Baggrund
Med beskæftigelsesreformen blev der afsat en pulje til et uddannelsesløft af ledige dagpengemodtagere over 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. Det har imidlertid vist sig vanskeligt for kommunerne, at anvende ordningen, som har mange formelle krav, der skal opfyldes. Med trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er målgruppen for puljen til uddannelsesløft blevet udvidet, og ordningen er blevet mere attraktiv for ledige. Forbedringerne af ordningen skal ses i lyset af, at der fra oktober 2015 til september 2016 kun blev påbegyndt ca. 360 uddannelsesløft på landsplan. Til sammenligning blev det med beskæftigelsesreformen beregningsteknisk forudsat, at puljen fuldt indfaset ville medføre, at ca. 2.250 ledige årligt vil påbegynde en erhvervsuddannelse under puljen.
For at understøtte uddannelsesløftet blev der givet tilskud til, at et antal jobcentre kunne ansætte eller frikøbe en dedikeret uddannelsesambassadør i to år. Rebild Kommune fik som det eneste nordjyske jobcenter andel i dette tilskud. Ansøgningen til puljen er vedlagt som bilag og uddyber kerneelementerne i projektet, som er:
- At sprede viden om uddannelsesløftet i jobcentret
- At rådgive, vejlede og motivere ledige i målgruppen for uddannelsesløftet
- At være sparringspartner og rådgiver for jobcentrets ledelse og
- At etablere og vedligeholde samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner og a-kasser omkring uddannelsesløftet
Kort om redskabet uddannelsesløft
Uddannelsesløft er målrettet ufaglærte eller ledige med forældet erhvervsuddannelse over 30 år, som er på dagpenge og som med løftet kan blive faglærte. 4/5 dele af uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden. Det betyder, at det optimale forløb består af meritplaner, hvor den ledige har tilpas meget erfaring fra et faglært område, der kan tælle som merit på faglært niveau.
Måltal for projektet
Jobcentret valgte at opstille nogle meget ambitiøse måltal i forbindelse med ansøgningen. Målene blev sat til 20 påbegyndte forløb i 2017 og 25 påbegyndte forløb i 2018. Målene har vist sig vanskelige at realisere i praksis.
I 2017 blev der etableret 6 forløb - primært i det sidste halvår af 2017. Pr. medio februar 2018 er der etableret yderligere 4 forløb. De store optagelsesperioder er august og januar, hvor langt de fleste forløb starter på uddannelsesinstitutionerne. Det betyder, at nogle uddannelsesplaner kan være længe undervejs. Der er afsøgt forskellige muligheder for at indfri måltallene, bl.a. har der været fokus på realkompetencevurderinger (RKV). RKV'erne betragtes som første skridt i en afklaring hos både borger og jobcenter og er nøglen til at afklare den lediges kompetencer, såvel som at afdække uddannelsesmulighederne. En RKV er en kompetenceafklaring lavet af en uddannelsesinstitution og følges af en uddannelsesplan. Denne uddannelsesplan har en gyldighed på 6 år. I praksis betyder det, at når der er lavet en RKV og borger fravælger uddannelse, kan denne genoptages til drøftelse på enten fremtidig arbejdsplads eller ved gentilmelding i jobcenteret. Der er i projektperioden lavet 26 RKV'er.
Nået i 2017
- Fokus på udbredelse af viden i jobcentret og til målgruppen
- Der er foretaget screening af samtlige sager i forbindelse med projektstart og efterfølgende løbende. Der pågår kvalificering af screeningsmodellen.
- Fokus på samarbejde med a-kasser. Projektet er blevet drøftet på a-kassemøde i Aalborg samt i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd. Uddannelsesambassadør kan bruges som kontaktperson for a-kasserne og har holdt oplæg i Teknisk Landsforbund.
- Fokus på samarbejde med uddannelsesinstitutionerne: Tradium, Tech College, SOSU Nord og AMU Nordjylland. Der har været afholdt møder vedr. nedenstående oplevede barrierer og muligheden for mere sammenhængende meritforløb, herunder i enkeltsager.
- Fokus på samarbejde med øvrige jobcentre: Det er tilbudt, at uddannelsesambassadøren udbreder viden om screeningsmodellen og metodeudvikling i projektet. Vesthimmerland og Aalborg har takket ja til et møde. Der afventes tilbagemelding fra Mariagerfjord.
- Fokus på netværk med øvrige uddannelsesambassadører med henblik på at kvalificere indsatsen.
- Supplerende har uddannelsesambassadøren indgået i udviklingen af et pilotprojekt, som øger adgangen til industrioperatør-uddannelsen. Der er udviklet et 13-ugers forløb, som kvalificerer den ledige til optagelse på uddannelsen, alternativt til arbejde.
Oplevede barrierer for at opnå måltal
- De ledige går i arbejde: I den periode projektet har været igang, har der været stor efterspørgsel på arbejdskraft. Periodisk opleves at ledige får lavet RKV og umiddelbart efter får job og dermed ikke påbegynder et uddannelsesløft.
- Forsørgelsesgrundlaget: Størstedelen af uddannelserne berettiger til 80 % af dagpengesatsen og mulighed for at låne resten op til dagpengesatsen. På nogle få udvalgte områder, kan uddannelsen tages med 100 % dagpengesats. Det er erfaringen, at en del ledige er i en økonomisk situation, hvor det ikke kan lade sig gøre at være på dagpenge eller 80 % dagpenge i en længere periode, som uddannelsesløftet ofte vil kræve.
- Ventetider: Jobcentret oplever indimellem, at ventetiden på at få lavet RKV har været uhensigtsmæssig lang på nogle skoler. Derfor har uddannelsesambassadøren haft fokus på dette i sit samarbejde, og der er forsøgt at indgå aftaler med udvalgte skoler om frister på ventetid. Det er afgørende for borgers motivation, at få lavet denne afgørende afklaring tidligt og gerne umiddelbart efter første uddannelsesrettede samtale.
- Meritpotentialet: Bruttomålgruppen, som er ufaglærte eller ledige med forældet erhvervsuddannelse, er af rimelig størrelse. Men når uddannelsesambassadøren screener for relevant erhvervserfaring ift. en specifik uddannelsesretning, har dette givet en langt mindre gruppe end forventet. Dertil kommer også en gruppe af ledige, som ikke har erfaring, der er af en sådan karakter, at det kan give merit på erhvervsuddannelsesniveau. Disse ledige kan der arbejdes med over længere tid, ved at de eksempelvis starter med at få bevilget kortere kompetencegivende kurser og dertil får mere erhvervserfaring og på sigt kan der bygges op til erhvervsuddannelsesniveau - enten ved at gå i voksenlære eller ved at få uddannelsesløft på et senere tidspunkt, når der er opnået tilstrækkelig erhvervserfaring.
- Uddannelsesplanlægningen: Uddannelsesinstitutionernes planlægning harmonerer ikke altid med den lediges behov for et sammenhængende og hurtigt uddannelsesløft. Nogle skoler er fleksible ift. åbne værksteder. Andre ikke. Det betyder, at en uddannelsesplan for en ledig i nogle tilfælde tager uhensigtsmæssigt lang tid.
- Jobcentret er opmærksom på behovet for et tæt samarbejde med omkringliggende jobcentre ift. koordineret uddannelsesplanlægning.
Næste fase
Målet er fortsat at modvirke de oplevede barrierer. I den næste periode vil der derfor blive arbejdet med følgende i projektet:
- Udbygge og formalisere samarbejdet med omkringliggende jobcentre med særligt fokus på opkvalificeringsindsatsen på tværs af kommuner
- Implementering af screeningsværktøj
- Implementering af gruppesamtaler (frikommuneforsøget)
Anbefalinger
Forvaltningen har drøftet, hvordan målet om flere faglærte kan indfries. Hvis ønsket er i højere grad at opnå resultater i form af flere faglærte og flere i retning af erhvervsuddannelser, hvor der er størst behov for arbejdskraft kan projektet suppleres med følgende initiativer:
Investering i grundforløb for følgende grupper:
- ledige mellem 25 og 29 år der ikke er omfattet af målgruppen til uddannelsesløft
- ledige der ikke har tilstrækkelige kompetencer til at få merit, således at faglært niveau kan opnåes indenfor 4/5 del af dagpengeperioden
- Ledige der har en videregående uddannelse som ikke er omfattet af målgruppen, hvis kompetencer ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet
Fortsætte investering i kortere kompetencegivende forløb for ufaglærte og ledige med forældet uddannelse, som supplement til den regionale uddannelsespulje.
Indstilling 28. februar 2018, pkt. 7:
Forvaltningen indstiller, at Det Lokale Arbejdsmarkedsråd:
- drøfter orienteringen, herunder kommer med en udtalelse vedrørende forvaltningens anbefaling forud for sagens behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 28. februar 2018, pkt. 7:
Behandling af punktet i LAR sker efter udsendelse af dagsordenen til AMU. Derfor eftersendes referat fra LAR.
Udskriv
Læs højt