Baggrunden for reformen af førtidspension og fleksjob var, at udviklingen viste, at tidligere reformer på området ikke havde virket efter hensigten. Der var markant flere personer på permanent offentlig forsørgelse end forventet. Reformens sigte var derfor overordnet at sikre, at flest muligt skulle forsørge sig selv ved at rette fokus mod den enkelte borgers ressourcer og på at udvikle borgerens arbejdsevne gennem indførelse af ressourceforløb. Det betød samtidig skærpede regler for tilkendelse af førtidspension.
I forbindelse med indgåelse af aftalen om reformen var forligskredsen enige om, at reformen skulle evalueres efter 5 år. På baggrund af kritik fra en række af landets kommuner af reglerne for tilkendelse af førtidspension, blev det besluttet at fremrykke de dele af evalueringen, som omhandler dette område. Den fremrykkede delevaluering blev offentliggjort d. 6. februar 2018 og konkluderede, at der er behov for at præcisere reglerne for at skabe klarhed om sammenhængen mellem iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet i forbindelse med tilkendelse af førtidspension. Helt konkret peges der på en præcisering i forhold til to centrale elementer:
- at dokumentationskravet for tilkendelse af førtidspension i visse tilfælde kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb
- at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne
Forligskredsen bag reformen er enige om at foretage en lovændring med udgangspunkt i ovenstående, da det netop vurderes at være i tråd med reformens intentioner.
Beskæftigelsesministeren har d. 21. marts 2018 fremsat lovforslaget som udmønter præciseringen til ikrafttrædelse 1. juni 2018.
Lovforslaget forventes at ville medføre en praksisændring, hvor en mindre andel borgere vil få en tidligere tilkendelse af førtidspension. Som det fremgår af bilaget vedr. kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension, ligger Rebild Kommune tæt på gennemsnittet for hele landet. Såfremt lovforslaget vedtages, vil praksis på området blive revideret i overensstemmelse med ovenstående præciseringer. Derudover iværksættes en gennemgang af de igangværende ressourceforløb, med henblik på at sikre, at der er en realistisk forventning om indsatserne kan bidrage til at udvikle borgernes arbejdsevne - eller med andre ord, om der skal ske en afklaring af retten til førtidspension og fleksjob i stedet for ressourceforløb.
Den samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob er efterfølgende færdiggjort og hovedkonklusionerne er følgende:
Flere i ordninger med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet
Det kan konstateres, at der efter reformen samlet set er sket det ønskede skift, hvor færre er i varig passiv forsørgelse på førtidspension, og flere er i ordninger med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.
Borgertilfredsheden er forholdsvis høj
Evalueringen viser, at størstedelen af borgerne er tilfredse med deres forløb og tilkendelse af ydelse. Især er borgere i fleksjobordningen og på førtidspension tilfredse. Blandt borgere i ressourceforløb er tilfredsheden mindre – her er omkring halvdelen tilfredse.
Aktiviteten i fleksjobordningen er større end ventet
Fleksjobordningen rummer i dag en stor gruppe borgere, der er ansat med en lav ugentligt arbejdstid, og der er generelt stor tilfredshed med fleksjobordningen blandt både borgere, virksomheder og kommuner.
Ressourceforløbene er ikke fuldt implementeret
Implementeringen af ressourceforløbene er foregået langsommere end forventet, og er fortsat i gang. Evalueringen viser, at der er udfordringer med at iværksætte beskæftigelsesrettede indsatser, herunder særligt de virksomhedsrettede indsatser i ressourceforløbene. Uden disse indsatser er der risiko for, at sagsforløbene går i stå og borgerne ikke hjælpes videre mod arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Rehabiliteringsteam og sundhedsmodellen er succesfuldt implementeret
Rehabiliteringsteam arbejder tværfagligt med inddragelse af borgeren, og langt hovedparten af borgerne er tilfredse med processen før, under og efter mødet med rehabiliteringsteamet og oplever at blive inddraget heri. Sundhedsmodellen er implementeret og understøtter et systematisk samarbejde på tværs af sundhedsområdet. Kommunerne har taget modellen med regionale sundhedskoordinatorer til sig.
Der er et potentiale for forenkling af processer og rammer i reformkomplekset
Der kan peges på en række reguleringer, der med fordel kan justeres eller bortfalde til gavn for såvel kommunernes administration og borgernes oplevelse af mening, retning og fremdrift i egen sag.
Udskriv
Læs højt
