Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslag til procedure for vejledning i modtagerklasser

Økonomi

Forslag til procedure for for vejledning i modtagerklasser medfører ingen merudgifter i forhold til arbejdsmarkedsudvalgets budget.

Sagsfremstilling

Jf. Vejledningsloven er UU forpligtiget til at yde vejledning til elever i folkeskolens 7.-10. klasser. UU skal sikre kollektiv uddannelsesvejledning til alle elever, samt gruppe/individuel vejledning til elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, ligesom UU formidler og koordinerer elevers deltagelse i introduktions- og brobygningsforløb i 8.-10. klasse. Vejledningen i modtagerklasserne foregår med udgangspunkt i, at alle eleverne har brug for individuel vejledning, idet eleverne i modtagerklasserne er vurderet ikke-uddannelsesparate. Dette for at sikre den nødvendige støtte til eleverne. UU-vejledningens rammer for elever i modtagerklasserne vil således være den samme som for andre ikke-uddannelsesparate elever. Forvaltningen har udarbejdet et flow for "best practice" i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering, som skal sikre at formkrav og deadlines overholdes. Forvaltningen foreslår, at dette flow også er gældende for modtagerklasserne.  

I Rebild Kommune har hver grundskole tilknyttet en UU-vejleder, som også er tilknyttet modtagerklassen. UU-vejleder og lærer i modtagerklasserne arbejder tæt sammen omkring eleverne for i fællesskab at tilrettelægge den indsats, der skal gøre eleverne i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en procedure der beskriver UU-vejlederens, lærerens og skolelederens ansvar i forbindelse med vejledning i modtagerklassen. Formålet med denne procedure er at sikre, at eleverne i modtagerklasserne modtager vejledning på lige fod med de øvrige ikke-uddannelsesparate elever og at eleverne på den baggrund bliver i stand til at træffe et valg om opstart på ungdomsuddannelse. Proceduren er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Rebild) har jf. Vejledningsloven forpligtigelse til at tilbyde kollektiv eller individuel vejledning til alle elever på 8. og 9. klassetrin også i modtagerklasserne. Det blev besluttet i forbindelse med handleplanen for implementering af Rebild Kommunes integrationspolitik, at der skulle udarbejdes en beskrivelse af denne vejledningsindsats. Behovet herfor er opstået i forbindelse med, at Rebild Kommune modtager flere flygtningebørn og at disse tilknyttes modtagerklasser. Proceduren beskriver ansvar og rollefordeling i forbindelse med uddannelsesvejledning af modtagerklassens 8. og 9. klasses elever.

Forvaltningen indstiller at Arbejdsmarkedsudvalget godkender proceduren for UU-vejledning i modtagerklasser.

Beslutning

Udvidelsesforslag vedrørende flere unge, der tager erhvervsskolevejen og styrket indsats for ikke-uddannelsesparate, blev godkendt til at gå videre i budgetprocessen. Forvaltningen retter henvendelse til Center Sundhed med henblik på udarbejdelse af forslag til en en sundhedsfremmende indsats målrettet kontanthjælpsmodtagere indenfor de nuværende budgetrammer.

Lars Hørsmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvordan råderumspuljen på 1 % ønskes realiseret. Herunder beslutter:

- hvilke af de foreslåede forslag forvaltningen skal arbejde videre med at beskrive

- om der er andre eller supplerende emner, som Arbejdsmarkedsudvalget ønsker beskrevet

Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er særlige områder/udfordringer, hvor der ønskes en investering eller udvidelse i forbindelse med budgettet for 2018

Arbejdsmarkedsudvalget, 8. maj 2017, pkt. 37:

Udvalget besluttede, at råderumspuljen på 1% på arbejdsmarkedsområdet skal findes på integrationsområdet.

Endvidere besluttede udvalget, at forvaltningen til næste udvalgsmøde skal beskrive følgende:

Indhold og økonomi i et investeringsforslag der kan fremme, at flere unge i Rebild Kommune vælger erhvervsskolevejen samt tiltag, der kan sikre en ekstra indsats for de ikke-uddannelsesparate

Indhold og økonomi i et sundhedsfremmende projekt målrettet kontanthjælpsmodtagere.

Supplerende sagsfremstilling:

På baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning af 8. maj 2017, har forvaltningen har sammensat forslag til en tilbudsvifte af initiativer, som forventes at kunne bidrage til, at flere unge vælger erhvervsskolevejen samt at indsatsen overfor ikke-uddannelsesparate unge samt kontanthjælpsmodtagere forstærkes. Forvaltningen vurderer, at målene bedst nås via initiativer på tværs af skoler, PPR, UU og Ungdomsskolen. De forskellige initiativer, skal ses som et katalog med forslag. Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til, hvorvidt forslagene skal medtages i det videre forløb med budget 2018.

Flere unge skal vælge erhvervsskolevejen

Udfordringen er, at særligt bygge- og anlægsbranchen har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Der ses blandt unge i Rebild Kommune et dyk i søgningen til erhvervsskolerne fra 25,9 % i 2016 til 19,5 % i 2017. Forvaltningen foreslår derfor en række initiativer, som kan bidrage til både at nuancere og ikke mindst udfordre de unges uddannelsesvalg. Herudover sikre, at dette også kan gennemføres overfor de uddannelsesparate, som med vejledningsreformen ikke længere modtager individuel vejledning.

Undersøgelser viser, at især mødrene har stor indflydelse på unges valg af uddannelse. Forvaltningen fik i 2016 puljemidler til at afholde en uddannelsesmesse målrettet unge og deres forældre. De forskellige uddannelsesinstitutioner bakkede op og havde elever fra uddannelserne med. Messen blev af flere skoler brugt som forlagt undervisning og blev en stor succes. Forvaltningen foreslår, at afsætte midler til messen fremadrettet også. Udgift ca. 25.000 kr.

Herudover foreslås et styrket samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) omkring Job og Uddannelse i grundskolen, herunder øget inddragelse af erhvervslivet og "ung til ung-vejledning". Ved at styrke UU's tilstedeværelse i undervisningen og give UU en koordinerende rolle forventes, at de unges valg nuanceres og udfordres i højere grad end i dag. Samlet udgift ca. 250.000 kr. (svarer til udvidelse af UU med 3 dages tilstedeværelse i hver klasse i udskolingen).

Rebild, Aalborg og Brønderslev kommune samarbejder med erhvervsskolerne omkring et talentforløb for grundskoleelever, der har talent for at gå erhvervsvejen. Rebild Kommune bidrager med i alt 22 elever fordelt på hold i efteråret 2018 og 2019. Grundskolerne vil få en medfinansieringsudgift på 500 kr. pr. elev. For at styrke incitamentet overfor skolerne til at deltage med elever, kunne der sættes midler af til en central pulje i UU på 11.000 kr. som dermed dækker udgiften.

For at øge grundskoleelever og deres forældres viden om mindre oplagte eller kendte uddannelsesvalg kunne Rebild Ungdomsskole stå for et magasin til udskolingseleverne og deres forældre, som viser de mindre oplagte/kendte uddannelsesvalg. Enten som film eller trykt. Alt efter valg af medie anslås en engangsudgift på 50.000 kr.

En styrket indsats for de ikke-uddannelsesparate unge

I indeværende år samt i 2018 afvikler Rebild Ungdomsskole 4-ugers camp med overnatning for 2*20 fagligt forsinkede og potentielt ikke-uddannelsesparate unge fra 7. og 8. klassetrin. Målet er et løft i dansk, matematik og personlige/sociale kompetencer – parametre, der benyttes ved vurdering af uddannelsesparathed. Forløbet koster 490.000 kr. årligt og er finansieret af puljemidler Egmont (45%) Rebild Ungdomsskole (29%) og deltagerbetaling fra afgivende skoler (26%). En fortsættelse af den tværgående indsats med et årligt intensivt læringsforløb fra 2019 og frem vil kunne løftes i Rebild Ungdomsskole i en finansieringsmodel med en kombination af deltagerbetaling fra afgivende skole (6500,- pr. ung) suppleret med en grundtildeling på kr. 360.000,- /år. Midlerne fordeler sig hovedsageligt til personaleløn i Rebild Ungdomsskole samt frikøb af undervisere fra folkeskolen; sekundært indkvartering og forplejning.

Udover ovenstående camp kan desuden indsatsen "Chilled" videreføres. Chilled er et effektivt angst-behandlingsprogram målrettet unge i alderen 13-19 år. Det forventes, at muligheden for at udbyde forløbet kan bidrage til at styrke nogle af de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate pga. personlige udfordringer. 2 årlige hold for 7 unge og deres forældre vil betyde en udgift i PPR på 105.000 kr. som primært dækker løn til personale.

Der opleves en række unge, som Rebild Kommune i dag ikke har et tilbud til. Der er tale om unge, som har en psykisk diagnose, er sårbare eller umodne som bevirker, at de ikke er parate til at træffe et valg af uddannelse. Det forventes at gennemsnitligt 6 sessioner koncentreret omkring forebyggelse og for at styrke valgparathed kan medvirke til, at imødegå problemstillingen. Et forsigtigt bud er, at der er ca. 40 unge, som enten er vurderet ikke-uddannelsesparate eller som er mellem 15-17 år og ikke i gang med en ungdomsuddannelse og som vil kunne have glæde af et sådan tilbud. Udgift til medarbejderløn i PPR ca. 160.000 kr.

Sundhedsfremmende projekt målrettet kontanthjælpsmodtagere

Center Sundhed har udarbejdet udkast til et tilbud for målgruppen, som veksler mellem holdaktiviteter og individuel indsats. Formålet er, at styrke den enkeltes sundhed eller trivsel. Holdaktiviteterne kunne f.eks. indeholde fysisk aktivitet - primært udeaktiviteter f.eks. fodbold, Naturtons, undervisning med forskellige temaer: Søvn, døgnrytme, kost med et praktisk og økonomisk præg, hverdagsliv, energi, hvorfor træning, familieliv. Herudover sociale aktiviteter ift. at få skabt et sammenhold samt aktiviteter med et formål - f.eks. bygge/nedrivningsprojekter eller kreativ produktion med et formål - f.eks. til socialt udsatte eller u-lande. Årlig udgift som dækker løn til personale ca. 400.000 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, hvorvidt forvaltningens forslag til flere unge tager erhvervsskolevejen, en styrket indsats for de ikke-uddannelsesparate samt sundhedsfremmende projekt målrettet kontanthjælpsmodtagere skal medtages i det videre forløb med budget 2018.

Økonomi

Arbejdsmarkedsudvalget har til opgave at finde et økonomisk råderum svarende til 128.000,- kr.

Øvrige konjunkturer justeres i forbindelse med basisbudgettet.

Sagsfremstilling

I byrådsbeslutningen af 16. februar 2017 vedr. budgetproceduren for budgetåret 2018 fremgår det, at der skal tilvejebringes et økonomisk råderum. For Arbejdsmarkedsudvalgets vedkommende fortolkes det således, at det i lighed med tidligere, omfatter 1 % af servicerammen svarende til 128.000,- kr.

De områder som ligger indenfor servicerammen på Arbejdsmarkedsudvalgets budget er:

- Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Rebild)

- Produktionsskoler

- Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

- Løn til forsikrede ledige (løntilskud)

Forvaltningen peger på, at der kan udarbejdes reduktionsforslag på følgende områder:

UU Rebilds indsats i forbindelse med erhvervspraktik i 9. klasse

UU støtter op om erhvervspraktik i 9. klasse i forhold til tilmelding og aftaler. Endvidere afholder UU udgifterne til forsikring og transport ifm. elevernes erhvervspraktik. Hvis denne besparelse realiseres, vil det være skolerne der skulle stå for opgaven. Forslaget blev fremlagt i forbindelse med processen om besparelseskatalog i 2016 og viste på dette tidspunkt, at en anslået besparelse er ca. 200.000,- kr. i UU Rebild.

Medfinansiering af løntilskud

Forvaltningen vurderer, at der på dette område er to muligheder for at hente en besparelse. For det første kan det besluttes, at instituioner i Rebild Kommune, der ansætter ledige med bopæl i andre kommuner, selv skal afholde den del af lønudgiften, som ikke dækkes af løntilskuddet. For det andet kan Arbejdsmarkedsudvalgets medfinansiering målrettes personer med længerevarende ledighed, således at en institution, der ansætter en nyledig, selv skal afholde restudgiften. Forslaget blev ligeså fremlagt i forbindelse med sidste års budgetforhandling og den anslåede besparelse på dette tidspunkt var op til ca. 300.000,- kr. (beregnet med baggrund i forudgående aktivitet)

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejde uddybende beskrivelser, herunder en beregning af forventet besparelse, for de områder som Arbejdsmarkedsudvalget ønsker yderligere belyst.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0