Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget.

Jobcenter Rebild har udarbejdet en opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelserne fra 2014 og 2015. Undersøgelsens målgruppe er alle ledige som jobcenteret har været i kontakt med i 2016. Formålet med undersøgelsen var at følge op på udviklingen og vurdere effekten af iværksatte tiltag.

Generelt viser resultatet af undersøgelsen i 2016, at der er flere forbedringer i forhold til de to første undersøgelser. Der er dog områder, som der fortsat skal være fokus på for at forbedre samarbejdet med borgerne. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har udarbejdet pejlemærker og strategi for 2017, hvori undersøgelsens resultater og forbedringstiltag indgår. Ligeledes er der tre udvalgte temaer som Center Arbejdsmarked og Borgerservice vil have fokus på i 2017.

Beslutning

Taget til efterretning.

   

Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

De budgetmæssige konsekvenser vil fremgå af ØKV1. Det har ingen betydning for de kommunale indtægter, hvorvidt ydelsesmodtagere visiteres job- eller aktivitetsparate.

Sagsfremstilling

Udviklingen i ledigheden i Rebild Kommune har siden sommeren 2016 udviklet sig atypisk og afspejler således ikke de gode resultater i 2016, hvor der skete et fald i ydelsesmodtagere på flere målgrupper.

Den primære årsag til den stigende ledighed i Rebild Kommune kan forklares med, at en større andel af ledige på kontanthjælp og integrationsydelse er vurderet jobparate. Det er primært et resultatet af en ændring i vurderingskriterierne for jobparathed. Sekundært er det et resultat af en målrettet indsats for at hjælpe de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derudover har stigningen i antal ledige på integrationsydelse medvirket til stigningen i ledigheden.

I bilaget er udviklingen illustreret ligesom der er redegjort nærmere for årsagerne til stigningen.

At denne udvikling faktisk kan ses som en positiv tendens, kan læses i Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens kommentarer til offentliggørelsen af ledigheden for december 2016:

"I december måned ser vi en stigning i ledigheden. En del af forklaringen er den samme som i november, nemlig at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres jobparate i stedet for aktivitetsparate. Stigningen vidner derfor om, at personer i integrationsprogrammet nu i højere grad mødes med en forventning om, at de skal kunne forsørge sig selv og deres familie i Danmark. Det er godt. Det er glædeligt, at flere nu står tættere på arbejdsmarkedet, og at arbejdsstyrken udvides. Det bidrager til, at den fremgang, som vi har set i beskæftigelsen siden 2013, kan fortsætte. Det er helt afgørende, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for, nu hvor Danmark oplever økonomisk fremgang.  Derfor har regeringen også lavet en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, som i disse uger bliver behandlet i Folketinget."

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Rebild Kommune har været på forkant med udviklingen og derfor oplever et mere markant udsving end både resten af regionen og hele landet. Men ledigheden blandt dagpengemodtagere er fortsat lavere end de forgående år. Samtidig er stigningen i antal øvrige ledige delvist modsvaret af et fald i antal aktivitetsparate personer på kontanthjælp og integrationsydelse, som ikke står til rådighed for arbejdsmarket.

Forvaltningen indstiller: 14. februar 2017, pkt. 5:

Forvaltningen indstiller, at Det lokale Arbejdsmarkedsråd tager orienteringen til efterretning.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 14. februar 2017, pkt. 5:

Taget til efterretning.

Katharina Hauge Antonsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget og fremsendes til orientering i Det lokale Arbejdsmarkedsråd. 

Der fremlægges kvartalsvis en tematiseret aktivitetsopfølgning for Arbejdsmarkedsudvalget. Denne gang omhandler aktivitetsopfølgningen udviklingen i ledigheden i Rebild Kommune.

I bilaget er der redegjort for og illustreret udviklingen på området, herunder en sammenligning med Nordjylland og kommuner med tilsvarende rammevilkår.

Beslutning

Godkendt

   

Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender dagsordenen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0