Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. Benchmarkingen omfatter følgende:
- Dagpengeområdet
- Sygedagpengeområdet, herunder indgår jobafklaringsforløb
- Kontanthjælpsområdet, herunder indgår uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse.
På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse. Kommunerne har forskellige rammevilkår, der skal tages hensyn til, når den enkelte kommunes resultater skal vurderes og sammenlignes med andre kommuners resultater. De forskellige rammevilkår kan for eksempel være sammensætningen af befolkningen (f.eks. alder, uddannelsesniveau samt andelen af borgere, der er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) og det lokale arbejdsmarked.Datagrundlaget til beregningerne opdateres i forbindelse med de halvårlige opdateringer.
Antallet af offentligt forsørgede vurderes at være en retvisende indikator for den samlede effekt af kommunernes beskæftigelsesrettede indsats, når der korrigeres for rammevilkår.
Udover det samlede anntalt offentligt forsørgede opgøres kommunernes resultater inden for tre ydelsesområder: dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Sygedagpengeopgørelsen dækker over både sygedagpenge og jobafklaringsforløb, og kontanthjælpsopgørelsen dækker over både uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, overgangsydelse, ressourceforløb, ledighedsydelse og revalidering inkl. forrevalidering. Udover sammenligning mellem kommunerne, kan benchmarkingen også bruges til at følge udviklingen i den enkelte kommune, ved at sammenligne med de foregående år. Ved at følge udviklingen i kommunen og ikke udelukkende have fokus på den indbyrdes placering, kan benchmarkingen være med til at understøtte og give viden om, hvor kommunen lykkes og hvor der er udfordringer. På den baggrund kan benchmarkingen, sammen med den øvrige viden om indsats og resultater der allerede findes i Jobcenteret, være med til give et bilede af, om vi er på rette vej med indsatsen.
Nedenstående tabeller viser resultatet af den seneste benchmarking og den foregående. På grund af forsinkelse i opdateringen af benchmarkingen har Beskæftigelsesministeriet valgt at springe 1. halvår 2019 over, hvorfor denne periode ikke fremgår af nedenstående tabel.
Dagpenge
Periode
|
Placering
|
Faktisk ydelsesomfang
|
Forventet ydelsesomfang
|
Forskel
|
|
|
Fuldtidspersoner
|
Fuldtidspersoner
|
% point
|
Fuldtidspersoner
|
1. halvår 2018 –
2. halvår 2018
|
1
|
290
|
360
|
0,4
|
70
|
2. halvår 2019 –
1. halvår 2020
|
18
|
430
|
450
|
0,1
|
20
|
På dagpengeområdet har Rebild Kommune præsteret bedre end forventet, men set i forhold til sidste opgørelse er resultaterne ikke så overbevisende som tidligere. Der vil fremadrettet være skærpet opmærksomhed på, at Rebild Kommune fortsat kan levere et resultat, der er over det forventede. Dette gøres bl.a. ved at sætte øget fokus på anvendelse af uddannelsespuljerne og på styrket virksomhedskontakt med henblik på rekruttering.
Kontanthjælp
Periode
|
Placering
|
Faktisk ydelsesomfang
|
Forventet ydelsesomfang
|
Forskel
|
|
|
Fuldtidspersoner
|
Fuldtidspersoner
|
% point
|
Fuldtidspersoner
|
1. halvår 2018 –
2. halvår 2018
|
38
|
620
|
640
|
0,1
|
20
|
2. halvår 2019 –
1. halvår 2020
|
71
|
600
|
570
|
-0,2
|
-30
|
På kontanthjælpsområdet er der sket en væsentlig forringelse i forhold til placeringen. En del af forklaringen herpå er, at rammevilkårsberegningen er ændret meget, således at det forventede antalt personer på ydelserne er reduceret med 70 fuldtidspersoner fra 640 til 570. Ser man på den faktiske udvikling i Rebild Kommune er der sket et mindre fald i antallet af personer på de omfattede ydelser. Ved en nærmere analyse af de enkelte ydelser, viser det sig, at Rebild Kommune har en del flere revalideringssager og flere borgere på ledighedsydelse sammenlignet med resten af landet. Med henblik på at forbedre resultaterne på dette området, er der i Beskæftigelsesplan 2021 indarbejdet et tema om reduktion af ledigheden på fleksjobområdet. Derudover arbejdes der målrettet på at fastholde de gode resultater på uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Sygedagpenge
Periode
|
Placering
|
Faktisk ydelsesomfang
|
Forventet ydelsesomfang
|
Forskel
|
|
|
Fuldtidspersoner
|
Fuldtidspersoner
|
% point
|
Fuldtidspersoner
|
1. halvår 2018 –
2. halvår 2018
|
87
|
490
|
440
|
-03
|
-50
|
2. halvår 2019 –
1. halvår 2020
|
76
|
500
|
460
|
-0,2
|
-40
|
På sygedagpengeområdet viser opgørelsen, i forhold til det forventede, at der forsat er et ret stort forbedringspotentiale. Der er fortsat for mange borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i forhold til det forventede, dog med et lille fald i forhold til sidste opgørelse. Det faktiske omfang på sygedagpengeområdet er steget med 10 fuldtidspersoner i perioden, mens det forventede antal er steget med 20 fuldtidspersoner. Der vil fortsat være fokus på samarbejdet med virksomhederne om fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Derudover vil der i løbet af 2021 blive igangsat initiativer med henblik på reduktion af varigheden af sygedagpengesager gennem tidlig indsats.
Alle ydelser (samlet)
Periode
|
Placering
|
Faktisk ydelsesomfang
|
Forventet ydelsesomfang
|
Forskel
|
|
|
Fuldtidspersoner
|
Fuldtidspersoner
|
% point
|
Fuldtidspersoner
|
1. halvår 2018 –
2. halvår 2018
|
25
|
1400
|
1440
|
0,2,22
|
40
|
2. halvår 2019 –
1. halvår 2020
|
70
|
1.530
|
1.490
|
-0,3
|
-40
|
Opgørelsen viser at Rebild Kommunenhar 0,3 procentpoint flere borgere på offentlig forsørgelse i forhold til det forventede, hvilket svarer til 40 borgere, hvilket primært kan forklares med at vi har væsentlig flere borgere sygemeldte borgere end forventet, samt at vi har flere borgere i revalidering og på ledighedsydelse.