret skoledag. Dog blev det samtidig besluttet, at Støvringskolerne ville lægge et særskilt fokus på implementering af den problembaserede tilgang i udskolingen, herunder specifikt ift. naturfagene. Støvring Nat-neering

Første konkrete tiltag, som skal bringe den problembaserede tilgang i spil i Støvringskolernes udskoling, vil være skolernes såkaldte “Nat-neering”-samarbejde (skolernes egen beskrivelse er vedlagt sagen som bilag).

Her er det tanken, at man med udgangspunkt i metoden “Engineering” på tværs af de to skoler vil lade eleverne på 7. årgang arbejde med konkrete praksisnære problemstillinger med udgangspunkt i naturfag. Med Engineering-metoden skal eleverne løse konkrete problemstillinger gennem forskellige delprocesesser, der er inspireret af ingeniørernes måde at arbejde på. Konkret foregår læringsprocesserne således via trin som: undersøgelse, idegenerering, design, konstruktion, test og justering, og der arbejdes med praksisnære problemstillinger indenfor naturfag og teknologi. Begge skoler vil drage nytte af, at de i forvejen har et stærkt fagligt miljø indenfor naturfag (bl.a. blev Karensmindeskolen i september 2020 kåret til landets bedste til at skabe en god og lærerig Naturvidenskabsfestival for eleverne.)

Det overordende formål med Nat-neeringprojektet er altså:

• et stærkere samarbejde mellem de skoler, der bevæger sig fra lærer- til elevsamarbejde.
• at eleverne oplever et fælles projekt på tværs af skolerne, hvor man inspireres og videndeler med hinanden.
• en introduktion til Engineering-metoden på både lærer- og elevniveau.
• fokus på naturfagskompetencer og kommunikation.

Foruden ovennævnte formål ligger det desuden som en væsentlig del af projektet, at skolernes samarbejde med lokale virksomheder udvides, og anlægger et særskilt fokus på samarbejde med virksomhederne omkring virkelige og praksisnære problemstillinger. Dette ligger godt i tråd med en generel indsats i Center Børn og Unge, der arbejder på en styrkelse af folkeskolernes samarbejde med det lokale erhvervsliv.

En køreklar plan, hvis corona tillader det

Som det ses af vedlagte bilag, er samarbejdet omkring “Nat-neering” planlagt i forhold til omfanget af inddragelse af henholdsvis elever og lærere samt tidsaspekt. For skolerne har perioden med corona dog i høj grad været en hæmsko ift. at få kickstartet det tværgående samarbejde mellem skolerne, men det er håbet at “Nat-neering” kan afvikles planmæssigt i kommende skoleår.

Problembaseret læring udbredes koordineret på de to skoler

Foruden Nat-neering-projektet vil skolerne i samarbejde bidrage til virkeliggørelsen af det overordnede kontraktpunkt vedr. skabelsen af en spændende og motiverende skoledag. Når den fælleskommunale kompetenceudvikling af medarbejderne indenfor problembaseret læring er tilendebragt, vil skolerne bl.a. anvende tilgangen på deres billedkunsthold på 7-8. årgang. Der er således allererede fundet tovholdere blandt lærene indenfor faget på de to skoler, og tanken er, at der kan laves tværgående aktiviteter, som bl.a. kan munde ud i en fælles udstilling i Støvring by. Foruden billedkunst vil implementeringen af problembaseret læring også blive koordineret indenfor naturfagene på mellemtrinnet, hvor der ligeledes er udpeget tovholdere.

Endelig gør skolerne sig overvejelser om muligheden for gennemførsel af et fælles musicalprojekt, der dels kan blive til via samkøring af UUV-timer på tværs af de to skoler, dels tværgående aktiviteter i de kreative fag.

Som overbygningsskole til Øster Hornum Børneunivers vil Karensmindeskolen sørge for løbende at inddrage børneuniverset i samarbejdet, så der sikres et ligeværdigt og frugtbart samarbejde.

Stærkt fundament for et endnu stærkere samarbejde

Udover ovennævnte er der også på det mere generelle plan arbejdet på at styrke samarbejdet mellem Støvringskolerne, hvilket løbende kaster en masse synergi-effekter af sig. Ledelserne på de to skoler koordinerer i forvejen diverse tiltag og indsatser, ligesom der sparres og vidensdeles på tværs. Begge skoler vurderer dog, at der kan høstes gode gevinster ved målrettede og konkrete samarbejder, som eksempelvis det omkring “Nat-neering”. Det er således heller ikke meningen at “Nat-neering”-projektet er det endelige svar på samarbejdet om en spændende udskoling, men derimod noget, der kan give læring og erfaring til brug for andre lignende samarbejder.

Hvad skal eleverne have ud af det?

Som nævnt indledningsvis bundede udvalgets beslutning om et stærkere samarbejde mellem Støvringskolerne i et ønske om at skabe spændende og motiverende undervisning for byens udskolingselever. I den forbindelse er det i forskellige sammenhænge påvist, at det netop er noget af det den problembaserede tilgang kan, idet den i højere grad lægger op til behandling af varierende emner og samtidig gør eleverne til aktive medspillere i læringsprocesserne. Disse ting tilsammen er fremmende for elevernes motivation og læring. Samtidig giver den problembaserede tilgang plads til, at elever med forskellige faglige styrker kan fremvise deres evner på en anden måde end ved traditionel klasserumsundervisning. Endelig kan det, at man i Nat-neering-projektet i så høj grad satser på inddragelsen af lokale virksomheder, ydermere medvirke til at øge elevernes forståelse for de muligheder og krav de kan møde i deres videre uddannelses- og jobliv.

De øgede samarbejdsflader mellem de to skoler kan skærpe det faglige miljø blandt skolernes medarbejdere, der får flere fagkollegaer at sparre med og udvikle læringsforløb sammen med. Dette må forventes også at få en positiv effekt på elevernes motivation og læring. I den forbindelse skal det nævnes, at de to skoler i forvejen er blandt de bedst præsterende i kommunen, målt på de lovpligtige kvalitetsindikatorer, hvilket bl.a. må tilskrives en høj faglighed hos medarbejderne.

Udvalget vil modtage en ny orientering om Nat-neering-samarbejdet, såvel som det generelle samarbejde, i første del af kommende skoleår.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter projektorganisering og milepælsplan samt foreløbigt udkast til hegnspæle og frisættelse ifm velfærdsaftalen, herunder om der skal være lokal udfordringsret i forhold til kommunale hegnspæle undervejs i perioden.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at de lokale dagtilbudsbestyrelser kan vælge at dispensere for valg til forældrebestyrelser i 1. kvartal 2021.

Ingen

Baggrund

Rebild Kommunes indgåelse af velfærdsaftale med regeringen medfører, at der skal udarbejdes kommunale mål- og retning for dagtilbudsområdet og fastsættes hvilke kommunale retningslinjer, der er gældende og dermed også hvilke der frisættes fra. På Børne- og Familieudvalgets møde d. 13. januar var der en indledende drøftelse heraf. Med afsæt i de indledende drøftelser fremlægges her et overblik over potentiel frisættelse for dagtilbudsområdet til videre drøftelse. Mål og retning drøftes næste gang på mødet i marts. Derudover præsenteres Børne- og Undervisningsministeriets procesplan for indgåelse af velfærdsaftalerne samt udkast til kommunal projektorganisering og overordnet milepælsplan med afsæt i de ministerielle rammer. En yderligere konkretisering af milepælsplanen for den første forberedende fase er under udabejdelse og vil blive fremlagt på udvalgsmødet.

Status på proces - nationalt

Ministeriet har udsendt en overordnet tids- og procesplan for arbejdet med velfærdsaftalerne. Ministeriets procesplan er vedlagt sagen som bilag.

Det fremgår af ministeriets procesplan, at velfærdsaftalerne skal udarbejdes i løbet af februar og marts måned, således at lovforslag om velfærdsaftalerne kan fremsættes ultimo marts.

Forventet ikrafttrædelse af lov om velfærsaftaler er sat til 1. maj 2021. Det er op til kommunen, hvornår velfærdsaftalerne træder i kraft for kommunens tilbud og institutioner.

I planen lægger der en opgave hos de respektive kommuner om at udfylde og indsende et bilag, hvor kommunerne præciserer, hvilken kommunal regulering de selv fjerner med velfærdsaftalen. På samarbejdsmøde med de syv velfærdskommuner, 5 ministerier og VIVE, blev der fra flere kommuner tilkendegivet, at der arbejdes med udgangspunkt i den nationale model, hvor der fastsættes enkelte hegnspæle og derudover frisættes fra øvrige områder indenfor det konkrete velfærdsområde. Ministerierne tog dette perpektiv med tilbage til overvejelse om, hvorvidt bilaget forsat skulle have den fremsendte form eller det skulle tilrettes denne tænkning.

Det første møde om evaluering har været afholdt. VIVE (Det nationale forksnings- og analysecenter for velfærd) skal forestå den nationale evaluering på tværs af de syv velfærdsområder. Evalueringen skal baseres på både kvantitative og kvalitative data, og der er fokus på at have en inddragende proces og tæt dialog med kommunerne frem mod udarbejdelsen af det færdige evalueringsdesign. Evalueringen vil tage udgangspunkt i både en midtvejs- og slutevaluering. Endelig er det angivet som et grundelement, at evaluering ikke skal forstyrre unødigt i kommunerne.

Milepælsplan

Den kommunale milepælsplan er bygget op omkring den nationale procesplan. Kommunalt er processen opdelt i tre faser; den forberedende fase, implementeringsfasen og den afsluttende/evaluerende fase. Hvor der vil være tidsmæssigt overlap mellem implementering og evaluering. Derudover har vi valgt at opdele implementeringsfasen i tre underfaser, som svarer til de 3 år velfærdsaftalen løber over, for at sikre løbende evaluering og udvikling af initiativerne. Implementeringsfasen er tre-årig og løber fra juni 2021 - juni 2024. Udkast til milepælsplan er vedlagt sagen som bilag.

I den forberedende fase er der i høj grad fokus på at skabe de centrale rammer omkring organiseringen og de hegnspæle samt mål og retning, som skal give et godt udgangspunkt for den lokale frisættelse. Samtidig med det centrale fokus er der i den forberedende fase fokus på, hvordan der bedst muligt kan skabes involvering af forældre og medarbejdere, sådan at frisættelsen kommer til at danne grobund for store visioner og drømme for dagtilbud, der tænker vildt og frit.

Fastsættelse af lov om velfærdsaftaler markerer overgangen fra den forberende fase til implementeringsfasen.

Implementeringsfasen er i vid udstrækning baseret på de lokale initiativer samt kommunikation og videndeling herom, da det er væsentligt at holde fokus på stort lokalt råderum og handlefrihed.

I god tid inden velfærdsaftalernes udløb vil der være en slutevaluering, som kan danne grundlag for, hvilke regler og retningslinjer der skal arbejdes efter ved velfærdsaftalens udløb i juni 2024.

Projektorganisering

Hovedformålet i velfærdsaftalen er, at de decentale ledere og medarbejdere bliver frisat til at skabe bedre kvalitet og gode dagtilbud i samarbejde med forældrene. Derfor er det grundlæggende fokus i projektorganseringen udarbejdet med blik på understøttelse af det lokale behov og fokus. Samtidig med at der er fokus på den lokale proces, er afsæt for projektorganiseringen at skabe den bedste centrale understøttelse heraf, samt understøttelse af den politiske opgave.

I de ni dagtilbudsdistrikter skal organiseringen af velfærdsinitiativerne defineres lokalt. Særligt skal der være fokus på hvordan involveringen af forældre og medarbejdere organiseres med udgangspunkt i den lokale kontekst og de lokale behov. Dagtilbudslederne, bestyrelserne og medarbejderne er på forskellig vis igang med disse drøftelser.

For at understøtte det lokale arbejde er der nedsat del-projektgrupper, som samler erfaring og viden om en række tematikker af relevans for det fælles projekt. Der vil undervejs blive nedsat flere del-projektgrupper afhængig af fælles opmærksomheder og behov. Del-projektgrupperne koordineres af en delprojektleder og en formand. Delprojektgrupperne, som allerede er nedsat, arbejder med nationale såvel som de kommunale rammer og retningslinjer - både isoleret set på dagtilbudsområdet, men også på tværs af fagområder. Derudover er der en del-projektgruppe, med fokus på ledelses- og udviklingsperspektivet i forhold til frisættende ledelse. Derudover ved vi allerede, at der skal nedsættes del-projektgrupper omkring kommunalt tilsyn og evaluering.

Projekstyringen varetages af en koordinende projektleder sammen med en projektgruppe, som har ansvar for at koordinere input fra delprojektgrupper, andre sparringsfora og samarbejdspartere (KL, BUVM, Helsingør mv) samt sikre kommunikation vedrørende projektet internt og eksternt. Projektlederen har ansvaret for at udarbejde beslutningsgrundlag for styregruppen og de politiske fora.

Der nedsættes en tværgående styregruppe, som vil bestå af bred repræsentation af interessenterne på området. Udover direktør og chef for området, vil forældrerepræsentanter og de faglige organisationer være repræsenteret. Derudover vil der være ad hoc repræsentation af repræsentanter for Center Sundhed, Kultur og Fritid samt Familie- og Handicap.

Endelig er der nedsat en politisk følgegruppe, som skal sikre bred politisk opbakning i byrådet og henover et kommunalvalg, ligesom følgegruppen kan komme med anbefalinger til den videre indsats og bidrage til den brede kommunikationsindsats i hele perioden.

Fagudvalgene, Børne- og Familieudvalget samt Sundhedsudvalget, har sammen med byrådet det politiske ansvar for indfrielsen af velfærdsaftalen.

Udkast til projektorgansiering med organisationsdiagram og beskrivelse af opgaver og ansvar er vedlagt sagen som bilag.

Kommunale mål og retning samt frisættelse (hegnspæle) - videre drøftelse

Med baggrund i oplægget og drøftelser på Børne og familieudvalgsmødet i januar er der lavet en opsamling på mulige hegnspæle og frisættelser på dagtilbudsområdet. Beskrivelserne af hegnspæle er stadig i en foreløbig form og vil blive specificeret til marts møderne i Sundhedsudvalget og Børne og familieudvalget.

Opsætningen af de kommunale hegnspæle er lavet med baggrund i at skabe så frisættende rammer som muligt for dagtilbudene lokalt samtidig med, at der sikres fælles vilkår og dermed fælles rammer for det, der styrer på det kommunale niveau.

Foreløbige hegnspæle og frisættelser er vedlagt sagen som bilag.

Udfordringsret

På nationalt plan arbejdes der med en række fastsatte skæringsdatoer, hvor kommunerne kan byde ind med ønsker til yderligere frisættelser. På tilsvarende vis anbefaler forvaltningen, at der kommunalt laves en udfordringsret til de lokale dagtilbud, sådan at de løbende vil kunne anmode fagudvalgene, som efterfølgende indstiller deres anbefalinger til byrådet, om yderligere frisættelse fra de kommunale hegnspæle, hvis sådanne behov opstår i projektperioden.

Valg til bestyrelsen - anmodning om udsættelse

Ifølge de nuværende retningslinjer på dagtilbudsområdet i Rebild Kommune, skal der afholdes valg til bestyrelsen i 1. kvartal hvert år. I lyset af velfærdsaftalen foreslås det, at de siddende bestyrelser kan vælge at dispensere herfor. Dette med begrundelse i, at flere dagtilbudsbestyrelser allerede leger med ideer og tanker om nytænkning af bestyrelserne og for derved ikke at have et uhensigtsmæssigt valg på nuværende tidspunkt, som skal opløses og erstattes om kort tid.

Med velfærdsaftalen er der lagt op til, at det kan være en lokal beslutning, hvordan forældrene inddrages, og derfor kan sammensætning, opgaver og ansvar mv. være anderledes inden for en kort tidshorisont. Med indgåelsen af velfærdsaftalen kan dagtilbudene etablere den form for forældreinvolvering, de ønsker lokalt.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

- at der træffes beslutning om at gennemføre scenarie 3.a, herunder specifikt en flytning af Læringscenter Himmerlands P-spor til Suldrup Skole

- at der træffes beslutning om nedlæggelse af Læringscenter Himmerlands F-spor og indkøb af pladser i omkringliggende kommuner

- at finansiering af til- og ombygning på Suldrup Skole finansieres af ikke-disponerede midler i moderniseringsplan for skoler med 3 mio. kr. og den resterende del af finansieringen findes ved budgetdrøftelserne for 2022.

Der er lavet overslag på den økonomiske udgift forbundet med scenarierne. Udgiften følger primært af de bygningsmæssige tiltag, som de forskellige scenarier vil kræve.

Scenarie 1 (Uændret organisering med mulig renovering af nuværende bygning)
De bygningsmæssige optimeringer anslås til en udgift på 4 mio.kr. Til dette skal det bemærkes, at de nuværende rammer fungerer, men hvis tilbuddet skal gøres mere attraktivt og dermed bedre fremtidssikret, fordrer det en investering i rammerne.

Behov for renovering af eksisterende bygning og prioritering heraf foreslås at indgå i arbejdet med ny moderniseringsplan for skoler og dagtilbud, som udarbejdes i 2021-22.

Hertil kan komme en eventuel merudgift såfremt det besluttes at tilføre ekstra lokal ledelse til tilbuddet i en grad, der ikke kan klares indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Dette vil skulle afdækkes nærmere.

Scenarie 3. a (P-spor flyttes til Suldrup Skole eller Kildens afdeling i Bælum)

Suldrup Skole

Udgiften forbundet med at gøre Suldrup Skole klar til modtagelsen af P-sporet som ny specialafdeling anslås til 6 mio.kr.

Bælum Skole (Kilden)

For at kunne komme med en klar økonomisk vurdering af prisen på de tilpasninger, der er nødvendige på Bælum Skole (Kilden) for at modtage P-sporet som ny specialafdeling, vil det kræve en nærmere analyse. I samarbejde med Bælum Skole gentænkes brugen af lokalerne på skolen, og hvilke præcise tilpasninger, der er nødvendige. Umiddelbart vurderes det, at udgifterne vil være omkring 6 mio.kr.

Udgifter til til- og ombygning på enten Suldrup eller Bælum skole kan delvist finansieres af ikke-disponerede midler i moderniseringsplan for skoler, hvor der kan frigøres 3,25 mio. kr. samlet for 2021 og 2022. Den resterende del af finansieringen foreslås fundet ved budgetdrøftelserne for 2022.

Hertil kommer udgifter ved indkøb af pladser i andre kommuner til eleverne på F-sporet. Denne udgift vurderes at kunne holdes indenfor det nuværende budget. Udgifter afholdes af den centrale pulje til vidtgående specialundervisning.

Udgifter til bygningsmæssige til- og ombygninger er anlægsudgifter. Udgifter til ledelse og køb af pladser i andre kommuner er driftsudgifter.