Sammen med den stigende ledighed som følge af Corona situationen, er stigningen i tilgangen til pensioner den største udfordring i forhold til budgetoverholdelse i 2020. I ØKV1 er vurderingen således, at området førtids- og seniorpension vil ende med et merforbrug på 10,4 mio. kr. i 2020.

Udover oprettelsen seniorpensionsordningen, skal en del af forklaringen findes i resultaterne af ressourceforløbene. Målgruppen for ressourceforløbene er personer, som uden en særlig tværfaglig indsats har høj risiko for at ende på førtidspension eller som har komplekse problemer, hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.

Derfor gennemgås både udviklingen i ressourceforløb, førtidspension og seniorpension i denne aktivitetsopfølgning.

Ressourceforløb

Antallet af ressourceforløb i Rebild er steget jævnt fra primo 2014 til medio 2017, hvorefter det har ligget stabilt omkring 110 fuldtidspersoner, som også er status ved seneste opgørelse som er april 2020.

Udviklingen i antal ressourceforløb i Rebild har siden reformen i 2013 i store træk fulgt udviklingen på landsplan og samtidig ligget lidt under gennemsnittet i Nordjylland.

Ved seneste opgørelse var 65 af de 110 borgere under 40 år svarende til 59 %. Det er på niveau med Nordjylland (61 %), men højere end landsgennemsnittet (51 %). Det står ikke helt klart hvorfor dette er tilfældet, men det er noget forvaltningen vil være nysgerrig på fremover. For Rebilds vedkommende skal det muligvis ses i sammenhæng med, at der er en lidt lavere andel af førtidspensionisterne, som er under 40 år.

Ser man på ressourceforløb påbegyndt de seneste år, kommer størstedelen fra enten kontant- og uddannelseshjælp (53 %) eller en sygemelding (37 %). De sidste 10 % kom primært fra fleksjobordningen eller var uden offentlig forsørgelse.

I 2019 var der for første gang ikke en nettostigning i antal ressourceforløb i Rebild Kommune. Det skyldes primært, at der blev afsluttet markant flere forløb end tidligere, mens tilgangen faktisk var den højeste siden forløbene blev indført. I starten af 2020 er der sket et mindre fald i antallet. En tendens som også kan ses i resten af landet fra 2019.

Ser man på de 49 afsluttede forløb i Rebild i perioden 2014-2018, var ca. 33 % visiteret til fleksjob 12 måneder efter afsluttet forløb, mens ca. 39 % var på førtidspension. I resten af landet var ca. 50 % på førtidspension, mens ca. 25% var visiteret til fleksjob.

Selvom der endnu ikke kan gøres status for 2019, står det allerede klart, at en større andel blev tilkendt førtidspension efter afsluttet forløb. En del af forklaringen skal givetvis findes i, hvor lange de afsluttede forløb har været. Om et ressourceforløb har haft en varighed på 1 eller 5 år kan indikere noget om, hvad perspektivet er i forhold til at opnå de ønskede resultater. Den gennemsnitlige varighed af de afsluttede ressourceforløb i Rebild var således steget fra ca. 2,5 år i 2018 til ca. 3,4 år i 2019. En andel del af forklaringen skal findes i den præcisering i lovgivningen, som kom i 2018 og den efterfølgende gennemgang af alle ressourceforløb, hvor forløb uden udsigt til, at arbejdsevnen kunne udvikles, skulle genbehandles i Rehabiliteringsteamet.

Førtidspension

Udviklingen i antal førtidspensionister har fulgt nogenlunde det samme mønster i Rebild som i resten af landet, dog fra et lavere udgangspunkt og med et fald allerede året inden reformen trådte i kraft i 2013.

Siden reformen har antallet af førtidspensionister generelt været faldende i Rebild. Men i 2019 var der for første gang siden 2011 en nettotilgang i antal førtidspensionister. Samme tendens gør sig gældende både i Nordjylland og i resten af landet. Dette skyldes både, at der i perioden er afsluttet flere lange ressourceforløb og den ovenfor nævnte præsicering i lovgivningen som kom i 2018.

Ser man på tilkendelserne af førtidspension fra primo 2017 frem til uge 22 i 2020, kommer 47 (30 %) fra et ressourceforløb. 33 (21 %) kommer fra et jobafklaringsforløb og 25 (16 %) kommer fra sygedagpenge. Endelig kommer 23 (15 %) fra fleksjob, 18 (12 %) fra kontanthjælp og 9 (6 %) fra uddannelseshjælp (eller netop fyldt 18 år).

Seniorpension

Som det fremgår af ugens tal, er der tilkendt 24 seniorpensioner i Rebild Kommune pr. uge 22. Det er endnu ikke muligt at trække særskilte tal for seniorpension på jobindsats.dk, hvilket gør at tilgangen i Rebild ikke kan sammenlignes med tilgangen i resten af landet.

Dog har Beskæftigelsesministeren d. 18. maj i et svar til Beskæftigelsesudvalget givet en status på kommunernes indberettede tilkendelser af seniorpension. Det fremgår af svaret, at der på landsplan er der indberettet 1.682 tilkendelser af seniorpension pr. 11. maj 2020. Ministeren opsummerer på den baggrund, at seniorpensionen er kommet godt fra start.

I modsætning til opgørelserne vedrørende ressourceforløb og førtidspension i vedlagte bilag, som er baseret på faktiske udbetalinger og dermed er mere pålidelige, er der tale om kommunernes indberetninger til STAR, som ministeren bemærker, ikke er fuldstændige. Således har kun 73 kommuner indberettet seniorpensioner og flere af disse har ikke indberettet for hele perioden.

STAR forventer at offentliggøre kommunale afgørelser vedr. seniorpension på jobindsats.dk i 3. kvartal 2020, hvor der forventes at være valide data frem til og med 2. kvartal 2020. Så tallene fra ministerens svar er det bedste grundlag for at se på tilgangen på landsplan.

Ser man på tilkendelserne i Rebild, drejer det sig om 16 kvinder og 8 mænd. 12 af de 24 personer kommer fra en sygemelding, mens 8 kommer fra fleksjobordningen. De resterende 4 kommer enten fra ressourceforløb eller a-dagpenge/selvforsørgende.

Der redegøres for udgifterne på området i de løbende økonomivurderinger.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen.

På baggrund af behandling af sagen på møderne i marts, havde både Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd ønsker til supplerende opgørelser, som kan belyse resultaterne ud fra hhv. branche og forudgående ledighed. I forbindelse med analysen af disse supplerende forhold, er der frasorteret 29 forløb siden opgørelserne i marts, som ved nærmere gennemgang viste sig ikke at bidrage til et retvisende billede af resultaterne. Derudover har en række efterregistreringer bidraget til mindre ændringer i resultaterne.

Derfor er de oprindelige opgørelser også blevet opdateret, så alle baserer sig på samme datagrundlag og tallene kan derfor sammenholdes på tværs af alle tabellerne.

Forvaltningen har gennemgået 776 virksomhedsrettede forløb fordelt på 689 virksomhedspraktikker og 87 ansættelser med løntilskud, som a-dagpengemodtagere har afsluttet i 2018 og 2019. I det følgende redegøres der for resultaterne af gennemgangen. Resultaterne er opgjort ved at se på, hvor mange som var i selvforsørgelse ved udgangen af den efterfølgende måned. Dette giver en indikation af, om der har været en umiddelbar effekt, men omvendt kan forløbet godt have gjort en forskel uden det opfanges i denne opgørelse.

Det samlede resultat fremgår af tabellen herunder.

Som det fremgår af tabellen, etableres der markant flere virksomhedspraktikker end løntilskud. Men effekten er også generelt lavere for praktikker end for ansættelser med løntilskud. Dette er ikke overraskende og skyldes til dels at virksomhedspraktik generelt er kortere forløb og samtidig anvendes til en bredere målgruppe (fx ved behov for brancheskift), mens løntilskud typisk forudsætter, at den ledige er tæt på at kunne opnå ordinær ansættelse, da det medfører en udgift for virksomheden. Resultaterne af virksomhedspraktik var bedre i 2018 end i 2019, mens det omvendte gjorde sig gældende for løntilskudsansættelser. Samtidig fremgår det, at generelt blev etableret flere virksomhedsrettede tilbud i 2018.

I det følgende er resultaterne delt op efter, hvilke a-kasser de ledige kommer fra, samt deres alder og køn. Derudover deles resultaterne op efter brancher og varighed af ledighedsforløb.

A-kasser

Ser man på resultaterne af virksomhedspraktikker fordelt på a-kasser, ser det således ud:

Note: A-kasser med mindre end 5 forløb er ikke vist

Tabellen viser, at de 26 ledige fra a-kassen Metal med 38 % har opnået den højeste selvforsørgelsesgrad efter afsluttet praktik, mens de 25 ledige fra Ledernes A-kasse med 12 % har den laveste selvforsørgelsesgrad.

For ansættelser med løntilskud ser det således ud:

Note: A-kasser med mindre end 5 forløb er ikke vist

Selvforsørgelsesgraden efter en ansættelse med løntilskud har været højest for de 5 ledige fra Magistrenes a-kasse, mens de 12 ledige fra 3F A-kasse og de 9 ledige fra FOA 33 % har den laveste selvforsørgelsesgrad.

Køn og alder

I tabellen herunder fremgår selvforsørgelsesgraden for henholdsvis virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud fordelt på køn.

Tabellen viser, at der er flere kvinder blandt ledige som har deltaget i virksomhedsrettede forløb. Ser man på selvforsørgelsesgraden, er det i begge tilfælde mændene, som har den største selvforsørgelsesgrad efter forløbene.

Herunder er andelen af selvforsørgede delt op på de lediges alder.

Ser man på selvforsørgelsesgraden efter virksomhedspraktik, er der en klar tendens til, at den er højest for de yngste og lavest for de ældste. Således er selvforsørgelsesgraden hos ledige under 40 år omkring 31 %, mens selvforsørgelsesgraden hos ledige over 60 år er ca. den halve. Selvforsørgelsesgraden efter ansættelse med løntilskud er højest for gruppen 30-39 år og lavest for gruppen 40-49 år, som dog kun udgøres af 9 forløb. Både for gruppen 50-59 år og gruppen over 60 år ligger resultaterne over gennemsnittet. Det tyder således på, at alderen ikke er afgørende for om en ansættelse med løntilskud ender med selvforsørgelse.

Brancher

I tabellen herunder fremgår selvforsørgelsesgraden fordelt efter, hvilken type virksomheder forløbet er foregået på.

Note: Brancher med mindre end 10 forløb er ikke vist

Tabellen viser, at der generelt er bedre resultater af forløb på private virksomheder end i de offentlige. Samtidig har resultaterne af praktikker været bedst i brancherne Offentlig forvaltning, Fremstillingsvirksomhed, Administrative tjenesteydelser og Information og kommunikation. Omvendt ligger resultaterne af praktikforløb i brancherne Undervisning og Transport i den lave ende.

Forudgående ledighed

I tabellen herunder fremgår selvforsørgelsesgraden fordelt efter, hvor lang tid den ledige, som har deltaget i det virksomhedsrettede forløb, havde været ledig. Samtidig er resultaterne yderlige opdelt efter om forløbet foregik på en offentlig eller en privat virksomhed.

Note: Grupper med mindre end 10 forløb er ikke vist

Tabellen viser, at resultaterne generelt er bedre for ledige med kortere ledighedsforløb. Dog har de 10 private løntilskudsansættelser for ledige med over et års ledighed haft de bedste effekter. Således var 9 af de 10 ledige ikke længere på forsørgelse umiddelbart efter forløbet.

Samlet set er resultaterne ikke overraskende bedst for ansættelser med løntilskud og der er forholdsvis store variationer på tværs af a-kasser for både praktik og løntilskud. Mænd har de bedste gennemsnitlige resultater for både praktikker og løntilskudsansættelser. Ledige under 40 år har de bedste resultater med virksomhedspraktik, mens resultaterne af ansættelser med løntilskud ikke lader til at have den store sammenhæng med den lediges alder.

De overordnede resultater er at svære at vurdere, da der ikke tidligere er direkte sammenlignelige opgørelser. Men opgørelsen kan fremadrettet anvendes som baseline for at følge udviklingen og dermed også til at vurdere iværksatte tiltag rettet mod at øge effekten af den virksomhedsrettede indsats. For effekten afgøres ikke alene af køn, alder, a-kasse, branche og forudgående ledighed. Det er fx afgørende, at der i dialogen med den ledige og virksomheden sker en klar forventningsafstemning, så der skabes et solidt udgangspunkt for, at forløbet giver mening for alle parter. Samtidig er det afgørende, at der løbende følges tæt op og, at forløbene afbrydes eller aftalerne justeres, hvis forløbet ikke har udsigt til at skabe de ønskede resultater. 

Forvaltningen indstiller: 20. maj 2020, pkt. 4:

Forvaltningen indstiller, at Det Lokale Arbejdsmarkedsråd drøfter orienteringen.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 20. maj 2020, pkt. 4:

Drøftet.

Karen Eriksen, Marianne Reenberg, Allan Busk, Hans Rønnau og Kurt Alling Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.