Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen. 

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen har gennemgået 713 virksomhedspraktikforløb og 92 ansættelser med løntilskud, som a-dagpengemodtagere har afsluttet i 2018 og 2019. I de følgende redegøres der for resultaterne af gennemgangen. Resultaterne er opgjort ved at se på, hvor mange som var i selvforsørgelse ved udgangen af den efterfølgende måned. Dette giver en indikation af, om der har været en umiddelbar effekt, men omvendt kan forløbet godt have gjort en forskel uden det opfanges i denne opgørelse. Samtidig er der ikke taget højde for, hvilken type virksomhed de ledige har været i tilbud i eller hvor lang ledighed der er gået forud.

Det samlede resultat fremgår af tabellen herunder.

Som det fremgår af tabellen, etableres der markant flere virksomhedspraktikker end løntilskud. Men effekten er også generelt lavere for praktikker end for ansættelser med løntilskud. Resultaterne af virksomhedspraktik var bedre i 2018 end i 2019, mens det omvendte gjorde sig gældende for løntilskudsansættelser. Samtidig fremgår det, at generelt blev etableret flere virksomhedsrettede tilbud i 2018.

I det følgende er resultaterne delt op efter, hvilke a-kasser de ledige kommer fra, samt deres alder og køn.

A-kasser

Ser man på resultaterne af virksomhedspraktikker fordelt på a-kasser, ser det således ud:

Note: A-kasser med mindre end 5 forløb er ikke vist

Tabellen viser, at de 8 ledige fra Teknikernes a-kasse med 37,5 % har opnået den højeste selvforsørgelsesgrad efter afsluttet praktik, mens de 25 ledige fra Ledernes A-kasse med 12 % har den laveste selvforsørgelsesgrad.

For ansættelser med løntilskud ser det således ud:

Note: A-kasser med mindre end 5 forløb er ikke vist

Selvforsørgelsesgraden efter en ansættelse med løntilskud har været højest for de 5 ledige fra Magistrenes a-kasse, mens de 14 ledige fra 3F A-kasse med 28,6 % har den laveste selvforsørgelsesgrad.

Køn og alder

I tabellen herunder fremgår selvforsørgelsesgraden for henholdsvis virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud fordelt på køn.

Tabellen viser, at der er flere kvinder blandt ledige som har deltaget i virksomhedspraktik, mens der er flest mænd som har været ansat med løntilskud. Ser man på selvforsørgelsesgraden er det i begge tilfælde den mindste gruppe, som har den største andel i selvforsørgelse efter forløbene.

Herunder er andelen af selvforsørgede delt op på de lediges alder. 

Ser man på selvforsørgelsesgraden efter virksomhedspraktik er der en klar tendens til, at den er højest for de yngste og lavest for de ældste. Således er selvforsørgelsesgraden hos ledige under 40 år omkring 31 %, mens selvforsørgelsesgraden hos ledige over 60 år er ca. den halve. Selvforsørgelsesgraden efter ansættelse med løntilskud er højest for gruppen 50-59 år og lavest for gruppen 40-49 år, som dog kun udgøres af 9 forløb. Men også her ligger ledige over 60 år markant under gennemsnittet.

Samlet set er resultaterne ikke overraskende bedst for ansættelser med løntilskud og der er forholdsvis store variationer på tværs af a-kasser for både praktik og løntilskud. Virksomhedspraktik har haft de bedste resultater for mænd, mens ansættelser med løntilskud har givet de bedste resultater for kvinder. Ledige under 40 år har de bedste resultater med virksomhedspraktik, mens de 50-59-årige har fået mest ud af ansættelse med løntilskud.

De overordnede resultater er at svære at vurdere, da der ikke tidligere er direkte sammenlignelige opgørelser. Men opgørelsen kan fremadrettet anvendes som baseline for at følge udviklingen og dermed også til at vurdere iværksatte tiltag rettet mod at øge effekten af den virksomhedsrettede indsats. For effekten afgøres ikke alene af køn, alder og a-kasse. Det er fx afgørende, at der i dialogen med den ledige og virksomheden sker en klar forventningsafstemning, så der skabes et solidt udgangspunkt for, at forløbet giver mening for alle parter. Samtidig er det afgørende, at der løbende følges tæt op og, at forløbene afbrydes eller aftalerne justeres, hvis forløbet ikke har udsigt til at skabe de ønskede resultater.  

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop offentliggjort et nyt "Jobcenterindblik", som skal skabe mere gennemsigtighed omkring resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet i de enkelte kommuner.

Opgørelserne udgør en vigtig del af udmøntningen af den politiske aftale bag den forenklede beskæftigelsesindsats. Med aftalen får kommunerne fra 1. januar 2020 større mulighed for at tilrettelægge den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. De mere frie rammer modsvares af en styrket opfølgning på kommunernes indsats for at sikre, at borgerne ikke efterlades passive uden indsats og kontakt med jobcenteret.

Jobcenterindblikket supplerer den allerede kendte rangering af kommunernes resultater med en opgørelse af beskæftigelsesministerens fokusmål, som går på omfanget af beskæftigelsesindsatsen i de enkelte kommuner. Helt konkret opgøres det, om kommunerne lever op til målet om at mindst 80 % af langvarige ydelsesmodtagere har haft mindst fire samtaler henholdsvis deltaget i mindst et aktivt tilbud eller haft 225 timers ordinær beskæftigelse det seneste år.

Det skal bemærkes, at de udmeldte fokusmål først er gældende fra 2020, hvor forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet er trådt i kraft. Først i april 2021 vil det første gang blive vurderet, om kommunerne skal omfattes af skærpet tilsyn. Det vil ske på baggrund af den nyeste tilgængelig opgørelse af kommunernes resultater, mens fokusmålene holdes op mod kommunernes indsats i 2020.

Rapporten deler overordnet kommunerne ind i 4 kategorier, som afspejler, hvorvidt de lever op til henholdsvis resultatmål og fokusmål.

Rebild Kommune ligger i den første jobindbliksrapport i kategorien ”Inspirationskommune”, da både resultatmålet og begge fokusmål ligger bedre end de fastlagte målsætninger.

Figuren herunder viser status for resultatmålet i Rebild Kommune. Det fremgår, at Rebild i seneste opgørelse (2018) havde 0,24 procentpoints færre på offentlig forsørgelse end forventet ud fra kommunens rammevilkår. Det svarer til ca. 40 fuldtidspersoner.

I figuren herunder fremgår status for fokusmålene.

Tallene viser gennemsnittet for hele 2019 og det fremgår, at 88,47 % af ydelsesmodtagerne i Rebild med mindst 12 måneders anciennitet, har modtaget mindst 4 samtaler de sidste 12 måneder. For samme gruppe viser tallene, at 84,07 % enten havde mindst 225 timers ordinær beskæftigelse eller modtaget mindst et beskæftigelsesrettet tilbud. Målet er, at begge skal være mere end 80 %.

I jobcenterindblikket fremgår også status for den seneste periode, som er 4. kvartal 2019. Figuren herunder viser status for Rebild Kommune samt en rangering blandt landets 98 kommuner.

Figuren viser, at Rebild lå lidt højere på begge fokusmål i 4. kvartal end i hele 2019 under et. Det gav Rebild Kommune en placering som nr. 10 i forhold til samtaler og nr. 36 i forhold til ordinære timer eller beskæftigelsesrettede tilbud.

Udover ministerens fokusmål omkring indsatsen over for kommunernes langvarige ydelsesmodtagere, indeholder jobcenterindblikket også en status på kommunernes tidlige indsats. Her er der ikke er opstillet konkrete mål. I stedet er kommunerne alene rangeret blandt de øvrige kommuner.

Figuren herunder viser status for den tidlige indsats i Rebild i 4. kvartal 2019.

Det fremgår, at Rebild i 4. kvartal var rangeret som nr. 26 når det handler om at nye ydelsesmodtagere modtager mindst 4 samtaler de første 6 måneder og som nr. 40, når det handler om at samme gruppe opnår ordinære timer eller deltager i beskæftigelsesrettede tilbud.

Jobcenterindblikket opdateres månedligt med nye data for samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud. Tallene der vedrører kommunens resultater opdateres halvårligt.