Under to- og trepartsforhandlingerne i foråret 2016 om arbejdsmarkedsintegration aftalte regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter, at danskundervisningen skal moderniseres, og at der skulle gennemføres en analyse af, hvordan undervisningen kan tilrettelægges mere fleksibelt og i højere grad have et beskæftigelsesrettet indhold.

Deloitte har nu gennemført denne analyse, som indeholder en række forslag til en mere fleksibel, beskæftigelsesrettet og effektiv danskundervisning. Overordnet viser analysen:

• At virksomhederne er optaget af, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstid, og gerne vil samarbejde om undervisningen. Virksomhederne er mindre optagede af, om undervisningen foregår fysisk på virksomheden eller på sprogskolen.
• At færre lektioner vil øge fleksibiliteten og effektiviteten i undervisningen uden at det ændrer undervisningens kvalitet.
• At en ændret tilrettelæggelse af undervisningen vil styrke det beskæftigelsesrettede fokus og spille bedre sammen med den virksomhedsrettede indsats.
• At der samlet kan realiseres et økonomisk potentiale i sektoren på knap 15-30 % af de offentlige udgifter til danskuddannelse, bl.a. ved øget konkurrenceudsættelse, tilpasning af den økonomiske styring af sektoren og omstrukturering af undervisningen.

Med afsæt i Deloittes analyse har de nævnte politiske partier den 17. november 2016 indgået en aftale om at reformere danskuddannelsen for voksne udlændinge.

Der indføres et timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnitligt 15 timers ugentlig undervisning. Deloittes analyse viser, at den væsentligste barriere for, at sprogindlæring sker i samspil med virksomhedsrettede tilbud, er et højt antal undervisningstimer, som i øvrigt ikke fører til, at kursisterne består modulerne hurtigere. Timerne fordeler sig typisk i en 3-2-model i kommunerne, hvor kursisterne har danskundervisning tre dage om ugen og er i en virksomhedsrettet indsats to dage om ugen.

Danskundervisningens indhold skal være mere beskæftigelsesrettet. Undervisning i mundtlige færdigheder opprioriteres i starten af danskuddannelsen med henblik på, at kursisterne hurtigere bliver i stand til at begå sig på en arbejdsplads. Det materiale, som anvendes til modultests får et øget beskæftigelsesfokus, således at undervisningens fokus også rettes mere herpå. Derudover indføres mulighed for, at lærere med andre pædagogiske forudsætninger, f.eks. erhvervsvejledere, kan undervise i afgrænsede emner.

Deloittes analyse peger desuden på markante forskelle i sprogcentrenes produktivitet. Nogle sprogcentre anvender seks gange så mange ressourcer på at opnå, at en kursist består et modul, sammenlignet med de mest produktive sprogcentre. Deloitte foreslår derfor øget brug af konkurrenceudsættelse og peger på et øget behov for effektstyring af sprogcentrene.

Den statslige refusion af udgifter til arbejdsmarkedsrettet dansk afskaffes, og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes. Kommunerne har ikke udnyttet de nuværende refusionslofter. Deloitte konkluderer derfor, at de nuværende refusionslofter ikke giver kommunerne incitament til at reducere omkostningerne til danskundervisning. For at øge det kommunale ansvar reduceres refusionslofterne.

Der er i dag to refusionslofter. Det ene vedrørerer udgifterne til arbejdsmarkedsrettet dansk, som er et tilbud til udenlandske arbejdstagere, studerende mv. Dette refusionsloft afskaffes. Det andet refusionsloft vedrører udgifterne til integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte. Dette refusionsloft nedsættes fra 76.635 kr. til 36.035 kr. pr. helårsperson.

Deloittes analyse samt den politiske aftale er vedlagt som bilag.

I Rebild Kommune er en udbudsproces vedrørende danskuddannelse under opstart. Der er planlagt en proces, som kan tage højde for ovenstående ændringer i den nye lov om danskuddannelse.

Afskaffelse af refusion for udgifter til undervisningen af arbejdstagere, studerende m.fl samt reduktion af refusionsloftet forventes finansieret via budgetgarantien.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Status på første ansøgningsrunde

Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har tidligere behandlet sag vedrørende frikommunenetværk og forsøg på beskæftigelsesområdet. Senest godkendte byrådet på sit møde den 24. november 2016, at Rebild Kommune ved første ansøgningsrunde medansøgte om deltagelse i frikommuneforsøget "formkrav til lovpligtige samtaler". Der blev i alt fremsendt 7 ansøgninger ved første ansøgningsrunde den 1. december 2016. De fremsendte ansøgninger sagsbehandles i øjeblikket af såvel Økonomi- og Indenrigsministeriet som relevante fagministerier og styrelser. Dette med henblik på at vurdere, hvilke ansøgninger der kan godkendes og sendes i Folketinget til politisk behandling og hvilke der gives afslag på eller som skal justeres inden de kan godkendes. Det forventes, at frikommunenetværket får en status på de 7 ansøgninger medio februar, og at forvaltningen derfor kan give Arbejdsmarkedsudvalget en mundtlig orientering på udvalgsmødet den 30. januar 2017 i forhold til forsøget "formkrav til lovpligtige samtaler". Godkendte forsøg vil blive omsat til en frikommunelovgivning.

Der er fra styrelsernes og ministeriernes side stort fokus på en grundig evaluering af forsørgene med henblik på at sikre valid dokumentation for effekter og resultater. Udformning af evalueringsdesign vil derfor foregå i en tæt dialog med ministeriet og KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning). Der må forventes en tæt opfølgning og dermed også merarbejde for jobcentret. Samtidig forventes det, at forsøgene kan bidrage til at give relevant viden i kommunerne og ministerierne i forhold til, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen.

Status og tidsplan på 2. og 3. ansøgningsrunde

På mødet den 24. november 2016 godkendte Byrådet endvidere forvaltningens interessetilkendegivelser i forhold til kataloget over idéer i forhold til 2. og 3. ansøgningsrunde, med forbehold for politisk godkendelse, når ansøgninger er udfærdigede. Det omhandler forsøgene:

- Rehabiliteringsteam, fleksibilitet

- Brug af psykologer i indsatsen til behandling

- fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder f.eks. lempede krav om lægeattester

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget fortsat finder de tre ovenstående forsøg relevante, forventes de 3 ansøgninger indsendt i forbindelse med 2. ansøgningsrunde. Ved udvælgelse af relevante forsøg for Rebild Kommune, er det taget i betragtning hvilke forsøg det ud fra en faglig synsvinkel har størst relevans at deltage i. Især er der skelet til muligheden for afbureaukratisering og muligheden for at imødekomme Arbejdsmarkedsudvalgets vision om, at "Arbejdsmarkedspolitikken i Rebild Kommune skal kendetegnes ved, at vi gør vores yderste for at støtte borgerne i at få en varig plads på arbejdsmarkedet". Det er også taget i betragtning, at implementering af frikommuneforsøg i en mindre kommune som Rebild vurderes ressourcekrævende og skal ses i forhold til de potentialer deltagelse i forsøgene giver, herunder skal der være en vis volumen i målgruppen for forsøget. Sidst, men ikke mindst, er der set på, om forsøgene forventes at kunne bidrage til en optimering af indsatserne overfor borgerne via optimering af medarbejdernes ressourceanvendelse.

Tidsplanen i 2017 frem mod 2. og 3. ansøgningsrunde er:

 Bilag:

- Overblik over nuværende forsøgsidéer til 2. og 3. ansøgningsrunde

- Foreløbigt idékatalog over idéerne til 2. og 3. ansøgningsrunde (ikke alle idéer har en foreløbig beskrivelse)

Ved udformning af ansøgningen vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler" påregnes en udgift til konsulentbistand på ca. 10.000,- kr. Der forventes ikke yderligere merudgifter, men følges op på de økonomiske effekter indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme ved den løbende økonomivurdering.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter hvorvidt de 3 forslag til 2. ansøgningsrunde fortsat er relevante og/eller om der er andre relevante forsøgsidéer.