Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter forslag til indhold i den kommende centerkontrakt.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 1. december 2020, pkt. 93:

Drøftet. Udvalget kvitterer for, at der er stort fokus på de fælles temaer på tværs af forvaltninger.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Sagsfremstilling

Byrådet har 27.juni 2019 besluttet at forenkle sin politik-struktur, så der på baggrund af byrådets vision (der vedtages i 1. halvår af hver ny byrådsperiode) udarbejdes fem centrale politikker. Med udgangspunkt i visionen og politikkerne godkender fagudvalgene herefter kontrakter med centrene gældende for 2 år ad gangen. Tidsplanen for dette flow kan ses i bilag.


ØK besluttede på møde d.12.september 2018, at centerkontrakterne skulle forenkles, så de alene beskriver, hvordan det enkelte center vil omsætte vision og politikker til handling i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Vision 2030 og tilhørende politikker er udarbejdet eller under udarbejdelse efter den forenklede struktur. I de politikker, der er vedtaget siden 2019, er konkrete elementer fra FN's Verdensmål integreret og afgrænses til 5 overordnede politikker jf. fælles struktur vedtaget på byrådsmødet 27. juni 2019. De gældende politikker kan findes på rebild.dk, https://rebild.dk/politik/politikker-og-strategier



Centerkontrakten omfatter ikke hele centrets virke, idet politisk styring af den almene drift sikres via det løbende udvalgs-/byrådsarbejde, mens kontrakten koncentrerer sig om, hvordan visionen/politikkerne konkret sættes i fokus på centrets område.


De første kontrakter efter denne model blev godkendt af fagudvalgene primo 2019, og nye kontrakter skal derfor godkendes ved årsskiftet 2020/2021. I bilag er vedhæftet de nugældende centerkontrakter, og for hver centerkontrakt er der udarbejdet en status, der kort redegør for de enkelte indsatser. På udvalgsmødet vil centerchefen gøre status på kontrakten og redegøre for, hvordan der er arbejdet med udvalgte fokusområder fra Vision2030, herunder fremdriften på de prioriterede indsatser, som fremgår af kontrakten.


Siden sommeren 2019 har centrene arbejdet med at implementere det katalog over de initiativer, som byrådet vedtog d.27. juni 2019 for at understøtte FN's mål om en bæredygtig udvikling. Der er udarbejdet en foreløbig status på arbejdet med FN-kataloget, se bilag. Centerchefen vil i forbindelse med gennemgang af status på centerkontrakten supplere med centrets bidrag i relation til FN-kataloget. Senere på året vil §17, stk. 4 udvalget præsentere byrådet for sine ideer til, hvordan kommunen kan arbejde videre med FN's verdensmål, og i starten af 2021 fortsætter den politiske drøftelse heraf i fagudvalg og byrådet.


Efter centerchefen har gjort status, drøfter udvalget centerkontrakten med særligt blik på, om kontrakten har opfyldt sit formål, og i hvilket omfang den har haft politiske bevågenhed og interesse.


Der skal nu udarbejdes en ny 2-årig kontrakt for centrene. Udvalget drøfter med baggrund i evalueringen hvilke politiske temaer, udvalget gerne vil sætte på dagsordenen i de kommende to år.


På baggrund af udvalgets drøftelse vil centret udarbejde et udkast til kontrakt gældende for 2021-2022. Udkastet forelægges til udvalgets drøftelse i december, og herefter til godkendelse i januar 2021. Kontrakten forventes fortsat at fremstå kortfattet og overskuelig og opbygget principielt som den forrige kontrakt, dvs med udvalgte temaer og prioriterede indsatser men denne gang altså med direkte udspring i den politiske drøftelse i fagudvalget.


Indstilling


Forvaltningen indstiller,


at udvalget tager orientering om status for centerkontrakten 2019-20 og arbejdet med FN-kataloget til efterretning, og


at udvalget drøfter hvilke politiske emner, der kunne indgå i den næste centerkontrakt, der gælder for årene 2021-22.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 3. november 2020, pkt. 80:

Udvalget tog status på centerkontrakt 2019-20 og FN-kataloget til efterretning og drøftede emner til kommende centerkontrakt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.



Beslutning fra Sundhedsudvalget, 3. november 2020, pkt. 113:

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget drøftede emner, som indarbejdes i udkastet til de nye kontrakter.Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.


Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 4. november 2020, pkt. 126:

Udvalget tog status på centerkontrakter 2019-20 og FN-kataloget til efterretning og drøftede emner til kommende centerkontrakter.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. november 2020, pkt. 207:

Drøftet. Udvalget udtrykte deres ros til forvaltningen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. november 2020, pkt. 107:

Taget til efterretning.


Kultur- og fritidsudvalget drøftede emner til kommende centerkontrakt for Center Sundhed, Kultur og Fritid. Emnerne indarbejdes i udkastet til en ny kontrakt.



Fortsat sagsbehandling.

På baggrund af drøftelserne på udvalgsmødet i november har forvaltningen arbejdet videre med centerkontrakten for de kommende to år. Centerchefen vil på mødet fremlægge forslag til indhold i den kommende kontrakt til drøftelse.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget.


Der skal udarbejdes nye centerkontrakter gældende for de kommende to år (2021-22). Udvalget evaluerer den gældende kontrakt gældende for 2019-20 og arbejdet med FN's verdensmål og drøfter indhold i den nye kontrakt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning.

Økonomi

Forventningen er på nuværende tidspunkt et merforbrug på 8,2 mio.kr. på det specialiserede voksenområde for 2020. Heri er indeholdt et overført merforbrug fra 2019 på 1,0 mio. kr.

Sagsfremstilling

Her er udtræk fra disponeringen pr. november 2020 på det specialiserede voksenområde. De disponerede udgifter er siden sidste status steget med 290.000 kr., og det forventede forbrug er nu på 126,2 mio.kr. Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt forventer et merforbrug på 8,2 mio.kr. inkl. overførsel fra sidste år.


Siden sidste disponering er der foretaget ændringer på 42 foranstaltninger, 12 foranstaltninger er ophørt, og 25 nye foranstaltninger er kommet til.

Ændringer er indregnet med 155.000 kr.,
Ophørte er indregnet med -80.000 kr.,
Nye er indregnet med: 215.000 kr.

På grafen, ”Disponeret udgift pr. måned – 2020”, ses at den aktuelle disponering ligger over udgangspunktet i alle måneder, hvilket bl.a. er udtryk for at taksterne er justeret til 2020-priser.

På grafen, ”Gennemsnitlige udgift pr. helårsforanstaltning – 2020”, ses pr. dagsdato en stigning i gennemsnitlige udgifter pr. foranstaltning på 18.000 kr. i forhold til udgangspunktet. Omkring juli måned stiger den gennemsnitlige udgifter yderligere, fordi en del omkostningstunge borgere kommer ind efter sommerferien.

Når den aktuelle gennemsnitlige udgift pr. helårsforanstaltning er steget siden udgangspunktet, er det udtryk for at taksterne på eksisterende foranstaltninger er steget mere end forventet og flere dyre foranstaltninger er kommet til efter sommerferien.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Der er pr. november 2020 disponeret 126,2 mio. kr. af et budget på 118,0 mio. kr. inklusiv negativ overførsel fra regnskab 2019 på 1 mio.kr. Det specialiserede voksenområde forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 8,2 mio. kr. i 2020.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0