Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.  

Sagsfremstilling

Fælles Indsats og corona

Under nedlukningen af kommunens skoler og dagtilbud i foråret (fra uge 11 - 2020) blev der ikke afholdt Fælles Indsats møder. Op til uge 16, hvor skoler og dagtilbud genåbnede, meldte Familie - og handicapchef Niels Sandemann og børn- og ungechef Lene Hvilsom Larsen ud, at der igen skulle afholdes Fælles Indsats møder, med særlig prioritering af de sårbare børn/familier der vurderedes at have størst behov for et FI-møde ovenpå nedlukningen. Det var i starten med omlagt drift, således at nogle af møderne blev afholdt som delvist virtuelle møder, for at mindske risikoen for smittespredning.

Siden uge 20 har Fælles Indsats været i gang igen på fuld kraft med fysisk fremmøde fra fagpersonerne i FI-teamene. Dette naturligvis med overholdelse af sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Børn i Fælles Indsats

Der er siden projektets opstart afholdt langt over 700 FI-møder, hvoraf langt størstedelen af møderne er med deltagelse af barnets forældre:


Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 177 børn været på Fælles Indsats møde. Anslået afsluttes omkring 70% af FI-forløbene uden yderligere indsats.

Halvårlig status til fagudvalgene om Fælles Indsats

Det er i styregruppen blevet besluttet, at den halvårlige status til politiske udvalg fremover bliver fordelt således, at forårets status kommer til at indeholde status ift. målopfyldelse, idet der kan indgå helårstal fra det forgangne år. Efterårs-status (som denne) vil fremover indeholde en mere kvalitativ status på forskellige parametre. Ændringen er lavet for at kunne give de politiske udvalg en meningsfuld status både forår og efterår.

Således indeholder denne status både resultatet af en kort spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne om målgruppeændringen, der trådte i kraft i 2019, samt en tilfredshedsundersøgelse blandt de forældre der siden opstart af Fælles Indsats har deltaget i FI-forløb med deres barn.


Evaluering af målgruppetilpasning på skoleområdet

I 2. halvdel af 2018 blev Fælles Indsats udrullet på skoleområdet, hvor kriterierne efter en intern evaluering i foråret 2019 blev justeret, så familier til børn med en eksisterende PPR-sag også kunne tilbydes et FI-forløb. Målgruppetilpasningen trådte i kraft ultimo september 2019.

Herunder resultat af evalueringen hvor alle skoleledere i efteråret 2020 er blevet spurgt om deres oplevelse efter målgruppetilpasningen. Samtlige skoleledere fra almenområdet i Rebild Kommune har besvaret undersøgelsen.


Spørgsmål 2 – Hvilken forskel har det gjort?

På dette spørgsmål svarer kun de skoleledere, der svarede bekræftende på første spørgsmål. Opsummeret er alle tilkendegivelserne positive; bedre forebyggelse og mere samskabelse; mere forberedte møder; mindre sager bliver ikke for store; målrettet indsats tidligere, mulighed for at give FI forløb til flere børn; at mere vægtige sager kan tages op. (Se bilag for svarene i deres fulde længde)

Spørgsmål 3 - Kommentarer om oplevelsen af målgruppejusteringen

Her nævner to, at de endnu ikke har gjort sig erfaringer; to henviser til deres besvarelse under spørgsmål to og fire svarer positivt; at det er en god justering og at der kommer større fokus på den fælles indsats. (Se bilag for svarene i deres fulde længde)

Konklusion:

Samlet set giver alle skoleledere, fra skoler der har gjort brug af målgruppeændringen, udtryk for, at det har været en meningsfuld justering, som giver mulighed for at understøtte flere børns / familiers trivsel.

Forældre-tilfredshedsundersøgelse

Styregruppen for Fælles Indsats har op til denne status valgt at undersøge tilfredsheden med Fælles Indsats blandt de forældre, der har modtaget et Fælles Indsats forløb. Tidligere har der været evalueret på, hvordan kommunens fagfolk samarbejdede om indsatsen. Dette fyldte i projektets opstart meget, idet fagfolk begyndte at samarbejde på nye måder.

Tilbage stod dog det måske vigtigste spørgsmål – bidrager indsatsen til at børnene kommer til at trives bedre? Og oplever familien sig bedre rustet til at håndtere deres udfordringer efter et forløb med Fælles Indsats? Det har vi forud for denne status valgt at spørge forældrene om.


Spørgsmål 1:

71% af de forældre der har svaret vurderer, at deres barn trives bedre eller meget bedre nu end inden Fælles Indsats forløbet. Knapt 27% af forældrene vurderer, at barnets trivsel er uændret, og hos 3,3 % (3 familier) vurderer familien, at barnet trives dårligere eller meget dårligere nu end før FI-forløbet.


Spørgsmål 2


Her oplever knapt 68% af forældrene sig bedre rustet til at håndtere udfordringerne, og for 32 % vedkommende oplever de sig ikke bedre rustet.


Spørgsmål 3:


Her svarer 31,2% at de har modtaget anden hjælp end FI-møder til at hjælpe barnet og familien. Det svarer meget godt til de tilbagemeldinger FI teamene løbende har givet, hvor de har estimeret, at i 70% af forløbene er Fælles Indsats tilstrækkeligt til at håndtere problematikken og vende udviklingen for barnet og familien.


Spørgsmål 3a - Hvilken anden hjælp har du/I modtaget til håndtering af udfordringen? (26 svar)

Under dette spørgsmål har de familier, der har modtaget anden hjælp end fra Fælles Indsats, haft mulighed for at skrive hvilken anden hjælp de har fået.

Af de 26 svar har 11 familier fået anden hjælp fra PPR, tre har fået ICDP forløb og andre tre har været i Familiehuset. De resterende besvarelser fordeler sig på andre tilbud eller udredning (kan ses under overblikket på side 9 i vedlagte bilag)


For de familier der har besvaret dette spørgsmål (3a) har Fælles Indsats ikke været tilstrækkelig støtte til familien, der derfor er blevet hjulpet videre til anden indsats. Udfordringerne har tilsyneladende haft en karakter, der ikke kunne håndteres i Fælles Indsats. I de tilfælde hjælper FI-teamene gerne familien videre til en indsats, der i højere grad kan imødekomme behovet.


Spørgsmål 4


Samlet set er styregruppen meget tilfredse med ovenstående undersøgelsessvar fra forældre, der har deltaget i FI-forløb. Mere end 70% oplever at deres barn trives bedre nu end før deres FI-forløb, og hos godt 30% har Fælles Indsats ikke været tilstrækkeligt, hvorfor de er blevet henvist til anden hjælp. Man kunne formode, at de knapt 25% af forældrene der ikke kan anbefale et FI-forløb, er nogle af dem hvor familiens behov for støtte var større end FI (den tidligt forebyggende indsats).


Spørgsmål 5 - Hvad er det mest positive du/I tager med jer fra forløbet med Fælles Indsats?


Der er indkommet 70 kommentarer til spørgsmålet, så for overskuelighedens skyld har vi grupperet kommentarerne, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i, med et eksempel på besvarelse under hvert tema (se bilag for flere forældre-besvarelser):


Føler os taget alvorligt, anerkendt og lyttet til

  • ”At blive hørt og anerkendt med de frustrationer som det har givet, og ikke mindst at vi har fået et barn der trives godt”


Har fået nye vinkler / andre øjne på problemet

  • "At vi fik andre øjne på vores problem og fik en fælles vej at gå"


Har fået konkrete værktøjer til håndtering af problemet

  • ”Vi fik nogle rigtig gode råd til at håndtere konkrete situationer (…) Det var meget kompetente personer i teamet, og det hele foregik meget uformelt i god dialog og samtidig professionelt”


Opnåelse af en fælles problemforståelse og fælles handling

  • ”Fælles forståelse for ens barn, nye tiltag, gode ideer og ikke mindst opfølgende snakke bagefter. Stor ros herfra”


At det har virket

  • ”At vores datter er meget mere glad”


Sammenfattende kan vi konstatere, at bestræbelserne på at yde en anerkendende, respektfuld og helhedsorienteret indsats tilsyneladende giver forældre nye handlingsveje, og skaber fælles forståelse for opgaven.


Spørgsmål 6 - Kan du/I give os et godt råd til forbedring af Fælles Indsats?


Der er indkommet 57 kommentarer til spørgsmålet, så for overskuelighedens skyld har vi også her grupperet kommentarerne, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i, med et eksempel på besvarelse under hvert tema samt styregruppens kommentar (se bilag for flere forældre-besvarelser samt mere uddybende besvarelse fra styregruppen) :


Opfølgning

  • ”Mere opfølgning og overlevering ved skift af voksne”

Kommentar fra styregruppen: Når de fem FI møder, der er i et FI-forløb ikke er nået, har familien ved behov altid mulighed for et opfølgende FI-møde. Der vil fremover sættes fokus på, at forældrene orienteres om dette ved afslutningen af FI-forløb.


Udskiftning blandt fagfolk

  • ” Vi har haft to møder og det var ikke samme fagfolk der deltog på møderne. Det synes vi var rigtig ærgerligt og vi brugte meget tid på at gennemgå det vi talte om gangen før. Hold det til samme gruppe af fagfolk når det vedrører samme barn og sag”

Kommentar fra styregruppen: Arbejdsproceduren er nyligt blevet ændret, således at der ved akut opstået sygdom i FI-teamet ikke nødvendigvis indsættes en vikar, som vil være ny i pågældende FI-forløb. I de tilfælde vil FI-teamets øvrige medlemmer - som proceduren er nu - afholde FI-mødet, så der ikke bliver unødvendige skift at forholde sig til for forældre og skole / dagtilbud.


Følte sig ikke set / hørt

  • ”Lyt noget mere til forældrene, de må formodes at kende deres barn bedst”

Kommentar fra styregruppen: Møder i Fælles Indsats afholdes efter Signs of Safety metoden, hvilket burde sikre en struktur på mødet, hvor forældreinddragelsen er høj. Vi skal være opmærksomme på - ydmyge overfor - at der i enhver sag er flere perspektiver, og de forskelligheder skal FI-teamet sammen med forældre og fagpersoner finde en fælles vej i. Dette vil der blive yderligere fokus på i FI-teamenes faglige sparring fremover.


Ressourceforbrug

  • ”Det er vigtigt med det rigtige fagpersonale. Vi havde brug for hjælp fra psykolog og ikke socialrådgiver og sundhedsplejerske.”

Kommentar fra styregruppen: Styregruppen træffer snarest muligt beslutning om muligheden for at frakoble en faggruppe fra FI-teamet efter det første FI møde, i de tilfælde hvor problematikken ikke relaterer sig til pågældende fagområde.


Sammenfattende kan vi konstatere, at Fælles Indsats hjælper rigtig mange børn og deres familier, idet forældrene vurderer, at 71% af børnene trives bedre efter FI-forløbet. Samtidig ser det ud til, at de familier der har brug for hjælp udover Fælles Indsats, bliver hjulpet videre til anden hjælp. Forældrenes tilbagemeldinger om hvilke positive ting de tager med sig fra FI-forløbet indikerer, at forældrene føler sig anerkendt og lyttet til, og at forældrene oplever, at møderne i Fælles indsats giver nye vinkler på udfordringerne og konkrete værktøjer til i samarbejde med dagtilbud / skole at gøre noget anderledes. På baggrund af undersøgelsens resultater vil styregruppen foretage nogle justeringer i indsatsen - blandt andet hvad angår personaleressourcer og konsistens ift. teamets fagpersoner.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget


Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne - 4. kvartal 2020

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for 4. kvartal 2020 på voksenhandicapområdet med kontrol af fem sager.
Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon, og det primære fokusområde i 4. kvartal 2020 er afgørelser og serviceniveau.

På voksenområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er valgt tilfældigt og har udgangspunkt i Servicelovens § 107 midlertidigt botilbud, § 85/ABL § 105 længerevarende botilbud, § 85 bostøtte i eget hjem samt handicapkompenserende merudgifter jf. SEL § 100.

VUM (voksenudredningsmetoden)
Der er i alle udvalgte sager grundige og fagligt gennemarbejdede VUM udredninger af borgeren.

Afgørelser og serviceniveau

Samtlige afgørelser ligger indenfor Rebild kommunes serviceniveau. I et par af sagerne er afgørelserne ret kortfattede og kan med fordel udvides. I en enkelt sag fremgår ikke, om afgørelsen er fremsendt til borgeren

Opmærksomhedspunkter
I et par af de udvalgte sager bør der fremadrettet være mere fokus på borgerens eget perspektiv i udredningerne. Dette har dog ikke haft betydning for borgerens retssikkerhed. De enkelte sager drøftes med den ansvarlige rådgiver. Læringspunkter fra ledelsestilsynet anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages hvert kvartal på voksenhandicapområdet. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Det primære fokusområde for ledelsestilsyn på voksenhandicapområdet i 4. kvartal er afgørelser og serviceniveau.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenstående graf viser det samlede antal aktive sager kvartalsvis på voksenhandicapområdet. Den seneste hele måned - oktober 2020 - har der været 417 aktive sager på voksenhandicapområdet mod 397 ved seneste ledelsesinformation.


Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 93% af sagerne på voksenhandicapområdet, hvilket er et fald på 2% siden seneste ledelsesinformation. I 7% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat.

Løbende udvikling:


Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 95 % af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er status quo ift. ledelsesinformation fra seneste kvartal.


Løbende udvikling:


Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hvert 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Der er fulgt rettidigt op i 100% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er en signifikant stigning på 18% siden seneste kvartals ledelsesinformation, hvor den omlagte drift (grundet corona-situationen) gjorde det problematisk at lave personrettede tilsyn på bostederne.

Opfølgninger pr. 10. november 2020:


Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0